Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Slettede SMS-beskeder kan genskabes https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=15&t=8123 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Hypnotika [ 23 maj 2004 18:09 ] |
Titel: | Slettede SMS-beskeder kan genskabes |
Politiken - 21. maj 2004 kl. 08:00 Slettede SMS-beskeder kan genskabes Slettede filer på en pc-harddisk har længe kunnet genskabes. Nu er heller ikke mobiltelefonens sms-beskeder fredet – de kan i visse tilfælde genskabes, og politiet bruger ofte muligheden i efterforskningen. Det bliver stadigt sværere at holde på en hemmelighed. Nu kan også slettede sms-beskeder på mobiltelefonen hentes frem igen og aflæses i fuld tekst. Det er kommet for dagen i forbindelse med en retssag i Sverige, hvor en præst står anklaget i en mordsag. Det har længe været klart, at filer på en pc ikke nødvendigvis var "helt væk", blot fordi de var blevet slettet, og at for eksempel virksomheder risikerede at få oplysninger offentliggjort, hvis de skilte sig af med pc’er, der ikke var effektivt renset. I sagen fra Sverige har selskabet Ibas, der er specialister i at genskabe data, hjulpet det svenske politi til at genskabe 13 slettede beskeder. De synes at kunne få stor betydning for bevisførelsen i sagen, oplyser Ritzau. Ligger i sim-kortet »Ved hjælp af et specialudviklet værktøj kan vi gå ind og aflæse indholdet på mobiltelefonens sim-kort«, forklarer Svein Willassen, efterforskningschef i det norske selskab Ibas med afdelinger i en række lande. Konkret bliver sim-kortet sat i en smart card-læser, hvor software aflæser kortet. I første omgang kommer der uforståelige tegn frem, men når de bliver analyseret og rigtigt "oversat", bliver sms-beskederne genskabt til fulde, inklusive dato, tidspunkt, afsender og mailcenter. Hos Ibas vil man påtage sig at gøre dette i løbet af et par timer for et sim-kort med 20-30 beskeder. Kan undgås med flere beskeder Ejeren af en mobiltelefon kan beskytte sig mod "snushanerne" ved at fylde mobiltelefonens sms-hukommelse op med nye beskeder, som vil overskrive de gamle. Svein Willassen mener dog, at det er svært for folk at have kontrol med, hvad der er blevet egentligt slettet, så han venter også fremover at kunne finde materiale. Hos Ibas har man ellers primært anvendt opsporing af sms-beskeder i forbindelse med ansatte, der har forladt en virksomhed for at starte en konkurrerende virksomhed op. Her kan slettede beskeder afsløre, om det har været planlagt og om den ansatte for eksempel henter fortrolig viden med over i det nye selskab. I Danmark har man hos politiet kendt til muligheden for at genskabe slettede sms’er et stykke tid. »Vi har i begrænset omfang kunnet gøre det selv, men har ellers trukket på vore udenlandske samarbejdspartnere«, siger Ove Larsen, vicekriminalinspektør i Rigspolitiets it-sektion. »I dag har man jo ikke en sag af en vis karat, uden at telefonen spiller en rolle. Det kan være på grund af masteoplysninger eller de informationer, der er gemt i telefonen«, siger Ove Larsen til Ritzau. /ritzau/ http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=320033 |
Forfatter: | Odden [ 23 maj 2004 18:19 ] |
Titel: | |
Det passer vist bedre her. ![]() -Odden |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |