Psychedelia.dk

Der er lige så stor sandsynlighed for at fucke tingene op end at forbedre dem.

I og med verden er så uendelig kompliceret at vi intet kan forudsige, kan vi heller ikke forudsige om vores handlinger medfører de ændringer vi ønsker.

Og selv hvis de medfører de ændringer vi ønsker kan det jo være at ændringerne er til det værre i det lange løb.

Slå med terningen og lad være med at prøve at styre tilfældighederne [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Tjah. Det var jo bare et forsøg på at bryde med jeres infantile negativitet. [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Desuden, så er jeg determinist. Holder det så at lave Luke Rhinehart-finten? [img]images/smiles/icon_confused.gif[/img]

Vi forholder os kun til døden via livet. På samme måde får vi først en idé om, at livet er meningsløst, når vi forinden har haft en idé om, at livet har en mening, et højere formål.

Derfor kan forestillingen om "meningsløshed" relatere til forestillingen om en helt bestemt mening, hvor man så bare er kommet i tvivl om denne bestemte mening.

Men måske er livets højere formål noget, som er vanskeligt at forstå, medens man er i dette liv. Tilgengæld kan man finde meningen i det små.

At spise. Sove. Vågne, tage et sted hen, tage hjem. Lave noget, reparere et eller andet, gøre rent osv. osv.

Alle mulige dagligdags ting kan tilsammen danne en almindelig mening, hvorfor det er absurd med forestillingerne om det fuldautomatiske hjem, idet alle maskinerne og robotterne gør netop dét, som skulle give os indhold i tilværelsen.

Men i en særlig dyb forstand tror jeg, at livet er "uden mening" - blot ikke derfor "meningsløst".

Livet er den beholder, der kan rumme alt muligt. Uden indhold - er beholderen tom - men det skal en beholder jo være.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Jonas X:


Desuden, så er jeg determinist. Holder det så at lave Luke Rhinehart-finten? [img]images/smiles/icon_confused.gif[/img]<HR></BLOCKQUOTE>

Hvad baserer du din determinisme på?

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Golden Ego:
Vi forholder os kun til døden via livet. På samme måde får vi først en idé om, at livet er meningsløst, når vi forinden har haft en idé om, at livet har en mening, et højere formål.<HR></BLOCKQUOTE>

Det destruktive og meningsløse i det her, og denne form for filosofi generelt, er blot at man ved hjælp af Darwins teorier, observationer og undersøgelser kan bevise rent naturvidenskabeligt at livet har sin gang, sin egen cyklus, og der derfor netop ikke findes noget der hedder et liv efter døden eller en eller anden form for genfødsel i en anden skikkelse. Når man dør, så er man død, og jeg kan ikke se for mig hvordan det skulle være at være død, men min overbevisning er ihvertfald at man ikke er ved nogen form for bevidsthed, ligesom når man ligger i sin dybe søvn. Og når man er død, er man uanset hvad heller ikke i stand til at ændre noget, eller lave noget om. Derfor kan det vel, hvilket er sagens kerne, være fuldkommen ligegyldigt hvad du end foretager dig i dit liv, for du vil ikke være i stand til at ændre på noget af det når du er død - du vil sågar heller ikke være i stand til at smage frugten af dit arbejde gennem livet og du vil heller ikke kunne stilles til ansvar for dine handlinger.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Treasure:
Derfor kan det vel, hvilket er sagens kerne, være fuldkommen ligegyldigt hvad du end foretager dig i dit liv, for du vil ikke være i stand til at ændre på noget af det når du er død - du vil sågar heller ikke være i stand til at smage frugten af dit arbejde gennem livet og du vil heller ikke kunne stilles til ansvar for dine handlinger.<HR></BLOCKQUOTE>

Men bevidsthed er ikke noget, man kan blive fri for. Når man nemlig taler om "min" bevidsthed, i modsætning til "din" og "andres bevidsthed", da drager man et skel, der kun findes i overfladen.

