Psychedelia.dk

Sydkoreanske forskere er nu i stand til at klone menneskelige stamceller, så de passer til det enkelte individ. Muligheden for at få sit eget personlige organ-reservedelslager er nu så tæt på, at det tager pusten fra forskerne.

Et lille stik i en celle - et gigantisk spring for menneskeheden. Som de første i verden blev de sydkoreanske forskere sidste år i stand til at klone - altså kopiere - menneskelige stamceller.

Og på bare et år er forskerholdet i Sydkorea nu kommet så langt, at de kan tilpasse disse stamceller til et hvilket som helst individ. Forskerne har udvalgt DNA-materiale fra 11 frivillige patienter i alderen 2 - 56 år af begge køn og med forskellige sygdomme som rygmarvsskader og sukkersyge.

De forskellige DNA-profiler er efterfølgende blev et kopieret ind klonede stamceller.

Stamcellerne vil nu i teorien kunne dyrkes til f. eks. nerveceller og sættes tilbage i patienten uden at de bliver frastødt.



Europa og USA halter bagud
Også britiske stamcelleforskere kom i går med et gennembrud. Et år efter Sydkorea er det for første gang lykkedes at klone et menneskefoster i Storbritannien.

Dermed sættes forskningen i Sydkorea i relief forhold til hvor langt forskerne i bl.a. USA og Storbritannien er kommet.

I USA udtrykker flere forskere frustration over Sydkoreas kolossale udvikling på området.

"Det sætter blot fokus på den tragiske situation vi er i Amerika, hvor lovende teknologier ikke bliver fulgt op af talentfulde amerikanske forskere pga. ideologisk tilbageholdenhed", siger Dr. Janet Rowley fra Chigaco Universitet.

Præsident Bush forbød i 2001 næsten al statsfinansieret forskning inden for området. Inden for kort tid skal de amerikanske politikere dog tage stilling til en opblødning.

De etiske overvejelser
For øjeblikket taler man om to former for kloning. Reproduktiv kloning - hvor man skaber at menneske, som er en kopi af et andet - og terapeutisk kloning. Det er det sidste der er tale om i denne forbindelse

Ved terapeutisk kloning ønsker man ikke, at frembringe et menneske. Målet er at skaffe embryonale stamceller, som man håber at kunne bruge i sygdomsbehandling. Derfor angår de etiske betænkeligheder ved terapeutisk kloning især det embryon - altså det meget tidlige fosterstadie -, som skal gå til for at høste stamcellerne.

Det er altså ikke så meget et spørgsmål om, at embryonet er klonet, som det er spørgsmålet om, at alle menneskelige embryoner har ret til beskyttelse.

I Etisk Råd har man løbende diskuteret de etiske overvejelser i forhold til kloning. Men rådet er ikke enige om terapeutisk kloning.

Fem medlemmer mener eksempelvis, at det menneskelige embryon har en sådan moralsk status, at embryonale stamceller ikke må anvendes. Selvom et fosteranlæg ikke er et færdigt menneske, er det alligevel i stand til uden yderligere tilførsel af information at udvikle sig til at blive til et menneske.

Hvad siger loven?
I Danmark er forsøg der har til formål at frembringe genetisk ens individer - altså reproduktiv kloning - direkte forbudt i loven.

Loven om kunstig befrugtning er fra 1997, hvor man ikke kendte til stamcelleforskning, så den oprindelige lov tog ikke stilling til, om man måtte forske i de såkaldte embryonale stamceller.

I 2003 vedtog folketinget, at det skal være tilladt, hvis formålet er at forske i at udvikle behandlinger mod alvorlige sygdomme. Det fremgår dog af lovbemærkningerne, at der kun må benyttes befrugtede æg, som er blevet til overs fra kunstig befrugtning, og som ellers skulle smides væk.