Psychedelia.dk

Jeg har et forslag til et nyt time-fag i folke-skolen:

KLIMATOLOGI

Klimatologi som selv-stændigt fag, side-løbende med fysik, geografi og biologi.

Nu er det jo et stykke tid siden jeg selv gik i skole, så jeg ved ikke præcis hvordan den fungerer, i det helt konkrete, lige for tiden. Men såvidt jeg ved har man stadig forskellige fag man bli'r undervist i, og her foreslår jeg altså et nyt

Klimatologi ska' helt generelt og over-ordnet set undervise i vores 'habitat'.

Vores 'habitat' er jorden og det miljø den findes i, dvs universet.
Vi får en mængde energi fra solen, og også noget fra jorden's indre kerne, såvel som fra baggrunds-ståling i universet. Til-sammen påvirker det vores klima her på jorden, og sætter gang i atmosfæriske systemer. De systemer ændrer livs-vilkårene for livet både i oceanerne og på land, og lange føde-kæder afhænger af hinanden på forskellige måder. Oven i det kommer så en masse tillægs-ting som feks forurening og hvordan ændrede livs-mønstre påvirker andre livs-mønstre. Og en hel masse andre relaterede spørgsmål.

Hvad med at samle hele det emne i 1 samlet fag?

Formålet ska' være at få eleverne til at se jorden, og livet på jorden, som samlet øko-system der ikke lever Uafhængigt af universet, men i sam-spil med universet. Det ska' gi' øget interesse i videre forskning i hvordan vi ka' manipulere med vores habitat, sådan at livs-vilkårene bedres for mennesker generelt. Det ska' også indspirere til videre forskning i hvordan vi får bedre kontrol med det/de habitater vi har til rådighed, ved feks også at se på hvordan vi med tiden ka' kolonisere steder hvor vi pt ikke har så stor adgang til (feks byer eller arbejds-pladser under havet, og kolonisering af månen/mars)

De seneste 10-20 år har teknologien gi'et en meget bedre adgang til at se jorden som en del af et større miljø, fordi satelliter er blevet så mange og så go'e. Samtidig har det åbnet øjnene for en masse nye 'variable' i 'den store ligning', om man vil, altså ting som forurening (global opvarmning, smeltende is og ozon-huller og andet) og hvordan feks urban-zones ændrer på vejret omkring store byer og andet.

I fysik lærer man om atomer og hvordan man får en beholder væske til at skumme osv.
I biologi lærer man om vand-løb og alge-vækst der ta'r ilten fra fiskene osv.
I geografi lærer man om hoved-stæder og narko-ruter i bangladesh og pakistan osv.
Men i klimatologi lærer man om hvordan livet og jorden som helhed 'virker' (altså en slags over-bygning og kombination af fysik, biologi og geografi (og som måske også ka' inkludere andre fag-områder, som feks matematik og måske også psykologi til en vis grad))

Solen er jorden's mad. Det meste liv på jorden hænger sammen med en føde-kæde der i første led får sin energi/føde fra solen.
Hvordan forplanter den energi sig igennem diverse led? Hvad sker der når nogle led over-forbruges, som feks man si'r fisk bli'r det? Hvordan opret-holdes energi-balancerne, sådan at overskydende sol-energi ikke opvarmer jorden, men istedet bli'r til noget brug-bart? Hvordan er sam-spillet mellem de dyb-havs livs-former der ikke er direkte afhængige af solen som energi-kilde, og overflade-livsformer som feks dyr og mennesker? Hvad holder vejret igang? Hvad er konsekvenserne af skov-hugst? Hvordan terra-formes mars så den bli'r beboelig? Hvordan undgår man ørken-dannelse og tørke? Hvad med befolknings-tiltag og aftag? Hvordan sikres det at jorden ikke over-belastes? Og tusinde andre spørgsmål, der altså alle vedrører vores habitat (der er jo mange flere spørgsmål end dem jeg selv lige ka' finde på her. Især rum-forskning ku' måske blive en større faktor i de kommende år, og måske energi-forskning)

Hvis man ka' få en øget fokus på de samlede mekanismer, istedet for kun at betragte jorden som et sted der befinder sig Uanfægtet mellem himlen og jord-overfladen, så ka' man måske indspirere til øget interesse i forskning indenfor dette felt (og dermed bedre sikre at fremtiden bli'r stabil og fremgangs-rig)

Til dem af jer der eventuelt går i folke-skole pt, lærer i nok om dette område synes i?

