Psychedelia.dk

Hvordan kommer vi videre, inden anti-terror lov og den slags på sigt får under-gravet rets-staten helt?

911 var i 2001, og siden (eller vel egentlig mest siden irak-krigen startede i 2003?) har der været en mildest talt dårlig stemning mellem de 2 mest markante fløje (venstre og højre) i de vestlige samfund.

Vi har haft, og har desværre stadig, en masse ballade med guantanamo-sagen, og konstant stigende beføjelser til hemmelige anti-terror politi-korps og påståede cia-fængsler, og Uheldige elementer i militsen (og visse ekstreme politikere også) der tror tortur er iorden, som har ført til blaa abughreib-sagen, osv.

Nu er vi gået igang med 2006, og vi hører stadig om nødvendigheden af stramninger af diverse anti-terror love. Men det ka' da ikke blive ved?

Hver gang man strammer en lov, så ta'r man jo 1 skridt nærmere den absolutte totalitære fascist-stat, og det er vel ikke mange's reelle ønske at vi ska' derhen?

Så hvordan kommer vi videre nu? Hvordan kommer vi tilbage til 'gode gamle dages' mere behagelige politiske tider, hvor progressivitet er nøgle-ordet? Og hvor samfundet ikke kun er for den ene halv-del med de rigtige meninger?

Hvordan kommer vi væk fra denne over-hypede tilstand, hvor magten's 3-deling mere eller mindre er sat ud af kraft? (hvor policen feks ikke mere behøver dommere til at gi' tilladelser til diverse ting og sager, og hvor feks us-præsidenten påstår han har ret til at omgå dom-stolene mht aflytninger, og lignende sager)

Hvordan kommer vi tilbage til en tilstand, hvor politikere laver love (og blander sig uden om policen's og dom-stolene's arbejde), og hvor policen ikke selv dømmer om en aflytning er lovlig (men la'r dommerne om det), og hvor dommerne... øhh... hvor dommerne gør som de hele tiden har gjort? (de er faktisk de eneste, af de 3 magt-grupperinger, der ikke er gået amok i antiterror-rus, hvilket jeg tolker som at de er de mest professionelle af de 3 grupper. De mest efter-tænksomme (og jeg beklager naturligvis hvis jeg støder nogen fra de 2 andre grupperinger, som måske gør hvad de kan for selv at være professionelle inden for deres specifikke ramme, med den udtalelse))

3-delingen's effektivitet hænger formentlig tæt sammen med den generelle tone i samfundet (hvem der så end udstikker den), og når den derfor er så ud-vandet for tiden, så skyldes det måske at loven og befolkningen er ude af trit med hinanden. Altså at politikerne lever i deres eget univers, og at befolkningen lever i et andet.
Jeg hørte i tvavisen/nyhederne om en undersøgelse for 1 eller 2 måneder siden, hvor man sagde at svenskerne var meget mere OK med sort arbejde og snyderi end danskerne. Hvis undersøgelsen's billede er korrekt, altså at svenskerne er mere korrupte end danskerne, så må der jo være en grund. Måske er grunden at sverige traditionelt set har været mere glade for forbud, end danmark har (politikerne altså). 'Forbuds-sverige' er jo et ret kendt udtryk her i danmark , men vi er jo selv ved at overhale dem med forbud af alt muligt og Umuligt her i landet. Så måske ka' vi vente os at danskerne vil blive mere lige-glade med loven, de næste 5-10 år, simpelthen fordi loven efterhånden er blevet så stram at man ikke ka' få vejret længere (ryge-politikken er feks 1 glimrende eksempel på at politikere har fået tiltagende magt-syge, selvom man sku' tro der var vigtigere ting de ku' ta' sig af)
Jeg tror også at loven's generelle vokse-værk, og stigende indblanding i ting som folk før i tiden selv ku' finde ud af, ka' være en af årsagerne til at det for flere virker mere og mere tillokkende at bekende sig til markeds-mekanismerne, da de jo trods alt ikke beskæftiger sig med forbud, men kun med udbud og efter-spørgsel. Jeg mener, hvor mange politikere kender overhovedet loven reelt efterhånden? Der er jo så mange paragraffer at det er Umuligt at holde styr på. Og dermed undergraven loven sin egen autoritet tror jeg.

