Jeg vil godt lige sige tak for nogle rigtigt gode argumenter, fra begge sider efter min mening, på denne side 3 i debatten

Der er helt sikkert nogle gode pointer fra begge sider, som er svære sådan lige at ignorere.
Jeg hænger dog stadig lidt ved forskellen mellem procenter og reelle kroner:
Altså hvorfor nogen mener det er mere lige hvis alle betaler samme procent af indtægt i skat, dvs forskellige beløb i reelle kroner, end alternativer som feks at betale enten forskellig procent-sats men samme reelle beløb eller både forskellige procent-satser og forskellige reelle beløb (det sidst-nævnte som det vi har i danmark pt)
Lighed i procenter, feks 50 procent af al indtægt, betyder at en person der tjener 1 million betaler 500,000, mens en person der tjener 200,000 betaler 100,000.
Det er klart nok at den der betaler 100,000 betaler et mindre beløb i reelle kroner, og at de begge betaler et lige beløb i procenter.
Hvis de begge arbejder 8 timer om dagen, 40 timer om ugen, 2,080 timer om året (dvs de aldrig holder ferie, men det glemmer vi lige i dette eksempel. Arbejdsløse holder jo heller aldrig ferie), så får vi 2 time-lønninger der hedder;
480.77 for millionæren.
96.15 for tusindnæren.
Det er alt andet end lige, selvom de arbejder lige mange timer af deres lige kostbare liv, som er dømt fra naturen's side til, ihvertfald som udgangs-punkt, at være nogenlunde lige langt (hvad er middel-leve alderen i danmark? 74 år?)
Dvs millionæren ka' forvente at tjene, igennem sit liv, 74,000,000 reelle kroner.
Og tusindnæren ka' forvente at tjene, igennem sit liv, 14,800,000 reelle kroner.
Dvs en forskel selvom begge personer investerer samme antal år og tid af deres liv.
En alternativ form for lighed er hvis man forsøger at tilstræbe at et menneske tjener nogenlunde samme reelle beløb for nogenlunde samme tid.
Det ku' feks være ved at, ved lov, fastsætte en time-løn, eller en ramme med et minimum og et maksimum. Vi har allerede i dag en minimums-løn fastsat ved lov, så ideen findes allerede i praksis til en vis grad (men kun for den ene ende af skalaen)Det er ikke helt det samme som at brand-beskatte høje lønninger, som nogle mener får folk til at arbejde mindre (fordi de si'r at de ska' betale for meget i skat af den såkaldt sidst-tjente krone til at det er besværet værd), fordi man ska' jo stadig oppe-bære det samme antal reelle timer for at opnå den samme løn. Så der er ingen sidst-tjente krone der ska' beskattes højere end den først-tjente, hvis man har timeløns-loft som man idag allerede har timeløns-gulv (minimums-løn)
Jeg tror ikke det behøver være mere bureakratisk end et semi frit-marked som vi har i dag (semi-frit fordi der stadig er regulationer af det og det ikke er helt frit i anarkistisk eller libertariansk forstand)
Og jeg ka' heller ikke se hvorfor det eventuelt sku' være forbundet med en væsentlig forandring i størrelsen af en sort økonomi eller svindel, fordi den slags findes jo også idag hvor en time-løn ka' fast-sættes helt frit af de forhandlende parter på markedet (svindel findes jo også blandt de rige, og ikke kun blandt de fattige)
Det vil selvfølgelig være et indgreb i friheden for firmaer og løn-modtagere, hvis det ska' ske med lov og ikke er et frivilligt forhandlings-resultat parterne bli'r enige om.
Jeg vil lige sige at det er en løs ide på et abstrakt plan, og ikke som sådan noget dybere gennemtænkt. Jeg er ikke skatte-tekniker men er mere interesseret i det filosofiske aspekt af hvorfor løn og arbejds-marked og skatte-regler osv er udformet som de er. Og om hvordan man ellers ku' indrette tingene.
