Psychedelia.dk

I Danmark hedder det sig, vi har et indirekte demokrati (repræsentativt, om man vil). Vælgerne (folket) skal vælge nogle repræsentanter, som skal sættes i folketinget og varetage vælgernes interesser. Derfor er det vigtigt, i dette indirekte demokrati, at vælgerne sender nogle "inputs" (via græsrodsbevægelser, demonstrationer, meningsmålinger etc.) til repræsentanterne, som hermed skal sørge for, at der kommer en form for "output" (respons). Udfra dette "output" skal vælgerne så revurdere repræsentanterne.

Hvis det indirekte demokrati skal fungere, kræver det, vi har debat og kommunikation mellem "outputter" og "inputter". Dette er en essentiel faktor i det indirekte demokrati om end ikke den allervigtigste, før man kan kalde samfundsstyret for demokratisk. Presse- og ytringsfrihed og samarbejdet mellem medierne og folket samt repræsentanterne er derfor af største betydning for et indirekte demokratis overlevelse.

Jeg vil vove at postulere, vi enten ikke har et demokratisk styre, eller også er dette i kraftigt forfald.

Jeg vil her nedskrive eksempler på hvorfor:

- Statsministeren har i flere sager nægtet at udtale sig til pressen. Især i sager, hvor statsministeren virkelig burde være fremme i pressen. Vi kan her nævne både Muhammed-tegningerne og Irak-krigen. Så her er "output" elendigt.

- Presse- og ytringsfriheden er i Danmark i fare. Dette er både til skade for såvel "input" som "output", da regeringen har det med at skære i disse retmæssige friheder.

- Folket (som helhed) gør ikke nogen stor modstand overfor repræsentanternes frihedsberøvende aktioner, og dette burde de ved at sende nogle flere "inputs" til repræsentanterne og afstraffe dem ved at vælge en ny regering fremfor at falde for "valgflæsk".

Herudfra vil jeg udlede, at vi i Danmark mangler både modstand fra folket samt accept og bearbejdelse fra regeringen af folkets "inputs". Dermed er det indirekte demokratis egentlige værdier nedlagt, og hermed konkludere jeg, at vi i Danmark ikke har et indirekte demokrati - og hvis det til en hvis grad er her, så er det i hvert fald kragtigt i forfald.

Lad debatten fortsætte...

Dine to første punkter modsiger sig selv. Desuden skal statsministeren ikke blande sig i hvad uafhængige dagblade skriver.

Til sidst - de kan jo vælge en ny regering, som jeg også er overbevist om sker ved næste valg.

- På hvilken måde?



- Det er jo netop, hvad han gør. Der var tidligere på året en, der blev anholdt for at publicere artikler vedrørende statslige beslutninger, som regerningen med vold og magt forsøgte at holde skjult. Noget som folket burde vide, men som regeringen tilbageholdte informationer om. Jeg kan ikke lige huske den konkrete sag.



- Det gør det vel forhåbentlig. Men jeg mener ikke at folket tager sig ordentlig sammen på dette punkt. Læg mærke vil, hvor stor en faktor "valgflæsk" er i vores valg i Danmark. De fleste hopper jo tilsyneladende med på vognen, fordi de langtfra er kritiske. Folket burde være mere kritisk.

Må folk ikke selv bestemme, hvilke ting der afgør deres stemme? Hvad ved du om, at folks stemme er bestemt af valgflæsk, og at de ikke er kritiske?

Det er vel i store træk, dem som har flest penge, der har muligheden for at at vinde et valg.

Så er der tale om et samfund der i bund og grund er bygget på et kapetalistisk fundament, og langt fra de grundlæggende demokratiske værdier.

_________________
Den røde knap → •

Det er vel ligegyldigt om folket er kritisk. Det er stadig folket der bestemmer. Og hvad er det for nogle hemmeligholdte oplysninger, du refererer til?

Problemet er vel hovedsageligt at folk ikke gider. De vil have noget de kan forstå og forholde sig til, et parti's politik kogt så meget ned som muligt så det kan serveres på 15 minutter i tv-avisen. F.eks. DF benytter sig ganske meget af slagord som meningmanden kan forholde sig til, uden at behøve læse partiprogram. Vi er godt i gang med at kvæle demokratiet med vores egen fedladenhed.

