Psychedelia.dk

Jeg er stødt på følgende interessante indslag, ud af mange. Ligger resten op under generelt(hvor de er mere aktuelle), når jeg har fået samlet dem lidt mere:


http://www.dr.dk/p1/dahlsduel/index.asp

I Dahls duel udfordrer sociologen Henrik Dahl hver uge en person til duel om holdninger til et aktuelt emne.

Begge duellanter er bevæbnet til tænderne med stærke argumenter, og hver har de en sekundant med, som de selv har valgt.

Henrik Dahl

--------------------------------------------------------------------------------

Næste udsendelse

Dit forslag ?
Har du et forslag til emner i Dahls Duel, så skriv til redaktionen dahlsduel@dr.dk

Gæt et årti: Fodnotepolitik, Duran Duran og kartoffelkur.

Rigtigt, det er selvfølgelig firserne, vi taler om. Og selvom årtiet havde sine højdepunkter, var det også præget af politisk og økonomisk krise.

Men hvordan synes dem, der sad ved roret, egentlig selv de klarede det?

Dahls Duel har besøg af Hans Engell, der var en ledende skikkelse i regeringspartiet De Konservative.

--------------------------------------------------------------------------------

Søren Gade - et moderne forsvar
Sendedato: 12. okt. 2005 Varighed: 01:27:00
http://www.dr.dk/p1/aspinclude/PlayMedi ... ipID=44114
(evt. probz. med at afspille Firefox: Højreklik på mus og åbne link i nyt faneblad)


Der bliver skudt med skarpt i denne udgave af Dahls Duel.

Den handler nemlig om det danske forsvar, hvis nuværende opbygning og materielle base blev grundlagt i efterkrigstiden. Dengang dominerede konflikten mellem Sovjet og USA den sikkerhedspolitiske dagsorden, og den primære opgave for det danske forsvar var at afværge en invasion.

Til det formål blev der indkøbt alskens krigsteknologisk isenkram, fra panserkrydsere over tanks til jagerbombere. Men hvad kan vi bruge vores krydsere og kampvogne til i dag, hvor truslen ikke længere er den Røde Hær men derimod selvmordsbombere, som slår til uden varsel -måske endda midt i vores egne storbyer?

Det diskuterer Henrik Dahl med forsvarsminister Søren Gade (V).

Læs essay

Medvirkende:
Søren Gade, forsvarsminister (V)
Jens Christian Lund, pensioneret Oberst og MF for Socialdemokraterne
Troels Lund Poulsen, udenrigspolitisk ordfører (V)


At skyde terrorister med jagerfly

Noget af det klogeste, jeg nogensinde lærte på universitetet i faget metode, var de uforglemmelige visdomsord: ”Hvis alt, hvad man ejer, er en hammer, får ens problemer en tilbøjelighed til at ligne søm”. Det er så klogt, at jeg lige siger det en gang til: ”Hvis alt, hvad man ejer, er en hammer, får ens problemer en tilbøjelighed til at ligne søm”.

Jeg har tænkt over visdomsordene mængder af gange, siden jeg hørte dem første gang. Når jeg bedømmer eksamensopgaver fra RUC og AUC, slår det mig, at eftersom de studerende kun har lært kvalitative metoder, så opfatter de alting som spørgsmål, der har med det enkelte menneskes fortolkning af virkeligheden at gøre. Ikke noget med at observere deres adfærd. Ikke noget med bede om svar på helt veldefinerede spørgsmål. Hvordan de pågældende studerende nogensinde vil bære sig ad med at designe undersøgelser, der følger direkte og sammenligneligt op på tidligere undersøgelser, har jeg ikke nogen anelse om. For det er kun muligt, hvis man bruger de hårde, talbaserede og kvantitative undersøgelser.

Når jeg læser lærde kronikker om, at nu må vi tilbage til højre-venstre skellet i dansk politik, tænker jeg også på de gyldne ord fra studietiden. Ikke noget om nye statusgrupper. Ikke noget om værdibaseret politik som fx abortmodstand; økologi eller Danmark først. Men det er selvfølgelig klart, at hvis de eneste begreber om politik, man er i besiddelse af, er noget med bourgeoisiet imod proletariatet, kommer selv de mest indviklede, identitetspolitiske problemer som fx de homoseksuelle imod indvandrerne til at ligne noget, der har med klassekampen at gøre. Det er uhyre betryggende – men ikke nødvendigvis særlig rigtigt.

Begrebsapparatet skaber opfattelsen af verden
Og når jeg læser om de gode, gamle dage, dukker visdomsordene op endnu engang. Hvis alt, hvad man ved om fortiden, er skuespil af Hostrup og malerier af Lundbye, er det klart, man synes, fortiden var dejlig. Selvom folk sultede helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede, og kvinder indtil samme tidspunkt ikke havde nogen politiske rettigheder. Uanset, hvordan man end vender og drejer sagen, er det med andre ord tilsyneladende sådan, at det begrebsapparat, man er i besiddelse af, samt de konkrete instrumenter, man råder over, har en helt uhyggelig indflydelse på, hvordan man opfatter verden.

Jeg føler mig ikke overbevist om, at sproget i et og alt skaber vores verden. Min erfaring som forsker siger mig nemlig også, at mange, mange gange når folk – uafhængigt af hinanden; med vidt forskellige teorier og med vidt forskellige metoder – frem til resultater, der bekræfter hinanden. Det kunne i højeste grad tyde på, at virkeligheden gør modstand mod at blive fortolket på en hvilken som helst måde, det skal være.