Og til alle generelt; hvordan lyder ideen med et samlet fag som klimatologi?

Det synes jeg egentlig er en ganske fin ide. Jeg har bare lidt svært ved at se den i praksis. Der skal jo gabes over kollosale begreber. Hvis man måske havde det i 2-3 år i gymnasiet, HF eller lignende, så ville det måske virke. Men det er for kompliceret til folkeskolen.

Jeg gik ud af 10 kl. her i år.

Jeg synes det lyder som en fremragende idé, som jeg personligt synes ville have været et meget spændende fag af have. Men som TheBo siger, er det et meget stort område og jeg tvivler på at der er plads og tid på skemaet. Det ville kræve at tiden til andre fag blev minimeret og det tror jeg simpelthen ikke er muligt.

Det kunne være en mulighed til et ekstra valgfag, men jeg kan se på eksempelvis min tidligere skole hvor vi var omkring de 20 elever at der ville være for få interesserede hvis det blev som et valgfag, som kræver mindst - kan ikke huske det præcise tal - 10 elever kunne jeg forestille mig. Og jeg tror bare ikke at det ville kunne måle sig med metalsløjd, musik, gymnastik, hjemkunstskab og hvad der ellers er at byde på, på de forskellige skoler.

Jeg tror at det ville være meget bedre egnet som et gymnasielt valgfag evt.

Men thumbs up JEL, det er et virkelig fedt forslag som også ville kunne gavne vores fremtid meget, hvis det en dag skulle blive til noget seriøst. Mener klart at de unge har brug for mere information omkring vedligeholdesen af vores fremtidige Jord. Tror bare mere at problemet ligger i at størstedelen af de unge simpelthen ikke interesserer sig en skid for vedligeholdesen af dét der forhåbenligt skal være vores "hjem" i mange 1000 år endnu.

det er derfor jeg ville lægge faget i folke-skolen. For jo længere man venter, jo ældre folk bli'r, jo mere fast-groede bli'r de også i deres måder at tænke på.

Jeg tror de fleste mennesker's personlighed og tanke-mønster grund-lægges mens de er børn. Så jo tidligere man begynder at undervise i den nye verdens-orden, jo før vil den formentlig også slå effektivt igennem (for den nuværende verdens-orden er jo mildest talt ikke meget værd)

Det tror jeg ikke du skal være så sikker på JEL. Nogle gange kommer mere vidtgåenden interesser end sine egne tit iløbet af gymnasiet. Og derfor vil det i lyset af det være en god ide at lægge et fag som dette der, da det så kan føde til et helhedssyn af visse interesseområder en ung studerende kan få.
Som fag i folkeskolen mener jeg nu også godt det kan gøres i de senere år, det burde ikke være noget større problem for en lærer at lave dette fag forståeligt, som en introduktion, til elever her, end det har været at gøre Geografi forståelig. Og gør man det interessant, så tror jeg også de fleste elever er med på den...

Jeg ville nok selv tæne "fuck et HOMOfag man!", men ville nok senere være glad for at have haft lidt om det, til når jeg kom i gymnasiet og fik de større interesser... f.eks. hehe.

_________________

Faget ville sandsynligvis blive ren religion. Før man begynder at krydse discipliner og lave store overordnede visioner hjælper det hvis man er Tor Nørretranders eller i det mindste har greb og de enkelte elementer. Biologi, psykologi, socio-biologi, geografi, fysik, kemi, samfundslære i almindelighed osv. er svære nok at forstå i ordentlig detalje, og at kaste folk ud i terraforming, komplekse samspil mellem kosmisk stråling og solenergi går derud, hvor halvdelen er usikker eller science fiction. Bare forsøget af E.O. Wilson på at forene sociologi og biologi kastede tilbage i 1970'erne en række forskere ud i et næsten 30 årigt slagsmål, som den dag i dag knap nok er afsluttet. Prøv så at kombinere mere end to discipliner. Interessant men upraktisk fag

Det er rigtigt at der sker noget når man går fra folke-skolen og over på gymnasiet, hehe
En eller anden politisk opvågning eller bevidstlig-gørelse af en slags.

