"Soldater skal trænes i at være gidsler"
http://www.dr.dk/nyheder/indland/articl ... eID=266747Jeg så om det her i tv-avisen. Det er efter min mening en absolut dårlig ide.
Der er 2 typer mennesker til disse øvelser; dem der er istand til at huske sig selv på det kun er en øvelse og at de ikke reelt er i livs-fare, og så den anden gruppe som mister fod-fæste og får hjerne-skade.
Den første gruppe oplever aldrig det ægte angst-moment, for de _ved_ de ikke er i risiko for at blive slået ihjel. De _ved_ øvelsen på et tidspunkt ender og de kommer hjem igen.
Men det ville de ikke vide hvis de blev _rigtige_ fanger, hos _rigtige_ terrorister. Og ergo er det reelt 2 forskellige oplevelser (hvilket så selvfølgelig gør træningen meningsløs, hvis formålet er at træne i den rigtige oplevelse)
Så er der den anden gruppe, dem som bli'r overrasket over hvor voldsomt det føles og derfor taber jord-forbindelse. Det ka' ændre/ødelægge resten af deres liv.
Der var fornylig en reportage i tv om en dansk virksomhed der havde sendt sine med-arbejdere på en milits-agtig overlevelses-tur, som var endt med at en kvinde var brudt helt sammen. Og det var 'kun' en overlevelses-tur, og ikke en terror-gidsel-øvelse.
Sålænge folk selv melder sig frivilligt som 'gidsler', er det selvfølgelig iorden. Men som minimum bør der være et 'løsen-ord' gidslerne til enhver tid ka' sige som gør at de træder ud af 'legen' (i stil med når man dyrker SM, så si'r man feks 'sommer-fugl', eller hvad ord man nu aftaler, hvis man ikke vil ha' flere pisk eller klemmerne gør for ondt

)
På den kaserne hvor jeg aftjente min værnepligt lavede man noget der godt ku' minde lidt om det her, der handlede det dog ikke om at være gidsel, men om at være såret. Formålet var at man sku' lære hvordan det føltes at være såret mens rednings-personellet arbejdede omkring en. Der blev de værnepligtige lagt ned, med bind for øjnene, på en lang række, og så gik dem med vinklerne på ærmerne og lavede forskellige ting (kastede lidt med vand, larmede med motor-save, der blev også kørt en lastbil tæt forbi deres hoveder mens motoren blev gasset op, og forskellige andre ting)
Det var dog ikke noget min egen afdeling oplevede, men vi stod og så på det en enkelt gang. Det gjorde absolut et stærkt indtryk. De lå et par timer på denne måde og så stoppede de igen, men det var alligevel nok til at der kom stærke reaktioner ud af det.
Hvis jeg var forsvars-chef ville jeg praktisere: "Out of sight, out of mind".
Efter devisen: Vi ønsker ikke selv at bruge tortur, og andre der bruger tortur ansér vi for at være sindssyge kriminelle svin.
Tortur ska' fjernes helt fra soldatens tænke-måde. Det ska' være noget de slet ikke tænker på. For når man opnår "out of mind", opnår man også "out of sight", dvs man udrydder tortur som acceptabelt middel. For tortur er _ikke_ et acceptabelt middel!
Bli'r en dansk soldat endelig taget til fange af rigtige terrorister, der ikke afstår fra tortur, så er det bedst de ingen tanker har i forvejen om hvad der måske venter dem, og derfor er forhånds-træningen af dem at gøre dem en bjørne-tjeneste (man ka' ikke træne den reelle døds-angst som kun rigtige terrorister ka' frem-bringe. Og at udsætte danske soldater (og hvem der ellers sku' deltage i disse øvelser) for et muligt gidsel-traume, en handling de måske ikke kommer til at opleve i virkeligheden (så mange gidsler, pr enhed soldater, er der jo heller ikke), er at påføre dem en Unødig lidelse der kun vil komme oven i den anden stress krigen i sig selv vil gi' dem)
Metoder man ikke ønsker sin egen hær ska' benytte, ska' man heller ikke træne dem i. Og tortur er kun noget de Uciviliserede benytter.
Mit råd til alle der sku' træffe at blive spurgt om de vil deltage i en øvelse som denne, er helt klart at sige "NEJ!" (medmindre der er klar mulighed for på forhånd at aftale et løsen-ord så man til enhver tid ka' afbryde 'legen' (_første_ gang man si'r ordet, og _øjeblikkeligt_ man si'r ordet))