<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Anima: Fysisk materie er som ånd som hvad is er for vand, det er fortættet ånd!<HR></BLOCKQUOTE>
Lige præcis. Det, vi skal bevise, er telepati. Hvis telepati eksisterer, så kan ånder eksistere i hvad jeg foretrækker at betegne som den psykiske konsensus mellem alle levende væsener.
Konsensus: Fælles arrangement.
Psykisk konsensus kan beskrives levendegørende således: Hjernens aktivitet sammenlignes med et trafiknet. Biler og toge drøner frem og tilbage ad en masse baner. De symboliserer signalerne, der udveksles mellem neuronerne.
Nogen steder er der tunneller, hvor, når man kører derind, bliver man overført til en anden verden. Trafikken drøner ned i disse tunneller og forsvinder fra denne verden, dvs. denne hjerne.
Andre steder dukker trafikken op. Der forsvinder og opdukker trafik fra det samlede net hele tiden. Dette muliggøres af disse her science fiction-agtige "transformations-tunneller", hvori bilerne og togene dematerialiseres her, men materialiseres et helt andet sted.
Man skal så overvåge den samlede trafik nøje for at finde ud af, hvad der er udgående, og hvad der er indgående trafik.
Det er sådan, jeg mener, hjernerne er forbundne i den psykiske konsensus. Der er en masse tanker, der vekselvirkes synkront, idet loven gælder, at lige tiltrækker lige, PLUS at polariseret tiltrækker modpolariseret, således, at "biler fulde af fulde svenskere" kommer derhen, hvor de hører til: Sverige. Eller "biler fulde af endnu ædrugelige svenskere" kommer derhen, hvor de skal osv. osv.
Det skulle være til at fatte!
Godt! I dette MEDIUM, som den psykiske konsensus er, kan der eksistere VÆSENER. De er en slags TANKENS VAGABONDER, de vagabonderer omkring mellem hjernerne, men de er svære at få øje på.
NOGEN har evnen til at identificere disse tankens vagabonder.
Læs Marion Dampier-Jean's Mit liv med ånderne, og spørg bagefter, om alt dette bare er noget, hun har digtet for at gøre sig interessant, eller om hun bare er tosset.
Men...blot fordi de har disse evner, betyder det ikke, at de budskaber, de formidler, er de bedste budskaber at formidle. Og her kommer jeg med den radikale skepsis: Den åndelige verden kan også være tåbelig.
Ultimativt: 'Gud er også et menneske'.
Og somme tider må man tage Gud i skole og reagere på bestemte forudsigelige måder, indtil Gud/engle, evt. "Gud" (det kan være en falsk størrelse) lærer, at sådan reagerer man nu engang, sådan bliver man aldrig træt af at reagere, iogmed at man er et bestemt væsen, der...
- måske nok skal lære noget og udvikle sig (det, medier og healer-freaks gør så meget ud af), men der må også være en blonde.
Den åndelige verden kan nemlig sagtens være urimelig og køre i selvsving mht. hvad den byder os.
Derfor: Vær stærk og suveræn. Og prøv at reagerer retfærdigt. Tak for, hvad der er at takke for. Kritiser, hvad der virker urimeligt.
Du kan komme til forståelse for, hvorfor Gud opfører sig, som han gør, men alligevel er kroppen stadig i oprør.
Man må forsvare sin krop, idet man forsvarer sin enhed.
Det er, tror jeg, hvad mange hårdnakkede benægtere gør.
[ 11 Juli 2003: Besked ændret af: Skat ]
|