Men min ide med at lægge det allerede i folke-skolen, formentlig fra omkring 3. klasse, er for, mere eller mindre, at pode det direkte ind i ryg-marven på børnene; det over-ordnede verdens-billede.

Det lyder nok så dramatisk igen, over-ordnet verdens-billede, men det ska' kun forstås som en fælles-nævner for den viden og forståelse der er tilgængelig (så det er altså ikke meningen at man ska' til at printe ind i hovedet på børnene at "nu er jorden flad, og det har du bare værsgo at tro på" )

Det jeg praktisk/konkret forestiller mig, er at man begynder at lære børnene om de fakta vi kender; vi er mennesker, vi lever på en frit-svævende klump af masse vi kalder jorden, det hele befinder sig i et 'rum' vi endnu ikke kender størrelsen på, plus meget mere detalje, plus meget mere detalje (meget firkantet sagt selvfølgelig ). Her er ikke noget med at lære dem om gud eller allah eller noget (det ka' de gøre i religions-timerne eller på religions-skolen, men ikke decideret i faget klimatologi (de ka' selvfølgelig godt diskutere om hvorvidt en eller anden gud ka' ha' en virkning på klimatologien, men det vil jo i sagens natur være en abstrakt debat, i-og-med denne gud ikke er til at se for alle. Så gude-debatter hører dybest set hjemme andre steder end i dette fag. Så slipper man også for at træde diverse tro's-retninger over tæerne, simpelthen ved at alle er udelukket på lige fod fra dette fag)), kun om det vi ka' se og det vi ka' forholde os direkte til i vores nutid (banalt begyndende fra elementar-fysik, hvor man lærer nogle enkelte grund-regler omkring atomer, og videre til lidt om molekyle-fysik, luft, vand, jord, til fysiske konstruktioner som biler, huse, byer, veje, broer, til stor-fysik som lande, planeter, sole. Det er alt det grund-liggende, den fysiske 'hard-ware' om man vil, der definerer vores habitat)

De ska' selvfølgelig inddrages så meget som muligt, i-og-med vi jo ikke selv har alle svarene endnu (der er ingen der brain-stormer bedre end nysgerrige videns-lystne børn, og på den måde ka' de selv være med til at stimulere hinanden, istedet for hvis de bare bli'r sat til at terpe træge 5-tabeller og 7-tabeller.), i alt det der ligger imellem de grund-liggende ting; nemlig diverse teorier om hvordan det hele sam-spiller. Altså om de smeltende poler er et resultat af global-opvarming eller istedet en del af en større svingende cyklus. Ting som vi ikke direkte beviseligt ka' sige er på den ene eller den anden måde, men hvor vi altså kun har teorier.

Det ska' ligge i folke-skolen, istedet for gymnasiet, fordi den 3-dimensionale måde at opfatte verden på (altså en helt konkret opfattelse af at vi bor på en kugle med 1 samlet sæt natur-regler, som er blevet gjort til en helt basal måde at se verden på) ska' læres inden de træder ind i den kritiske re-aktionære gymnasie-tid (hvor pigerne pludselig bli'r universet's centrum istedet )
Jeg ka' selvfølgelig inderst inde kun vide hvordan jeg selv oplevede det jeg lærte i skole-tiden, men jeg husker meget tydeligt at det først var ret sent jeg, i hovedet, begyndte at opfatte land-skabet som en del af en kugle og ikke bare et Uendeligt kvadrat, og at der er en dybere konsekvens-mæssig sammen-hørighed mellem alt på et større plan end bare diverse lande's brutto-national-produkter (at feks solen ikke bare er en pæn lampe der gi'r os lys om dagen, og så ellers ikke har så meget mere med os at gøre, men at den direkte former vores liv på en absolut konkret måde)

Fordelen ved at få en samlet over-ordnet opfattelse af verden, så tidligt, er at man ikke ska' bruge en masse tid på at 'begripe' det når man senere i gymnasiet eller på uni sidder og læser mere tung fysik eller anden videnskab. Så man ka' sige det er for at lægge et plant fundament, som man så bygger sine senere valg-fag ovenpå, istedet for et Ujævnt fundament (hvor Ujævnhederne er alle de abstrakte tros-baserede ind-blandinger (det gud-dommelige feks))

