Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Undersøgelse af 5-9 klasses sniffe-vaner
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=15&t=13574
Side 1 af 1

Forfatter:  Fanny [ 23 mar 2006 14:04 ]
Titel:  Undersøgelse af 5-9 klasses sniffe-vaner

Jeg arbejder på en folkeskole, hvor følgende spørgsmål skal deles ud til 5.-9. klasser:

Citat:
Orientering til forældre vedrørende snifning af lightergas.

Det er i øjeblikket meget oppe i medierne, om unge der eksperimenterer med at sniffe lightergas. For at afdække hvorvidt de unge i Gladsaxe Komune også sniffer lightergas, har vi i denne uge sendt et anonymt spørgeskema rundt til eleverne fra 5. kl. - 10. kl.
Vi vil hurtigst muligt vende tilbage med et billede af, hvordan det ser ud i Gladsaxe, samt hvordan vi i fælleskab kan forebygge dette fænomen.

Med venlig hilsen

xxxx

Facts om snifning:

Virkning:

Er forskellig fra ung til ung. Nogle siger, at det at være høj, at være euforiseret, er at have det sjovt. Andre siger det er at være beruset, usikker i bevægeapparatet og vrøvlende. Rusen er fortrinsvis kort, få minutter, men forlænges ved vedvarende snifning.

Negative konsekvenser:

Snifning af organiske opløsningsmidler er farligt både på kort og lang sigt. Den akutte risiko er ulykke som følge af nedsat funktionsevne og risiko for dødsfald ved overdosis. Ved brug er der risiko for alvorlige helbredsskader: hukommelses - og koncentrationsbesvær, hjerneskader, skader på nyrer, lever og knoglemarv.

OBS:

Det er ofte de helt unge, der eksperimentere med at sniffe. Det sker oftest i grupper for spændingens skyld. Det er tit et pludseligt opstået fænomen, som det er vigtigt at tage alvorligt og få en snak med de unge om.


Spørgsmål vedrørende snifning af ligtergas

1. Hvilken skole går du på?

2. Har du nogensinde prøvet at sniffe lightergas?

Hvis Ja: Hvornår har du sidst sniffet lightergas?

Hvor mange gange har du sniffet lightergas?

3. Kender du nogen der har sniffet lightergas?

4. Hvor gammel er du?

5. Ved du hvem du vil kunne henvende dig til, hvis du blev bekymret for en ven?

TAK FOR HJÆLPEN.



Jeg blev temmelig chokeret over spørgeskemaet. De fleste børn her på skolen aner ikke ret meget om snifning, og at oplyse dem om det gennem at dele teksten ud, vil blot vække nysgerrighed frem for afskrækkelse. Når der står at det er noget som unge eksperimenterer med, kan det godt virke som en reklame for nogen.

Hilsen Fanny

Der er flere lærere på min skole som ikke bryder sig om skemaet, og vil tage det op på et lærerådsmøde.

Forfatter:  Kong Burger [ 23 mar 2006 17:24 ]
Titel: 

Det er så typisk... Reklame Reklame!!

Det er ligesom da Politiet for et par år siden sagde både i aviser og på TV at de højst opklarede 1% af alle indbrud i sommerhuse på landsbasis... :roll:

ahr okay, ikke helt det samme, men myndighederne har generelt ikke nogen anelse om hvad det de siger vil betyde blandt folket.

Forfatter:  asdasdasd [ 23 mar 2006 17:41 ]
Titel: 

Det er jo en svær balance, enten er det for meget skræmmekampagne, eller også er det for meget anti-stof-propaganda. Måske skulle de blot have droppet afsnittet omkring effekterne, og fokuseret på de akutte og langvarige negative effekter ved det - især de langvarige, som jo er reelle nok.

Forfatter:  TATP [ 23 mar 2006 18:57 ]
Titel: 

måske skulle de droppe at fortælle de unge om man kan sniffe lightergas :oops: , og bare sende et brev til skolens lærere om at de skal holde øjne og øre åbne.... forældre ved jo godt at problemet kan eksistere - så kunne man invitere dem til et møde på skolen, hvor der bliver talt om hvorledes man kan tackle det, HVIS DE FINDER UD AF ET DERES BARN GØR DET,

Forfatter:  Laus [ 25 mar 2006 00:40 ]
Titel: 

Det vil sandsynligvis vække interesse hos børnene, det har det jo gjort med de fleste skræmme kampagner der er blevet ført indtil nu. Det virker som om de ihærdigt prøver at fiske efter problemer der ikke er tilstede.

Selvfølgelig er spørgeskemaet en tåbelig idé, men det er altså ikke fordi at det kan virke som reklame. Det svarer til at man ikke må advare børnene om at gå over for rødt lys, fordi der måske er nogle der får den idé at gå over for rødt alligevel.

Men det er bare penge, omend lidt, der bliver smidt ud af vinduet - penge som kunne være blevet brugt på lidt ordentligt information om snifning af lightergas.

Forfatter:  Psyko [ 25 mar 2006 08:00 ]
Titel: 

EternalWheel skrev:
Det svarer til at man ikke må advare børnene om at gå over for rødt lys, fordi der måske er nogle der får den idé at gå over for rødt alligevel.


Nej, det er to vidt forskellige ting. Der er ingen særlig spænding forbundet med at gå over for rødt lys, men det er der altså med at tage stoffer. Nu er det ikke fordi jeg tror, at folk flest begynder at tage stoffer fordi de ser en skræmmekampagne imod det, men man risikerer helt klart at nogle få gør det. Uanset hvad risikerer man altså i den her situation, at gøre nogle små børn opmærksomme på noget farligt (læs; spændende) formentlig længe før de naturligt ville høre om det.
Selv Sundhedsstyrelsen har været tilbageholdende med at advare imod lightergas, fordi de er bange for reklameeffekten.

-Psyko

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/