|
Videre i teksten:
Den personlighed, man selv er, er en rolle, der hører til i et vældigt galleri af i verden tilrådighedsværende personligheder.
Hvis éns personlighed f.eks. er at være Anders And, da hører man til i sammenhængen Anders And & Co., bor i Andeby, hvor vi også finder Onkel Joakim, Bjørnebanden, Andersine, Fætter Højben.
Hvis Anders And manglede, ville der mangle en rolle i den samlede besætning. Hvis Onkel Joakim manglede...osv.
Når man da kan være bevidst om sig selv som en rolle, uden at dette virker kunstigt, så er man i det intuitive domæne.
1. Man kan være bevidst om sig selv, 2. Man kan være bevidst om sig selv som, at man spiller en bestemt rolle-trolde-bolle, 3. Man kan endog være bevidst om sig selv som, at man spiller en bestemt rolle-trolde-bolle, UDEN...!
ATTENTION!
UDEN at dette ligesom virker for fucking falsk, forløjet, fordrejet, forvrænget og forstilt.
Og teksten hævder, at når man kan være bevidst på dén lumske måde, så er man i "det intuitive domæne" - man er kommet sagens kerne nærmere og kan tages i saglig betragtning som én, der kan bruge sin intuition, dvs. fornemme ting.
Men hvad er det, der oplever sig selv som en rolle blandt roller?
Et eller andet sted inde i hjernemassen er der et mystisk "noget", der oplever: JEG ER STADIG MICHAEL JACKSON. Ja, hvad ellers? MEN JEG KUNNE OGSÅ VÆRE GEORGE BUSH. Nåe? Er det måske lige meget, hvem du er? NÆÆÆ, MEN I PRINCIPPET, FORDI JEG, SOM SIGER, JEG ER DET ENE, KUNNE SIGE, AT JEG ER NOGET ANDET, OG HVAD ER JEG, DER SIGER SÅDAN, EGENTLIG FOR EN UNDERLIG TILSTAND INDE I HJERNEMASSEN?
Fremmedheden.
- dét, at man føler sig som en fremmed. Som ren tilstand, en stemning, en følelse, der bare er tilstede som...fremmedheden. Ligesom når man har sympati for nogen...venskabeligheden, kærligheden.
Fremmedheden er den mystiske ånd i et menneske, som ikke lader sig definere, for denne ånd er hele tiden bag definitionen.
Aaar, dén må I selv sidder og tygge på. Skal jeg tænke hver en tanke for Jer - i et kursus i intuition? Der skal altså også være noget materiale at arbejde med, ellers lærer man det ikke.
En slags 'aliens-bevidsthed' eller 'agent-ånd', der skjuler sig bag den normale bevidsthed og evner at opfatte alt i éns liv på anderledes måder, end normalbevidstheden opfatter.
Endelig er der stabiliteten, som umiddelbart modsiger fremmedheden.
Kunsten indenfor intuition er at være stabilt sig selv på en tilpas sammensat måde, idet forskellige aspekter af éns personlighed løbende repræsenteres, ligesom toner og klange, der hele tiden dukker op i et musikstykke.
- de personlige egenskaber, som er Anders And, der flyder rundt i Anders Ands hjernemasse, kan måske sammenlignes med et stykke musik, hvor så kunsten er at holde takten og holde fast ved bestemte temaer, uden krampagtigt at holde sig til hver en node, eller at det absolut SKAL lyde som Herbert von Karrysalats Symfoni-ensemple på amf.
Man skal altså være et musikstykke, der umiddelbart varieres, men er stabilt på sigt, på den måde, at aspekterne af éns rolle, disse dukker løbende op på relevante måder.
Aspekterne af éns rolle...præsenteres løbende...på relevante måde...i et forløb...der kan sammenlignes med musik...og som har en iboende fasthed, uden at være krampagtigt fastholdende.
Samtidig kan man med fremmedhedens ånd være vidne til, hvordan denne sin variable rolle er en rolle blandt andre sådanne ligeså.
Det indre rumvæsen kan sidde stille og roligt og iagttage, hvordan den rolle, der kan varieres på forskellige måder, hører til i en større sammenhæng blandt andre roller, der også kan varieres på bestemte måder.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