Bevidsthed er tilstanden i de fysiske vekselvirkninger. Denne tilstand er i den menneskelige hjerne meget kompleks. Vi kan så sige, at hov - dér er et område med særlig kompleksitet. Dette område er menneskets særskilte bevidsthed.

Denne særskilte bevidsthed hænger sammen med en mere generel materie-bevidsthed, fordi der hele tiden er tale om "tilstande i vekselvirkningerne". Derfor kan døden ikke medføre ikke-bevidsthed.

Ikke-bevidsthed er aldeles umuligt - blot en fix idé.

Det store spørgsmål er, hvorledes tilstanden erfares subjektivt, efter at den særlige hjernebevidsthed er ophørt.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Golden Ego:
Men bevidsthed er ikke noget, man kan blive fri for. Når man nemlig taler om "min" bevidsthed, i modsætning til "din" og "andres bevidsthed", da drager man et skel, der kun findes i overfladen.

Bevidsthed er tilstanden i de fysiske vekselvirkninger. Denne tilstand er i den menneskelige hjerne meget kompleks. Vi kan så sige, at hov - dér er et område med særlig kompleksitet. Dette område er menneskets særskilte bevidsthed.

Denne særskilte bevidsthed hænger sammen med en mere generel materie-bevidsthed, fordi der hele tiden er tale om "tilstande i vekselvirkningerne". Derfor kan døden ikke medføre ikke-bevidsthed.

Ikke-bevidsthed er aldeles umuligt - blot en fix idé.

Det store spørgsmål er, hvorledes tilstanden erfares subjektivt, efter at den særlige hjernebevidsthed er ophørt.<HR></BLOCKQUOTE>

Jeg har netop inddraget Darwin og den naturalistiske tankegang for at understrege at der netop ikke findes noget der hedder flere stadier af bevidsthed, og at vores hjernes kompleksitet og struktur danner dennne. Derfor når akvitieten i vores hjerne ophører når man indtræder i døden vil bevidstheden således også forsvinde.

Hverken du eller jeg kan fortælle hvad der er efter døden, eftersom ingen af os vil være i stand til at forklare det når vi kommer dertil, da døden ikke er et vendepunkt, men en "blind vej". Der er dermed ingen, selv om der skulle være noget efter døden, der er i stand til at fortælle os hvad det er. Du bør derfor ikke være så skråsikker med at konstatere at ikke-bevidsthed ikke eksisterer, for det tror jeg i høj grad den gør, med mindre altså vi begynder at bevæge os ind i en spirituel og åndelig diskussion som jeg havde med Anima tidligere.

Bevidsthed er tilstanden kohærens-interferens-emergens, der eksisterer i alle fysiske systemer i forskellige grader af organisation og med forskellige dybder af informations-kapacitet.

Men prøv at argumenter for, at bevidstheden IKKE eksisterer... [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Golden Ego:

Men prøv at argumenter for, at bevidstheden IKKE eksisterer... [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]<HR></BLOCKQUOTE>

Som jeg tidligere i dette topic har beskrevet så er vores bevidsthed et resultat af en uhyre præcision og kompleksitet i vores nervesystem, hvor millioner af neuroner kommunikerer med andre celler og hinanden via signalstoffer, enten hormoner eller transmitterstoffer. Vores bevidsthed er skabt af et output/input-system hvor vi får input fra vores omgivelser enten fysisk eller psykisk, og output selvfølgelig en reflektion af det input vi får. Mange mennesker om det er psykologer eller neurologer bestrider konstant hianden for at blive enige om at hvad bevidstheden er. Jeg har aldrig personligt været tilbøjelig til at tro på hverken religiøse eller spirituelle forklaringer på bevidsthed, og har derfor valgt at tro på det rent naturvidenskabelige, hvilket indtil videre ser ud til at holde rimelig godt. Dette gør det så immervæk muligt at konstruere en computer der er lige så kompleks at den vil opføre sig som et menneske. Spørgsmålet er bare om hjernen er i stand til at forstå hvor den selv er konstrueret.¨

