Psychedelia.dk

Sikke en uge det har været, et wakeup-call måske.
Når man ser alle de mennesker der bare går rundt i en sump af elendighed. Alle de forskellige historier der er blevet fortalt, den ene efter den anden, om liv og hjem der ikke eksisterer mere. Det er voldsomt, mildt sagt. Og man ka' ikke undgå, jeg ka' ihvertfald ikke, at komme til at tænke over nogle ting når man her i dansk tryghed ka' følge, endda LIVE, hvordan en hel by mere eller mindre på 1 dag vælter på gulvet.

Jeg så CNN mandag omkring middag, da orkanen 'katrine' lige var ved at gå i land som man si'r. Min Umiddelbare tanke lige på det tidspunkt var at det 'bare' var endnu en orkan, de kommer jo løbende år efter år, og at det ville ende med nogle få sammen-styrtede huse og et par dage's nyheds-reportager om familier der sku' til at genopbygge. Egentlig er det lidt skræmmende at man overhovedet ka' tænke om en orkan, og de ødelæggelser de altid laver, at det 'bare' er en almindelig begivenhed der er glemt om et par dage. Hvis en's eget hjem væltede, ka' man jo sikkert hurtigt forestille sig hvor alvorligt det er, og hvor omfattende det føles. Og efter katrine er det jo ikke bare 1 hjem, men tusind-vis af hjem.

Selve mandag eftermiddag fulgte jeg ikke med i tv, et par journalister der får blæst håret af er jo set før, no big deal... troede jeg ihvertfald
Men så om aftenen, da det var begyndt at ku' ses hvor stor skade der egentlig var sket, og da journalisterne begyndte at berette om lig der flød i gaderne's vand-masser... altså hvad sker der? Vi taler om usa, vores egen vestlige verden, og de si'r at lig flyder rundt i gaderne? Det var rystende at høre om, indtil billederne af det kom, indtil man pludselig selv ku' se det... det var meget mærkeligt at se synes jeg, de ligger bare der lige så stille i vandet, med hovedet ned-ad, og flyder rundt mellem pap-kasser og brædder der var faldet af husene og stolper der havde holdt telefon-ledninger og hvad ved jeg. Det er meget svært at begribe, når man samtidig selv sidder med en varm kop kaffe på en varm sofa.

Anyway, den virkelige verden stopper jo ikke pga en enkelt orkan, hvor kynisk det end ka' virke lige midt imens man ser disse billeder. Men den virkelige verden ka' godt ændre udseende pga en enkelt orkan. Det har den gjort for mig. Eller måske ikke så meget selve orkanen, som alt det der kom _efter_ orkanen. Menneske-skæbnerne. Hvor hårdt det faktisk rammer, at se mennesker der ganske enkelt får ødelagt alt hvad de har. Og især, ihvertfald for mit eget vedkommende, når det er mennesker der tilhører vores eget samfund; vesten (danmark, usa, det kommer ud på et. De mennesker der blev ramt her er kulturelt set vores egne. Det ka' godt være nogen synes det er Usmageligt at gøre forskel på den måde, men sagt ærligt og ligeud; så betyder mennesker fra min egen kultur altså mere end dem der ønsker at ødelægge vores kultur)

Nu var det jo en natur-begivenhed der førte til alt dette, og derfor som sådan en a-politisk begivenhed hvor ingen er onde og alle er helte. Men de berørte er nok lige så Ulykkelige alligevel. Har man mistet alt, er man formentlig ligeglad med årsagen. Og om man ka' li' at tænke på det eller ej, så er det jo desværre ikke kun natur-begivenheder som katrina der ka' ødelægge _så_ meget _så_ hurtigt og _så_ effektivt.