Jeg har et konkret forslag til hvordan man måske ku' forbedre fremtiden for os alle:
Hermed forslag til vedtagelse:
Alle politikere må fremover kun vedtage friheds-begrænsende love 1 time om dagen. Den resterende arbejds-tid ska' de bruge i folkelige arbejds-projekter (feks at feje gader og luge Ukrudt i parker og den slags, samt passe ældre og handicappede på plejehjem)
Målet er at gi' dem større indsigt i livet, som det reelt er for almindelige mennesker (der ikke har lige så lækkert hår som visse VK-politiker-stjerner (altså noglegange virker det squ som om christiansborg er en slags popstarz konkurrence, hvor det bare gælder om at komme i tv, men ikke om at lave gode love der gavner hele danmark. Det ka' godt være det bare er mig der har det sådan, men så er det ihvertfald 1 af 5.5 millioner der har det sådan ))

Mere seriøst synes jeg man burde indføre en 2-perioder's begrænsning, sådan så enhver politiker kun må sidde i parlamentet 2 perioder af gangen, og derefter ska' være ude af parlamentet i mindst 2 perioder før de må gen-opstille.
På den måde ka' man bedre sikre at levebrøds-politikere ikke får for meget magt (for levebrøds-politikere ka' jo i sagen's natur ikke vide så meget om almindelige liv og jobs, hvis de kun kender til dét at være politiker (og det er ikke sagt for at fornærme de politikere der vitterlig forsøger at gøre live godt for flertallet af befolkningen. Men der findes altså, efter min mening, politikere der virker som om det mere er en sport (eller måske ønsket om en stats-sikret pension til dem selv, mens almindelige mennesker får mere og mere Usikre fremtids-udsigter) for dem at lave love, end det reelt handler om folk's ve og vel))

Men altså, hvis vi ska' holde det så neutralt som muligt (hvilket jo selvfølgelig er Umuligt da vi alle har hver vores politiske ideal), hvordan kommer vi reelt videre, ud og væk, fra denne meget trykkede terror-tidsalder vi er havnet i? Og ind i en mere spændende og udviklende tid, hvor fremgang og inspiration fylder mere i daglig-dagen, end døde soldater og mistænkelige tasker i toge (og selvfølgelig ikke kun spændende og udviklende for os der bekender os til socialismen og venstre-fløjen, men også for jer der bekender jer til højre-fløjen (og som sikkert synes jeg for det meste bare taler crap))
Hvordan kommer vi _alle_ videre til et samfund vi _alle_ ka' være mere tilfredse med, _på samme tid_?
Hvordan får vi skabt plads til hinanden, og hinanden's forskellige livs-stile? I et samfund der ikke bruger energi på at bekæmpe hinanden indbyrdes, som feks med den latterlige og ligegyldige narko-krig der har kørt i årevis (og som ikke redder nogen liv alligevel (jeg har iøvrigt været med i legaliserings-debatten, på diverse internet-sider, siden år 2000, i et forsøg på via fredelig dialog at ændre noget på det her område, men endnu har det ikke ført til noget-som-helst positivt. Det er lidt trættende faktisk, når nu dialog sku' være så godt et middel, at der her 6 år senere stadig kun ka' noteres en døv narko-krig, og ikke 1 eneste reelt fremskridt)), men istedet er til gavn for hinanden.

Jeg stemmer på JEL til næste valg hvis du stiller op

Jeg synes de punkter du kommer med er meger relevante, men jeg kan nu ikke rigtig se hvad vi kan gøre ved det, andet end at stemme på de rigtige personer

Hej Jel.

Skide godt indlæg!

Jeg ved ikke, om jeg får skrevet nok, for jeg kunne give et meget langt svar, da jeg selv går med mange af de samme tanker for tiden - men jeg orker næsten ikke at skrive det hele ned, og I ville nok ikke orke at læse det

