Psychedelia.dk

en spændende artikel om hvorvidt Darwins teori er sand eller ej.
http://www.spectator.co.uk/article.php3?table=old&section=current&issue=2003-10-25&id=3647

Det er et interessant og vægtigt spørgsmål, der bliver rejst. Ligesom de fleste andre teologiske diskussioner. Som jeg ser det, har videnskaben svar på flere ting end Biblen eller Koranen. En god ven sagde på et tidspunkt noget, der - som jeg ser det - skærer helt ind til kernen i denne debat, "Jeg tror, det gør større indtryk på tvivlere, at videnskaben forklarer verden så godt, og så håndgribeligt, end at der er selvmodsigelser i Biblen. Selvmodsigelserne har været der altid. De har ikke generet nogen. Du tror vel ikke, de er at takke for sækulariseringen?" Og det rammer jo netop det, der er interessant i den her debat. Det mest interessante er vel ikke, om darwinismen er en bedre forklaring end "ID" - det kan vi vist hurtigt blive enige om. Problemet opstår, fordi darwinismen her netop kan blive til en sovepude for folk, der nægter at tænke selv. En slags blind og ukritisk ateisme.

Men hvis man skal vende tilbage til selve emnet, så synes jeg, artiklen her overser noget meget vigtigt i Darwins evolutionsteori. Det er altid naturlig selektion, der bliver nævnt. Men hvad så med seksuel selektion? Det siger vel sig selv, at den naturlige selektion ikke kan være kilden til den biodiversitet, der er at finde i naturen. Dertil er den alt for praktisk indrettet. Men seksuel selektion er jo noget helt andet. For at få afkom, handler det ikke bare om at overleve, det handler om paringsvalg - seksualitet. Det er jo ikke kun, de bedste overlevere, der gennem evolutionen har fået mest afkom. Den seksuelle selektion er, om man kan sige det sådan, diametralt modsat den naturlige selektion. Den handler om at påtage sig risiko. Hvis man ser på påfuglehannens hale, for eksempel. Den kan umuligt være et produkt af naturlig selektion, da den gør hannen mere iøjefaldende og egentligt er med til at mindske hans mulighed for at overleve. Men det er jo netop det, seksualitet handler om; risici.

Derfor har man - ubevidst - en lang række handicap. Det handler om at sige "Se her, hvor store, flotte handicap jeg er i besiddelse af og stadig er i stand til at overleve!". De folk, man finder seksuelt tiltrækkende, er som regel de folk, der gør noget ekstraordinært, noget "svært" - som gør sig umage via handicap. Det sætter lidt perspektiv i tingene. Hvis man ser på hanner og hunners udseende i dyreverdenen, så kan man se, at hannen som regel vil parre sig med så mange hunner så muligt, men hvor det rent faktisk er hunnen, der er selektiv omkring parringsvalget. Det er naturligvis fordi, det er hunnen, der investerer mest i afkommet. Det åbner vejen for et interessant perspektiv. Hvis det er hunnen, der vælger hannen, så er det hunnen, der bestemmer, hvilke gener der skal videre fra en generation til næste. Altså kan man - provokerende - sige, at hannen er hunnens husdyr. Hunnen avler hannen. Hos mennesker er tendensen dog noget mere kompliceret, da begget køn majer sig ud til pul.

Jeg har desværre ikke mere tid, men jeg må anbefale Tor Nørretranders' bog Det Generøse Menneske, der handler om seksuel selektion, og som absolut er værd at læse. Jeg synes, den er bedre end Mærk Verden. Perspektiverne er i hvert fald meget dragende.

Jamen naturligvis har den gode Darwin da ret, men det betyder altså ikke at bibelen ikke også besidder sandheden - paradoksalt?

