Psychedelia.dk

Jeg kom til at tænke lidt over hvor langt man egentlig er nået i forskning eller andet indenfor dette felt.
Er der nogen der ved hvad der sker på dette område for tiden?

Normalt hos mennesker er der på vores kromosom-ender noget der hedder telomere. Disse telomere bliver for hver celledeling forkortet, slidt kan man nærmest sige. De telomere ender består af en lang lang række tripletter hvor koden TTAGGG gentager sig. Disse telomere virker som en slags beskyttelse for resten af kromosomet, bl.a. så de enkelete kromosomer ikke smelter sammen og skaber genetisk kaos. Desværre er det kun i fosteret at disse telomere bliver genskabt. Så snart man bliver født bliver enzymet der skal genskabe telomerene blokeret og telomerene bliver så slidt efterhånden som man bliver ældre. Dette er bl.a. en af teorierne til hvorfor vi bliver ældre.

Kræftceller, dvs. normale muterede celler, har "snydt" ved at ophæve blokaden af dette enzym (det er selvfølgelig sket ved en mutation), så telomerene bliver genskabt. Forsøg med kræftceller i laboratorier viser desuden at de ikke viser nogen tegn på aldring. Således kan man fortælle efter at have dyrket kræftceller der indtil videre har levet i over 50 år.

Opgaven ligger så i at man ligesom hos kræftceller ophæver blokaden at det telomer-dannende enzym, så telomerene bliver genskabt. Det skulle ikke undre mig om det er muligt at gøre det allerede i dag, men det er nok mere et etisk spørgsmål end det er et videnskabeligt. Evigt liv har nok langt flere konsekvenser for den menneskelige race end man som så lige kan overskue.

mener at:
de har fundet ud af kræft ramte celler er celler der hele tiden forny'r sig, men at de er for ustabile og begynder at falde fra hinanden.. hvis man ku på en eller anden måde få cellerne til at holde så har man min. 500 års levetid...

er ik så på det var sådan, men det er noget hen af det samme der blev fortalt..

kilde: viden om

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af JEL:
Jeg kom til at tænke lidt over hvor langt man egentlig er nået i forskning eller andet indenfor dette felt.
Er der nogen der ved hvad der sker på dette område for tiden?<HR></BLOCKQUOTE>

Jeg tror ikke du skal sætte næsen op efter det helt store, det ender bare med at du bliver skuffet [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Jeg tror at det er fastlagt ca. hvor lang tid vi bliver, selvfølgelig kan der altid gå noget galt, men primært mener jeg ikke at der er nogen som helst bevis på at man kan forlænge livet hos mennesker ved fysiske indgreb, derimod kan man forbedre sin livskvalitet eller blot neutralisere skadelig påvirkning, men alderen det tror jeg er bestemt, tænk på at når du tager 360 og dividere det md 5 så får du 72, jeg ved godt at talene ikke er helt præcise men det er også underordnet for aktualiseret fysisk realitet er ikke nøjagtig ligesom i den abstrakte tænkning (begreber som ikke kan diskuteres)

solen vender tilbage til sit forårspunkt iløbet af 25.920 år hvilket svarer til et platonisk verdensår, mennesket har 18 åndedræt i gennemsnit pr. minut dvs. i timen 1080 og dag 25.920 åndedræt på en dag, gennemsnits levealderen er 70-72 år hvilket ca. svarer til 25.920 dage, derfor hænger hvores indre ur også sammen med det ydre og store ur, vi er en slags mikrokosmos midt i makrokosmos og hvis man ikke tager hensyn til de ydre omstændigheder så vil man heller ikke kunne forstå de indre opmstændigheder som styrer de biologiske processer.

Det samme gælder på det sociale plan, lær andre at kende ved at lære dig selv at kende, lær dig selv at kende ved at lære andre at kende.

Verden kan kun forstås hvis man samler brikkerne rigtigt, ellers vil man blot gætte sig frem til meningen og dette vil i sidste ende medfører, mange skuffelser, når det viser sig at teorierne ikke holder stik, når de prøves i det praktiske plan, desvære går der netop også derfor relativ lang tid, før de opdager deres fejltrin.

De ting kan sagtens efterprøves, hvis man er fordomsfri og klart tænkende nok.

Til dem som er mere alvorligt interesseret i emnet kan jeg sagtens komme med henvisninger til studiemateriale, for at få et dybere indblik i de fantastiske sammenhænge som der er imellem universet og mennesket.

