Psychedelia.dk

Jeg tvivler på, man kan påberåbe sig psykiske lidelser. Du skal diagnosticeres videnskabeligt.

At folk er nogle forbrugeriske tumper er jeg dog enig i. De stræber efter unødvendigheder. Luksusting kan være dejlige, men når det går over i materialistisk forbrugerisme er det absurd. Alle skal have smartphones, Mac og alverdens andet populistisk opreklameret skrammel, de sjældent har behov for.

det er så spørgsmålet hvor svært det egentlig er og hvor videnskabelige de diagnoser er. jeg tror man kan komme ret langt hvis man klynker nok. og det er folk sgu gode til.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Der er meget stor forskel på, hvor mange pensioner hver kommune tilkender.

Det virker som om, nogle kommuner giver dem relativt hurtigt, mens det i andre kommuner nærmest er umuligt at få tilkendt førtidspension (fx. København). Det kan man se i statistikker over tilkendelser af førtidspensioner (find dem evt. selv).

I dag får man ikke bare tilkendt en pension efter diagnose. Den tilkendes efter funktionsevne. Banalt ex: En "borger" har en depression, men har bedre funktionsevne, end en anden med samme lidelse. Det samme gælder for fysiske lidelser.

Derfor skal funktionsevnen testes gennem arbejdsprøvninger. De skal altså se hvor syg man er. Mange føler det meget nedværdigende, jeg er en af dem. Man skal helst græde og se meget forpint ud, men det er velkendt at nogle (særligt visse mænd), har svært ved at sidde og græde eller begå selvmordsforsøg for at råbe om hjælp. Nogle reagerer på smerte med irritation og vrede og det kan systemet ikke så godt lide. Jeg dør fx. hvis jeg "prøver" at begå selvmord. Derfor skal jeg (trods veldokumenteret og objektivt konstateret fysisk smertefuld lidelse, med deraf følgende psykiske kvaler), trækkes igennem den ene ydmygende arbejdsprøvning efter den anden.

Det er synd, at der åbenbart er så store forskelle fra kommune til kommune og at nogle borgere behandles så meget anderledes end andre. Jeg tror en af årsagerne er, at det i dag er kommunerne (og ikke staten), som skal tildele og udbetale pensionerne. Det giver derfor et meget forvirret billede. En borger med samme lidelse, kan få ja i en kommune og nej i en anden.

Som før skrevet, så synes jeg mange klynker og klager, indenfor alle sociale lag og indkomstgrupper. Dem jeg opfatter som værende mest højtråbende og klynkende, er partierne til højre for midten og deres vælgergrupper. Der synes at være en mærkværdig tendens til, at jo højere indkomsten er, des mere og højere klages der. Det er både paradoksalt og meget langt ude. Måske er forklaringen, at de har meget at miste. Ikke desto mindre virker det både panisk og ynkeligt.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Lunokhod: Du tvinger mig til at nuancere mit forrige udsavn, den gennemførte svinehund husere også herinde.
BHM: Jeg har det svært ved folk, der ved bedst om noget de aldrig har haft inde på livet. Samtidig er jeg ved at skrive dette ekstremt dobbelt moralsk. Bare husk at stolthed gemmer sig i alle individer, og alle vil, hvis de også tror de virkelig kan, gerne kunne forsørge sig selv. Det er først når opgivelsen melder sig, at man søger andre alternativer, og fuck hvor er det godt de er der. Der er måske et par liberale røvhuller, der bilder sig ind, at de gør, hvad alle jo kan gøre. Men de afviger i forvejen fra al idé om stolthed.

Der er håb for næsten alle, de andre skal vi som fællesskab hjælpe-
Anarkrig

Folk på overførselsindkomst er på ingen måde fattige. På ingen fuckin' måde.

Jeg er selv udeboende og på SU. Min månedlige indkomst er 4800kr, og jeg vil overhovedet ikke betegne mig selv som fattig, selvom jeg får cirka det halve af hvad jeg ville have fået på kontanthjælp. Jeg har både lejlighed, varme, vand, internet, TV og medlemsskab til et træningscenter samt penge nok til en enkelt biograftur eller bytur om måneden, hvis jeg holder mit budget.

