Så er min kæreste og jeg endeligt kommet i gang med at dyrke. Vi planlægger et indendørs økologisk grow uden alt for meget udstyr og dikkedarer, og at gøre så god mulig brug af solen på terrassen.
Vores frø er fra en britisk frøbank, via en side med et tilsyneladende dårligt rygte, men det ser ud til at være nogle fine frø alligevel - mørke, blanke og med tydelige mønstre. Min kæreste har tidligere boet med en enkelt plante, som dog sandsynligvis døde af overgødning – udover det har vi ikke dyrket før.
Vi valgte at satse på noget nemt og købte en ”classic valuepack”. Vi fik 10 stk Big Bug, 10 stk Northern Lights og 10 stk Bubblegum. Derudover fik vi 5 gratis frø - Sensi Kush. Ingen af dem er feminized.
Frøene ankom d. 19/8 og 3 frø af hver type kom sent om aftenen i et glas med lunket vand og blev stillet mørkt ved stuetemperatur. Tidligt om morgenen næste dag kunne man se mug på et af Northern Lights frøene. De andre så dog meget pæne ud. Om formiddagen samme dag havde alle bortset fra Big Bud spiret ret godt, nogle havde allerede kimrod på knap en centimeter - En Sensi Kush og en Bubblegum. De blev plantet i noget almindeligt muldjord der var godt gennemvandet. Om eftermiddagen var Big Bud frøene også spiret og de blev også plantet. Nu står de alle sammmen og hygger sig i solskinnet på terrassen. Når jeg lige får fundet opladeren til mit kamera vil der kommer billeder af høj kvalitet.
Nu er der i potterne:
3xBubblegum
3xSensi Kush
3x Big Bud
2xNorthern Lights

Det er de 11 forreste potter. De 5 sorte i baggrunden er hvidløg, og ellers er der en chili, en mynte, nogle jordbær, et oliventræ og en mystisk plante