Selvom det hele stadig føles meget tæt på, og det heldigvis ikke var terror der førte til det, så er en markant mærke-dag jo på vej lige rundt om hjørnet; 9-11
Og terror er desværre en af de ting jeg selv kom til at tænke en del over, pga katrina's hærgen her. For tænk over det; en dirty a-bombe smidt tæt på kysten ku' ha' gjort nogenlunde det samme. Og en dirty bombe er, som jeg ser virkeligheden, ikke så Usandsynlig en begivenhed som det burde være. Og især når man, som nu, ser hvor alt-omfattende det er når en hel by falder sammen, hvor horribelt det er, så skræmmer de muligheder der findes og som ka' forårsage den slags sorg pludseligt ekstra meget. Muligheder som en dirty bombe.

Og det fik mig til at tænke lidt over situationen med irak-krigen og iran og nord-korea og bin-laden og hele det cirkus, for at sige det som det er.

Jeg tror faktisk vi er nødt til at gribe ind i iran. Enten ved at forlange at IAEA må ha' medarbejdere permanent i alle dele af det iranske atom-program, dvs faktisk gøre det internationalt og dermed åbent og gennemsigtigt så ingen våben-dele ka' eksporteres af luskede veje til folk der ikke står af vejen for at gøre ting som feks at flyve maskiner fuld af mennesker direkte ind i bygninger fulde af mennesker, eller ved at fjerne det iranske atom-program fuldstændig. Enten eller.

Jeg tror egentlig ikke iran har til hensigt at bruge atom-kraften negativt imod os, men i-og-med de kulturelt er så meget tættere på bin-laden's filosofi, ligesom danmark feks er tæt på skandinavisk filosofi, så er det så meget mere sandsynligt at 'nogen' en dag lige lusker en kuffert atom-nam-nam ud til en eller anden der vil bruge det i en bombe.
Og det må bare ikke ske.
New orleans gange mange mange gange... det må bare ikke ske.
Ikke fordi selve den iranske befolkning virker specielt som om de ku' finde på den slags, men det er jo ikke den iranske befolkning der styrer det iranske atom-program, og derfor er det jo dybest set irrelevant, igen kynisk betragtet, hvad _de_ mener om os. Den iranske politiske magt tror jeg som sådan heller ikke har lyst til at starte noget, men de ville sandsynligvis ikke ta' det lige så tungt, hvis en ny bin-laden lykkedes med at sprænge en dirty atomar bombe et sted i vores del af verden, med alt det kaos og død det ville med-føre, radio-aktive skyer der ku' strække sig fra finland til langt ned i tyskland feks. Og derfor er den relle chance for at en bombe med iransk atom-materiale ku' træffe at blive virkelighed, nok meget større end jeg tror nogen egentlig synes er fedt at tænke på. Det må bare ikke ske.

Så for mit vedkommende har katrina rykket noget. Og jeg tror ikke vi kommer udenom at må se på verden i et nyt lys nu.
Det største vi ønske efter, er selvfølgelig at folk overalt lever i fred og fordragelighed, at alle føler en sympati og empati med sine medmennesker, og at vi skaber en verden vi alle synes er dejlig at leve i. Men atom-kraften gør det bare så meget sværere, når man som nu pludselig får gen-opfrisket hvor frygteligt det egentlig er når nogen i vores samfund rammes som det er sket her efter katrina, at sige alle har ret til at sige nej til international indblandning i deres atom-programmer.

Sagt ligeud, så stoler jeg ikke selv på at dem med magt i iran vil gøre alt for at undgå at noget af deres plutonium pludselig havner hos en bin-laden sympatisør. Og når man holder det op mod hvor ækelt det er at se døde mennesker flyde rundt i en vestlig stor-by's gader, så tror jeg bare ikke længere tiden er til 'solidaritet' med iran. Tanken om hvad der _kan_ ske, gør det bare Umuligt at lade nogen der offentligt har kaldt os 'den store satan' være i fred længere.

