Psychedelia.dk

Har fundet en gammel slidt side i mit "arkiv" om planter, der ingen forside så jeg kan desværre ikke sig hvorfra informationen kommer fra.
...................................................................
Roddannerhormoner:

Mange plantestiklinger producerer selv roddannerstoffer, men jo mere træagtig og hård planten er, desto langsommere danner den et nyt rodsystem. Her kommer roddannerne til hjælp.
Når der omtales at planter formerer sig, kan dette ske ved at planten laver udskydere etc eller frø, men man kan også lave stiklinger og fra naturens side er dette et normalt fænomen indenfor visse typer planter.
På disse planter, hvor menneskelig indgriben har fundet sted for at lave stiklingen, klarer planten det fint uden hjælp.
Men for mere vanskelige planter kan dette afhjælpes ved at tilføre et syntetisk roddannerhormon der suplerer plantens eget væksthormon for roddannelse. Også kaldet "auxiner".

Rødderne på en stikling dannes normalt på det afskårende skuds nederste del. I bladene vil der ved lystes hjælp produceres stoffet Indol -3 - eddikesyre.
Et relativt enkelt stof der altid vil bevæge sig nead mod snitfladen og ophobes her. Stoffet "giver besked" til cellerne i plantens sivæv om at producere rødder der så må bane sig vej ud i stængelsiden eller på snitfladen. Ofte ses, hvis roddanelsen er langsom, at der dannes en korkvækst - kallus - men det ikke ensbetydende med at der dannes rødder.

Planter der kan selv:

Som før nævnt kan mange plantearter selv danne rødder endda mens de stadig sidder på moderplanten, andre har så let at der dannes rødder efter kun 6-7 dages forløb. Dette er fordi de har en stor egenproduktion af roddannerstoffet, og yderlig tilførsel er derfor unødvendig.
Plantehormoner har intet tilfældes med menneskers eller dyrs komplicererde hormoner. De syntetiske roddannere indeholder blot stofffer, der har lidt større holbarhed end planternes egne.

Træagtige stiklinger er ofte de vanskeligste:

Jo mere træagtig og hård planten er, des langsommere danner den nyt rodsystem, og i denne lange periode kan stiklingen dø af mangel på vand.
I disse tilfælde er syntestisk roddannerhormon en storhjælp.

Flere metoder for roddannere:

Pulvermetoden.
Det virksomme stof skal altid tilføres de nederste 1-2 cm af stilingen, hvor bladene er fjernet. Lettest er at bruge roddannerpudder, der består af talcum, imprægneret enten med NAA-alfanapthyl-eddikesyre eller IBA- indolsmørsyre. Normalt findes roddannerpudder i tre styrker:
A for bløde urteagtige stiklinger, B for halvtræagtige stiklinger og C for vanskelige træagtige stiklinger.

Væskemetoden:
De samme stoffer kan fås opløst i sprit i flere styrker til "quick-dip".

Gelé-metoden:
De samme stoffer kan også fås i geléform.

Behandling med roddannere:

Pudderbehandlingen udføres ved at dyppe - 1-3 cm alt efter størrelse og art af plante- ned i pudderet. Der vil da lægge sig et tyndt lag pudder på stilk og snitflade. Er det en hårbeklædt stikling F.eks hamp, vil der let hænge for megetpudder ved, og det må bankes af. Overdosering kan hæmme rodvæksten!

"quick-dip" metoden.
Stilkenderne dyppes 1-2,5 cm ned i opløsningen i ca 5 sekunder og lægges til tørring i kort tid. Der vil da være udfældet en passende mængde stof på stiklingen, som så umiddelbart efter sættes i vækstmediet.

Gelé metoden er en tro gentagelse af væskemetoden, 5 sekunder er nok, dog kan man undlade den lille tørretid og sætte stiklingen i vækstmediet umiddelbart lige efter dyb.

(Hvilke eksempler der bliver solgt i dk, censurerer jeg selv pga af div forumsregler.)

Et roddanerhormon der skiller sig lidt ud, og som bør nævnes, er Seradix der indeholder indolsmørsyre i stedet for Indol-3-eddikesyre, men virkningen er den samme.
-
-
Det er muligt selv at fremstille roddannermidler, eller man kan få det blandet på et apotek.

Opskriften er:
200 m indol- 3-eddikesyre blandes med 100 ml etanol (ren alkohol) og 100 ml destilleret vand.
Det bør opbaveres i en brun flaske i køleskab.

Roddannelsens samspil:
Roddannere er ikke tryllemidler!
Der er ting der skal opfyldes for at de kan virke:

1. Saftspændingen SKAL opretholdes, stiklingen må aldrig tørre ud.
2. En tilstrækkelig høj temperatur i roddannelsesperioden, 22-28 grader er ønskelig.
Saftspændingen er vanskelig at opretholde så længe der ikke er rødder. Jo flere blade stiklingen har des bedre roddannelse, men udtørringsfaren stiger jo med bladantallet.
Det drejer sig om at skaffe 100% luftfugtighed i roddannelsesperioden, og derfor vil et dække af plastfolie, evt anbrigelse af hele stiklingen i plastpose, ofte være tilrådeligt.
Mælkehvidt plastfolie er særligt egnet.
Hvis temperaturen er et problem anbefales tilførsel af varme til bunden af stiklingen.

Thats it.
Håber du kan bruge det