Så det er vigtigt at skelne mellem ren eksistentialisme og så en mere personlig/opdragelses-mæssig/kultur-baseret livs-opfattelse her. Klimatologi ska' ikke beskæftige sig med det abstrakte, men kun det sete (dvs det er lige-meget, i klimatologi, om isen på polen smelter fordi gud er vred, eller fordi ny-rige kapitalister foretrækker benzin-slugere.)
Det man forholder sig til i faget, er at isen smelter, og at vi kender til nogle fysiske processer for hvordan is smelter osv. Man ind-drager altså det rent fysiske, at isen smelter, med helheds-billedet, at jorden og solen er en slags samlet øko-system, som vi naturligvis ikke kender virknings-mekanismerne af så detaljeret endnu. På den måde bli'r det en naturlig del af en's hverdag, at livet hænger sammen direkte med en selv.

Det er lidt svært at forklare synes jeg
Men billedligt ka' man sige at klimatologi ska' få børnene til ikke kun at tænke horisontalt, om vores habitat, men også vertikalt og diagonalt osv. Altså bredere, og i alle tilgængelige retninger.
Ideen er at det skaber en større innovation, og dermed lyst til at erobre livet både på jorden og hvor vi ellers ka' komme afsted med det . Plus at det kommer til at sidde på ryg-raden at hvis man feks tømmer sin olie-tank i havet (som forskellige Ubegavede personer på forskellige skibe jo ind-imellem gør), så er det sin egen føde-kæde man sviner til (altså en reel rygmarvs-forståelse af at livet hænger sammen hele vejen rundt, og at olien ikke bare forsvinder på mystisk vis under hav-overfladen (olie er bare et eksempel, men det gælder selvfølgelig også en masse andre aspekter af livet))



Ja, det er jo nok det største problem, hehe. Det er også en af grundende til at jeg synes man bør starte tidligt; så man dels ikke har skole-trætte børn når man endelig begynder at ha' faget, og dels at faget måske ka' være med til at ændre selve lære-måden så man skole-træthed slet ikke opstår (eller ihvertfald ikke lige så meget som hvis man pacer for hårdt med udenads-lære i de tidlige klasser, som simpel regning og stavning jo let ka' blive)



Jo, men det er vel fordi du er ældre? Et barn i 3 klasse ser jo ikke skolen på samme seksuelle måde som en gymnasie-elev
Og det er også en af grundende til at lægge faget tidligt, inden den slags homo-fordomme bli'r for udpræget
Det er nemlig lige præcis _inden_ dét sker, at de ska' ha' lært en mere helheds-orienteret verdens-opfattelse, mener jeg



Men det er nok fordi du betragter faget som et der ska' lære børnene en masse fra oven og ned. Faget ska' ikke komme og sige "derfor er det sådan og sådan", men blot åbent lære børnene at debatere det sete. Faget ska' ikke præsentere en endegyldig sandhed, men lære børnene et udgangs-punkt hvorfra de ka' begynde at basere deres egen livs-filosofi. Faget ska' på sin vis mere lære børnene at tænke hvidt og bredt, og ikke så meget lære dem en masse halv-diskutabel udenads-lære.

De store konsekvens-debatter vil stadig være der, om det er forurening eller en naturlig cyklus at isen smelter feks. Men grund-laget for at gå ind i disse debatter ska' bare til-læres børnene i skolen, og ikke først når under en forsker-uddannelse på universitetet. Faget ska' nemlig indspirere til at de begynder at tænke på alle disse spørgsmål, så de ka' være med til at finde brug-bare svar.

