@Lukasino; fra overskriften ("Læger vil ikke afsløre kræftsyge"), og fra da de fortalte om det i tv2-nyhederne, hvor de sagde at læger bevidst ville la' være med at informere patienter om en mulig kræft-risiko for at skåne patienten for en 'Unødig' operation (altså at lægen reelt ville træffe valget på patienten's vegne om denne sku' ha' at vide at der var fundet kræft)
Hvem tv2 citerer for at lægerne generelt ville tie stille ved jeg ikke, om det måske kun er den ene læge, Peter Iversen, som citeres i artiklen, eller om de har talt med flere. Det ka' selvfølgelig også godt være historien bare er 'pimpet' lidt for meget af nyhederne for at virke mere chokerende, men jeg blev bare rystet over det de sagde, da jeg selvfølgelig mener enhver læge helt Uformynderisk ska' gi' al information sandfærdigt og reelt så patienten selv ka' træffe sine valg om sit liv Uanset hvor svære de måtte være.
Jeg har intet problem med at de måske fra-råder en operation hvis de argumenterer for det, men det er bare vigtigt at de ikke presser folk eller udelader information så folk ikke får et reelt valg.
Tænk hvis en læge tav stille med det overfor en patient og patienten så var en af dem der fik en dødelig komplikation der måske ku' være undgået med operation. Sådan noget ka' man ikke tillade sig at gamble om selvom man er læge.
Det vil jo heller ikke nytte noget hvis man som patient ska' til at sidde og udfritte sin læge for at få alt at vide. "Har du nu fortalt mig alt hr/fru doktor, eller er der noget du holder tilbage af misforstået hensyn til mit helbred?". Det ville være totalt Uhørt, og jeg ville personligt absolut ikke finde mig i det. Og slet ikke når de har monopol på læge-virksomhed og monopol på medicin-udskrivning og operations-henvisninger.
@Malkavian; det er ikke fordi jeg har det store kendskab til prostata-kræft, andet end at det er noget analt, så jeg ved ikke hvor voldsomt et indgreb sådan en operation er. For mig er det princippet i at man ska' ku' stole Ubetinget på det lægen si'r altid er sandt efter bedste evne, og især når det ka' få livs-fatale konsekvenser for en selv eller andre.
Jeg har heller ikke noget stort ønske om at blive alvorligt syg her i landet, men det har jeg nu heller ikke i andre lande altså
Jeg har selv kun været på hospitalet 1 gang (appendicitis) og det gik hurtigt og uden problemer (dog blev jeg svinet til af vagt-lægen, en stupid gammel narre-hat. Men han endte med at tilkalde en tysk eller norsk kvindelig overlæge som var væsentlig mere prof. Og efter hun kom til gik alt stille og roligt).
Eller dvs jeg mødte op på skadestuen sammen med nogle af mine venner, som jeg var hos den aften hvor det blev rigtigt slemt, og de måtte så ringe til vagt-lægen før han gad kigge på mig, og det paradoksale var at idioten sad mindre end 50 meter fra skranken. Vi så ham flere gange vade forbi på gangen lige bagved, men der sku' partou ringes til ham før han ku' ta' sig af det. Bureaukrati gået over gevind. Men udover ham var der ingen problemer eller dårlige ting at sige om det. Sygeplejerskerne var rigtig søde
(en af dem truede endda med at hun ville stikke et kateter op i tissemanden på mig hvis jeg ikke tissede en tår for hende dagen efter operationen (sådan sagde hun det faktisk, men selvfølgelig med et grin
)). Jeg var samlet set indlagt mindre end 24 timer.
Hvordan det er med mere lang-varende behandlinger ved jeg ikke, men mht cancer er statistikkerne for dk sjældent rare at høre om.
Jeg er nok mere bekymret for at sku' blive gammel og totalt afhængig af hjælp på et eller andet skod-plejehjem hvor man ska' ligge i sengen i flere dage i træk og tisse i en eller anden våd ble, for det man ser om alderdommen i dk virker mildest talt frygteligt synes jeg.
Men når vi taler om sundheds-systemet, så er det bare et totalt krav fra min side at de ikke begynder at tilbageholde information eller spille russisk roulette med mit eller andres liv. Støv på gangen ka' jeg sagten's leve med, men ikke at de måske begynder at træffe valg på mine vegne bag min ryg.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
