Så er de nye ministre blevet præsenteret.
Jeg har ikke den store viden eller idé om hvad de enkelte nyheder vil betyder politisk, men der er jo selvfølgelig de oplagte folk at hive frem.
Birthe Rønn Hornbechs udnævnelse som integrations- og kirkeminister. Efter hvad jeg lige kan få på plads virker det som om hun signalerer en klar imødekommelse af den strømnig man har set indenfor de borgerlige kredse, og som godt nok også har fået meget medie-opmærksomhed og hype, om væsentligt blødere tilgang til flygtninge-indvandrer området.
Birthe er kristen humanist, og ligger væsentligt tættere på "venstrefløjen", dvs. S og R, end regeringen før sidste valg, og ikke mindst idags DF. Skuer man hunden på hårene, er der altså tale om en Anders Fogh, der har set vælgernes vink med vognstangen, og nu lydigt, og definitivt vil være mit bud, retter ind på en mere forstående kurs i hele det spørgsmål.
Venstre har altså unægteligt flyttet sig mod hvad man kan kalde venstrefløjen, og i væsentligt mindre grad omvendt - venstrefløjen mod "højre".
Den anden er Karen Jespersen, tidligere VSer og socialdemokrat.
Alene hendes fortid giver et varsel om kommende tider. Hun sidder i spidsen for det nye "Velfærdsministeriet", og hun vil blive en stor spiller i den diskussion, der allerede har fyldt meget i valgkampen, og et godt stykke tid før.
På dette felt er der også tale om en bevægelse mod midten/mod socialdemokratiet/væk fra liberalismen (i hvert fald på overfladen, og af ord). Mit forudsigelse er, at Karen Jespersen bliver en sand joker for Fogh - hun vil med sit tydelige, brændende engagement, sin skarphed og ikke mindst lidt aparte troværdighed, være lige præcis den kvinde statsministeren har brug for. Hendes fortid har desuden, under overfladen sat sit præg, og hun er tilbøjelig til en underlig art socialdemokratisk, "menneskevarm" tilgang til spørgsmålet om velfærd og omsorg virkelig slå igennem blandt midtervælgerne.
Samlet leder det, i mine øjne, frem til en regering, der har været igennem hvad jeg er tilbøjelig til at kalde en genfødsel. Den har mere eller mindre ubemærket præsteret, at ændre politik på nogle centrale punter, og har nu nået den politik, der sandsynligvis vil underholde det størst mulige flertal tilstrækkeligt til at videreføre regeringen - eller i det mindste holde dem fra at tabe pusten efter, eller i slutningen af, denne nye valgperiode.
Jeg tror simpelthen regeringen har optimeret sine muligheder for at ramme bredest muligt, uden på samme tid at virke så utroværdige og populistiske, at den brede vælgermasse fatter mistanke.
Hvad siger I, har jeg ret i de dystre forudsigelse?
Hvordan tror I selv udviklingen vil blive, hvem vinder det, i mine øjne, største politiske slag de kommende par år, dvs velfærdsdiskussionen derunder både skat og integration?
Her jeg ret i, at Fogh har remt plet med de to omtalte ministre?
Kom med dit bud!
Venlig hilsen
