Psychedelia.dk

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR> Carl Sagan:

Look again at that dot. That's here. That's home. That's us. On it everyone you love, everyone you know, everyone you ever heard of, every human being who ever was, lived out their lives. The aggregate of our joy and suffering, thousands of confident religions, ideologies, and economic doctrines, every hunter and forager, every hero and coward, every creator and destroyer of civilization, every king and peasant, every young couple in love, every mother and father, hopeful child, inventor and explorer, every teacher of morals, every corrupt politician, every "superstar," every "supreme leader," every saint and sinner in the history of our species lived there - on a mote of dust suspended in a sunbeam.

The Earth is a very small stage in a vast cosmic arena. Think of the rivers of blood spilled by all those generals and emperors, so that, in glory and triumph, they could become the momentary masters of a fraction of a dot. Think of the endless cruelties visited by the inhabitants of one corner of this pixel on the scarcely distinguishable inhabitants of some other corner, how frequent their misunderstandings, how eager they are to kill one another, how fervent their hatreds.

Our posturings, our imagined self-importance, the delusion that we have some privileged position in the Universe, are challenged by this point of pale light. Our planet is a lonely speck in the great enveloping cosmic dark. <HR></BLOCKQUOTE>

Billedet viser jorden fotograferet af rumsonden Voyager i 1996, i over 6 mia km's afstand.
Det er den lille næsten usynlige prik man ka' se i solstrålen helt til højre.
Så små er vi i universet [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Carl Sagan var en kendt astronom, som blaa lavede nogle fantastiske tv-serier om universet for lidt over 10 år siden. Han har også inspireret til film som 'Contact'.
Han var en pioner og ekstrem engageret.

[ 25 Maj 2003: Besked ændret af: JEL ]

Der er liv der ude - det er jeg overbevist om [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Det kræver virkelig træning og koncentration at rumme størrelses-forholdene - som de virkelig er - bare indenfor vores solsystem.

Alligevel er det hele formodentlig en sindrig matematisk arkitektur á la et computerspil i et enormt omfangsrigt program.

Disse afstande er så program-koder, og er virkelige nok indefra erfaret - men der gives et udefra erfaret, ifølge hvad rummet er ren matematik og kun fylder som en mængde af ekstrem kompleks information.

Det er også fascinerende, synes jeg, at matematikken kan rumme dette vældige - og det kan den nemlig, det er det, der er så utroligt - og derfor, at vi kan fremstille nye universer efter umiddelbar inspiration.

jeg er oxo ret sikker på at der er liv i rummet!! Inteligent liv endda... så Fair And Square.....

[img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

Prikken er kun lille, fordi billedet er taget langt fra. Det sted hvor sonden fotograferer fra, er også kun en lille prik, set fra vores jord.
Man kunne også vise et zoom af nogle celler, og deraf konkludere at vi er enorme skabninger. Der er intet der er stort eller småt i sig selv, det kommer an på hvordan du betragter det. [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Halløj:
Der er intet der er stort eller småt i sig selv, det kommer an på hvordan du betragter det. [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]<HR></BLOCKQUOTE>

Enig. Jeg tænkte naturligvis på hvor lidt jorden fylder i rummet, i forhold til hvad rummet ka' rumme [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

@Racoon;
Det må man gøre op med sig selv, men det er et af de menneskelige selvportrætter der er taget længst væk fra motivet, til dato ihvertfald [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Storhed er rigdom på information.

Marionormaar bliver uendeligt; der bliver noget at gå på opdagelse i:

Man vil kunne gå uendeligt dybt ind i stoffet.

Man vil kunne rejse uendeligt langt ud i rummet.

Spørgsmålet er, om mit univers også skal konstrueres som værende uendeligt gammelt, eller om det skal konstrueres som havende en begyndelse.

Hvad synes I?

[ 10 Juli 2003: Besked ændret af: Skat ]