Men ligesom der findes flere årstider, dag og nat, liv og død, så er menneskets død også en ting som er helt naturlig og som er en del af universets cyklus.

Døden findes for at der kan være liv i overflod.

[ 08 Oktober 2003: Besked ændret af: Astral ]

JEL: Fedt topic!

Har ikke noget nyt at komme med, da jeg egentlig ikke har givet ideen om et evigt liv i denne fysiske krop nogen chance, hehe.

Men jeg vil gerne høre fra Astral og Treasure hvor de har deres viden fra, for det lyder enormt spændende. Og det som Astral skrev er især noget jeg har lyst til at undersøge nærmere :-)

-Satori

Evigt liv finder man nok aldrig ud af hvordan man "laver/fremstiller/what ever"
og det er nok også kun godt af 2 grunde
1:Mennesker skal IKKE lege gud!
2:det siges jo der bliver født flere end der dør i gennemsnit så kan du jo nok selv regne ud hvad der sker hvis vi pludslig lever til vi bliver 573 år gamle.
For hvis vi nu siger at en dame i gennemsnit får 2 børn og bliver 76 år, så får hun ca 7,5 og efter som den halve formentligt så nok er dødfødt er vi nede på 7 efter 573 år, de 7 får 7 hver.
7*7=49
videre
49*7=343
videre
343*7=2401
Inden for den tid ville der normalt kun være blevet født(hvis vi tæller med den normale levealder)=Født 16 børn

Så kunne det godt være vi skulle til at finde en bebolig planet i rummet [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

[ 08 Oktober 2003: Besked ændret af: Duagen ]

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Satori:
JEL: Fedt topic!

Har ikke noget nyt at komme med, da jeg egentlig ikke har givet ideen om et evigt liv i denne fysiske krop nogen chance, hehe.

Men jeg vil gerne høre fra Astral og Treasure hvor de har deres viden fra, for det lyder enormt spændende. Og det som Astral skrev er især noget jeg har lyst til at undersøge nærmere :-)

-Satori<HR></BLOCKQUOTE>

Check din PM!

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR> 2:det siges jo der bliver født flere end der dør i gennemsnit så kan du jo nok selv regne ud hvad der sker hvis vi pludslig lever til vi bliver 573 år gamle.
For hvis vi nu siger at en dame i gennemsnit får 2 børn og bliver 76 år, så får hun ca 7,5 og efter som den halve formentligt så nok er dødfødt er vi nede på 7 efter 573 år, de 7 får 7 hver.
7*7=49
videre
49*7=343
videre
343*7=2401
Inden for den tid ville der normalt kun være blevet født(hvis vi tæller med den normale levealder)=Født 16 børn <HR></BLOCKQUOTE>

Jeg er en hat til mat, men hvordan kan du vide at man kan blive ved at få børn til man bliver 573 år gammel ? Evigt liv er jo ikke det samme som at kunne få børn hele livet.

det er nok rigtigt! men lad os så lave den om og sige når du bliver 73 år i vores levealder og ender på et plejehjem og bare venter på at komme over på den anden side, så er det lidt surt at skulle tilbringe 500 år der [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

[ 10 Oktober 2003: Besked ændret af: Duagen ]

Nu er der bare den der finte at de fleste som ønsker at leve så længe fysisk, faktisk er bange for at dø, fordi de bilder sig ind at der ikke er noget efter døden.

Men i virkeligheden er det nok slet ikke det som de er så bange for, måske konsekvenserne for det liv som de lever eller har levet?

[ 10 Oktober 2003: Besked ændret af: Astral ]

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af JEL:
Jeg kom til at tænke lidt over hvor langt man egentlig er nået i forskning eller andet indenfor dette felt.
Er der nogen der ved hvad der sker på dette område for tiden?<HR></BLOCKQUOTE>

Jeg så et program om nogle orme; forskerne fandt ud af at de var et gen der styrede aldersprocessen, så ved at manipulere med det gen kunne ormen forlænge sit liv, forblive ung og stærk i længerer tid.. så er det jo tankekkende om mennesket skulle have et sådan gen... Ellers kunne du jo bare rejse lidt med lysests hastighed for at forblive ung i længere tid..

[img]images/smiles/icon_eek.gif[/img]

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Astral:
Nu er der bare den der finte at de fleste som ønsker at leve så længe fysisk, faktisk er bange for at dø, fordi de bilder sig ind at der ikke er noget efter døden.