Det alt for mange glemmer er at de hver især er sande, inden for deres respektive områder og synsvinkler, altså iagtageren er en del af iagtagelsesforholdet eftersom han jo tolker fænomenet, men altså problemet opstår når en model vil prøve at forstå noget, hvortil den ikke er tilstrækkelig, således fungerer Darwins teori på det mineralske, det samme går videnskaben idag, sørgeligt nok har den stadig ikke forstået det primære i det biologiske, nemlig livet selv, man roder stadig rundt med skitser over hvordan det mineralske fungerer og prøver derfra at sætte det biologiske i samme hylde, altså - det det levende (biologiske) er ikke, som videnskaben sommetider tror - et resultat af det døde (mineralske) - Nej det er omvendt, det døde er opstået af det levende, ligesom analog kan i det helt banal alt det som udgører havbunden er jo skaller og fosiler af dyr, som engang har været levende, olien som vi bruger i hvores rædselsfulde og dæmoniske maskiner, det er fra planter som måske er flere millioner år gamle, alt det strøm vi kører igennem i hvores klamme grimme el-ledninger, det er dødt sol-lys, hvor mange videnskabsfolk kan tænke så langt? Næ nej, man kan sagtens være Darwinist og Goetheanist på samme tid, Goethe han forstod livets og naturens metamorfoser, Darwin forstod ikke dette på samme niveau, Goethe er en rigtig videnskabsmand! Desvære også derfor så få forstår ham, samtidig var han også en kunstner, naturen er en kunstner og kan derfor kun forstås af et kunstnerisk og kreativt sind, en videnskabsmand som ikke er kunstner, han kan kun forstå så meget, kemiske formler og ting som er dødt, men kunst er levende, det sidste element på tri-anglen er religion, kunst, videnskab og religion, det har hørt sammen og det vil komme til at høre sammen igen, den dag at adsplittelsen og løgnen vil være afdækket, desvære er der alt for mange som spreder løgnen, uden at de dog selv er klar over det, materialismen er en løgn - nok en af menneskehedens største løgne

Forklaring udbedes i henhold til det aktuelle problem? Kan mennesker ikke forstå sig selv? Eller hvordan? Det lyder noget dogmatisk...


Argumentation udbedes. Levende ting består ikke af grundstoffer - men bliver til grundstoffer? Hvor kommer tingene så fra? Er livet en forudsætning for materiens beståen?





Forklaring samt argumentation udbedes. Hvad snakker du egentligt om?


Ikke-dogmatisk argumentation udbedes.


Hvad snakker du om? Hvordan definerer du så en kunstner? (Det første spørgsmål bedes besvaret før det andet, tak!)


Forklaring samt argumentation udbedes.


Hvad for en løgn? Har hørt sammen? Hvad fabler du om?

For fanden, Anima, prøv i det mindste at holde jordforbindelsen. Ja, jeg kan ikke anfægte din forstyrrende og pinligt dogmatiske tro, men jeg kan derimod pointere, at du bør argumentere i stedet for at pointere direkte ulogiske ting som de mest banale og oplagte sandheder. Og hvis du simpelthen ikke kan, synes jeg, du skulle lade være med at skrive i det hele taget. Det ville være bedst for alle parter. Folk ville slippe for at læse det, og du ville slippe for nederlag.

I øvrigt: http://www.rice.edu/armadillo/Sciacademy/riggins/things.htm

Det jeg siger er at en halv sandhed ikke er sandheden, men netop kun en halv sandhed, naturvidenskaben er en halv sandhed, men den prøver at være en hel sandhed, derfor bliver den til en løgn... Og nej, mennesker kan sq ikke forstå sig selv, nogen kan forstå sig selv bedre, men når det kommer til stykket, hvor mange mennesker kan forstå sig selv, kan du f.eks. forstå hvorfor du altid har det så dårligt? Jaja, du vil sikkert sige at det skyldes en kemisk ubalance, men så spørger jeg dig, hvor meget kan mennesker i det hele taget gennemskue som sker i deres egen krop og hvorfor det sker? Det sker bare, fordi vi er bygget og styret udfra årsager som nødvendigvis er langt mere intelligente end os, eftersom vi jo egentlig ikke fatter mange brikker af hvad der egentlig foregår



Ja netop levende ting bliver til grundstoffer, det levende eksisterer som et element for sig selv, det er dette element, nemlig livet, som videnskaben stadig ikke har forståelse for, men prøver at få til at passe indenfor den døde og mineralske model til forståelse af virkeligheden (det som virker)

Ja livet er en forudsætning for materiens beståen, materie kan splittes til energi, men både energi og masse behøver information, denne information, den må fremstå af bevidsthed og bevidsthed må være levende, ellers ville tingene ikke kunne få en aktualiseret form

information er ikke betinget af tid, ligesom ting som har en aktualiseret form er det (fysisk), det operer uden for rummets og tidens sfære, det er det som for videnskaben blot er et stort tomrum, men det er i intetheden at altet skal findes...