Jeg tror intern politik, kampen for at sikre et mindre skel mellem rig og fattig, er noget man må seperere fra international politik. Jeg synes tanken om at de fleste ofre efter orkanen er fattige sorte er en led tanke, og jeg støtter så absolut en bedre social fordeling i den vestlige verden. Men smider nogen en 'hjemme-lavet' a-bombe, så er det squ ligemeget om man er rig eller fattig, får man strålings-syge efter radio-aktivt ned-fald, så betyder en's sociale status intet. Og derfor tror jeg man må dele tingene op i 2 dele, og så behandle atom-truslen Uafhængigt af hvad man ellers synes om bush og de neo-konservative's social-politik.
Bush er ikke min præsident, ihvertfald ikke social-politisk... altså han er jo sikkert flink nok som menneske, og sikkert også klog nok hvis man virkelig lærte ham at kende, men det er bare så ærgerligt med al det pis der har været de sidste par år, al det al-qeida lort hele tiden... , men vesten er min verden og dén kommer før alle andre. Så når bush inden længe bli'r tvunget til at sætte iran på dags-ordenen, så vil det rigtige efter min mening være at bakke op om det der nødvendigvis må ske; en under-tvingelse af deres atom-program, enten fredeligt eller ikke-fredeligt. Kort og godt. Enten bli'r iran's atom-program ført med internationale med-arbejdere, så intet ka' smugles ud, eller også må det fjernes helt og de må bruge stearin-lys.

Er der nogen der har lyst til at kommentere på det? Hvad de mener om iran og muligheden for atom-materiale derfra måske ka' falde i hænderne på nogen der absolut ingen med-følelse vil ha' med hverken de fattige der kæmper for deres liv i usa ligenu efter katrina, eller med andre vester-lændinge der måske en dag bli'r ofre for noget så meget mere grusomt end en orkan; en atom-bombe sprængt midt i en stor-by (københavn feks)
Hvis der kommer snak om at starte en krig, mod iran, eller indgreb af en eller anden art mod deres a-program, hvad er så det rigtige at gøre? At være imod det, eller for det?
Når man tænker både på de omkostninger det vil ha' for den iranske befolkning, som jo efter sigende stort set kun er unge der sikkert ikke som sådan er nogen trussel mod vesten, og som sikkert selv ønsker det samme ud af livet som de fleste af os andre, og for de mange flere døde soldater det sikkert ville gi', og som jo er svært at tolerere når det sker i irak, hvilket valg ska' man så træffe?
Personligt vil jeg, som jeg har det ligenu ovenpå de tanker al Ulykken efter katrina har sat igang, vælge at sige "Go get'em!" hvis/når snakken om en krig eller et indgreb mod iran kommer på tale. Er det forkert? Hvad vil du selv vælge?

jeg villle helt klart invadere Iran - og jeg ville tage nord-korea med nu når jeg var igang - men det er stadigvæk svært bare at sige sådan fordi efter mit hoved skulle alle udgaver af dirty bombs (og der er en del du!) total skrottes - de hører ikke til her i vores verden - og da slet ikke i hænderne på folk som rent fundamentalt har evnen til at tænke og handle som dyr.

Så jeg synes at vi burde stoppe alle de anti-vestlige fjolser.

Hvad med alle de vestlige fjolser?


Men det er jo sket. Mange, mange gange før. Der er intet nyt i byer, der bliver udslettet og civile på flugt. Det plejer bare at ske i udlandet, og som regel som følge af vestlige bomber.

Jeg har ingen sympati med det Iranske styre, men et eventuelt angreb vil først og fremmest ramme civilbefolkningen, ligesom det er sket i Irak. Ligesom det er sket utallige andre steder.

Jeg så at iran's præsident nu selv har foreslået et internationalt samarbejde om atom-programmet
Han ska' holde en tale idag i FN, så det bli'r spændende at se hvad han si'r. Umiddelbart synes jeg det lyder rigtig godt med den ide.

Hvis man ka' få et internationalt samarbejde til at fungere så både iran, FN, og alle os almindelige mennesker der gerne vil ha' en tryg verden at leve i, er tilfredse, og iran dermed ka' få sig et godt fungerende energi-program der ka' styrke deres økonomi og leve-standard, så vil det jo være perfekt.