Først og fremmest må jeg nok lægge ud med en meget negativ indstilling til problemstillingen: Marx havde en teori, som har vist sig at holde meget godt stik, om, at historiens gang foregår i bølger. Altså gentager sig selv med toppe og dale. Lige nu er vi (fra mit og dit synspunkt) i en dal. Og på vej meget dybere ned. Hvorfor er vi så det?
Jo, nu har vores forældre og bedsteforældre i de sidste 100 år kæmpet for menigmands rettigheder, både gennem politiske debatter og fagforeninger og til og med i væbnede gadekampe. Det er deres skyld, at vi har et land med så høj en mindsteløn, så mange goder til arbejderen på gulvet osv. Kort sagt: De har sørget for, at næsten alle kan have det som blommen i et æg.
Dette betyder desværre, at vi børn af 80'erne og slut-70'erne aldrig har oplevet de dårlige tider. Vi er opfostret med en guldske i munden og har ikke en skid at kæmpe for. Så når alle har det så godt, så får arbejdsgiverne (som ellers har måttet se nederlag på nederlag gennem de sidste 100 år) fået frie tøjler til at stramme lidt hist og her - for når vi har det SÅ godt, så kan man jo roligt skære lidt, uden der sker det store. Og med arbejdsgiverne altså også højrefløjen.
Som det før er blevet sagt: Socialisterne har sejret sig selv ihjel.

Hvad vil jeg frem til?
Jo, altså, jeg tror simpelthen vi kommer til at se en 70-80-årig periode med svindende rettigheder til arbejderen, større og større spændinger i samfundet og i det hele taget et ryk mod ubehagelige (amerikanske?) forhold. Det er en dyster udsigt, men til vi kan trøste os med, at det nok skal kollapse igen og begynde forfra. For så er der igen så store uligheder i samfundet, at folk måske endda griber til våben igen.

Der er nok ikke meget at gøre ved det, for historien gentager sig, om man vil det eller ej. Det værste, der kan ske er selvfølgelig, at højrefløjen faktisk har lært af historien og sørger for at holde befolkningen på et plan, hvor det lige nøjagtigt er tolerabelt at befinde sig - for så har vi det skidt men trods alt for godt til et oprør!

Men det store spørgsmål må nok være: Hvad kan vi gøre for at gøre de næste 70-80 år mere behagelige?

Jeg har personligt altid sat min lid til demokratiet, men i de sidste mange måneder er jeg begyndt at tvivle meget på dets egentlige værdi. Jo mere jeg tænker over det, des mere går det op for mig, at parlamentarisk demokrati ikke har spor at gøre med folkestyre. Demokratur, er der én her på siden, der kalder det i sin signatur - altså illusionen om et folkestyre men i virkeligheden et mildt diktatur. Men det er nu engang den styreform, vi har, og jeg tror ikke, at et komplet folkestyre kan lade sig gøre - det ville jo kræve, at alle love kom til afstemning, og at alle borgere havde sat sig grundigt ind i tingene. Og det er der altså ikke tid til, når der skal brød på bordet.
Men vi er, som du siger, nødt til at gøre noget, for at råbe politikerne op, når nu vores stemme alligevel ikke har den store betydning. Jeg foreslår små aktioner som fx maling på ministrene. Ja, jeg var selv imod det, da det blev gjort, men de to drenge må have været på et politisk bevidsthedsplan, jeg endnu ikke havde nået - de var med andre ord blevet frustrerede i deres indsigt om, at vi som borgere er magtesløse.
Virkede den aktion så? Ja, den satte fandeme gang i debatten! Og det er en god start!


I øvrigt vil jeg da lige nævne, at ryge-forbud på offentlige steder er noget af det bedste, der er sket længe! (hvis det da bliver til noget) Narkoforbuddet er tåbeligt, for med narko gør man kun skade på sig selv - men jeg kan godt love dig for, at jeg er ret træt af, at der er forsvundet et par år af mit liv, fordi mine forældre røg i al den tid, jeg boede hjemme. Og jeg er sikker på, at personale på barer og restauranter og natklubber er godt tilfredse med at kunne komme hjem uden at lugte ad helvede til, have svie i øjnene og være ekstra trætte pga. den meget skadelige røg.
Et sådant forbud er fint, når det forhindrer folk i at udøve skade på andre!

En anden lille sidedetalje...

Jeg gik på arbejdet i dag og fandt ud af, hvorfor venstreorientering og socialisme er langt mere intelleligent og fornuftigt end højreorientering og konservatisvisme - set ud fra et logisk synspunkt! (Jaja, det bliver MIN logik, men jeg synes, at argumentationen holder).

