Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
For sent at omplante Easy Ryder? https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=17&t=41048 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Vitamin K [ 13 jun 2012 14:17 ] |
Titel: | For sent at omplante Easy Ryder? |
Hej Psychedelia, Jeg har 4 autoflowering Easy Ryders stående i en syd-vest vendt vindueskarmen, der blev plantet ud efter forspiring d. 12 maj, og nu står og er ca. 18cm høje (den største er 30cm fra fan leaf til fan leaf) og ser rigtig sunde ud, med fine små gule hår på vej ud. Jeg har plantet dem i pottemuld blandet generøst op med rensede leca-sten. De står dog i 1,5L containere. Min plan er at omplante dem til 12L potter over weekenden, når jorden burde være godt tør (sidste vanding var lørdag). Det er så her jeg bliver i tvivl. Planterne burde have 31-37 dage tilbage før høst (ifølge ER anvisningerne for udendørs), så betyder det at en omplantning vil gøre mere skade end gavn, eller har de massere af tid til at udnytte den nye plads? Jeg har søgt på nettet og fået meget blandede svar. Nogle siger at det er fint og andre siger at det vil smadre høsten - de fleste svar har dog omhandlet planter der var noget senere i deres udvikling, så jeg ved ikke om de er relevante for mig. På det seneste har jeg omplantet tobaksplanter og jalapeno'er uden problemer, så jeg er ikke bange for at jeg ikke kan omplante dem uden at stresse planterne unødigt meget. Håber at det ikke er et alt for dumt spørgsmål. Det er mit første rigtige grow, så jeg er lidt hønsemor omkring dem. =) |
Forfatter: | Bismann [ 13 jun 2012 15:00 ] |
Titel: | Re: For sent at omplante Easy Ryder? |
Jeg tror det vil gavne dem mere, end det vil skade dem, især hvis de stort set lige er gået i blomst. Skånsom ompotning er dog vitalt. Jeg plejer at sætte stammen mellem lange-, og ringfingeren, helt nede ved jorden, vende potten om, så planten vender på hovedet, og stille og roligt løfte potten af rodknolden, for derefter at sætte den ned i den nye potte, hvor der er lagt jord i bunden, og i sidderne. Jeg vil ikke anbefale dig at tørre jorden alt for meget ud, før ompotning, synes rodknolden holder formen bedre med en let fugtighed i sig. Held og lykke med det! |
Forfatter: | Vitamin K [ 15 jun 2012 21:24 ] |
Titel: | Re: For sent at omplante Easy Ryder? |
Tak for svaret, Bismann! Jeg tror omplantning gik godt, planterne viser ihvertfald ikke ubehag endnu, og ser rigtig flotte ud i deres mnye, mere passende potter =) |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |