|
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Zarathustra:
... jeg tror nu at jeg forstår din idé nu.
Vil den koncensus som de "individualiserede begrebsapparater" opnår ikke være noget uendeligt enkelt, ja nærmest uformeligt ? Det vil jo være en form for "laveste fællesnævner", det som alle kan blive enige om, og derfor det allermest enkle ?
Altså f.ex. når nogen snakker om et æble vil nogle jo mene at æblet er grønligt, mens andre vil mene at det er gulligt.
Derfor kan farven ikke være en egenskab man opnår koncensus om.
Derfor er "æble-grundsubstansen" (det Kant ville kalde "das ding an sich", dvs. "det der ligger bagved") en totalt uformelig, farveløs, lug-løs, smag-løs ting ?
Hvis vi skal opnå konsencus med alle vores vidt forskellige sanseapparater er det eneste vi kan blive enige om vel "ingenting" ?
... håber at jeg har forstået det du skrev rigtigt...<HR></BLOCKQUOTE>
Altså nu mener jeg ikke at man kan isolere de to begreber subjekt og objekt hver for sig, de hører under ét.
Både æblet som det er og begrebet æble og de tanke associationer man knytter til dette, er hvis de følger en saglig tankerække faktisk begge to rigtige, begrebet er med til at forlænge det som allerede er, men netop for at dette kan kunne lade sig gøre, så må vi selv være en del af en overordnet idé som indbefatter både objekt og begreb, man kan sige at æblet bliver selvbevidst igennem os, at nogen måske er farveblinde og ser æblet i en anden farve er uden betydning, farven er heller ikke i sig selv noget som kan kendetegne æblet, derimod viser det netop at sansernes kvalitet knytter sig til noget som tilhører en selv, vi har altså et bestemt forhold til æblet, hvilket i virkeligheden vil sige at vi har et bestemt forhold til os selv, dvs. det som er hvores eget indre og det som er den ydre omverden, vi kan altså ved at erkende æblet erkende en del af os selv, farven er uvæsentlig, men læg mærke til den bevidsthedsmæssige forandring som farven skaber i det indre, denne kvalitet er netop noget sjæleligt som forbinder objekt og subjekt, begrebet kan også isoleres udfra sig selv og består altså således af noget uiagtabelt, dette fører uundgåeligt i sidste ende med konfrontationen med selvet som værende den egentlige kilde til de førnævnte kundskabs-grader.
Altså for virkelig at forstå æblet er vi nød til at erkende os selv som en integreret del af den samlede mængde begreber som kan referere til æblet og vi må netop have en forståelse for os selv, hvis vi i hvores forhold til æblet skal kunne afgøre hvilken betydning det har.
Men man er nød til at komme frem til at det må være sådan at vi som mennesker må erkende os selv, som en spejling af noget overordnet, et kosmisk selv, Gud...
Altså hvis vi forstår hvores eget forhold til verden, så forstår vi bedre verdens funktion, det som vi kunne blive enige om udfra en fælles koncensus er netop ikke noget uformeligt, men netop noget over-sanseligt eftersom det ligger til grund for det som gør sig udslag i sansemæssige iagtagelsesfænomener, men den kvalitet som det som iagtages består af er netop noget som udspringer af noget oversanseligt.
[ 10 September 2003: Besked ændret af: Anima ]
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
