"Konkurrence er godt", si'r de 'kloge'.
Er der nogen der stadig er enig i det, efter at ha' hørt om balladen i V?

Her ser man jo netop helt tydeligt hvad konkurrence gør ved mennesker; det gør dem til fjender istedet for venner.
V har hermed bevist at den højre-orienterede ideologi, er en taber-ideologi.
Det er ikke for at hovere eller triumfere over sådan en klam sag som denne, for jeg er faktisk fuldstændig ligeglad med interne magt-kampe i V, men fordi det er en banal viden enhver med lidt indsigt i mennesker må ha'; nemlig at konkurrence ikke skaber venskab, men fjendskab. Det behøver man ikke engang være venstre-orienteret for at ku' forstå.
Men det _er_ altså vigtigt at forstå, fordi valget på tirsdag handler om hvilken stemning der ska' herske i samfundet det næste halve år-ti.
Vi er 5 millioner mennesker der bli'r berørt af det her. Det er mange mennesker. Alle de mennesker har et liv der afhænger af om en kommende regering lykkes med sin politik. Det er altså mange skæbner der på sin vis står på spil her. Det ka' godt være det lyder overdrevet eller fjollet, men økonomiske krak kender man jo altså også i kapitalistiske samfund (usa i 30'erne), så det ka' sagtens ske for en VK-regering også.
Hvis man vælger den forkerte regering, så risikerer man at økonomien går i knæ. Hvis du bor i hus, betyder det du måske ryger på tvangs-auktion. Hvis du har bil, betyder det du måske ka' komme til at betale 20-30 kr for en liter benzin. Hvis du er anden religion end kapitalist, ka' du risikere at blive hjemløs og ikke ku' komme i bad ret tit. Der er meget der ka' gå galt hvis du stemmer forkert (Statsministeren har feks selv sagt at man får kaos hvis man stemmer på social-demokratiet. Det ka' godt være han har ret, det ka' også godt være han ta'r fejl. Det vigtige er at _du_ ska' vurdere om han har ret, for det er _dig_ der sætter krydset)
Det er ikke noget nyt. Valgene har altid handlet om den slags. Man ska' bare huske det, og forstå at problemer i virkeligheden, ikke er som problemer i tv og film. Problemer i virkeligheden, er virkelige. Hver gang 1 eneste menneske bli'r fyret og mister sin indtægt, så er det ikke bare en statistik i tvavisen, men et menneske eller en familie der måske får hele deres livs-situation knust. Det ku' være dig og _din_ kæreste der fik jeres liv ødelagt (og hvis du tror dét ville gøre ondt på dig, så gør det nok også ondt på andre)
Personligt er enheds-listen min favorit, og jeg anbefaler selvfølgelig man sætter sit kryds på dem. Men det vigtigste er at du spør' din samvittighed, og så stemmer efter den (Et spørgsmål jeg feks selv ville stille; er det virkelig så vigtigt at sænke top-skatten? Er dem der betaler top-skat på fallittens rand? Eller; hvor går grænsen? Hvis man fjerner top-skatten nu, fordi de rige ellers ingenting vil producere, hvad ska' man så gi' dem næste gang? Ska' de så helt fri-tages fra at betale skat? Eller ska' de måske endda ha' støtte fra staten fordi de er rige? Er det ikke almindelig anstændighed, at dem der tjener mange penge også betaler mest i skat? Selvom skatten er høj for rige, er der så nogen her der ikke selv stadig alligevel gerne ville være rige? Er der nogen her der synes det er vigtigere for dem at betale lav skat, så de istedet for at være rig og betale høj skat hellere vil være fattig og betale lav skat?
Hvis folk stadig har ambitioner om at blive rige, selvom skatten for rige er hvad den er, så ka' skatten for rige jo ikke være for høj. For hvis skatten var for høj for rige, så ville ingen jo gide være det. Men alle vil jo gerne være rige, så hvor er problemet?
En traditionel dansk social skatte-politik ka' altså derfor ikke kaldes erhvervs-skræmmende, eller ambitions-dæmpende!
Så se; ikke alene fik vi bevist at konkurrence har nogle meget negative mørke sider, vi fik også bevist at højre-orienteret retorik om hvordan en social skatte-politik står i vejen for erhvervet, er forkert.
Summa-summarum: Game-set-match: socialist-fløjen

Godt valg på tirsdag

(at stemme på VK, er som at drikke sig skidefuld 1 aften for derefter at ha' hovedpine de næste 4 år. "Just dont do it.", hehe)