Ja jeg kan godt se at du vidst skal ha gang i bøgerne igen...
Læs noget Goethe, så vil du forstå, hva jeg snakker om, men hvis du slet ikke har nogen forkunskaber på området, så er det lidt svært at forklare dig hva det drejer sig om...
Det vil tage lang tid tror jeg...



Det ´har ikke noget med dogmatik at gøre, det har noget med kunstnerisk fornemmelse at gøre, hvis man ikke eje denne, ja så kan man bare ikke forstå det, jeg ved ik om du har det sådan?



En kunstner, det er en person som skaber ud af kærlighed... En som er istand til at gengive det levende, det dynamiske og det åndelige, i modsætning til det døde, stive og mineralske... En endnu stører kunstner er en som formår at trække forbindelsen til både det døde og det levende på en harmonisk måde, for så er der ikke langt til at kunne forstå religion
Men kan man ikke det, så vil man også have meget svært ved at forstå religion... Derfor så ser du faktisk ik så mange materialister som også er kunstneriske...



Læs ovenstående, de tre begreber danner en synergistisk enhed...



Jeg kan se at du allerede har lagt en usaglig retorik i bryg helt fra starten, men det må vel også betyde at du vel egentlig ikke ønsker ægte debat, men blot vil rede ansigt? Eller også vil du blot forsøge at tilbagevise noget, som du tydeligvis ikke magter...

At du ikke forstår det, er ikke ensbetydende med at jeg ikke kan argumentere for det...

Prøv igen

Og lad mig så høre flere spørgsmål, hvis du er i tvivl...

Jeg ville måske formulere det sådan, at det mineralske er trin på vejen i aktualiseringen, af det levende, og er således set i et stører perspektiv, selv levende, idet de indgår i det levende. Men ellers ret enig med sindsygt hundyr (og jo jeg er klar over,at det er en han).
Måske skyldes vores uenighed i "underlige tanker", vores forskellige opfattelse af hvad kunst er (men så igen, er det ikke en afspejling af ens syn på verden!).
Der er nu også meget kunst i videnskab, de er bare ikke specielt kreative, når det kommer til brug af redskaber!

Jonas X>> Ja, jeg er også helt vildt ireteret over, at det er alle de spastisk lammede mongoler med muskelsvind og uden arme og ben, der score alle de hotte chiks!

--------------------------------------------------------

Particle man, particle man
doing the things a particle can
What's he like?
it's not important
Particle man
is he a dot, or is he a speck?
When he's underwater does he get wet?
or does the water get him instead?
Nobody knows
Particle man

Triangle man, Triangle man
Triangle man hates particle man
They have a fight
Triangle wins
Triangle man

Universe man, Universe man
Size of the entire universe man
usally kind to smaller man
Universe man
He's got a watch with a minute hand,
millenium hand and a eon hand
when they meet it's happy land
Powerful man, universe man

Person man, person man
hit on the head with a frying pan
lives his life in a garbage can
Person man
is he depressed or is he a mess?
does he feel totally worthless?
who came up with person man?
degraded man, person man

Triangle man, triangle man
Triangle man hates Person man
they have a fight
triangle wins
triangel man

- They Might Be Giants: "Particle man"

Dr. Otling> Jo naturligvis kan man sige at det mineralske er levende, udfra den facts at det jo netop har været levende og altså set ude for hvores rum- og tidsmæssige dimension jo sådan set ER levende, så jo det er helt korekt, men for virkelig at kunne anskueliggøre det i en aktuel oplevelse så vil det kræve at man bevidsthedsmæssigt er istand til at overskride denne rum-tidsmæssige dimension og bevæge sig over i det akausale plan, nærmere betinget det elementale og devakanske plan

Sejt digt forøvrigt!

Det her er uden grænser, intet er uopnåeligt, hvis vi blot ikke begrænser hvores virkefelt, vi må konstant bevæge os fra sted til sted, platform til platform og aldrig blive stående ved stiladset, ví er byggere og vi bygger hvores tempel for at det skal kunne indeholde alt det væsentlige, modenlen er ikke mere væsentlig end at den er et værktøj for erkendelse og udvikling

Lad os bygge prægtige bygninger! Ikke alle de materialistiske firkanter og forbrugs fis, nej lad os få noget ægte ånd!