Der er mange faktorer, der spiller med i et demokratisk samfund. Det er ikke nok, at vælgerne selv kan vælge deres repræsentanter, for som jeg skrev i første indlæg, så er den offentlige debat og mediernes tilstedeværelse af væsentlig betydning for at demokratiet kan opstå her i det 21. århundrede. "Input" og "output" er altså de faktorer, vi skal arbejde med, når det kommer til demokratiske løsninger.

Derfor er det for folket vigtigt at være kritisk overfor "output" fremfor bare at stå og se til. For hvis de ikke reagerer på hverken dårligt eller godt "ouput", så får regeringen jo heller intet "input", som de så kan bearbejde.

Hvad de hemmeligholdte oplysninger angår, har jeg nævnt, jeg ikke kan huske den konkrete sag. Men lidt søgen på Google vil garanteret ende med at give resultater. Jeg forsøger lige selv at finde det på et tidspunkt, hvor jeg har tiden.

En hurtig Google-tur gav mig lidt om den såkaldte "Grevil-sag".

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/09/14/195423.htm

Søg selv videre, der er masser at finde om sagen, bare man gider søge lidt.

- Dovenskaben længe leve!

Manden bryder lovgivningen, som VK-regeringen ikke har fastsat.

Jeg synes der er mange ting, der er fucked up ved den nuværende regering (bl.a. antiterrorlovgivningen, og samarbejdet med DF) men jeg vil dog vove den påstand at vi stadig er et demokratisk land. Også iflg. EU og FN.

- Er det så retfærdigt, at han bliver kaldt i retten for det? Det er egentlig også et brud på pressefriheden at nægte ham publicering af disse oplysninger.



- Hvis du havde et system af tandhjul, der alle arbejdede sammen, ville systemet så stadig køre, hvis et af tandhjulene stoppede? Og lad være med at blande international og national politik.

Hej .Kjaer!
Spændende emne!
Du har fat i nogle gode pointer, men prøv at konkretisere det lidt. Du har helt ret i, at demokrati bør måles på flere faktorer (jf. eksempelvis Robert A. Dahl) og ikke blot på faktum, om man stemmer eller ej. Men er det ikke forkert at sige, at der ikke reageres? Jeg synes da, at tiden med VK-regeringen har budt på en del folkeligeprotester; lige fra folk, der har været imod Irak-krigen til forældre, der er vrede over forringelser i daginstitutioner.
Det er vist Easton, der med sin teori om det politiske system først benytter termerne input og output i denne sammenhæng. Samme teori går på, at beslutningstagerne vælger nogle inputs, mens de fravælger andre (politikere kan naturligt nok ikke imødekomme alle krav). Beslutningstagerne vil højest sandsynligt producere outputs, der gavner dem i form af tilslutning og støtte, hvilket vil føre til et genvalg (bibeholdelse af magten om du vil). I denne proces kan der være diverse demokratiske misforhold; hvem får eksempelvis lov, at komme med inputs? Et andet aspekt, der er vigtigt at holde sig for øje, er, at outputs godt kan skabe tilslutning til beslutningstagerne, selvom disse outputs egentlig ikke gavner vælgerne.
Det er måske nogen af disse problemer, der kan være på spil med vores nuværende regering.

PS: Hvorfor må man ikke blande international og national politik? Kan man næsten lade være med det?

Grunden til jeg ikke ønsker at blande national med international politik i dette tilfælde, er, at det er den nationale politik, vi diskuterer (vores demokrati) og ikke andre demokrati eller noget i den dur. Derudover er det "anarki", der styrer på internationalt plan, hvor vi i Danmark har et "folkestyre". Derfor synes jeg ikke det er på sin plads at begynde og blande dette anarki, men det vi egentlig diskuterer, nemlig vores demokrati. Ved ikke om jeg fik forklaret/formuleret det ordentlig nok.