Så er der en chance for at iran ka' komme ind i varmen, og blive et land vi tænker på som et kultur-land istedet for et flag-afbrændings-land
Og før vi ved af det, så rejser studenter til iran for at studere, mens iranske studenter rejser til alle mulige andre lande og studerer, og pludselig er iran ikke længere en del af 'axis of evil', men et sted der forbindes med kultur istedet.
Og det har vi jo alle glæde af, muslim kristen eller hvad man nu end er.

Mit oprindelige indlæg skrev jeg lige midt i chokket over alt det der skete i new orleans, og jeg havde alle de atomare worst-case scenarier i hovedet lige på det tidspunkt fordi billederne lignede det så meget, eller sådan som jeg forestiller mig det ihvertfald. Og jeg er opvokset i en tid hvor man altid viste billeder af iran som et sted hvor der ofte blev brændt usa-flag af, så det var en lidt dårlig cocktail. Generelt har jeg ikke noget imod iran (altså den interne politik og befolkningen, den må de jo selv styre, men jeg har selvfølgelig noget imod de negative ting og mangel på frihed osv, men den slags forhold findes der jo mange andre steder også og ikke kun i iran (frankrig feks, med deres tør-klæde forbud og forbud mod at bære religiøse smykker, det synes jeg er et mærkeligt forbud. Hvor mange almindelige danskere ville feks finde sig i ikke længere at måtte gå med et kors i deres hals-kæde? Og tør-klæde brugte man jo også meget her i danmark før i tiden, min farmor gik feks med tør-klæde fra tid til anden, det blev hun ikke muslim eller fanatisk terrorist af (ikke så vidt jeg ved ihvertfald ). Jeg synes i det hele taget at det er for plat at tillægge tøj og beklædning en politisk mening eller symbolik. Jeg har feks selv et gult og blåt hals-tørklæde, som jeg altid selv har tænkt på som svenske farver, men alle andre tror altid det har noget med fodbold at gøre))

Anyway, jeg er selv tilhænger af atom-kraft som energi-kilde, gerne kombineret med ved-varende energi, men kun når den drives af mennesker der har forståelse for de kræfter der ligger i den. Og det er derfor jeg mener atom-kraft er så stor en ting, at der ska' være internationalt opsyn med det. Et godt stærkt FN er stadig den mest rigtige vej at gå, synes jeg, så det var rigtig godt at høre at iran tilsyneladende selv foreslår detsamme.

Det det gælder om er jo selvfølgelig at alle føler de er _med_. Når man er _med_, så vil man jo automatisk beskytte istedet for at bekæmpe. Så en verden, eller et samfund for den sags skyld, hvor folk føler de er _med_, er nok den vej der fører til mest samhandel af fredelig karakter og færrest antal krigs-konflikter. Altså mest positivitet.

Så ka' iran få sig et samfund med øget teknologi, og forhåbentlig også med flere tilfredse borgere, så vil udviklingen sandsynligvis også føre til at fjende-billedet forsvinder med tiden.
Men nu må vi jo se hvad de finder ud af, de der kloge hoveder på magten der er så dygtige til at skabe fred i verden i disse år. La' os håbe på en go' fredelig løsning der ikke fører til mere krig eller ballade (det kræver selvfølgelig også at iran opfører sig fornuftigt, der ska' jo som bekendt 2 til en tango)

Ok, voten ligenu si'r 53 procent der ikke tror på iran, og det er næppe blevet meget bedre ovenpå de seneste udtalelser den iranske præsident er kommet med.

Er der nogen der ved hvad det egentlig er iran har imod 'zionismen', som de si'r?

Hvorfor hader de igrunden os i vesten så meget?
Og hvordan ændrer man på deres opfattelse, sådan så de ikke får lyst til at bekrige os mere? (og den anden vej rundt også selvfølgelig)
Jeg havde nær sagt; hvad ka' vi lokke iranerne med?

Jeg kiggede lidt på nettet, og det ser vitterlig ud til at de, iran, bygger atom-anlæg der ka' bruges til at bygge atom-bomber med på livet løs.
Hvordan bør vi forholde os til det?
For det er jo _os_ de bomber måske ska' bruges imod. Det er jo ihvertfald os i vesten den iranske præsident nu truer.

