Godt, så kan jeg forstå du mener, at vi skal have en stat og at du argumenterer for en bestemt udformning af den (selvom du ikke tror på den). Jeg er heller ikke vild med det, men jeg tror det er nødvendigt under de givne omstændigheder.
Du forsøger med en meget sort/hvid karikatur af "mig og mine venner"
Jeg skal nok undlade, at blande mig eller mine venners ret uhomogene psykologi ind i diskussionen (mere for andres skyld end for min egen
). Hvad angår det malede billede af liberalisten, så er det næsten for nemt (LA leverer også selv rigeligt med karikaturer). Jeg vil lige indskyde at jeg selv går ind for udstrakte friheds og borgerrettigheder, herunder (selvfølgelig) ret til at sige hvad man vil, dyrke sex med hvem man vil og indtage hvad man vil. Det mener jeg ikke staten skal blande sig i. Til gengæld mener jeg så, at de frie borgere skal aflevere en del af deres penge, som en forsikring. Det er ikke meget anderledes end hos et forsikringsselskab, bortset fra at forsikringsselskabet skal tjene penge.
En stat består af mennesker, så derfor handler det ikke om den der karikerede modstilling. Mennesker kan selvfølgelig både handle dårligt og skidt ligesom stater kan, men til syvende og sidst, så handler det selvfølgelig om det enkelte menneskes ansvarlighed overfor andre. Den ansvarlighed, empati eller omsorg ser jeg gerne institutionaliseret i en stat, fordi jeg ved hvor pisse ligeglade og egoistiske mennesker KAN være, særligt når de er pressede (hvis de for eksempel ikke kan få den nyeste ipod). Tænk, hvis vi VIRKELIG var på røven.
Fordelen ved en stat med et tungt bureaukrati er, at det fungerer som et værn mod for smarte og hurtige løsninger pga. af tilfældige folkestemninger "gadens parlament". Desværre har den tunge stat været under opløsning siden Blairs "tredje vej" og det gælder sådan set i hele Europa. I DK var det Nyrup der begyndte den proces. Derfor (og pga. EU) ser vi i dag en detailstyret stat, der udelukkende handler om administration af midler. Man privatiserede postvæsnet, telefonselskabet, rengøringen på hospitalerne osv. Det sjove ved det er, at servicen overhovedet ikke er blevet bedre, den er tværtimod blevet væsentligt dårligere. Billigt måske (måske), men ikke bedre. Det går ofte hen og bliver dyrere end man har regnet med.
Hvis du bliver kørt over i morgen, så handler det ikke om min tro eller manglende tro på dig og dine evner. Det sker faktisk. Du kan også få et barn, der viser sig at have en eller anden lidelse, der ruinerer dig fuldstændigt. Hvis du har fulgt med i debatten om sundhedsvæsnet i USA, så vil du vide, hvor mange mennesker der kommer i klemme i sådan et system. Jeg er sikker på, at du selv kan finde en kilde på min påstand.
Mennesker FÅR skræmmer, selvom det er et system til at hjælpe dem. Er mennesker mere sunde eller mindre kriminelle, hvis der ikke er et ordentligt offentligt sikkerhedsnet? Uden at vide det med sikkerhed, så vil jeg næsten vædde med at det ikke er tilfældet. Du mener jo også, at der skal være et system til at hjælpe, bare et privat, der skal tjene penge. I sidste ende er det alligevel staten der må skride ind, hvis et privat firma fucker op og der lige pludselig mangler elektricitet til borgerne, som man for eksempel så det i Californien, da man privatiserede el forsyningen og selskabet fuckede op og fuskede til den helt store guldmedalje.
Jeg er sikker på, at man ikke ønsker et ordentligt sikkerhedsnet på private hænder, for der skal jo være incitamenter for at gide noget, med andre ord skal det helst gøre mere ondt end det gør i forvejen (for det gør det jo, hvis man for eksempel bliver kronisk syg, arbejdsløs eller lign.). Der eksisterer en udbredt myte om alle de arbejdsløse, som render rundt og hygger sig på offentlig forsørgelse og bare har det fedt. Sandheden er, at de fleste mennesker slet ikke kan undvære at skabe i længden og at de fleste får det ad helvede til, hvis de af en eller anden grund ikke har mulighed for det.
Jeg hader stater. Punktum. Jeg hader bare det liberalistiske alternativ mere og jeg ved, hvorfor Mærsk, dansk arbejdsgiverforening mm. er så vilde med den liberalistiske tanke. Det er naivt at tro på, at det er fordi de mener det vil være det bedste for de syge og gamle eller fordi de går ind for fri hash og et hyggeligt fællesskab. Det er bekymrende at "almindelige mennesker" ryger med på den vogn, forblændet af tanker om frihed og incitamenter og jeg synes det er naivt, for jeg tror nemlig heller ikke du og andre vil bryde jer om konsekvenserne. Jeg kan sagtens se problemerne i et tungt, langsomt og dyrt offentligt system, men jeg ser langt mere ubehagelige konsekvenser ved et "toptunet" system i private hænder. Det er ganske enkelt for risikabelt at overlade så vigtige ting til erhvervsfolk. Det er naivt, at tro på deres samfundssind og ansvarsfølelse, undskyld mig.
Ang. den demografiske udvikling, så er det en fremskydning af den nuværende, der måske er rigtig (eller viser sig ikke at være det). Mærsk er kun glad for høj arbejdsløshed og "incitamenter" til at arbejde (forringelse af ydelser). Jeg ved, at man regner med, at vi snart får brug for mere arbejdskraft... "regner" eller snarere "tror". Det må vi da håbe for alle de mennesker, der ellers vil stå uden arbejde, men den bekymring tror jeg ikke man har i LA. Der er blevet advaret mod en ny finanskrise og jeg tror den kommer. Jeg forudså i al beskedenhed også den forrige, sammen med en del andre, selvom alle politikere virkede så overraskede og sagde at "det var der ikke nogen der kunne forudse". Jo, det var der mange der gjorde, men det hele kørte lidt for godt og hvem vil ødelægge en god fest. Det er dét urealistisk høje niveau, der har skabt urealistiske forventninger hos borgerne, til størrelsen af deres private forbrug.
Jeg "skyder" Mærsk, DA og de andre, profit motiver i skoene, alt andet ville være dumt. Når de er så vilde med LA, så er der en god grund og det er med 100 procents sikkerhed ikke pga. omsorg for de svage eller ønsker om et rarere samfund at være i. De er som sagt pisse ligeglade.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