Jeg er enig i, at vi bliver styret af årsager og at en halv sandhed ikke er hele sandheden. Hvorfor er naturvidenskaben kun den halve sandhed? Menneskets krop er materielt og ikke bestående af noget metafysisk. Hvad er det, der forhindrer et menneske i ret banal selvforståelse - ud over at vores hjerner ikke er store nok? Principielt kan det ske, da vi ligger under for kausaliteten (ligesom alt andet materie). Og hvordan kan du så påvise, at vi er andet og mere end materie? Det kan du simpelthen ikke. Hvad er det for en større intelligens, som du hævder styrer kausaliteten - og hvordan kommer den til udtryk? Ja, for den kan tydeligvis ikke påvises.



Så du består altså ikke af grundstoffer? Der er ingen "død og mineralsk model", og der er ingen "levende model". Det er det samme. Hvordan kan du påvise andet?


Hvorfor ikke? Har amøber så også en bevidsthed? Og hvordan kan de have en bevidsthed, når de ikke har nogen hjerne?


Jeg forstår ikke, hvad du siger. Ligesom ting som har en aktualiseret form er det fysisk? Skal jeg forstå det på den måde, at det levende operer uden for rummets og tidens sfære? Men kausalitet er jo netop et produkt af rum og tid. Hvad mener du?


Aha. Jeg er simpelthen ulærd. Dårlig argumentation. Sund retorik kan godt opsummeres kort uden at bruge patos. Selv du burde være hævet over at henvise til folks uvidenhed som sundt argument. Utroligt at du stadig kan benægte, at du fægter med dogmer. I øvrigt, så er du fuld af løgn. Jeg tillader mig (med bund i din argumentation, din holdning samt dine ikke eksisterende evner til at formulere dig på et koncist, forståeligt dansk) at formode, at jeg er mere "lærd" end dig. Det være sig indenfor filosofi, naturvidenskab og æstetik. Ikke at det betyder noget. Men nu var du jo selv så flink at bringe netop dét op.


Nej, det lyder absolut ikke dogmatisk...


Så du fastholder metafysik som et argument for kunst? Og kunsten kan komme i kontakt med metafysikken?


Jeg er relativt enig. Men du taler jo selv om subjektet som forudsætning for god kunst. Altså skabes god kunst af god smag. God smag og metafysik er ikke det samme.


Så en kunstner er en person, der ikke er i stand til at blive forstået af almindelige dødelige?


Kunstnere har tit et større verdensbillede, det er der intet metafysisk i. Og at henvise til metafysikken som baggrund for god kunst er ikke bare en cirkelslutning, det er simpelthen dumt. Ateister kan ikke skabe kunst?

I øvrigt en meget ufin tackling at bringe mig som person ind i det. Det har intet med sagen at gøre, og jeg må endnu engang venligt (men bestemt) bede dig om at holde dig til emnet. Personlige angreb tolereres ikke. Hvis du ikke vil forklare dig selv, så tillader jeg mig at trække på skuldrene, ligesom - formoder jeg - alle andre. Men jeg vil da stadig gerne have reel (ikke-dogmatisk, ikke-patologisk) respons på mit første indlæg, hvis du er i stand til at formulere dig forståeligt.

Dr. Otling:
At gøre sig umage er et udtryk for en stærk genotype. Mongoler, spastikere fomår ikke at præsentere en stærk genotype. Et handicap er jo ikke bare et handicap. Det burde jeg har gjort klarere. Godt set.

Der findes ikke dårlig kunst, kun dårlig påklædning. Eller hvordan det nu er man siger.
I dag vil jeg gerne give alle ret.
Mit motto idag er: "Alle har ret til at stå hvor de står, sålænge de ikke står i vejen."

Men, jeg må ærligt indrømme, at jeg tror der er mere i livet, end at få pikken kørt af i filléen.
Men det skal jeg måske mene, siden jeg ikke er en mentalt handicappet psykopat, som har investeret min tid i at maltraktere min muskelmasse, eller ikke finder det synderligt ophidsende, at dyppe pikken i akrylmaling. Men det kan jo være, at Tor håber at få lidt i bagdøren! :twisted:

Af JonasX
"Astral wrote:
Det sker bare, fordi vi er bygget og styret udfra årsager som nødvendigvis er langt mere intelligente end os, eftersom vi jo egentlig ikke fatter mange brikker af hvad der egentlig foregår

