JEL skrev:
6 nye love om dagen, skrevet i jura-sprog, som enhver borger bør kende for at vide om det er en lov der er relevant for dem som person.
Husk på at det ikke alt sammen er love, men at størstedelen formentlig er bekendtgørelser -- efter at en lov er vedtaget er det op til ministeren at udstede retningslinjer.
Eksempelvis er lovændringerne til narkotikalovgivningen udstedt som bekendtgørelser, hvilket vel i praksis blot betyder at ændringerne ikke skal op til videre diskussion i folketinget, men at det blot bliver vedtaget af den/de relevante ministre.
JEL skrev:
Jeg har besøgt folketinget's egen web-side og selvom jeg selv synes jeg er nogenlunde god til at tyde web-sider, så synes jeg deres har en høj sværheds-grad. Så er der biblioteket, men jeg ved ikke præcis om de har nogle pligter til at ha' info om hver eneste ny lov liggende man ka' se.
Nu er det formentlig heller ikke det rigtige sted at lede hvis du skal se de nye love og bekendtgørelser. Kig istedet på
retsinfo.dk, hvor alle borgere har adgang til den slags informationer.
Når det nu er sagt, så skal man være opmærksom på et par ting på retsinfo.dk. Hvis du foretager en søgning ved brug af den avancerede søgeform, er det således ikke ligegyldigt om du trykker ENTER i et tilfældigt tekstfelt eller om du markerer "Søg"-knappen eller trykker på den med musen -- men først efter at man har markeret forskellige felter. Dette resulterer i at man ikke altid lige får det forventede resultat, og er ikke specielt hensigtsmæssigt (og sikkert ikke planlagt) i forhold til normale mennesker der ikke har deres vante gang på retsinfo.dk
JEL skrev:
Eller hvad hvis man søger råd hos en myndighed, for at få at vide om man ka' ditten eller datten, feks få familie-sammenføring som den aktuelle sag med birthe rønn hornbæk, og myndighederne så informerer forkert (fordi myndigheds-personen jo også kun er et menneske med begrænset hukommelse og evne til at overskue alle de mange enkelte love). Ka' man så mange år senere få sin ret med tilbagevirkende kraft, eller er myndighederne konsekvens-fritagede selvom de måske beviseligt kom med forkert information til borgeren?
Uvidenhed er ingen undskyldning, men gælder det for borgeren der ikke kendte den lov der gjorde at der ku' lægges sag an, eller gælder det den myndighed der mis-informerede så borgeren ikke fik sine korrekte rettigheder at vide?
I den pågældende sag, som jeg kun kender fra medierne, sagde den forurettede part jo at det havde kostet over 30000 kr i økonomisk tab at myndighederne ikke havde fortalt om den rigtige lov på området. Har den forurettede part så krav på erstatning, når det jo som sådan var parten selv der var Uvidende om eu-loven, og fordi Uvidenhed jo ikke er en undskyldning? Eller ska' myndighederne erstatte den slags, fordi Uvidenhed ikke fritager dem for ansvar for at fortælle korrekt om loven?
Se, det er jo lige præcis her at det bliver interessant. Hvis befolkningen ikke kan få svar fra myndighederne, hvor skal ansvaret så placeres? Synes også at have læst om langt større beløb, og ikke nok med pengene, det har også for flere familier krævet en omstilling i hverdagen og et ordentligt slid at få det hele til at fungere -- og så tilsyneladende komplet nyttesløst.
JEL skrev:
Feks som sagen omkring p-bøder som private firmaer gav på visse p-pladser, og som viste sig at være nogle man som borger ku' ignorere da de var givet Ulovligt. Hvordan sikrer man sig mod den slags, som almindelig borger uden evner eller tid til at gennemskue hver eneste nye lov hver eneste dag?
Det ka' man da ikke forlange at folk skal?
Andre gode eksempler er "cykler fjernes uden ansvar"-skilte som vist nok ikke er lovlige (man kan ikke fjerne noget uden ansvar), "adgang forbudt"-skilte osv. Hvis man gør det professionelt nok og virker autoritær skal man nok kunne narre en masse mennesker der ikke har helt styr på loven.
JEL skrev:
Og hvis man søger råd hos feks en advokat om et eller andet emne, og denne advokat ikke lige den dag har overblik nok til at henvise til en gældende lov, og man måske derfor ikke får vundet en sag man ellers reelt har ret til at vinde. Så ka' man også risikere at stå tilbage med et tab man måske faktisk ville ha' fået dækket hvis nogen havde husket den lille lov som ingen lige ku' huske den dag.
Og det er jo lige præcis derfor at vi har advokater osv. Det er deres ansvar at forstå og tolke loven, men bør det virkeligt være nødvendigt at have en advokat til rådighed for at forstå loven? ...og kan det passe at man skal betale for advokatbistand for at kunne forstå loven, når det nu er et krav at befolkningen kender loven til dens fulde udstrækning? Bør der ikke være lige muligheder for alle mennesker, uanset økonomisk situation?
JEL skrev:
På det punkt ka' man sige meget godt om gamle religioner. De har kun få bud som alle ka forstå og alle ka' huske.
...og alligevel dræber folk hinanden over noget "så simpelt" -- hvad kan vi ikke ende med når vi har en lovgivningen ingen mennesker kan holde trit med, der samtidigt er skrevet på et sprog langt størstedelen af befolkningen har/vil have problemer med at tyde.