Først og fremmest vil jeg lykønske alle befolkninger i EU med, at traktaten for nu, med det irske nej, er lagt på is igen.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/06/13/161335.htmHvor er det bare en herlig nyhed!
Den eneste mulighed, der har været for at kaste grus i Lissabon-maskineriet, har vist sig at være alt der skulle til. Irerne har stemt nej til den traktat, der allerede én gang er blevet forsøgt gennemført i form af forfatningstraktaten (der som bekendt blev sat en stopper for da de Franske og Hollandske vælgere stemte nej i '05).
Desværre er dette ikke det endelige nederlag til EU, og drømmen om en EU-stat med fælles udenrig- og indvandringspolitik og hvad traktaten ellers indebærer, lever videre i magtelitens.
Jeg er ikke i tvivl om, at de europæiske politikere ikke vil stoppe jagten på dette, deres allerheligeste. EU er et
politikerprojekt, uvidenheden om det i den brede befolkning er slående, og tætheden mellem ja- og nej-siden i befolkningen afspejles langt fra af dennes parlamentariske repræsentanter. Jeg kan ikke komme på noget, der mere end EU, truer demokratiet i de europæiske lande. Vi har skabt en monster, og vi har ikke engang kontrol med de mennesker, der ellers styrer tøjlerne på monstret.
Regeringens afvisning af en folkeafstemning om traktaten, er det ultimative symbol for ånden i dette politikerprojekt: Det ska' gennemføres uden forsinkelser - selv hvis disse opstår i forbindelse med modvillige EU-borgere.
Er det en festens eller en sorgens dag for dig, i dag? Eller sagt på en anden måde: Ska' du drik' dig i hegnet fordi du er glad, eller ska' du drik' dig i hegnet fordi du er ked af det?