Jeg er enig i, at vi bliver styret af årsager og at en halv sandhed ikke er hele sandheden. Hvorfor er naturvidenskaben kun den halve sandhed? Menneskets krop er materielt og ikke bestående af noget metafysisk. Hvad er det, der forhindrer et menneske i ret banal selvforståelse - ud over at vores hjerner ikke er store nok? Principielt kan det ske, da vi ligger under for kausaliteten (ligesom alt andet materie). Og hvordan kan du så påvise, at vi er andet og mere end materie? Det kan du simpelthen ikke. Hvad er det for en større intelligens, som du hævder styrer kausaliteten - og hvordan kommer den til udtryk? Ja, for den kan tydeligvis ikke påvises. "

Videnskaben er kun den halve sandhed idet videnskaben kun beskæftiger sig med det objektive. Det der kan måles og vejes. Den subjektive oplevelse af et fænomen er ikke noget videnskaben beskæftiger sig med, og det er i og for sig fint nok, sålænge videnskaben ikke tager monopol på virkelighedsforklaringen. Hvis virkeligheden skal forklares bedst mulig skal den subjektive oplevelse også tages højde for.
Og jo, man kan sagtens forklare ekstase ved en serotonin-receptor blokade, men spørgsmålet er, hvorfor bliver denne neurokemiske hændelse omtolket til en fornemmelse af at være rørt af noget guddommeligt? Og der er videnskaben utilstrækkelig.

Der er derfor ikke noget galt med videnskaben, den gør bare hvad den altid har gjort. Problemet er, som skrevet, at videnskaben nutildags åbenbart er blevet til dét paradigme man skal definere sig indenfor, for at opnå anerkendelse og statusophøjelse i verden, og især det akademiske miljø.

etc. etc...hehe

-Satori

_________________

Naturvidenskaben er skabt udfra en empirisk model over årsagssammenhæng, men den kender kun de aktualiserede virkninger, den kender ikke årsagerne... Mennesket forstår ikke sig selv, fordi deres hjerner ikke er store nok, men fordi at de er en miniature udgave af verden, for overhoved at kunne føle sig uafhængig af verden, kræver det at man stadig indeholder et aftryk af verden, for man kan kun erkende noget man selv indeholder, men mennesket prøver at forstå ting udfra modeler og derved begrænser de deres egen erkendelse, de begrænser derved også deres egen opfattelse af sig selv, hvorfor tror du der er så mange deprimere mennesker?

Jeg kan påvise at vi er andet end materie og vis du kalder dig selv for intelligent, så må du også kalde din hjerne for intelligent og eftersom din hjerne ikke har bygget sig selv op, eftersom intet opstår udfra intet...
Derfor må der have været en ekstern eller intern intelligens (alt efter hvordan du anskuer problemstillingen) som styrer det kausale, men som netop selv virker ud fra et akausalt plan... Du kan ikke påstå at noget er intelligent uden også at erkende at grundlaget for dets eksistens må være intelligent og eftersom du åbenbart kun vil tillægge noget menneskeligt intelligens, så må du også være konsekvent i din egen tankegang og erkende at eftersom du må være et aftryk af verden og visdommen er at Gud skabte mennesket i sit billede, så hvis du er intelligent, så må det som har skabt dig også være intelligent, dvs. verden er intelligent og du er et produkt af verden og eftersom du er bevidst så må verden også være blevet skabt udfra bevidsthed, eftersom du jo er et produkt og et aftryk af verden og dit DNA er et aftryk af dig, kan du virkelig ikke se mønsteret eller skal jeg skære tingene endnu mere ud i pap?



Nej Jeg består ikke af grundstoffer, det er fordi at jeg identificere mig ikke med min krop, min krop er kun mit redskap for at gøre mig erfaringer på det fysiske plan, jeg kommer fra det akausale plan, hensides tiden og rummet...



Ja amøber har også en bevidsthed... Dens bevidsthed er bare ikke knyttet til dens fysiske form, den har ingen selvbevidsthed, men er ligesom en celle ud af mange som styres af en overordnet bevidsthed, ligesom en hånd som stikker ind i en handske... Og
operer udfra højere principper... Faktisk er alt bevidsthed, blot i forskelige former og i forskelige planer, vand kan både være flydende, flyvende og fast, tænk over det...! Alt efter hvilken tilstand du selv befinder dig i, så vil du kun kunne erkende netop alt efter den tilstand du kan identificere dig med, hvis du kan identificere dig med noget ikke materielt, så vil du også kunne bruge dette som en platform til at transcendere dig bevidsthedsmæssigt op til et mere subtilt stadie af eksistens...



