Når det kommer til vanding er det vigtigt at bruge sin sunde fornuft, hvis man har sådan en. Hellere vand for lidt end for meget. Det første kan man rette op på, ved at vande mere, det er sværere at fjerne vand fra jorden

Men vand planterne når jorden er tør. Det er en god ide at vande potterne godt igennem og så vente, til jorden er blevet godt tør, med at vande igen. Det er bedre end at gå rundt og klat vande. Jeg ville ikke gøde mere end en gang om ugen. De gange jeg har dyrket i potter har jeg ikke givet planterne flydende gødning mere end 3-4 gange. Men som udgangspunk kan du følge vejledningen på flasken.
Hvad angår beskyttelse mod insekter, er der ikke så meget at gøre, andet end at sørge for at dine planter er så sunde som muligt. Jeg synes nu også at det er sjældent at insekter bliver det store problem for planter der står ude. Det er nok mere mug i topskuddene du skal være bekymret for. Her er der igen ikke så meget andet at gøre end at sørge for at dine planter er sunde og raske. Drop gødning i de sidste uger af blomstringen og sørg din plante står et luftigt og lyst sted. Selvfølgelig skal du jo også vælge nogle sorter der kan nå at modnes i Danmark.