Og især når man ser på alt det med irak-krigen, og al den splittelse det med-førte, hvordan ska' man så gribe iran-sagen an?
Irak havde jo ingen atom-fabrikker i virkeligheden, men det har iran.
Irak havde heller ingen særlige missiler, men det har iran.
Så hvor irak nok mest var et skræmme-billede i form af saddam, så er iran jo en helt anden reel størrelse.

Hvad synes i?

Iran er et teokrati...Man kan ikke komme igennem med objektiv information til deres befolkning. Såvidt jeg erindrer har de endda "jammers" til at sløre parabolsignaler osv., så det er ikke engang muligt at nå dem af den vej.

Og Psyborg, det er meget omdiskuteret hvorvidt "Dirty Bombs" har nogen nævneværdig radiologisk effekt. Prøv at tjekke Wikipedia entry'en om det: http://en.wikipedia.org/wiki/Dirty_bomb

Mvh. Psyko

Jeg mener det var sidste år eller året før at nogle studenter lavede en demonstration i Teheran som det iranske præste-styre slog ned, så måske er det den vej man ska' skabe mere åbenhed?

I 'udefra' (med Tyge Pedersen, som efter min mening er et rigtigt journalist-ikon på dansk tv ) så jeg engang at det vist er omkring halvdelen af iran's befolkning der er unge under 25 år. Så det er jo nok nu man ska' sikre at de ikke udvikler sig til typer der forherliger alt muslimsk kritik-løst, og hader alt vestligt kritik-løst. Altså at de får indsigt nok til at ku' se fordele og Ulemper ved begge respektive samfunds-typer. Men jeg ved ikke om det er muligt at nå dem, så godt kender jeg ikke iran. Jeg ved bare ikke om det er klogt at gøre ingenting, og bare vente og så håbe de ikke alle ender som radikale volds-elskere manipulerede af en lukket kreds af typer der ta'r patent på rigtig og forkert tro (præste-styret)

Også set i lyset af at iran jo tilsyneladende er meget opsatte på at få et atom-program, som i sig selv ikke er noget problem efter min mening, men som måske på sigt ka' føre til at de bli'r en reel atomvåben-magt, og det er nok knap så sjovt (ihvertfald ikke hvis de en dag finder på at Uautoriseret præventiv krigs-førelse er en go' ide (et begreb vi jo desværre kender fra visse andre lande, og som klart er Ulovligt rent FN-juridisk (Uanset hvor godt man så end taler for sin syge moster. Dilemmaet er selvfølgelig bare at man ikke ska' holde så godt fast på et stykke juridisk papir, at man istedet la'r åbenlyse fjender få mulighed for at udvikle teknologi der ka' bruges effektivt imod os. Og den er ikke nem at veje, det viser splittelsen der kom af irak-krigen jo meget tydeligt. Men et eller andet sted må man jo trække en grænse, og om det så ska' være før eller efter et muligt fremtidigt atomart iran-angreb på vesten, må hver enkelt jo ta' stilling til med sig selv. Jeg ved ikke om iran udgør en reel trussel, men ifølge det medie-billede jeg bli'r præsenteret for, så er de godt på vej til at blive det snart)))



Der findes en australsk film fra 80'erne, som handler om nogle penge-afpressere der truer med at sprænge en dirty-bomb i Sydney. Den er rigtig fed (selvom bukserne og håret måske nok er lidt out-dated nu, hehe)

Handlingen er at en amerikansk journalist ved et Uheld falder over historien, som myndighederne selvfølgelig forsøger at dække over (som myndigheder jo traditionen tro gør), da han ska' interviewe en gammel mand der bor i out-back'en (han opdager den radioaktive baggrunds-stråling fra en test-bombe som afpresserne havde sprængt i ørkenen for at vise deres trussel var ægte)
Derefter må han slås både mod myndighederne, og tiden, inden det Uundgåelige sker... og det vil jeg selvfølgelig ikke afsløre her hvad er, hvis nu nogen ikke har set filmen (men den kloge seer vil jo nok ku' gætte at de enten når at stoppe bomben, eller ikke )