For at kunne argumentere ud fra logik er man vel nødt til at have nogle enkelte ting, man kan blive enige om. I denne argumentation stiller jeg hermed følgende op som værende en fast faktor (som ALLE der har trippet på psykedelika må kunne blive enige om): Eftersom alle opfatter virkeligheden forskelligt, kan man kun tage udgangspunkt i sig selv.

De folk, som bliver store, succesfulde forretningsmænd med røven fuld af penge, har som regel altid fulgt et meget stringent skema for at nå deres position i samfundet. Boglig uddannelse, gerne en handelseksamen, ikke for mange friår mellem studierne, konstant higen opad i systemet osv. Altså med karrieren som første prioritet i livet - og dermed pengene og dermed i reglen også en højreorienteret politisk holdning. Ja, det er en generalisering, men den holder altså stik, om I vil det eller ej!

Når man følger en så fremadrettet kurs, får man langt mindre tid til at sætte sig ned og lytte til sin egen indre stemme. "Var det dette, jeg ville med mit liv, gør pengene mig lykkelig" osv...
Derimod dem som tager livet mere flydende og indenfor ikke så fastsatte rammer, de er ofte venstreorienterede - man kan måske bruge kunstnere som eksempel, de er jo ofte (altid) nogle røde typer. Det er folk, som stiller spørgsmål ved det etablerede og dermed også deres egen postition i dette - altså stiller spørgsmål ved og tager udganspunkt i sig selv. Det kan godt ske, det ikke er det, man bliver millionær af, men til gengæld pukler man ikke så meget med karrieren, og der er derfor et bedre udgangspunkt for at kunne finde sine værdier.

Det er jo også derfor klichéen med den døende rigmand er opstået: Han ligger på sit dødsleje og indser pludselig, at han skulle have brugt mere tid med familien og vennerne - med andre ord haft mere omsorg for andre mennesker... og hov, det er vist det, der hedder socialisme...

Folk som i mine øjne er meget inspirerende og intelligente at høre på, viser sig i øvrigt altid at være røde, så det underbygger bare min teori - det kan i selvfølgelig ikke bruge som argument, det er bare med udgangspunkt i mig selv


Ok, at kalde min argumentation for logisk er en overdrivelse, kan jeg godt se Men jeg synes nu alligevel, at det holder meget godt stik. Sikkert noget mange af jer har tænkt over før, men nu fik jeg da sat ord på det for mig selv.
Men jeg kunne da godt tænke mig at se lidt modargumentation, det kan kun gøre mig klogere, for lige nu står det her lidt som en absolut for mig.

/Edit: Hvor er det dog egentlig utroligt banalt, det jeg har skrevet! Kommer jeg lige til at se... Men åbenbart ikke åbenlyst for alle kan man jo tolke ud fra vores hæslige tider. Eller er der simpelthen bare stadig folk, der tror, at karrieren og pengene er lykken?

Vås. Bevis det.
Marx historiske forudsigelser viste sig netop IKKE at holde stik. Der kom ingen monopolkapitalisme, folk blev ikke fattigere, tværtimod, osv. Det var jo hele grunden til at leninismen kom til. Du skal ikke slippe godt fra at hylde det møgsvins latterlige teorier uden at kunne underbygge det.

Jeg ved allerede at du ikke kan.Popper gjorde for længe siden opmærksom på at marxismen er en gang uvidenskabeligt vrøvl. Det er muligt at du har pointer, men jeg holdt op med at læse efter den bemærkning. En hver der siger den slags har allerede diskvalificeret sig selv.

Der er ingen fremtidsudsigelser i det citat du reagerer mod DD.
Jeg synes nu Marx historiske materialisme er meget interessant, men jeg forstår så bare ikke hvad der menes med, at historien foregår i "bølger"?

Men jeg er enig i, at marxismen ikke er videnskabelig, omkring fremtidige samfund. Dog mener jeg, i kapitalen, at kunne læse at Marx nu også selv er ret skeptisk overfor hvad der nøjagtig vil ske i fremtiden, og at en position der hævder at vide noget sådant i Marxes øjne må anses som vulgærmarxistisk.
Dog, når det kommer til samfundsmæssig, og kapialisme - kritik, at den er ligesåmeget værd som alle andre samfundsmæssige og kapital - kritikker.

_________________

Ok..

Timewave zero.. søg på det. Køb bogen, og se så om det ikke er rigtigt nok..

