<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Bøh: Læser tit dine indlæg, og jeg er ret overbevist om at mange af dine emner er interessante. Men fuck hvor er din formulering FOR okkult. Det er ment venligt, men meget af det du skriver kan formuleres så det bliver nemmere at forstå, og nemmere at diskutere.
Tror det ville hjælpe en del hvis du gjorde dig lidt mere umagen i at holde sproget nede på noget lidt mere dagligdags niveau, end du har det lige nu.<HR></BLOCKQUOTE>
Hej, Bøh! Et venligt ment svar, genbrugt fra svaret til elizabeth/Linnea på "Sauron-Forum":
SUBSTANS, MASSE OG SÆRLIGE INGREDIENSER
Hvad angår at forstå, hvad jeg skriver, er det også et spørgsmål om, med hvilke forventninger, man går til mine tekster. Har du en forventning om, at jeg vil ende op i en bestemt pointe - "ergo er Jorden mere kantet, end vi tror" - eller... - "derfor skal vi stemme på Enhedslisten" - eller... - "jeg er kort sagt bøsse, og det står jeg ved!"...
...så kan du komme til at lede forgæves efter et sådant facit, fordi jeg ofte bruger at forholde mig til tingene på en sammensat måde og har en sammensat mentalitet i måden, hvorpå jeg forholder mig til tingene.
Du kan sammenligne det med film; nogen filmmagere er temmeligt fikserede på ansigter; jeg husker en film om et fly i vanskeligheder, hvor der blev fokuseret enormt meget på pilotens anspændte ansigt, så man følte sig indelukket i dette koncept - "hvornår får vi noget udsigt?"
Jeg kan altså godt lide panoramaer. Eller: Jeg kan godt lide, at der er masse og krop i teksten, sådan, at man kan betragte en form af mening som en substans, der er serveret på én eller anden måde, værsgo', denne tekst består af de og de menings-substanser, som jeg synes, er vigtige at fokusere på i ét samlet perspektiv.
Det kan godt være, der er nogle "mystiske grundstoffer" i form af fremmede, ukendte ord i denne her substans, men
sådan er livet, fandme!
Det må man tage med. Man må tage, hvad der bydes én. Det handler ikke om at være tryg og møde forudsigelighed - det akkumulerer depression. Næ, det handler om at konfrontere sig med livets mangfoldighed i såvel kendte som ukendte manifestationer.
Det handler om at være undersøgende. Den undersøgende holdning fører til, at man lærer noget og bliver inspireret.
Du vil opleve, at øget interesse som undersøgende holdning er selvforstærkende, fordi det giver dig ny inspiration, i stedet for blot bekræftelse på noget, du kender. Ny inspiration vækker en slumrende hjerne, som så får øget overskud til yderligere undersøgelse.
Bevares, jeg kan selv have det sådan, at årh, altså, det dér venter jeg med - f.eks. hvis det er på engelsk og har et vist mål af komplicerede ord. Men jeg skal jo for faen også lære noget mere engelsk, så jeg er også kritisk overfor mig selv, og sommetider tvinger jeg mig til ihvertfald at finde interessante passager og sætninger, jeg kan plukke ud og forholde mig særskilt til.
Hvis jeg strækker mig for meget for at blive imødekommende, kan jeg komme til at virke falsk og poppet, hvad der kan virke nedværdigende for læseren, samtidig med, at jeg måske kommer til at sløre det tænkte og følte, fordi det absolut skal være tydeligt og let at kapere.
Gør jeg sådan for meget, kan jeg blive i tvivl om, hvad jeg overhovedet vil sige - der kommer til at mangle sammenhæng mellem tanker og følelser og de ord, der står skrevet.
Man kan altså også gøre det klart, det man vil sige, ved at sige det på forskellige måder efter hinanden, idet den bagvedliggende tanke og ånd får krop, masse, som om man, når man vil beskrive fænomenet "vand"...
- ikke bare serverer et lille uskyldigt glas,
- men derimod fremturer med et brusende hav!: Det er vand.
- U got the point? [img]images/smiles/icon_rolleyes.gif[/img]
|