Hvad er din husleje på? Er det din eneste indkomst? Alene huslejen må være på minimum 2000,- og du mangler el i dit regnskab.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

I Danmark er vi altså ikke fattige, problemet er forskellen mellem rådighedsbeløbene og spekulanternes indflydelse på føde- og råvarepriserne globalt.
Lev efter evne.

_________________
Magien, er dig selv.

Ditto. 3000 kroner til husleje (+ vand, el, mobil og internet) og 2000 kroner til alt andet. Jeg klarer mig fint, og har endda ofte råd til at gå i byen hver weekend samt indkøbe musik en gang om måneden.

Og jeg har endda også råd til smøgere. Hvad bruger folk dog penge på?

Man kan fx. bruge en del penge på medicin, før man "kvalificerer" sig til kronikertilskud. Det er svært at finde lejligheder til under 3000,- i hele storkøbenhavn. Hvis man er syg og isoleret kan man næsten blive nødt til at bo i et bestemt område af landet for at ha kontakt til familie og netværk og ikke ende med at hoppe ud foran et tog.

Måske er der andre ting vi overser. Jeg ved det ikke, men jeg synes det er lidt utroligt, at "folk" er så kloge og kategoriske. Men jeg er da med på, at vi ikke har fattigdom, som i indien eller kina.

Jeg synes egentlig kommunen burde betale folks husleje direkte og trække beløbet fra deres månedlige ydelse. Kommunen kan eventuelt forpligte sig til at finde billige boliger, til dem der ikke selv kan finde en. Det ser jo ud som om, nogle har meget svært ved at prioritere og derfor fx. ender med at være hjemløse. Det ville da sikre alle en bolig.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Hvorfor er det at der resolut må være nogle ting som vi overser? Kan det hele ikke blot være et rigtigt dårligt eksempel? Hvorfor er det at vi, som stiller spørgsmål ved dette eksempel er nogle "kloge åger" og kategoriske? Kan man ikke fristes til at spørge jer om det samme?

Arpheus, det er bare tankevækkende, at flere af disse såkaldte fattige har absurde udgifter. Jeg kan ikke huske hvilken kilde dette er fra, men der stod, at en kvinde brugte 500 kroner om måneden på mobilregning. WTF? Jeg bruger allerhøjest 50 kroner på mobiltelefoni om måneden. Desuden brugte hun også penge på hjemmerullede smøgere, alt imens hun brokkede sig over, at familien ikke har råd til sko til sønnen.

Med 5000 kroner i SU, kan man da også leve helt fint, hvis husleje er på 3000 kroner i KBH?

Folk må sgu lære at begrænse sig lidt.

Jeg synes ikke jeg selv er kategorisk, men det jeg kan jeg selvfølgelig sagtens mene. Jeg ved bare, at mennesker kan overse noget, det kan jeg også selv.

Jeg har også et billigt telefonabonnement, har sat mig i en billig lejlighed osv. Men der er åbenbart nogle ting disse mennesker ikke kan finde ud af og som de har brug for hjælp til.

Nej, man kan ikke leve fint for 5000,-, hvis man bor i en lejlighed til 3000,-. Der skal så betales el, telefon og jeg mener også at alle bør have adgang til internet og tv og ikke mindst mad.

Desuden synes jeg i skal tænke over, at nogle syge bliver parkeret på de her ydelser i mange år. De er ofte deprimerede, har ikke overskud og kræfter og er ikke så kreative, som i lyder til at være. Hvis noget går i stykker har de ikke råd til at købe nyt (fx. en ovn eller en sofa). De kan have høje udgifter til medicin.

Det lyder ikke som om i reelt ved så meget om nogle af de situationer de her mennesker kan stå i, men i gør jer meget kloge på deres bekostning og mener, at de bør kunne gør det samme som jer. Det kan de netop ikke og det er jo for fanden det som er pointen.