Marx hævdede sådan set selv at kunne forudsige hvad der ville ske. Monopolkapitalismen...siger det dig noget? Men det gik jo netop ikke sådan.

er det det der mckenna-pis? please...

Det er Terrence McKenna....Jeg må henstille til at du, Cope, i fremtiden som minimum skriver lidt om de teorier, som du mener har relevans - enhver kan komme med et link, men meningen med det her forum er at diskutere, og for at diskutere skal man bruge argumenter.
Det er virkelig meget basalt, så prøv venligst at efterfølge det næste gang. På forhånd tak.

Mvh. Psyko (Medmoderator på Politikforummet)

Bortset fra det, så var det ikke min mening at afspore Jels tråd. Det er bare lige som at vifte med en rød klud foran en tyr når jeg ser nogen tage Marx seriøst. Lad ikke mig forstyrre.

^Det er lidt af en påstand. Har du lyst til at uddybbe lidt? ...

Multinationale selskaber der sælger produkter, til under produktionspris, i industrielt tilbagestående lande for at slå al konkurrence ihjel- lugter det ikke lidt af monopolkapitalisme?
Store multinationale selskaber har samlet så meget kapital, at de uden problemer kan sælge med tab i lange perioder. Er konkurrenterne først udkonkurreret kan priserne holdes kunstigt oppe og markedet vil være domineret af få giganter.
Desuden har Marx bidraget med en fremragende analyse af klassesamfundet, det behøver man ikke at være marxist for at kunne se.

Karl marx' teorier har for mange, givet en forståelse af samfundet der er nødvendig for radikal forandring.

Hvis du gerne vil kritisere det jeg siger må du først kende til Marx forudsigelser. Det gør du tydeligvis ikke, og derfor er du vist ikke i stand til at føre en diskussion om emnet. Han tog jo fejl, ellers havde du levet i kommunisme nu.

Desuden er det du omtaler ikke en skid monopol. Lad venligst være med at spilde min tid med idioti. Tak. Jeg orker simpelthen ikke mennesker der ikke kan åbne en bog og få styr på hvad de taler om før de udtaler sig.

Nå, nu ikke mere om det her. Det er JELs tråd. Start en anden tråd om hvor skøn Marx er hvis det er vigtigt for jer.

Du virker som en komplet idiot(læs: pæn ung mand ) dankdawg. Det er da en forfærdelig måde at tiltale mennesker på. Fordi du er moderator er dine påstande sandheder, ingen argumentation nødvendig? Måske tankepolitiet bør lave en liste af ting der må diskuteres/ikke- diskuteres.
Kan du ikke tage diskussionen op? Kan du ikke argumentere for dig?
Monopolkapitalisme er når få selskaber dominerer markedet.

Karl Marx har ikke sat en tidsramme på, for hvornår disse forudsigelser skal finde sted (jeg går ud fra, at det er kapitalismens sammanbrud du mener?). Marx har på intet tidspunkt sagt: proletariatets diktatur 1990, kommunisme år 2006.
Karl Marx har bidraget med en nyttig analyse af samfundet. Han var ikke profet.

Argumenter tak.

Uden at komme nærmere ind på Marx' teorier, så må det dog siges, at han havde ret i sin idé om, at et samfund vil have den grusomme religiøse overbygnig, som vores nuværende samfund har. En overbygning, som er uafhængig af folkets vilje ift. Marx. En ret væsentlig pointe han har der, synes jeg nok.

Hvilken del af start en ny tråd fattede du ikke?

Tråden hedder "hvordan kommer vi videre", så i min naivitet troede jeg, at det var en opfordning til at poste om "hvordan vi kommer videre". Jeg har sidenhen lært at Marx ikke er velkommen i denne tråd.. Hermed taget til efterretning..




Selvom du mener manden har taget fejl (her kunne du godt have været mere specific), har manden trods alt bidraget med redskaber til at analysere samfund, og derved ændre det..
Det er ikke min intention, at udstille Marx som manden med løsningen på alt. Jeg er ikke marxist, men kan derfor godt være inspireret og bruge Marx's analyse af klassesamfundet, eller brudstykker deraf.

