Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 23 jun 2025 03:24

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 16 apr 2016 23:16 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 apr 2016 17:53
Indlæg: 1
Geografisk sted: Aarthus C
Hej alle :)

Jeg har længe overvejet at finde et alternativ til tobak i mine joints. For ikke så lang tid siden læste jeg, at man kan bruge kamilleblomst i stedet for tobak. Det skulle eftersigende have en dejlig smag og desuden have en beroligende effekt.

Har i erfaringer med dette og input i forhold til sundhed og virkemåde?

_________________
Lige så snart en fuld legalisering træder i kraft, vil jeg forsyne hele Danmark med økologisk cannabis, groet med kærlighed og anstændighed.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 maj 2016 20:28 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 17 apr 2010 19:31
Indlæg: 48
En skam der ikke er kommet svar på den her! Men jeg kan sige dig at jeg har prøvet med andre urter end tobak, men ikke lige kamille...

Man ska passe på hva man ryger, da der jo er noget der kan være skadeligt, men umiddelbart så findes der flere urter der kan ryges og er blevet det =)! men her er lidt

Man kan ryge mange andre urter end tobak. Som nogle måske kan huske, røg man under 2. verdenskrig bl.a. kirsebærblade m.m. På Fyn blomstrede der tobaksplantager frem. I dag ryger man dog kun importeret tobak.

Igennem mange hundrede år har rygning af urter været anvendt både ceremonielt og medicinsk. Når indianerne tændte fredspiben, kunne der kun tales sandhed i lokalet. De røg/ryger for øvrigt mange andre urter end tobak. På apotekerne har man indtil for nylig kunnet købe astmacigaretter med pigæbleblade i. Før i tiden var det i det hele taget en almindelig måde at indtage urtemedicin på.

Hvordan gør man

Først og fremmest skal man som grundlag have en neutralt smagende urt, der brænder godt som grundlag. Her kan anbefales kongelysblade (filtbladet og storblomstret m.m.), hindbær og jordbærblade. De tørres og nulres i hånden eller blendes til passende konsistens. Andre neutrale urter man støder på kan også bruges.

Det er meget vigtigt at urtetobakken ikke er for tør, når den skal ryges, da den så bliver alt for stærk. Enten tørrer man ikke urterne helt, eller man fugter dem bagefter, f.eks. med en kartoffelskive eller en vandforstøver. Hvis man vil rulle cigaretter, er man nødt til at sortere stængler fra, da de ellers kan lave hul i papiret.

Smag

Ovennævnte grundtobak har nærmest ingen smag. Med den som udgangspunkt, kan man tilsætte en mængde andre stærkt smagende urter. Et eksempel er hedemelbærrisblade, barken kan også bruges, det er bare lidt mere besværligt. Den kan evt. pulveriseres først. Af andre almindelig brugte er salvie, bynke, malurt, mynter, katteurt, rosmarin og lavendel m.m. Alle ugiftige lægeplanter og krydderurter kan bruges efter smag og behag.

Hvis det skal smage stærkere og mere tobakslignende, skal man gå efter urter der indeholder garvesyre, som for eks. pilebark og brombærrødder eller bark, der snittes meget fint eller pulveriseres. Her kan også bruges pulveriserede rødder og bark af hindbær m.m. Der er mange muligheder. Man kan hvis man er tobaksryger også blande med tobak.

Medicinsk rygning

Før indianerne lærte os europæere at ryge urter i pibe var det almindelig brugt at brænde urter på et fad og suge røgen ind med sugerør og lignende, i medicinsk øjemed.
Kongelys siges at være godt mod alle former for hoste. Lægebetonie har været brugt mod hovedpine m.m. Kransburre og følfod får en til at hoste, hvilket (i moderate doser) er en fordel ved sejt slim. Dernæst er der en del urter, som f.eks. katteurt og kalmus, der har en beroligende virkning.

En del medicinske urter, som f.eks. mjødurt og pilebark virker ikke ved rygning. Her må man nok prøve sig frem.
Urtetobak kan også bruges, hvis man vil holde op med at ryge tobak, da urterne generelt ikke har samme afhængighedsskabende effekt som nikotin.

Hermed en foreløbig liste over urter vi ved man kan ryge

Anis, Baldrian, Brunelle, Bynke, Californisk valmue, Citronkatteurt, Citronmelisse, Estragon, Febernellikerod, Følfod, Hedemelbærris, Hestehov, Hindbær, Ingefær, Jordbær, Kalmus, Kamille, Katost, Kattefod, Katteurt, Kløver, Kongelys, Kornelarter, Kvan, Lavendel, Lægebetonie, Malurt, Mjødurt. Mynte, Potentil, Rose, Rosmarin, Røllike, Salvie, Santolina, Skjolddrager, Solbær, Spansk kørvel, Stenkløver, Timian, Vintergrøn, Øjentrøst.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team