Jeg håber ikke vi taler forbi hinanden, da jeg som udgangspunkt her taler om menneskelig bevidsthed sådan som jeg opfatter den.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af dankdawg:
Hvad baserer du din determinisme på?<HR></BLOCKQUOTE>

Fysikkens love i henhold til påvirkningen af legemer større end elementarpartikler. Men mest en joke. Jeg tror ikke på den fri vilje, men jeg kan ikke rigtigt beslutte mig for, om jeg er rendyrket determinist eller ej. Om ikke andet, så er det jo nemmere at fungere normalt, hvis man er determinist, end hvis man "bare" ikke tror på den fri vilje.

I øvrigt, så er det da en kedelig kliché, at alting eksisterer på grund af sin diametrale modsætning. Skyldes det ikke, at vores sprog - og ikke vores verden - er indrettet sådan?

OK, du er altså ikke helt sikker. Jeg finder determinisme yderst tåbelig og skadelig. F.eks. er marxister jo determinister. De tror på at historien kun kan gå en vej, hen imod proletariatets diktatur.

Hvorfor tror du ikke på den fri vilje? Og selv om man ikke tror på den, så må man jo stadigvæk se i øjenene at alt hvad vi foretager os er valg, og disse valg er noget hvert enkelt individ beslutter.

Det er jo svært at sige om der er "fri vilje" eller ej, men der er ingen tvivl om at verden ændrer sig alt efter hvilke valg enkeltindivider foretager, og dermed har vi mulighed for at ændre på hvilken kurs vore liv og dermed historien har.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Treasure:
Som jeg tidligere i dette topic har beskrevet så er vores bevidsthed et resultat af en uhyre præcision og kompleksitet i vores nervesystem, hvor millioner af neuroner kommunikerer med andre celler og hinanden via signalstoffer, enten hormoner eller transmitterstoffer. Vores bevidsthed er skabt af et output/input-system hvor vi får input fra vores omgivelser enten fysisk eller psykisk, og output selvfølgelig en reflektion af det input vi får.<HR></BLOCKQUOTE>

Den kommunikation, der sker mellem milliarder af neuroner, sker også mellem utallige atomer. Vekselvirkninger er der nemlig nok af, og den neurologiske kommunikation er en vekselvirkning ovenpå en vekselvirkning ovenpå en vekselvirkning.

Vekselvirkning er kommunikation på nogle bestemte reglers præmisser, dvs. ifølge naturlovene. Derfor kan jeg også sige, at bevidsthed såmænd er en naturlov, eftersom bevidsthed er

...de egenskaber ved vekselvirkninger, såvel på subatomart, som på atomart, som på molekylært og neurokemisk niveau, der kan kaldes

KOHÆRÉNS (ikke et rengøringsmiddel [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] )
...dvs. samsving (dvs. i realiteten øl for folk og fæ som i reklamen [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] )

INTERFERENS
...dvs. mixede svingninger

EMERGENS
...dvs. en overordnet struktur i et mix af svingninger

Og det er min videnskabs-teoretiske påstand, at kombinationen af egenskaberne kohærens, interferens, emergens er lig tilstanden bevidsthed.

Bevidstheden er overalt, men dér, hvor den er i en sten, f.eks., ville vi tale om en temmelig slumrende form for bevidsthed.

Men den er der, for ellers er der ingen helhed i vekselvirkningerne, og hvis der ikke er nogen helhed i vekselvirkningerne, da er alt kaos, alt diffust flimrende, uden tydelig struktur.

Og det er jo trods alt ikke sådan en virkelighed, vi har så mange umiddelbare erfaringer med, vel?

Destruktiv filosofi er det at sige, at mennesket er helt alene i sin private bevidsthed, som bliver trukket ud i livets lokum og ender i intetheden.

Det er ikke alene destruktivt, det er også baseret på uvidenhed og manglende erkendelse af forholdet mellem del og helhed.

[ 25 September 2003: Besked ændret af: Golden Ego ]