Så det ska' ikke opfattes provokerende på nogen måder, eller som et forsøg på at tvinge alle ind i et socialistisk tvangs-helvede (som jeg selv ville hade af hele mit hjerte, som jeg hader at blive tvunget af regeringen's terror-paranoia der stjæler MINE/VORES friheds-rettigheder MOD min vilje og forvandler samfundet til en zoologisk have hvor de udvalgte overvågere må kigge på os døgnet rundt så DE ka' føle sig sikre selvom vi ikke må kigge på dem så VI ka' føle os sikre.)
Men mit udgangs-punkt er helt klart at jeg selv går ind for et samfund hvor den enkelte har størst mulig grad af frihed, sådan som JEG definerer frihed (det er derfor dette er politik og ikke objektiv videnskab).
Og den definition er at uden penge har man ingen muligheder, og derfor er penge det redskab flest bør ha' i deres værktøjs-kasse så de ka' bygge det liv de ønsker i størst mulig grad.
Jeg ved godt at frihed også ka' defineres som at hver enkelt må kæmpe for så stort et værktøj som de ka', og at frihed ka' være retten til at den ene ka' ha' (enten eje eller bare ha' råde-ret over) en kæmpe-kollosal titanium's hammer mens den anden kun har en lille patetisk plastic-hammer.
Frihed ka' være mange ting, for den enkelte, og det er selvfølgelig også derfor politik ikke er en objektiv størrelse der ka' bestemmes igennem videnskabelige defintioner eller styres af teknokrater der mener sig at være de klogeste på jord.
Hver person har SIN ide, og SINE værdier, og SINE idealer om hvad et godt liv er. Og netop fordi vi er forskellige, og vil forskellige ting, er det så svært at opnå et samfund hvor folk ikke er Uenige om tingene og hele tiden, eller ihvertfald ofte, ender i hede debatter der mere ligner slagsmål end intellektuelle diskussioner. Det ER svært, ingen tvivl, fordi de ANDRE er altid nogle idioter eftersom de ikke ka' se lyset i en's egen logik

(det er selvfølgelig sat på spidsen og gjort meget firkantet)
I bund og grund handler det jo ikke om penge, som halugenlampe så rigtigt si'r. Men om hvad vi gerne vil ha' af muligheder hver især, og hvor penge så, i den type samfund vi har i dag (hvor vi ikke bytter resourcerne og tjenesterne direkte, men går via et mellem-led: penge), er det værktøj vi opsparer muligheder og tjenester i.
Man ka' vel sammenligne penge med batterier; vi lader dem med 'strøm' som vi så senere ka' bruge når vi vil. Tjenster og resourcer er altså ladet op i penge, ka' man vel sige.
Og som den gode bjørn svin engang, for længe siden, sang (well, råbte (jeg har selv cd'en

)): JEG SKA' HA' MERE STRØM!!!, så er vi nok alle interesserede i at ha' så meget 'strøm' på vores batteri som muligt. Ikke noget ondt i det, for vi ka' nok alle let se at når nephew spiller til fordel for klimaet så ser det federe ud når de har strøm nok til lamper, røg og tunge guitar-forstærkere. Sådan er det bare. Den slags show ka' en væg-stikkontakt bare ikke levere uden at fordampe. Mere strøm = federe show (eller ihvertfald større show)
Men det er så her enigheden stopper, mellem socialister og libertarianere: nemlig om hvordan 'strømmen' bør fordeles i en's eget ideal-samfund. Ska' nogle få sidde med store stik-kontakter, mens mange sidder med nogle små? Eller ska' vi forsøge at fordele det sådan så ingen sidder med personlige a-kraft værker mens andre har håndholdte vindmøller? Det er et politisk valg, og det er ikke mere rigtigt eller forkert at mene det ene eller det andet (eftersom moral ikke er en natur-lov)
Jeg er imod tvang, men mener stadig at en fordeling er en fordel. Jeg har intet imod at sku' betale meget i skat hvis jeg tjener meget, eller at man får samme løn for samme time's arbejde selvom arbejdet måske er forskelligt. Ikke at det, død og pine, skal være totalt sådan at ingen må ha' 2 øre mere end andre, men jeg ku' bare ikke selv tænke mig at leve i et samfund hvor man ka' RISIKERE at måtte bo på gaden hvis man fejler i det såkaldte rotte-ræs (sådan som vi ser det ske i større grad i nogle lande end i andre). Men jeg ku' heller ikke tænke mig at bo i et tvangs-helvede hvor man går i den modsatte grøft.
