Psychedelia.dk

Der er jo mange teorier om at universet er uendeligt, men som vi mennesker tænker er dette jo rent logisk umuligt. Og hvis det ikke er uendeligt, ja, hvad er der så på den anden side, og hvad adskiller det fra hinanden??

Bar en tanke...

Ja det er sQ et godt spørgsmål men jeg tror næppe vi finder svaret herinde, men det er et godt emne.... Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det. Altså universet er uendeligt men alligevel må det stoppe eller hva´? hvis det stopper hvordan er det så der?

Har hørt at man ikke skal tænke for meget på det, da en menneske hjerne ikke kan oversku det og man kan blive sindsyg hvis man tænker for meget over det.....?

Yes, der tror jeg du har ret, men vel ikke mere sindsyg end at tænke på hvordan mennesket er opstået og jorden og universet for den sags skyld....??

Det er vist kun hvis du ryger en tur i the total perspective vortex

Så vidt jeg ved er der idag bred enighed om at universet udvider sig - og noget der udvider sig kan vel ikke være uendeligt?

Hmm, du har en pointe men den er lidt kringlet. Hvordan skal det forstås? Altså hvordan skal universet kunne udvide sig, og der hvor universet så ikke har udvidet sig til endnu, hvad er der så der??

ja det er jo så et godt spørgsmål. Der er vel det samme som der er mellem et atoms kerne og elektronerne - Ingenting!? (og da der er meget langt fra et atoms kerne til elektronerne i forhold til partiklernes størrelse består vi faktisk mere af ingenting end af noget andet )

Btw. hvis man har svært ved at forestille sig ingenting og hvad det kan bruges til, kan man evt. læse den jumbobog hvor onkel Joakim henter en tankfuld ingenting for at slippe for at betale skat (for så ejer han jo ingenting )

Hehe, ja der er ikke det joakim ikke kan score penge på.

Men den med atomet og kernet, gav mig på en virkelig underlig måde lidt afklaring på det, selvom det er stadig er fuldstændig skørt

Mere ingenting end noget andet; spændende filosofi!! (lidt blæser, men ok )

Den nye teori om at universet er et hologram forklarer en del af det... ikke det hele men noget. Jeg ka ikke lige forklare det på stående fod men prøv selv at finde noget om det

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Universet er Uendeligt, forstået på den måde at vi aldrig ka' nå enden (enden bevæger sig væk fra os hurtigere end vi ka' indhente, så man ka' godt sige det er Uendeligt og endeligt på samme tid)

Der er ikke 'ingenting' mellem atomerne, men blaa udveksling af de energier der holder atomet's bestandele sammen.
Lidt i stil med at der heller ikke er 'ingenting' mellem månen og jorden, men udveksling af tyngdekraft der holder tingene sammen.

Man bli'r ikke sindssyg af at tænke på disse ting, efter min mening hehe, men muligvis oplyst på en måde man ikke ønsker.

og nu ska' jeg se håndbold, så farvel

Jeg synes det er lidt underligt at tænke på at universet er opstået som følge af en kæmpe eksplosion. For hvis det var sandt, ville alt, fra det øjeblik eksplosionen skete, bevæge sig væk fra centrum med samme hastighed. De ville betyde al universets masse lå på overfladen af en kugle, hvor centrum var der 'the big bang' givetvis fandt sted. Men så vidt jeg ved flyder rumlegemer da lidt mere tredimensionelt rundt end som på en kugleskal?

Men at universet er uendeligt kunne måske? bekræftes af foregående teori, hvis der fandtes en ekstra dimension. For så ville vores 3d-verden kun foregå i den omtalte kugleskal, og den fjerde dimension ville ligge uden for vores tid-rum halløj og derfor ikke eksistere.. og dermed ville vi altid ende det samme sted, hvis man bare fortsatte deruda' i samme retning, hvis altså man kan forestille sig en 3-d kugleflade i et 4-d system... ok tror jeg stopper nu .. men meget spændende at tænke på synes jeg..

Den artikel læste jeg faktisk godt. Steven Hawkin's nye teori. Meget interessant.

Noget i stil med at sorte huller er hologrammer og at de kun kan opsluge information, hvis man tager udgangspunkt i at universet i sig selv også er et hologram. Kan ikke helt forklare det, synes det ligger meget i den abstrakte afdeling

arj mand, det er jo ligessom at fortælle en joke uden pointe det dér, kan i ikke lige smide et link?