Jeg ka' desværre ikke huske hvad filmen hedder, jeg mener den hedder "fall out", men det er kendte skuespillere der er med (ihvertfald i australien. Ham der spiller den amerikanske journalist har også spillet med i flere US-film, og han er også kendt)

Angående farligheden af en virkelig dirty-bomb, så vil jeg ikke gøre mig klog på hvor skadelig den ka' være. Det afhænger formentlig af hvordan den er bygget og hvor og hvordan den sprænges, men jeg hæftede mig alligevel ved denne quote fra wikipedia:



Jeg stiller mig tvivlende overfor det tal, som jeg synes lyder lavt. Det gamle krigs-skrammel, ødelagte kamp-vogne og den slags, der står rundt omkring i irak, og hvor børn har leget op gennem 90'erne, viste sig jo at være meget mere radioaktivt-skadeligt end man først antog.



(quoten kommer herfra: http://science.howstuffworks.com/bunker-buster3.htm )

Men som sagt, en dirty-bomb ka' jo sikkert designes på mange forskellige måder, så hvor farlige de er ved jeg ikke om man ka' sige noget konkret om (men jeg er ihvertfald sikker på de er farlige nok til at jeg ikke synes bin-laden eller andre i den bold-gade bør ha' lov til at lege med dem (så ska' de ihvertfald kun sprænge dem i luften hjemme hos dem selv))

JEL > Jeg kan godt forstå, at du gerne vil ændre på Irans demokratiske struktur (eller mangel på sevsamme), men hvordan er det præcis du vil gøre det? Jeg kan ikke helt finde ud af om du alligevel hælder til en miltær invasion i den her sag - hvilket jeg ikke tror vil hjælpe særlig meget - eller om du har en gylden middelvej?

Såvidt jeg har forstået, har Irans intentioner om at udvikle atom-våben (hvis de har sådan nogle) ret lange udsigter. Jeg kan ikke huske præcis hvorfor, men der er vel nogle dele af fremstillingen, eller nogle materialer der udgør en komplicering af processen.



Nu er jeg ikke atomfysiker, eller noget der ligner, men den påstand der fremsættes af det amerikanske Energi Departement, er jo netop at de konventionelle sprængstoffer i bomben vil sprede/splitte det radioaktive materiale så meget, at det pga. de ringe mængder pr. km2, at det ikke længere udgør en signifikant helbredstrussel. Jeg finder deres forklaring ret plausibel.

Jeg er selvfølgelig også imod at disse bomber fremstilles, ikke mindst fordi det formentlig vil skabe seriøs panik i Danmark, hvis en sådan bombe bringes til detonation.


Psyborg > Jeg vil egentlig gerne vide hvorfor du vurderer, at der er "en del" dirtybombs rundt omkring? Jeg ved godt, at der i nogle af de gamle sovjetstater findes depoter for radioaktive stoffer, som er ekstremt dårligt bevogtede, men ved du noget om forekomsten af Dirty Bombs som vi andre ikke ved?

Mvh. Psyko

Nej, om iran har demokrati eller præste-styre interesserer mig egentlig ikke, det må de selv bestemme.

Men det interesserer mig om de er reelle fjender af vesten, specielt fordi de er interesserede i atom-kraft, eller om de bare taler højt fordi det er noget de har tradition for.



Well, det afhænger af hvor langt iran vil gå. Ka' man undgå en krig med iran, er det selvklart det bedste. Men hvis iran realiserer en decideret atom-bombe, eller et hemmeligt atom-program det internationale samfund ikke har overblik over, så mener jeg man bør overveje situationen. Opstår der reel grund til at tro de vil angribe, så er krig selvfølgelig en mulighed der ka' vælges (vesten har efter min mening fuldt lov til at forsvare sig mod angreb, ligesom alle andre)



Jeg har hørt estimater der si'r at iran sandsynligvis ka' ha' en fuldt funktions-dygtig decideret a-bombe (inklusiv missil, med en række-vidde der minimum ka' nå israel) klar om ca 5 år (det ska' selvfølgelig nok ta's med den mængde salt der altid hører til den slags vurderinger, men de fleste af os kommer jo ikke selv til iran for at se efter ), hvis de får lov til at udvikle atom-teknologien sådan som de si'r de vil.