Jeg siger slet ikke, at folk ikke reagerer. Men der er ikke nok reaktion. Ja, vi har lidt små protester hist og pist, men hvor er den egentlig debat? Hvor er den egentlig kamp?

Jura handler ikke om retfærdighed, men om love.

Og international og national politik er uadskillelig. Faktum er, at vi iflg. mange undersøgelser og ikke-danske organisationer er et af de mest demokratiske lande i verden, samt et af de mest tilfredse.

Nu vil jeg så spørge, som i Fear and Loathing in Las Vegas

Whaaattttsss thhhhheeee trrrrroooouuuubbllleee?

Har statsministeren ikke udtalt ret tydeligt hvad hans holdning er til begge de eksempler du nævner? Output forståes iøvrigt normalt som de politiske beslutninger - dvs. f.eks. beslutningerne om ikke at gribe ind overfor JP og at støtte invasionen af Irak. Man kan mene hvad man vil om kvaliteten af dette output, men det er vel trods alt blevet kommunikeret vældig godt til befolkningen så de har chancen for at vurdere politikernes beslutninger i forhold til deres egne præference ved næste valg.



Hvordan mener du præcis at regeringen har det med at skære i presse og ytringsfriheden i Danmark? Jeg har ikke fulgt Grevil-sagen, men jeg går ud fra at manden er blevet dømt af en domstol efter gældende lov og ikke af regeringen.



Det er jeg helt enig i, men det er vel næppe demokratiets skyld at folk er dumme. Du siger jo netop at de har muligheden for at give deres holdning til kende ved næste valg, men i stedet lader sig narre. Befolkningen har de politikere den fortjener...

Der er masser af problemer i det danske demokrati, men jeg synes ikke rigtig du rammer dem. (et udbredt problem for demokratiet er f.eks. at politikerne helt bevidst fordrejer data så de understøtter den førte politik og dermed vildleder befolkningen, men det er en anden diskussion)

Jeg har fundet en god artikel, der omhandler netop dette emne. Forfatteren er Villy Søvndal, så derfor bør vi nok konkludere, at synsvinklen er venstre-orienteret. Men der er alligevel godt med fakta og gode konklusioner deri efter min mening.

http://www.sf.dk/soevndal/index.php?article=11421

- I to år i krigens forløb har statsministeren ikke rigtig udtalt sig om krigen. Blot for at nævne et eksempel. Som statsminister burde han kommentere forløbet i landet beslutninger mere end nogen anden.



- Meget muligt. Men det er et svigt på pressefriheden alligevel.



- Hvem har sagt, det er demokratiets skyld? Jeg siger bare, at vi ikke har noget demokrati, når folket ikke deltager på samme måde, som folket bør i et demokrati.

God pointe til sidst, .Kjaer.

Fair nok, at du ønsker at se på det demokratiske system, der kendetegner Danmark som nationalstat. Det er jo blot sådan, at vi eksempelvis afgiver mere og mere suverænitet til EU, så det er vel egentligt reelt nok, at Levose nævner det. Det er jo svært at adskille det.

Problemet ift denne debat er, at det er ret svært at måle sådan noget som demokrati. Først må man jo blive enige om, hvilke faktorer, der er relevante. Er det stemmeprocenten ved folketingsvalg er skal der mere til?

Du nævner ytringsfriheden. På det punkt synes jeg da egentlig vi er ret godt med. Det seneste år har da vist, at man kan komme afsted med lidt af hvert uden represalier ( i hvert fald ikke af juridisk karakter). Mht. Grevild-sagen er jeg ikke nok inde i den til at kunne kommentere den, men der er der vel tale om et tilfælde, der er lidt mere kompliceret end som så?

@Levose: Du skriver, at jura ikke handler om retfærdighed men om love. Hvad handler love om?

jeg tror ikke det er inputs fra folket det kniber med. Jeg tror mere det kniber med at lytte for regeringen.

Som jeg ser det er statsministeren så ufattelig stædig at han konsekvent nægter at lytte til folkets mening, og egentlig bare venter til det blæser over igen.

Perfekt demokrati er en illusion.

Når man snakker om politik er der intet, der kan være perfekt.