Ja det er jeg sq godt klar over at du ikke forstår mig

Ja kausalitet er et produkt af rum og tid, men det er det akausale ikke og livet udspringer af det akausale, blot påtager det sig en aktualiseret form inden for det kausale plan...




Jamen du ER uvidende på Goetheanismens område, hvis du ikke kender til Goetheanismens principper, det er ihvertfald det som du har givet udtryk for, men hvis du godt kender til Goethanismen så vil jeg da foreslå at du henviser til denne, eftersom jeg drager dette ind i mine argumenter og netop finder dem relevant iforhold til emnet....

Pas på med hvem du kalder løgner... Du har ikke ret meget at bakke dine elendige påstande på med, så indtil videre kan jeg kun le af dine påstande




Det kan godt være at det lyder dogmatisk, men ikke desto mindre så er det sandheden og for mig så har sandheden en langt stører prioritetsgrand end om det lyder dogmatisk



Ja klart, kunst handler om det åndelige ikke om at skildre virkeligheden som et fotografi, så er det ikke længere kunst, det kunstneriske består i at udtrykke det levende og det levende er stadig ikke erkendt af naturvidenskaben, så derfor kalder vi det metafysik (indtil videre)



Ja altså kunst opstår i et samspil imellem subjektet og verden, sjælen opstår udfra foreningen af de øvre og lavere triade, foreningen af det åndelige og det fysiske (som også er åndelige blot i en anden form) universet folder sig ud og skaber hele tiden, mennesket danner bro i forståelsen af den fysiske og åndelige verden, dette er hvores opgave, ikke at fortabe os i den, men at bygge videre på den, det er hvores mission... God smag indeholder både æstetik og ætik og er mere primær og objektiv eftersom den kan danne bro til sandhed, skønhed og godhed, det vidste de gamle grækere, det har videnskaben glemt, lad os tage sandhed = videnskab, skønhed = kunst, godhed = religion, de tre ting hører sammen, hvis vi har et element som ikke kan forenes i de tre andre, så repræsenterer den ikke sandheden i dens rette udstrækning..
Metafysik handler om menneskets forhold til universet og det kan man ihvertfald godt sige om god smag eftersom god smag reflekterer erkendelse af verdens skønhed fordi man også har fundet den i sig selv, husk vi er et spejl af verden...



Nej kunst skal beundres, ikke forstås, der er vidst noget duar misforstået, det kundseriske ligger i selve udfoldelsen og den kan udvides og strække sig til alt... Religion betyder genforening og man kan sige at den har delt sig i sine to del elementer, kunst og videnskab, men hvis man forener disse, så vil man også kunne forstå det tri-angulære princip, to modsætninger må have et ophav som kan forene dem igen, det som er delt, må også kunne forenes, problemet med videnskaben idag er at den skiller tingene ad, men den kan ikke finde ud af at samle dem igen

Forstand er at
kunne skille ting ad...

Fornuft er at kunne samle dem igen...

Intelligens bliver skadelig når den ikke indeholder visdom, så bliver den adsplittende og ødelæggende...

Hvorfor tror du så mange er deprimerede?
Det er fordi de leder efter ånd, men ikke kan finde den...



Ja kunstnere har et stører verdensbilleder, endnu bedre kunstnere er mystikere som arbejder med metafysik, med menneskets forhold til universet, man kan være en intern eller en ekstern kunstner, man kan ydtrykke sit eget sjæleliv, uden at forstå sammenhængen med det kosmiske sjælehav, uden at erkende sig selv som et spejl for verden, et værtktøj for verdens fortsatte kunstværk, et levende værk som hele tiden udvikler sig...

Det samme gæder for videnskabsmænd, de vil mødes i midten, ægte videnskabsfolk og ægte kunstnere er også religiøse mennesker eftersom de erkender de dybere sammenhænge som de selv er spundet ind i, jeg synes ellers jeg gør mig ret så meget forståeligt, men der er jo også så meget som kan erkendes udfra ens individuelle kapacitet af forståelse, man må jo sige at det også er som et kunstværk, man skal have plads på læredet og man skal være villig til at tage penslen i hånden, frem for at fornægte sit eget værktøj, god arbejdslyst