Så faget ska' mere ses som fundament-bygger, og som inspirator, end som et fag der lærer børnene nogle enkelte praktiske færdigheder. På den måde adskiller faget sig helt klart fra feks stavning og regning.
Børnene ska' opfatte faget som noget der inviterer dem til deltagelse, istedet for, som ved stavning og regning, et fag hvor de bare får et eller andet dikteret fra oven. Det ska' være et fag der inddrager dem som levende individder, og handler om deres egen eksistens på en direkte måde, som får dem til at tænke, og ikke bare et fag med nogle færdige resultater de ska' huske mere eller mindre bevidstløst (selvfølgelig ska' man lære basale ting som at læse, skrive og regne osv. Men klimatologi ska' lære en tænke-måde fra sig, et brug-bart verdens-billede, baseret på det sete (så de forhåbentlig er meget bedre forberedte når de endelig kommer til gymnasiet eller universitetet. Og som måske endda gør at mange flere overhovedet får lyst til at lære meget mere om vores habitat, så vi får flere dedikerede og kompetente forskere på dette område (så vi feks ka' få ud-raderet sult i Ulande, og undgå at folk bygger byer på steder der er i særlig fare for oversvømmelse eller andet, og så vi ka' få biler der kører i harmoni med naturen så man ikke bli'r syg af at bo op til en traffikeret vej, og så vi ka' få mere udvikling ud-i selve universet så vi ka' bruge det bredere og bo i det bredere og dermed også sikre vores lang-varige eksistens bedre. Klimatologi ska' være faget der skubber mere til denne udvikling, så ikke alle børn hellere vil være med i pop-stars )))

Med al respekt for børn i folkeskolen, så mener jeg dette fag spænder vidt og langt ud over de allerflestes viden og evne til at reflektere over dette store emne. Jeg er ikke selv lærer, men kommer fra en familie af lærere og bor sammen med en lærer. Det er ikke fordi jeg ser ned på folkeskoleeleverne, men mange unge mennesker har altså kun få huller i deres uvidenhed - og selv gymnasie-elever er ikke altid videre snedige, når det kommer til stykket

For mange af dem, har de så lidt sammenhængende tankemateriale, at de har svært ved at skrive en dansk stil på blot nogen få A4 sider. Det bliver bedre i gymnasiet mod de sidste år, og universitetet kan gøre nogen få af dem til rene forfattere. Det er bare ikke nemt.

I det du skriver, vil du have dem til at deltage i en svær debat og på et højere plan en bare dansk og matematik - men hvor er deres forudsætninger for at diskutere menneskets habitat?

De formodes at blive inddraget som levende individer, der skal lære om deres eksistens og tænke ikke færdige løsninger, men teoretiske og forskelligartede metoder og måder at konceptualisere verden på.

Ydermere skal de ende op med en bestemt tænkemåde og et brugbart verdensbillede, men uden at mestre værktøjerne i nogen detalje.

Det er en smuk tanke, og jeg er bestemt ikke uenig med målet. Jeg kan bare ikke personligt svare tilfredsstillende på spørgsmålene, så jeg tror ikke på det. Måske ... bare måske ... kunne man forsøge at lempe en generelt forståelse af viden, videns-tilegning, videnskabelig tankegang og simple logiske ting som gyldig og ikke-gyldig argumentation ind i folks hverdag. Men er det for børn? De fleste jeg gik på studie med (uni niveau) var totalt uinteresseret i faget "Videnskabsteori", og jeg anser mig selv som en freak, fordi jeg læste faget alligevel (trods det ikke var pensum for netop min linie).

Men fuck da: INTET ville være mig mere kært, end hvis ungdommen kunne få en konstant strøm af læring, der fik dem til at tænke mere struktureret, rationelt og helhedsorienteret. Det ville være perfekt, hvis man allerede i ungdommen kunne indpode kritisk sans, en omfattende modstandskraft mod retoriske svinestreger, dårlig argumentation, irrationalitet og den grove manipulation, som flertallet af os er udsat for.

Tja måske, jeg ved ikke hvor godt fungerende folke-skolen er pt. Men man si'r jo at hver generation er bedre tænkende end den foregående, så hvis børnene er 'dårlige' idag, er det måske noget med opdragelsen og opvæksten i dagens samfund?

Måske er det fordi de netop ikke får muligheden for fag som disse, der ka' få gang i deres hjerner? (måske har man mere travlt med at skabe små konsumenter til et kapitalistisk forbrug-og-smid-væk-samfund, end hele mennesker? Jeg ved det ikke, jeg gik i skole i 80'erne (med halv-kommunistiske lærere, så hvis børn af dengang lærte mere, så er det måske derfor, hehe?))