Her er min egen lille teori:

Vi er i en celle - det kan f.eks. være en blodcelle. Blodcellen tilhører en anden "person" - denne blodcelle skal så have længere tid om at blive slidt op.. i menneskeår, så taler vi om flere milliarder og milliarder af år.

Denne "person" har mange milliarder blodceller - og de er så også universer, som vi ikke kender til.

"Personen" lever også i en blodcelle, som også er en hel verden for sig selv... Og sådan kan man forsætte.

For at gå den anden vej: Vores blodceller er et univers for andre væsener - de væsener har også en blodcelle, hvor andre væsener også lever. Dvs jo længere ind i os selv vi går, jo kortere en menneskealder bliver det. Nu kan jeg ikke liiige huske hvor lang tid der går, inden at en blodcelle bliver skiftet ud - er det ikke noget med tre måneder?

Dvs at disse tre måneder er et helt univers-liv for det univers vi har inde i os selv. Og går man længere ind, så halveres det. Dvs det kan være 1,5 måneder for et helt univers - går man længere ind, så kommer man endnu længere ned på 0,75 måneder, osv osv osv.

Håber i kan følge min tanke - jeg bygger min teori på, at jeg tror på at der er mere end bare atomer, kerner og elektroner. Elektronerne må være lavet af noget, og det noget må være lavet af noget, som også er lavet af noget. Det samme med kernen. Et eks: En atom er jo opbygget af en kerne og nogle elektroner - det kan man kalde for et "univers" i sig selv... Men skal man længere ind, så dukker der flere ting op.

Jeg tror ikke, at universet vokser i en uendelighed. Jeg tro på at den vokser i takt med at planeterne ryger mere og mere væk fra hinanden, men dvs. at cellen også vokser. Men vi kan ikke komme ud - det vil i min teori svare til, at vi f.eks. bevæger os ud af en celles membran, hvilket det biologisk set skulle være ganske vanskeligt. Sker dette, så bryder cellen nemlig sammen: altså ragnarok/verdens undergang.

Lidt firkantet beskrevet, men hvis jeg skal ned i detaljer, så skal jeg skrive en roman

Lige lidt psycho-tanker fra mig.

/Edit: Big Bang/universets skabelse = celledannelse.

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Bortset fra at det ikke er nogen original tanke. Der er mange der har tænkt universer på den måde...
Bare lige for at få det på plads, hehe...

_________________

Kan lige prøve at citere fra artiklen:

"(...)Informationer kan være alt fra begivenheder til objekter og lys, og selv om de opløses eller spredes, burde de altså altid kunne genskabes. En særlig gruppe af objekter har dog været notorisk problematisk nemlig universets sorte huller. Medmindre de sorte huller er hologrammer bliver reglen ikke overholdt. Nye beregninger viser imidlertid, at de sorte huller ikke kan være hologrammer, uden at universet som helhed også er det. Det er grundlaget for teorien om det holografiske univers.

I dag er begrebet information blevet et stort forskningsområde, og fysikernes teorier på den front er blevet lige så matematisk avancerede som de berømte teorier om energiens bevarelse. Hvordan objekter lagrer og udveksler informationer, er nemlig uhyre væsentligt, for det er informationerne, der giver objekterne deres inhold og funktion.
Umiddelbart kan reglen om informationsbevarelse være svær at forlige sig med. Tager man f.eks. en musik-cd og laver den til grus med en hammer, kunne det synes som om den binære information på cd'en går tabt. Men det er dog ingenlunde tilfældet. Begivenheden er nemlig indprentet i lyset som bevæger sig med 300.000 km/sek. Hvis intelligensvæsner på en fjern planet retter et kæmpe teleskop mod Jorden i det rette øjeblik, kan de i princippet studere cd-massakren i enhver detalje og senere rekonstruere den.

(...) Allerede i 1970'erne leverede den berømte fysiker Stephen Hawking fra Cambridge University en mulig løsning på problemet: Hver gang et sort hul sluger et objekt vokser arealet af dets såkaldte begivenhedshorisont - den flade omkring et sort hul, inden for hvilken lys ikke kan undslippe tyngdefeltet. Hawking foreslog, at horisonten vokser, fordi informationerne om de fortærede objekter kanaliseres ud på den. I så fald kommer horisonten til at bære alle informationer om, hvad det sorte hul indeholder af stof.

