Jeg har groet den selv uden hjælp. Nu kunne jeg dog godt tænke mig at høre fra eksperterne på nettet

Det er min første plante. Groet i et skab, for det meste under en stor 250w CFL.
Den begyndte at blomstre for 3 uger siden. Som jeg har forstået burde en Lowryder blomstre hurtigere, og heller ikke blive så stor som min (ca. 70cm). Men jo større jo bedre, I guess. Mistænker at den måske blev i veg så længe fordi jeg styrede lys perioden manuelt i den første måned før jeg endelig tog mig sammen og skaffede en timer. Det stressede den måske for meget. Eller også er det slet ikke en Lowryder. Det fik jeg bare at vide. Det var et gratis frø jeg fik som bonus med en ordre fra nettet.
For omkring fem uger siden begyndte de nederste blade langsomt at blive gule og visne, og det sker stadig. Jeg troede først at jeg vandede for meget, men det har ingen forskel gjort at jeg venter til jorden bliver knastør, og bladene hænger, og så ikke vander mere end højest nødvendigt. Men det går som sagt meget langsomt, og nye skud vokser fra toppen hurtigere end de forsvinder fra bunden. Så jeg har ikke været meget bekymret. Jeg poster nederst et gammelt foto fra da de første blade begyndte at visne.
Den har fået gødning i en måneds tid nu. Biobizz bloom. Kan ikke selv se nogen tegn på at den har fået for meget. Er bloom nok, eller bør jeg også skaffe noget andet til at give den? Nogen anbefalinger?
Alle billederne (undtagen som sagt det sidste) er helt nye. Hvad jeg kunne tænke mig at vide er, om alt ser ud som det skal, eller om I kan se noget galt med planten, som jeg skal gøre noget ved. Hvis I kan vurdere det, baseret på informationen og billederne, vil jeg også meget gerne få et bud på hvornår ca. den er klar til at blive høstet.



og af de visne blade:

Vil meget gerne høre... læse jeres mening!