Det er ikke sikkert vi nogensinde når nogen form for enighed omkring hvad der er retfærdig fordeling af økonomi, men så må vi jo bare kæmpe for vores egne idealer indtil vi ikke ka' mere, hver især. Jeg vil ihvertfald, indtil jeg ikke vil mere, holde fast i at dem der tjener mere også bør betale mere (både i procenter og i kroner). Også hvis jeg selv en dag sku' være så heldig eller Uheldig at blive en af dem der tjener mere end middel-danskeren. Sådan synes jeg bare det er mest retfærdigt, og det er ikke for at være ond mod progressive kapitalister eller iværksættere der føler sig hæmmet af høj skat. Hvor det retfærdigheds-ideal kommer fra ved jeg ikke, måske livs-indsigt, måske tilfældighed, måske noget andet (og det hører nok også mere hjemme ovre i filosofi hvis jeg sku' bruge mere tid på at gå i dybden med det)
Men for at holde fast i det dette emne handler om, retfærdigheden i skatte-fordelingen, så er mit syn altså at det er mere retfærdigt med ens-artethed end Ulighed. Altså at en lag-kage til en fest ikke skæres sådan ud så ham der havde lag-kagen med får halv-delen mens de andre gæster får små bidder. Til næste fest er det måske nogle andre der har lag-kager med. Ponten er, i al sin enkelthed, at de bedste fester (generelt) er dem hvor alle folk får nogenlunde lige meget lag-kage.
Eller til gymnasie-fester, der er ingen der synes det er sjovt at være bænke-varmer og se på at kun eliten får danset. De bedste fester er når alle har det sjovt. Jo flere der har det sjovt, jo større er chancen også for at man selv får det sjovt.
Det er muligt min udlægning her virker lidt naiv, men det er for at undgå den vane-tænkning der næsten altid opstår når man tænker i begreber som penge og skat. Halugenlampe si'r det glimrende; det handler ikke (direkte) om penge, men om de muligheder penge ka' føre frem til, og den mangel på muligheder mangel på penge ka' gi'. Hjemløse ka' ikke bare ændre på deres livs-situation. Og fattige ka' ikke bare få sig en fantastisk uddannelse eller en opvækst i trygge vilkår der gi'r dem de bedste start-chancer i livet. Og børn af eliten har bare nogle fordele og et netværk som gi'r dem bedre chancer. Og istedet for bare at la' darwinismen råde og sige de fattige ska' sorteres fra ved 'natural selection', som en ægte fri kapitalisme vil mene bør ske, så mener jeg altså at det er mere retfærdigt med en 'un-natural selection'. Blandt væsner der tilhører intelligens-riget, som vi mennesker indtil videre er den eneste kendte art der tilhører, synes jeg det er iorden at blande sig i det vi ellers i dyre-riget betragter som naturlig evolution og darwinisme (at de bedst tilpassede er de eneste der overlever, mens alle andre må bukke under. Der er ingen natur-lov der dikterer at det også bør være sådan for intelligens-væsner der har muligheden for at manipulere kraftigt med deres habitat, sådan som vi mennesker som bekendt har. Darwinisme gælder måske for andre dyr der ikke har intelligens nok til at gribe ind i evolutionen, men det har vi mennesker, og derfor er der ingen grund til at vi ikke selv laver de regler vi synes bør gælde, i det omfang vi nu engang kan, som feks gennem at dele velfærd til folk der i et rent darwin-kapitalisme system ellers ville dø på gaden). Det er ihvertfald MIT politiske syn.