Men jaja, fatter en fin hentydning, ikke mere Marx i tråden, må se om jeg kan grave noget Adam Smith eller Friedrich Hayek op så, de er nok mere velkomne i psychedelia's politiske forum

Et lidt sent svar herfra...

Jeg er ikke så dum, at jeg tror, at man på nogen måde kan forudsige fremtiden. Hverken ved hjælp af gamle beskæggede kommunister eller glaskugler.

Men jeg kigger på menneskers kollektive reaktionsmønstre og ser i dem lighedspunkter med Marx' teori.

Hvordan kan det fx være, at vi ikke bliver ved med at beholde den samme regering i 20 år i træk, når så mange af vælgerne i alle 20 år er de samme? Jeg har min egen lille teori, som jeg på ingen måde kan underbygge, men som I kan synes om eller lade være:

Vi mennesker går og søger efter en sandhed eller et svar - jeg vil næsten gå så langt som at sige, at det er instinktivt. Deraf kommer religion og den slags. Vi søger også efter en løsning på samfundets problemer, og derfor stemmer vi på et parti, som vi bilder os ind har et bedre svar end de andre. Hvorfor skifter vi så pludselig mening efter en regeringsperiode? Jo, vi finder ud af, at svaret ikke var at finde her - så må vi jo prøve i den modsatte grøft. På den måde går samfundet konstant i bølger.

Giv mig så bare ét fornuftigt argument for, hvorfor disse bølger ikke skulle foregå på et større plan over en længere periode. Det giver jo perfekt mening: på samme måde som vi skifter mening ca. hvert 4. eller 8. år, vælger vi også en ny rute, hver gang en hel generation er væk, og en masse nye er kommet til.

Det er selvfølgelig ikke kun på grund af (min teori om) den ubevidste søgen på en endelig tilstand eller et svar - der er jvf. mit første indlæg økonomiske og samfundssociale faktorer med i spillet (som måske i de længere perioder har langt mere at sige, end vores søgen). Altså faktorer som "Nu har vi det fint, lad os hytte vores eget skind og rage mere til os" eller i den ende af skalaen: "Nu har de fleste af os det ad lort til, lad os stå sammen og kæmpe for bedre tider."


P.s. Jeg ser ikke dette som off-topic, bare en forlængelse af min ide om, at vi ikke kan gøre så meget ved den nuværende situation helt overordnet set. Dermed ikke sagt, at vi ikke stadig skal kæmpe for, at få det bedste ud af det!

En nok så vigtig pointe fra min tid på kapitalismens højborg, Handelshøjskolen, var at finde i vores pensum af Gareth Morgan: "Images of Organization".

En af hans pointer var, at valget af metafor (kapitalistisk, marxistisk, autopoeitiske, osv.) hverken var rigtig eller forkert. Nej, alle metaforer kunne anvendes som en linse til at stille skarpt på bestemte, vigtige dele af en (organisatorisk) problemstilling. Det vigtigste var i virkeligheden, at man skulle være opmærksom på, hvor socialt konstruere en masse problemer er, og at den Absolutte Sandhed ikke ligger funderet blot ét sted.

Problemerne i debatten om rusmidler kan tjene meget godt ved at anlægge et lignende synspunkt. Folk derude er vidt forskellige, og det er forskellige metaforer, som styrer deres opfattelse af verden. Derfor gør vi alle klogt i at målrette vores kommunikation efter det: lav markedsøkonomiske (kapitalistiske) analyser af problemet, men lav OGSÅ marxistiske analyser for at forstå den sociale slagside, som narkopolitikken faktisk har. Markedsøkonomisk analyse kan sgu IKKE forklare særligt godt, hvorfor det er at stort set al moderne narkopolitik er så målrettet destruktiv overfor de svageste, fattigste og mest kulturelt marginaliserede i vores samfund (i en sådan grad at man næsten begynder at tænke konspirationstanker som Astral). Her kan marxisme, dialektisk materialisme og klasseopfattelser derimod give frugtbare indgangsvinkler til debatten.

Vi skal have fat i dem alle. Økonomer, jurister, mennesker, politi og politikere. Og vi må blive ved at med at ramme dem med forklaringer indtil vi finder netop dén forklaring, der får en klokke til at ringe hos Lene Espersen.

OT: Jeg kan godt lide du sætter økonomer, jurister, politi og politikere udenfor klassen af mennesker

_________________