Så kan man sige, at det så ikke handler om økonomi. Nej, måske ikke, men alligevel. For hjælper samfundet dem så, med at prioritere bedre? Nej, det gør samfundet ikke, for det er der ikke råd til. De er ofte fuldstændig overladt til sig selv med den her pose penge i hånden, kan ikke blive indlagt med deres psykiske problemer og bliver set ned på og latterliggjort.

Danmark lider af åndelig fattigdom og menneskeligt overskud. At de svageste gør det er måske ikke så mærkeligt.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Hvis du kigger på mine forrige indlæg i denne tråd, så vil du se, at jeg faktisk også pointere meget af det, som du selv skriver. Bland andet, at det er dybt kritisk, at vedkommende har gået så lang tid uden at få den rette hjælp.

Med hensyn til at de ikke har kræfter til at priotere og budgettere ordenligt pga. af en given sygdom. Vil det så hjælpe blot at give endnu flere penge eller ville det måske være en ide, at sætte ind netop der, og hjælpe vedkommende med at få bygget et fundament og derved få en mere stabil økonomi og et anstændigt liv. Folk skal hjælpes, ikke blot have en pose penge og overlades til sig selv.

Så humorcide og jeg er altså særtilfælde?

Bemærk, jeg dømmer kun dem, der ødsler deres penge væk. At kalde ødselhed og materialistisk grådighed for sygdomme er absurd, og et hån mod dem, der faktisk er plaget af psykiske eller fysiske lidelser.

Selvom folk naturligvis er forskellige, og dermed har forskellige behov, har jeg ikke meget tilovers for dem, der skriger "jeg er fattig", imens de ødsler deres penge væk på dyrt tøj, iPhones og byture.

>Behind me: Ok, så er vi til dels enige, beklager jeg har overset det. Men jeg mener nogle reelt er fattige. Starthjælpen og den der "et eller andet" times regel, som betyder, at nogle par får frataget den ene kontanthjælp, de er godt nok på røven. Hende Ôslem, har godt nok fucket det op og afsporet debatten ved at vælge elendige eksempler.

Vi lever også i et af verdens absolut dyreste lande. Bolig, mad osv., koster ikke det samme som i Indien eller Kina og derfor kan man ikke sammenligne.

Det bliver generelt overset, at de her mennesker ofte har alvorlige problemer, som de ikke får hjælp ordentlig hjælp til. En del af dem er alvorligt syge, men kan ikke få førtidspension.

>Metavinduet: Nej, jeg vil ikke mene, at i er repræsentative for den gruppe af kontanhjælpsmodtagere, som var den sidste restgruppe, man ikke fik i arbejde under den forrige regering. Mange af dem har alvorlige problemer, som enten ikke vil anerkendes, eller hvor man siger, at det er synd at "efterlade dem på perronen", men ikke hjælper dem og parkerer dem på de her ydelser i mange år.

Mennesker med for eksempel bipolar lidelse, kan i den maniske periode bruge sindssygt mange penge på meget kort tid. Borderline patienter er ofte meget impulsive og har netop ikke styr på sig selv. Generelt for de her grupper, gælder, at de er i tilstande, som gør det svært for dem at prioritere. Mange af dem er desuden misbrugere af alt muligt.

Der er kommet en masse nye kontanthjælpsmodtagere til efter finanskrisen, som måske "kun" har arbejdsløshed som problem. Mange af dem vil få et chok, når de finder ud af, at de ikke kan få hjæp, hvis de for eksempel har et hus. Det er meget godt, for så kan det være nogle af myterne om det fede liv på kontanhjælp kan blive aflivet.

Og nej, man kan ikke leve fint på den måde i 5 eller 10 år. Absolut nej. Jeg ved heller ikke hvor gamle i er, men jeg ved, at det er nemmere at leve for få penge, når man er ung, end når man bliver ældre.

Jeg synes man hører mere om de stakkels erhvervsfolk, som formår at skrige meget højt. Det har kørt meget lang tid efterhånden og er i medierne hver dag.

De vil gerne have bedre vilkår og bruger bla. som argument, at vi ellers ikke har råd til et et velfærdssamfund og hjælpe de syge og gamle. Det handler bare om, at de vil tjene flere penge og fremhæve sig selv, som fundamentet for velfærdssamfundet. Det er bevidst manipulation.