Well, det må man jo nok teste hvis man vil vide mere præcist

Man ska' iøvrigt huske at skelne mellem en dirty-bomb, og så en decideret atom-bombe. Det er 2 helt forskellige ting. Dirty-bombs ka' opstå hvis nogle smugler materiale ud fra et civilt iransk atom-program, til typer som bin-laden feks (det er derfor diverse atom-programmer i verden ska' være internationalt over-vågede). Mens det først er hvis iran selv laver et decideret atomvåben-program, at der vil komme reelle atom-bomber ud af det.

he he - når jeg siger dirty bomb snakker jeg om alt i hele ABC arsenalet - vidste ikke lige at det var desideret tyveri af radioaktivt materiale der skabte disse...

Selvfølgelig findes der vestlige fjolser - men man skal jo feje foran døren inden man går ind i stuen - - - og iran og alle de andre muslim-fundamentalistiske lande ligger lige udenfor døren og de kan jo godt bruge en kost.... en vestlig kost......

Jeg har samme meninger om den vestlige del af verdenen -say no to radioactive - no to biological - no to chemical warfare - or just say no to warfare.... det sidste er at foretrække - dog er det desværre ikke muligt så længe at de to fraktioner er så forskellige........ så bomb dem til de visner - og bomb deres religion med........ jeg går ind for religions-frihed så lang tid at den givne religion ikke direkte opfordrer (igennem et hvilketsomhelst medie) til at dræbe vantro......... og ja jeg kan heller ikke lide den kristne religion.........

Faktisk er radioaktive våben (herunder radiologiske/dirtybombs) en relativt beskeden trussel mod meneskeheden sammenlignet med den slikbutik af muligheder der er for at sammensætte et effektivt biologisk eller kemisk våben.

Tag nervegas fx. De fleste organofosfater af G-typen kan i ret effektive mængder, med relativt få midler, syntetiseres i et laboratorium. Hell, hvis man er lidt fiks på fingrene kan tabun næsten laves i et køkken.

Mange vira og bakterier udgør også reelt større trusler end atomvåben. Kopper, polio eller ebola er oplagte virale våben at anvende. Kopper blev udryddet i 1970'erne, men idet det ene indsamlingslaboratorium lå i Sovjeunionen ved vi jo alle hvordan det kan gå.
Antrachis-bakterier er før blevet anvendt i terroristisk øjemed og er desuden latterligt lette at rekvirere og kultivere. Kolera og tyfus er også oplagte muligheder. For slet ikke at tale om mund-og-klovsyge. Et sådant angreb ville ganske vist have ringe eller slet ingen effekt på den generelle sundhedstilstand, men for en landbrugsnations økonomi, kunne det være knusende.

Derudover er der et væld af naturligt forekommende toksiner med skræmmende lave LD-50 værdier, som, med de rette oprensningsmetoder, er vidt tilgængelige. Irak har før både lavet botulinumtoksin, aflatoksin og ricin. Hvis en af disse spredes som aerosol i en storby kunne det få omfattende konsekvenser for befolkningen, især grundet det faktum at uden en eksplosion, identificeres angrebet måske ikke før massive dødstal er nået.

Husk på: Denne angrebsform kræver ingen fly eller missiler. Bare veludført ingeniørarbejde placeret på udvalgte steder i en storby. Så let at de fleste med en smule træning (og den rigtige motivation) kunne udføre det. Vi har en tendens til at være bange for kraftige energiudladninger og ting der siger bang, men i vore dage i vor del af verden har vi IMO langt vigtigere ting at frygte.