dankdawg skrev:
Jeg har brugt diverse substanser periodisk i mange, mange år. Jeg har ikke oplevet de ting du taler om der, og mine venner heller ikke. Det er absurd at påstå at fordi man gør noget VED SIN EGEN KROP, at man så skader andre. Selvfølgelig gør man ikke det. Stoffer er ikke skadelige, hvis de anvendes fornuftigt.
Du afviser hermed at stoffer skader nogen i det danske samfund. Du mener, at stoffer ikke har kostet den danske stat nogen penge i form af hjælp til folk, der har taget skade af deres stofmisbrug (jeg vil kalde det et misbrug i deres tilfælde).
dankdawg skrev:
Du viser dig som en sand sundhedsfascist, der sætter lighedstegn mellem brug og misbrug.
På ingen måde. Man kan sagtens bruge stoffer ansvarligt. Jeg ser mig bare omkring og konstaterer, at det er folk ikke særlig gode til.
Jeg tror, at der er utallige danskere, der har et fornuftigt stofbrug, men at der samtidig er en større procentdel af dem der bruger stoffer, der får diverse sygdomme i forhold til folk, der ikke bruger dem. På samme måde som mennesker, der spiser meget usund mad, også har større risiko for at få sygdomme.
dankdawg skrev:
Jeg har bare talt om personlig frihed, og det er først og fremmest retten til sin egen krop. Du mener at den tilhører staten, og dermed er du et af de mennesker der er med til at undertrykke os andre. Føj.
Vi lever i et samfund, og i et samfund er man afhængig af hinanden. Jeg så også hellere, at samfundet blev ændret, men som det ser ud nu, mener jeg, at man ved at ødelægge sig selv begrænser ens medborgeres frihed. Tænk på hvor store beløber der bliver brugt på at helbrede folk i det danske samfund, der mere eller mindre selv var skyld i deres ulykke. På den måde, mener jeg, at det er respektløst at skade sig selv. Jeg er ikke i tvivl om at du har et fornuftigt stofbrug, men det er der mange andre, der ikke har. Det er selvfølgelig ærgerligt hvis det skulle gå ud over dem, der sagtens kunne styre det (her taler jeg om beskatning af stoffer), men hvordan ville du finde en løsning på det problem?
JEL skrev:
Jeg ved ikke hvad sikkerhed ka' bruges til hvis jeg ikke må leve. Jeg ka' få bedst sikkerhed hvis jeg la'r mig spærre inde i en lille beton-celle, men hvor sjovt er det?
Det er flotte ord, som jeg gerne ville kunne tilslutte mig. Men så kommer jeg tilbage til virkeligheden. Du er åbenbart en af dem, der, hvis du fik rettet en pistol mod hovedet og fik besked på at pudse ens sko, ville lade livet for frihedens ånd. Som mennesker har vi brug for sikkerhed, og det er jo ikke sådan, at vi har opgivet hele vores frihed for den sikkerhed, vi har i vores samfund. Ville du hellere leve i et friere land med langt større kriminalitet og uden et sygehusvæsen? Det er flotte ord, men de kommer fra en forkælet mund. I Danmark har vi langt flere muligheder, end de har så mange andre steder. Vi har langt større frihed til at gøre hvad vi vil, end de har mange andre steder.
JEL skrev:
Ellers ku' man jo ligeså godt bare forlange 100% i skat, og overlade alle personlige valg til central-forvaltningen. Så langt vil du vel ikke gå?
Det er der ikke behov for. Man er nødt til at finde en balance mellem hvor meget man må give og tage. Vi har folkestyre så selvfølgelig skal folket have magten (hvor meget magt folket egentlig har, er en anden diskussion).
JEL skrev:
Som det er nu, hvor de forbyder folk adgangen til sundere narko, eller til frit selv at ku' vælge hvilken narko man vil bruge, så er det kun rimeligt at de også betaler udgiften hvis man eventuelt kommer til skade. Det er jo dem der nægter folk at ku' få ordentlig narko, og det ska' de da ikke slippe gratis fra.
Jeg så også helst at det var lovligt, så jeg giver dig ret i at folk selvfølgelig selv skal kunne bestemme.
JEL skrev:
Går du ind for et forsikrings-system istedet for et offentligt sundheds-system? I forsikrings-systemer tillader man folk at stå udenfor dækning, og det er vel det du argumenterer for her? Fordi de på den måde ville ku' slippe for at betale for dem der kom til skade.
Jeg foretrækker 1 stort sundheds-system, hvor så mange delta'r som muligt, da omkostningen dermed spredes på flere og derfor bli'r billigere for den enkelte og lettere tilgængelig for den fattige. Men det er da sandsynligt at dem med mange midler vil ku' opnå bedre sundheds-systemer hvis de fattige ikke delta'r, da fattige altid trækker ned på gennemsnittet. Så hvis man vil spare penge er det nok en fordel kun at dele risikoen med folk der aldrig laver noget hvor de ka' komme til skade. Og hvis man følger den linie over i det lovgivnings-mæssige, så risikerer du at det bli'r forbudt at gå udenfor sin egen dør, da man altid udsætter sig for øgede risici så snart man bevæger sig ud i trafikken.
(for flere eksempler se den originale post)
Jeg går ind for et offentligt sundheds-system. Netop derfor synes jeg, det er ansvarsløst at foretage sig noget, hvor der er en stor risiko for, at man kommer til skade. Det være stoffer som være det badning med dræberhajer. Hvis stoffer var lovlige så kvaliteten blev tjekket og HR blev udbredt, ville problemerne omkring skadeligheden slet ikke være så store. På den måde ville stoffer ikke være en stor trussel mod ens sundhed, og de skulle derfor ikke beskattes så højt. Om ikke andet har man et ansvar for det offentlige sundheds-system, når man nu er en del af det og tager del i dets goder.
JEL skrev:
the-red-pill skrev:
Jeg synes kun at det er fair, at dem der bruger hashen, betaler lidt ekstra for de får samtidig den sikkerhed, at hvis de tager skade, er der nogen, der sørger for dem.
Men så er det jo bare bruger-betaling du vil ha' i sundheds-systemet? Det er der da ikke noget solidarisk over?
…
Sålænge folk ikke bevidst forsøger at skade sig selv (og at begå skade på sig selv er jo normalt ikke formålet med hverken narko-brug, eller strand-badning, eller ski-ferier), så ka' jeg ikke se hvordan man ka' anklage dem for at skade samfundet.
Når man foretager sig noget, man ved kan være meget skadeligt for ens helbred (de svære er at finde grænsen og sætte regler om hvornår noget er farligt), pisser man på ens ansvar overfor fællesskabet. De fleste mennesker kan godt styre det selv og kan godt skade sig selv til en hvis grænse, men de ved hvornår de skal stoppe. Andre kender ikke grænsen eller er simpelthen afhængig af en ting såsom stoffer og kan derfor ikke stoppe. Det er selvfølgelig beklageligt, at det skal gå ud over dem der godt kan finde ud af det, men man er nødt til at sætte nogle fælles grænser for, hvad der er farligt og ikke er.