Nej, ikke et 'højere plan', det vil jeg ikke kalde det. Dansk og matematik kræver andre evner, end det at tænke abstrakt og åbent, så jeg mener ikke man ka' sige klimatologi er mere svært eller avanceret end matemtatik.

Det faget ska' gøre, er jo ikke at lave små professorer ud af børnene, der ka' regne pi ud i hovedet med 75,000 decimaler, men at få deres øjne op for at de selv er tænkende individder. De ska' ikke udenads-lære en masse tekniske formler og den slags, men lære at se åbent på det der omgi'r dem. Lære at viden ikke altid kommer fra oven, men at de også selv ka'. De ska' lære ikke at falde på halen for folk med fine titler. De ska' lære at naturen stadig er et spændende sted, med en masse gåder og mekanismer vi ikke kender dybden af endnu.

Et eksempel, som en lærer ved navn Holgersen lærte min klasse (jeg mener det var i 5. eller 6.): han holdt en stor æske op, og fik os så til at forstå at vi alle hver især så hver vores eget billede af æsken (fordi vi sad på hver vores forskellige sted og betragtede æsken)
Det var simpelt, men måden han gjorde det på var bare så bjerg-tagende at det var effektivt
Det er den slags eye-openers, eller en effekt i den retning, som jeg mener faget ska' være godt til.
It should make kids wonder and ponder



Jeg mener jo netop det er for børn, fordi de endnu ikke er så farvede og fast-låste i deres måder at tænke på. Deres 'filter' blokerer endnu ikke for en hel masse, som det jo desværre ofte tiltagende gør jo ældre personen er (ligesom narko-forbuddet feks også bunder i gammeldags og håbløst-lukket tanke-gang)



Nja, jeg ved ikke om jeg misforstår dig her, men mit mål er ikke at få dem til at tænke ens, men istedet at få dem til at tænke selv. Jeg mener ikke de ska' lære en facit-list, som en eller anden ende-gyldig sandhed (det er jo det biblen, tora'en og koranen gør, og som jeg ikke selv er tilhænger af man gør). De ska' lære at der netop ikke er en ende-gyldig sandhed, ihvertfald at der ingen kendt ende-gyldig sandhed er endnu. Sådan så de ved at deres egne tanker og ideer er ligeså valide som alle andre's (Uanset om de vælger at tro på en eller anden gud, eller de vælger at tro alt er fysisk natur, eller noget helt tredje)



Nja, igen er jeg ikke helt sikker på om jeg har forstået dig korrekt. 'Dårlig argumentation' nævner du feks. Men hvad er det? Er det når nogen argumenterer på en måde _du_ synes er dårlig? Jeg vil helt væk fra det der med at dømme noget rigtigt og andet forkert. Det ska' faget slet ikke ta' stilling til. Det faget ska' handle om, er udelukkende det sete (som jo hverken er rigtigt eller forkert, men som bare er.)

Du si'r dog så at de ska' ha' modstands-kraft mod manipulation, og det er jeg netop helt enig i (selvom det vel hører mere hjemme i samfunds-fag, end i klimatologi?). Men det ska' ikke ske ved at de lærer at en bestemt måde at tænke på er mere manipulativ end en anden, for så har man jo lige præcis _selv_ manipuleret dem.
Meningen er ikke at skabe et menneske der præcist tænker som magt-haverne gerne vil ha', men at skabe et menneske der selv vurderer hvad der er rigtigt og forkert (og som derfor selv vælger om det synes magt-haverne har ret eller ej). Et frit individ der ikke bevistløst ka' styres af pøblen's indre svine-hund, om du vil

Måske har du ret. Jeg vil dog nærmere sige, at klimatologi er for biologi, hvad matematisk talteori er for købmandsregning



Ok, det er hermed helt forstået. Videnskab er desuden heller ikke en facitliste, men mere en process hvorved man skaffer brugbar information og viden. Så jeg taler heller ikke om at få folk til at tænke det samme.