Dr. Strangelove var koldkrigspropaganda
På den anden side viser erfaringen også, at hvis man har bidt sig fast på en bestemt forklaringsmodel, så er det altid den, man får øje på. Det skøreste, jeg nogensinde har oplevet, var en glødende anti-amerikansk medstuderende fra Sociologi, der mente, ”Dr. Strangelove” var koldkrigspropaganda. I det tilfælde medførte hans tolkningsskema en absurd konklusion. Amerikanske film er den amerikanske stats forlængede arm. Derfor er Dr. Strangelove en film, der fremmer det amerikanske synspunkt i USA/Sovjet-konflikten. Ifølge alt, hvad jeg nogensinde har læst om Kubrick eller om filmen – og ifølge min personlige oplevelse af filmen, skal jeg tilføje – er der tale om et fuldkommen absurd synspunkt. Men det er helt logisk, hvis man har lagt sig fast på en bestemt fortolkningsmodel.

At alle ens problemer kommer til at ligne søm, hvis man kun ejer en hammer, er det danske forsvar og dansk forsvarspolitik et helt enestående godt eksempel på.

Af historiske grunde har Danmark et vældigt søværn. Man kan muligvis føre dets historie tilbage til vikingetiden, men det er i hvert fald sikkert og vist, at søværnet var praktisk i middelalderen, hvor Danmark var dybt afhængig af søherredømmet i Østersøen for at sikre de svenske provinser og handlen i Østersøen samt ikke at forglemme Sundtolden. Og at vi af lignende grunde var afhængige af søherredømmet i Kattegat, Skagerak, Nordsøen og det nordøstlige Atlanterhav. Havde vi ikke haft det, kunne vi ikke have opretholdt Norge, Færøerne og Grønland som dele af riget. Siden blev en troværdig flåde nødvendig for at sikre den oversøiske handel – og kampen for den danske sømagts troværdighed den direkte anledning til de sørgelige kalamiteter under Napoleonskrigene.

Dansk militær tilpasset NATO
Efter indmeldelsen i NATO i 1949 og oprustningen i 1950’erne fik Danmark en flåde, en hær og et flyvevåben, der kunne operere med de øvrige NATO-enheder. Flådens rygrad var store, svært bevæbnede skibstyper som fregatter og korvetter. Hæren rygrad var pansret infanteri og kampvogne. Først Centurion og senere Leopard. Flyvevåbenet vigtigste flytyper var jagerbombere. Man kan nævne uforlignelige maskiner som Hawker Hunter, F-86 Sabre, Saab Draken, F-100 Super Sabre og sidst men ikke mindst F-16 Fighting Falcon.

Alt det gav fortrinlig mening, hvis fjenden var Sovjetunionen og Warszawa-pagten. Flåden kunne operere både i Østersøen og i Nordsøen og Atlanterhavet. Alle steder kunne den være med til at sikre søherredømmet. Først og fremmest ved at lamme den sovjetiske østersøflåde og til dels nordflåde på samme måde, som den tyske atlanterhavsflåde blev lammet under første verdenskrig. Hæren kunne deltage i fælles dansk-tyske operationer på den jyske halvø – der som bekendt også omfatter Slesvig-Holsten – og i området umiddelbart syd for. Og i den forbindelse kunne det danske flyvevåben yde tæt luftstøtte; hvad der er det egentlige formål med jagerbombere.

Ingen fjendtlige magter i nærheden
Jeg er en varm tilhænger af, at den danske stats fjender kommer ned med nakken, hvis de forsøger sig med aggression imod landet. Tag ikke fejl af det; havde jeg ment andet, havde jeg ikke som ung meldt mig frivilligt under fanerne. Men jeg kan ærlig talt ikke forstå det danske forsvars strategi med hensyn til materiel. Findes der fjendtligtsindede sømagter inden for en radius på 10.000 kilometer fra København? Ikke så vidt jeg er underrettet. Og faktisk er jeg i tvivl, om der overhovedet på hele kloden findes magter, der kunne tænke sig at true søvejene i Østersøen, Nordsøen og Atlanterhavet. Findes der fjendtligtsindede magter, der vil rette et massivt kampvognsslag imod Danmark? Ikke så vidt jeg er underrettet. Det er muligt, at Abu al-Zarqawi hader Danmark. Faktisk kan jeg godt forstå, hvis han gør det. Men at han skulle komme rullende med kampvogne og pansret infanteri, har jeg svært ved at forestille mig. Og derfor har jeg i virkeligheden også lidt svært ved at forestille mig, hvad vi egentlig skal med jagerbombere. Okay, vi kan sende dem til fjerne lande, hvor de kan larme og sprænge ting i luften. Men uden infanteri og kampvogne på jorden viser al erfaring, at selv F-16 fly – så imponerende, de end er – faktisk ikke er så farlige for fjenden endda.

Det var morsomt sagt, at hvis alt, hvad man har, er en hammer, får ens problemer en tilbøjelighed til at ligne søm. Noget lignende gælder helt sikkert inden for den samfundsvidenskabelige metode. Og tilsyneladende gælder det også inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken. Hvis alt, hvad man har, er jagerbombere, pansrede mandskabsvogne, kampvogne og store overfladeskibe, får ens problemer en tilbøjelighed til at ligne fjendtlige søværn, flyvevåben og hære. Jeg gad vide, hvad terroristerne egentlig mener om det?