Men i virkeligheden er det nok slet ikke det som de er så bange for, måske konsekvenserne for det liv som de lever eller har levet?
<HR></BLOCKQUOTE>

Man kan ikke rubricere folk, der vil leve længe, så entydigt. Det er også et spørgsmål om sjælesrytme.

Man kan ville leve længe, fordi man har meget at udrette i sin nuværende inkarnation. Denne identifikation med viljen er dog ikke at foragte.

Og husk nu, at det karmatiske bliver mekanisk, det vil sige pseudo-, uden den kaotiske faktor, som er den karmatiske ubestemthed.

Og karma kan være kollektivt, kan angå store befolkningsgrupper, ja, hele planetare forsamlinger, f.eks. menneskeheden, havende en sådan gennemsnitsalder i forhold til et bestemt kollektivt karma for alder.

Det kan formodes, at karma er nøje tilpasset almindelig fysisk årsag og virkning, derfor kan teorien om ende-generne godt samtidig være sand.

For fysiske fænomener kan have flere årsager på én gang, det er integreret erkendelse.

[ 11 Oktober 2003: Besked ændret af: -=Golden Ego=- ]

@Treasure; <BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote

Spændende læsning [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Hvis det er muligt, så er der også nogen der gør det. Etisk eller ej.

@anima; <BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote

Det er ligesom med doping i sporten's verden; der er altid nogen der gerne vil hoppe lidt længere Uanset hvilke regler man måtte stille op for konkurrencen.
Men ellers har du da ret.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote

Nej, det ville jo kræve at der _var_ en individuel dommedag, og det tror jeg ikke der er.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af -=Golden Ego=-:
Man kan ikke rubricere folk, der vil leve længe, så entydigt. Det er også et spørgsmål om sjælesrytme.

Man kan ville leve længe, fordi man har meget at udrette i sin nuværende inkarnation. Denne identifikation med viljen er dog ikke at foragte.

Og husk nu, at det karmatiske bliver mekanisk, det vil sige pseudo-, uden den kaotiske faktor, som er den karmatiske ubestemthed.

Og karma kan være kollektivt, kan angå store befolkningsgrupper, ja, hele planetare forsamlinger, f.eks. menneskeheden, havende en sådan gennemsnitsalder i forhold til et bestemt kollektivt karma for alder.

Det kan formodes, at karma er nøje tilpasset almindelig fysisk årsag og virkning, derfor kan teorien om ende-generne godt samtidig være sand.

For fysiske fænomener kan have flere årsager på én gang, det er integreret erkendelse.

[ 11 Oktober 2003: Besked ændret af: -=Golden Ego=- ]<HR></BLOCKQUOTE>

Måske burde vi måske bare lære at stole noget mere på Gud?

Han ved nok bedre end det vi selv bilder os ind at vide, det kan vi være 100% sikker på, bare chill og dø når du skal dø...

Døden er ikke det værste...

Det er nærmere alt det imellem som kan være slemt...

Men hvorfor være bange, hvorfor bekymre sig... Døden er i virkeligheden ens bedste ven...

Man må bare lade være med at deillusionere sig selv så meget, mennesket gør sig selv sygt med lidt hjælp udefra selvfølgelig, men muligheden er altid til stede for at gennemskue de mekanismer som får mennesket til at handle, tænke og føle, hvis vi bare forstod de impulser meget bedre så ville problemet være lettere overkommeligt, fordi man havde viljen til at lede efter årsagen og ikke lade sig forvire af symtomer.

Med hensyn til Karma, så har vi en individuel, en gruppe og en kollektiv karma og den er afstemt efter det/de trin som vi befinder os på og det vi har behov for at kunne lære udfra dette, den kaotiske faktor bliver altid løst udfra sekundær karma.

Den fysiske årsag/virkning er naturligvis integreret eftersom det fysiske er styret ud fra noget overordnet åndeligt.

Vi kunne sige at det som sker på et overordnet plan, spejler sig på et lavere, sådan at vi faktisk spiller en masse roller som netop er afstemt efter hvores udviklingstrin som sagt, udfra dette planlægges og planlægger vi selv overordnet set hvores skæbne men på et underordnet plan er vi ikke umidelbart istand til at erkende denne overordnede rollefordeling og hvores egen medvirken.

Netop denne uvidenhed gør det muligt at udvikle sig. Man må glemme, for at lære.