Lad mig formulere det mere præcist: der findes en lang række argument-trick, der kaldes for "logiske fejlslutninger". Disse argumenter er forkerte, men de har overfor utrænede individer alligevel stor overtalelseskraft, fordi de ikke kan se, at de bliver snydt så vandet driver. Et par eksempler:

"Enten var urolighederne i Rosenhøj et udtryk for fundamentalistisk islam eller også var de involverede onde mennesker" = logisk fejl kaldet "bifurcation" eller binære valgmuligheder, når der i virkeligheden er mange forklaringsmodeller.

"Flertallet af danskerne mener, at det er på sin plads med et forbud mod muslimske tørklæder i vort samfund, så det må derfor være rigtigt" = argumentum ad populum, eller det at man fejlagtigt tror, at blot mange synes noget, må det være korrekt. Korrekthed/sandhed/fakta er ikke resultatet af afstemning.

"En sten kan ikke flyve, du kan ikke flyve, ergo er du en sten" - Erasmus Montanus logik, som tydeligvis er fejlbehæftet. Generelt er det ulovligt at have to negationer i en syllogisme og så konkludere som i ovennævnte eksempel.

Det vi skal skelne, er om et argument formelt er validt. Det er ikke alt, men det kan støtte vores tilegnelse af viden og vores beslutninger. Invalide argumenter er et kraftigt faresignal om, at nogen fylder én med bullshit.



Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at vi har samme mål

Min pointe er bare: hvilke egenskaber tror du det er, at disse unge mennesker i virkeligheden har brug for at lære, for at blive frittænkende, mønsterbrydende, rationelt tænkende, umanipulerede mennesker?

For ikke at manipulere, skal du være i stand til at genneskue 1. når andre forsøger at manipulere dig med dårlig argumentation, 2. have en række værktøjer, der sætter dig i stand til at vurdere sandhedsværdien i diverse emner og udtalelser (og givetvis en masse andre egenskaber også).

Jeg tror ikke, at faget i så fald hedder klimatologi men "videnskabsteori for begyndere". Sådan et fag kan ikke undgå at krydse discipliner, f.eks. kunne det nemt rumme en tema-uge om "perception" a la det din lærer demonstrerede med kassen, børn kunne selv deltage i workshops, der viser hvordan man kan styre deres vurdering af emner ved på forhånd at give dem fordomme - psykologien er fuld af den slags ting. Man arbejder så småt med den slags ting, men uden at gøre det målrettet: f.eks. har man kørt forsøg, hvor man lærte børn at gennemskue pral (og selv lade være med at prale) - hvorved man effektivt kunne dæmpe deres forbrug af alkohol. Børn står i en situation, hvor de skal forstå og navigere i omverdenen, og det at gennemskue noget så simpelt som pral er på sin vis en videnskabelig disciplin. Linien fra sådan noget som pral til politisk korrekthed er rimelig direkte: pc baserer sig også på en opfattelse af, at andre er totalt meget mere dydige (pral) og at man hellere selv må ytre lignende dydige holdninger (pral) for at få en plads i varmen.

Hmm, så ska' faget måske ikke hedde klimatologi, men istedet habitatologi? (eller habitologi (happytologi, hehe) måske)



Nja, nu ville jeg jo gerne skille samfunds-fag og klimatologi fra hinanden, da jeg ikke mener de dækker det samme.

Målet, i klimatologi, er at lære hvordan man betragter 'det sete'. Og hvordan man adskiller dét fra 'det Usete'. Det er essensen af faget som jeg forestiller mig det.



Well, det ku' man måske godt sige.

Ting faget ku' ta' fat på, er helt konkrete ting der ka' observeres:

Feks at varme og lys kommer fra solen (plant en blomst (eller noget karse, så ka' de også spise det bag-efter og lære noget om føde-kæder . Måske forlænget med noget hjem-kundskab, hvor de lærer noget om hvordan mad tilberedes og hvordan det fungerer med at feks bage (hvad gør gær, og hvorfor findes der en million mel-typer, hvorfor må persille ikke gen-opvarmes, osv osv)) i vinduet, og en i mørke, og betragt forskellen (at den ene visner og den anden blomstrer), og lær deraf at liv direkte hænger sammen med solen's påvirkning (det ka' _ses_ direkte, med børnene's egne øjne og sanser. Det handler ikke om teori eller samfunds-forhold, men om det der ka' ses direkte.) Det er en fundamental tilstand i vores habitat; at sol-lys er livet's mad. Uden sol visner blomsten)