Begivenhedshorisonten er altså en flade, og den kan derfor opfattes som et hologram. Hawking kunne i samarbejde med sine kolleger påvise at sorte hullers informationer ligger på horisonten med en tæthed på 10³³ pr. cm².

(...)Hvis sorte huller som de eneste objekter i universet opbevarer information på overfladen, opstår der imidlertid et paradoks. Lad os antage, at vi har adgang til enorme mængder legeklodser med et bogstav på hver side. Vi sætter nu otte af disse legeklodser sammen til en kube, der er dobbelt så stor på hver led. Bunken af legeklodser indeholder otte gange så mange bogstaver som en enkelt klods, men man indser hurtigt at dens overfladeareal kun er fire gange større. Hvis bogstaverne på klodserne i den fordoblede kube skulle skrives på overfladen, ville der altså være halvt så meget plads til hvert bogstav som på en enkelt klods. Fortsættes stablingen af klodser på den måde vil pladsen til hvert enkelt bogstav på overfladen blive mindre og mindre og til sidst blive uendeligt lille. Men den går ikke, for intet kan pakke informationer tættere end et sort hul.

Vi er nået frem til et paradoks, hvis årsag ligger i forskellen mellem den geometri der bruges til at beskrive det sorte hul og den, der bruges til alt andet. Medmindre fysikkens beskrivelse af de sorte huller er helt forkert kan paradokset kun løses på to måder. Enten vil stakken af legeklodser kollapse til et sort hul længe inden den overskrider grænsen for informationstæthed eller også har vores univers også karakter af et hologram. De sorte huller kan altså kun være hologrammer, hvis hele universet er det."

Det er jeg Uenig i. Se feks en nytårs-raket, de ka' sagtens eksplodere i 3-D kugler, hvor der er materiale både i 'skallen' og indenfor 'skallen'.
Plus at al materialet formentlig ikke er eksploderet præcis fra starten på samme tid, men måske dekomprimeret istedet, og så senere eksploderet. Det ville gi' mange individuelle eksplosions-centre, og dermed også materiale der rejste i alle retninger (og dermed en fyldig 3-D sfære, istedet for kun en 2-D 'skal')
En 'serie-eksplosion' måske (feks en eksplosion der bevæger sig fra centrum og udad gennem materialet mens det dekomprimeres. Så har du ikke en singulær eksplosion, men en eksplosion over tid istedet (lidt i stil med en raket-lunte hvor krudtet antændes langs lunten sekund for sekund))
Når en sol feks eksploderer i en supernova idag, så er det jo noget der sker efter det vi betegner som bigbang, så jeg tror man ska' opfatte bigbang som noget der sådan set stadig er igang, og ikke som en enkelt-stående begivenhed der er slut for længe siden.

Hologram universet tror jeg ikke på, eftersom alle fotoner jo ikke nødvendigvis holder som fotoner evigt.

jeg tror faktisk aldrig at man finder ud af hvordan "universet" hænger sammen da det jo er umuligt hvis det udvider sig hele tiden, og hvis man nu antog at det ikke gjorde hvad lå der så efter universet?

Fuck det er faktisk ret langt ude at tænke på

har faktisk tænkt på at vores univers blot er lidt støv i et rum og lidt støv på vores værelser ku være et helt univers for nogle andre

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion

Treasure
Artiklen i IV (hvis den er den du mener) fortæller ikke det hele... ka prøve at finde noget mer om det på nettet hvor der også forklares om universet størrelse osv osv

Det sjove ved det hele er at det ikke engang er hawkings teori... ka ikke huske navnet på ham der fremlagde det først men hawkings har som ((næsten) sædvanligt) nakket den teori

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

jeg tror ikke det kan fortåes med logikk i det hele. Jeg tror logikk er problemet. Det er andre måter å se det på som ikke inkluderer logikk. Og uten logikk ville ikke eingang spørsmålet bli stilt. alså, problemet er at spørsmålet er feil. Det er et umulig spørsmål. Samme spørsmål ville være, hvor langt inn går universet? kansje når ein går langt nokk inn, vil man ende opp på utsiden igjen, at det går i ring. Universet virker å utvide seg fordi våre instrumenter vi bruger for å observere det blir kraftigere og kraftigere. Og det må lage mer å observere. Alså; du skaper universet til enhvær tid.

kvante fysikk BEVISER at logikk ikke finnes. universett er fulstedig uforutsigbar og ulogisk.

for nermere forklaring:
http://www.aristotle.net/~diogenes/uncertn.htm