Kortfortalt fortæller farvetype noget om i hvilke bølgelængder lampen udsender lys og dermed hvilke farver lyset har. Forskellige farvetyper har deres lys koncentreret omkring forskellige bølgelængder lys. En farvetemperatur på 2700K kaldes varm hvid og en på 6500K kold hvid (standard for lysstofrør). Høje farvetemperature udsender mere blåt lys, lavere udsender mindre blåt men mere rødt lys.
- Lysstofrør og CFL'er kan altså fås i typer der er velegnet både til vækst og blomstring. De udgiver også langt mindre varme end HPS/MH, men hvis man skulle op i samme antal W, udgiver lysstofrør og CFL'er dog stadig en hel del varme.
- HPS lamper derimod udsender lys omkring 2100K og er altså dominerende rød/orange og egner sig bedst til blomstring. Det er også den type pærer der giver den største mængde lys i forhold til watt.
- MV lamper bruges ikke mere, da de indeholder kviksølv, der benyttes derimod MH (eller CMH). MH lamper kan fås i utroligt mange farvetemperature men generelt ligger de omkring 6500K eller højere og egner sig derfor bedst til en vegetativ vækst.
Både HPS og MH lamper udsender store mængder varme og der skal derfor påregnes en ret stor afstand fra pære til plante, muligvis 40cm eller mere.
Det her er selvfølgelig kun en minimal del af hele sandheden, men nok til at kunne købe en pære.