Feks at vi lever på overfladen af en kugle, og at vores bevægelses-frihed bestemmes af hvordan man fysisk opta'r og udstøder energi i forhold til den fysik der omgi'r en (så ka' man se på biler, både, fly, cykler, og diverse. Og på infra-struktur, som veje, og på hvordan det hele fungerer i sam-spil; altså at der er trafik-regler (med diverse forordninger (hvorfor man feks kører i den ene side af vejen, og ikke den anden), symboler og farver) og hvordan man skaber den energi der bruges (feks lidt om olie, atom-kraft og elektricitet). Man ka' også se lidt på hvordan kroppen direkte er bygget i forhold til hvad den kan (feks ka' man se hvordan man svømmer, eller hvordan man går. Hvorfor man har 2 ben feks, eller hvorfor tommel-totten sidder anderledes end de 5 andre fingre. Så de får en forståelse af kroppen's samspil med de gældende natur-regler))
Og lidt i forlængelse; at der findes samfund (som feks venne-grupper, foreninger, byer, lande) og at vi indretter os i forskellige sociale strukturer (feks lidt om forskellen på små familier, med 2 forældre og børn, og stor-familier, med en eller anden blanding. Her ka' man feks inddrage folk med forskellige livs-kulturer, man ka' feks besøge alle børnene's hjem, så de ser hvordan hinanden lever. Plus at se på ting som landbrug, fabrikker og virksomheder feks)

Feks at habitatet består af diverse emner (grund-bestanddele som vand, ild, luft, plus sammen-satte bestand-dele som metal, plastic, glas. Og de ka' se hvordan man be-arbejder emnerne til de ting vi gerne vil ha' ud af dem. Her ka' man feks kombinere med sløjd eller elektronik forsøg, hvor børnene selv prøver at bygge nogle små-ting, så de får en forståelse af hvordan delene spiller sammen. Ting hvor de direkte ka' se konsekvensen af måden de bygger tingene på (feks om et apparat si'r dut eller dyt, afhængig af hvor komponenterne sættes))
Og lidt i forlængelse; at der findes ind-direkte energier i habitatet, som feks magnetisme, centrifugal-kraft og tyngde-kraft (energier der ikke direkte ka' ses i-sig-selv, men hvor den direkte effekt af dem ka' ses (feks når man samler 2 magneter, eller forsøger at hoppe højde-spring, eller balancerer på en vippe))

Det ska' altsammen samlet gi' dem en grund-forståelse af vores habitat, og nogle af de 'spille-regler' naturen har sat op for livet som direkte ka' ses.
På en måde ku' man betragte faget som et 'oplevelses-fag', forstået sådan at det jo netop handler om ting der ka' ses og dermed opleves (og ikke om abstrakte ting som religion, læsning, regning, eller teorier som matematisk tal-teori, eller kvante-fysisk streng-teori)

Der hvor det ska' gi' dem ballast mod manipulation, er ved at de direkte har _set_ en række forskellige ting, og at de ka' forstå at skelne mellem dét (altså det de ka' se) og så de abstrakte ting (altså det de ikke ka' se) som om hvorvidt der findes noget guddommeligt bag det hele. Med den forståelse (som de jo ikke får første år de har faget, ligesom man heller ikke lærer de sværeste stave-ord de første år) ka' de meget bedre forholde sig til teoretiske debatter, som feks omkring religion, fordi de har lært at skelne mellem tro og det man ka' se.

Man ka' også sammenligne med feks faget dansk eller matematik; der findes ingen samfunds-debat om hvorvidt 2+2=4, eller om hvorvidt danmark staves med 2 vokaler eller ej. Det er udenfor debat fordi det direkte ka' ses hvad der er rigtigt (i forhold til de regler og den forståelse der gælder for mennesker i vores tid selvfølgelig)
På samme måde ska' klimatologi fungere. Det ska' ikke være et svært fag, som kræver super-børn eller elite-studenter. Det ska' være et elementar-fag, hvor de lærer en elementær måde at se forskel på konkret og abstrakt.
Det er ihvertfald ideen