On topic: Synes at du har fat i en masse gode pointer omkring det her system. Synes f.eks. at det er direkte klamt at man i Vestjylland f.eks. skal køre til Herning for at få hjælp af læger, da der ikke er så mange lokale sygehuse som før. Udover dette, så bliver de fattige fattigere, da man f.eks. er ved at indføre gensidig forsørgerpligt i 2014. Dette medfører jo at de unge mennesker som ikke er i uddannelse, vil blive tvunget til at tage en uddannelse, selv om at de måske ikke er parate til det. Dette fører jo til at unge mennesker med mulige psykiske belastninger (kender selv folk der sidder i situationen), vil blive yderligere belastet, hvilket jo på ingen måde vil gavne nogen. Samtidig med dette, står folk der søger ind på kvote-1 frit stillet til at droppe ud, når de vil. Dette koster årligt omkring 100.000 kroner, mens at kvote-2 ansøgerne sidder og tørster efter de pladser som kvote-1 "misbrugerne" så hensynsløst smider omkring sig, som det passer dem.
Men nej nej, lad os pisse på de svage i samfundet.. De kan jo bare tage til en psykolog hvis de har 500-1000 kroner, der brænder i lommen.
God pointe. Centraliseringen af sundhedsvæsnet får nogle ganske kedelige følger for folk i provinsen. "Supersygehusenes" som de vist nok vælger at kalde det og deres fremfærd, samt nedlæggelsen af de lokale klinikker, kan betyde liv eller død for alvorligt syge i provinsen.
Jeg synes det er fint at man lægger flere ressourcer tilgængeligt centralt, hvor der ofte er et større behov for behandling. Man kunne f.eks. sørge for, at holde liv i mindre klinikker i provinsen til at varetage rutinetjek, samt have hvad man vurderer er ressourcerne nok, til at behandle de mere alvorlige tilfælde der også kan opstå.
Det bliver ofte tænkt utroligt meget i enten/eller, men ofte man jo godt have to løsninger kørende samtidig.
Noget der også virkelig kan gøre mig arrig, er de penge der blev postet i privathospitalerne under Lars Lykke. Jeg synes for det første det er uetisk at tjene penge på de syge og for det andet, så burde privathospitalerne kunne finansiere sig selv.
Og du har fuldstændig ret, politikerne har primært fokus på læring, frem for trivsel. Hvad de ikke har forstået, er at folk det har fået styr på deres personlige problemer, lærer langt mere effektivt, end en elev der er deprimeret eller utryg. De unge skal ikke presses i uddannelse, de skal selv vælge uddannelse når de er klar til det.
It's not a fucking race. Tænk på hvor mange der selvmedicinerer for, at få en hverdag til at hænge sammen. Og det stigende antal studerene der endda vælger at forbedre deres præstation ved at tage study-drugs.
I løbet af de sidste 40-50år er 3/4 sengepladser i psykiatrien blevet nedlagt, antallet er falder fra 12.000 til 3000. Det er ikke, fordi der er blevet færre mennesker, der har psykisk sygdom, men behandlingen er flyttet andre steder hen; til distrikspsykiatrien og socialestøtteforanstaltninger, men behovet opfyldes langtfra.
Psykiske sygdomme accepteres generelt ikke på et niveau med de fysiske, hvilket er problematisk.
Støtte til behandling af angst og depression stopper når man er over 28-38 år. Tænk hvor meget røre det ville skabe, hvis man også satte en aldersgrænse i forhold til behandling af fysiske sygdomme.