Fundamentet for velfærdssamfundet er viljen, ikke mængden af midler og den vilje er ved at skride, fordi de bedre stillede grupper i samfundet ikke kan komme ud at rejse to gange om året.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Der er rigtig stor forskel på at leve på f.ex. SU budget som ung eller som ældre. Som ung er der stadig de store jule/fødselsdagsgaver, hvor man kan ønske sig lidt dyre ting. Mor har tit "en halv gris" til fryser/køleskab. Man er altid velkommen til aftensmad (og går somregel derfra med mad til flere dage + en seddel i lommen).
Alt det er væk når du midt i livet havner på sygedagpenge el anden overførselsindkomst.

dine argumenter angående psykisk syge understreger jo det jeg har sagt hele tiden. fattigdom er ikke et økonomisk problem i DK. det er psykisk-socialt-indstillingsmæssigt problem. synes du virkelig at man skal give misbrugere, folk med bipolar og maniodepressive flere penge. du siger jo ligeud at disse mennesker ikke kan finde ud af at håndtere pengene. rigtig mange misbrugere kan heller ikke tåle at få penge mellem hænderne. det ville da være det ultimative spild af mine skattekroner, hvis de skulle bruges til uligevægtige personers impulskøb . de mennesker skal da langt hellere rådgives, eller sættes under en form for administration så de ikke bruge unødvendigt store summer på uvæsentlige ting.

naturligvis kan man ikke være husejer og samtidig få kontanthjælp. en ejendom er at sidestille med en formuekapital, og så længe man sidder på værdier i den størrelsesorden skal man naturligvis ikke understøttes.

dine argumenter mod erhvervslivet er godt nok temmelig tamme. der er da ingen i erhverslivet der ønsker at ældre og syge ikke skal modtage hjælp og behandling. og ferier to gange om året, wow. nu må du stramme dig lidt an.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Jeg har ikke skrevet, at folk på overførselsindkomster skal have flere penge. Jeg har argumenteret for, at de skal have hjælp og rådgivning. Men dem på starthjælp og par der kun lever af en kontanthjælp, de skal selvfølgelig have flere penge. Særligt, når staten parkerer dem på de ydelser i årevis. Det er i øvrigt i modstrid med loven.

Jeg har fuldstændig ret i, at mange mennesker piver, fordi de ikke kan rejse to gange om året og ikke har råd til flere fladskærme. Selv økonomerne siger at folk har pengene, men holder på dem. Orienter dig dog. De penge skal bruges på et tidspunkt og så kommer det økonomiske boost af sig selv.

Den finansielle krise er et luksusproblem. At erhverslivet argumenterer for bedre vilkår, fordi der ellers ikke er råd til syge og gamle er da indlysende manipulation. Vi har masser af penge i samfundet som helhed, men folk insisterer på at beholde dem selv og på at opretholde et fuldstændig vanvittigt privatforbrug, uden sidestykke i historien. Og så tales der om krise.

Jeg har i øvrigt ikke skrevet, at erhvervslivet ikke bekymrer sig om syge og gamle, det er noget du konkluderer. Erhvervslivet benytter sig af krisen, til at få bedre vilkår og der tales stort set ikke om andet, end deres dårlige vilkår, men forargelsen kommer i stedet til at handle om, hvor meget udsatte grupper kræver. Det handler ikke om, at erhvervsledere ikke nødvendigvis vil hjælpe syge og gamle, men om at de benytter sig af muligheden til at tjene egne interesser.

Hvad sker der når man sætter fedtskatten op eller skifter valuta? Enhver mulighed for at øge profitten tages i brug. Vågn dog op og stram dig an og gennemsku det bedrag, du selv deltager i. Mennesker profiterer af den her "krise" og har interesse i at tale den op. Grupper profiterer af dårlig kredit rating til lande, fordi det indbringer dem kæmpe formuer i renter.

Verden sover og bliver taget i røven.

Edit:


Jeg overså den her "behind me". Jo, det er et dårligt eksempel. Beklager igen.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.