Psychedelia.dk

hvad tror i der sker når man dør? kommer man til en lang ghang med lys, eller kommer der en engel og henter én? eller falder man bare i et dybt hul ned til helvede? og hvad sker der med alle de erfaringer og tanker man har haft i livet? og hvad med alle de personer man har mødt,hvad med tankerne omkring dem?? går alle de tanker og erfaringer og minder bare tabt eller hvad? jeg tænker ikke kun på døden i bibelsk sammenhæng.. alternativer til den filosofi er mere end velkomne.. det er ikke fordi jeg har selvmordstanker eller noget i den retning... jeg sidder bare og stener på noget skunk... jeg er bare nysgerrig.. men kom med jeres bud på hvad døden indebærer?

Jeg tror, at i det øjeblik der ikke længere er elektriske imulser i hjernen, så eksisterer man ikke mere, alle erindringer og alt andet der tilhører individet ophører med at eksistere, og intet af det der er "én selv" er tilbage.

Eller dvs., jeg håber nok inderst inde på at der sker noget mere interessant, men synes samtidigt at ovenstånende forklaring er den der virker mest logisk.

Jeg må erklære mig enig med Sve***.
Det lyder måske hårdt, men jeg tror ikke på at der sker mere efter døden. Man bliver født, man lever sit liv, man dør. Slut. På den anden side ville jeg gerne tro på at der var noget mere, men inderst inde synes jeg at reinkarnation lyder som noget vrøvl, og ligeså med himmel og helvede. Jeg tror måske mere på at man "bliver behandlet af andre, som man behandler dem igennem livet". Det giver en logisk mening, og det må jo også være et helvede at blive behandlet som en pose lort hele livet, right? [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
-Mathias

Jeg var engang overbevist om at når man dør, så er det bare slut, der bliver slukket for kontakten, og så er der ikke mere. Det blev der lavet stille og roligt om på, efterhånden som jeg tænkte over mine oplevelser på LSD.

Jeg har haft mindst ét trip(muligvis flere, jeg kan ikke lige huske dem alle fra hinanden) hvor jeg kom frem til den forståelse at bevidsthed/liv/hvad-du-nu-vælger-at-kalde-det er den grundlæggende egenskab ved verden. ALT er skabt med denne grundlæggende egenskab. Derudover er der en grundlæggende enhed i universet, opdelinger er kun en praktisk konstruktion, som gør hverdagen lettere for os mennesker som ikke kan finde ud af hvordan vi skal håndtere enheden.
Det affødte den konklusion at livet er evigt, og døden kun er en forandring af livets vilkår. Hvad der helt præcist sker, ved jeg ikke, men jeg tænker sådan om det at for de levende ser det ud til at livet forsvinder fra kroppen, men for den der dør er det kroppen som forsvinder fra livet... En ganske vanskelig situation at prøve at forestille sig!
Herudover forestiller jeg mig, at individet som sådan ikke lever videre, men at individets påvirkning af verden gennem sine handlinger rent faktisk påvirker verden på alle planer, ikke kun de rent fysiske. Hvis man tænker tanken til ende, har man en forklaring på de oplevelser som mange mennesker verden over beskriver som reinkarnationsoplevelser, og man kan også teoretisere over årsagerne til de psykoterapeutiske virkninger af disse.

Ovenstående giver betydeligt mere mening for mig end den tanke at der bare bliver sort, og så er man væk. Så vidt jeg kan se er sidstnævnte situation simpelthen en umulighed, en idé opstået i et sind som ikke har erkendt eksistensens natur.

C_I (Udødelig [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img])

jeg bekymrer mig egentlig ikke så meget om hvad der sker når jeg dør, jeg ved jeg lever og jeg ved med 100 % sikkerhed at jeg vil dø. Jeg kan dø mens jeg skriver denne tekst, jeg kan dø så snart jeg om lidt er på vej ud af min dør for at gå en tur og nyde naturen, ja jeg kan faktisk dø nårsomhelst [img]images/smiles/icon_eek.gif[/img] jeg ved bare ikke hvornår, hvordan eller af hvad, og det er sku egentlig også ligemeget - jeg ved bare at det vil ske.
Defor er det vigtigeste for mig ikke at undgå døden, men at være sikker på det ved at bekræfte det igennem det "faktum" at jeg lever. At jeg måske kan side om 50 år og som gammel mand kan sige til mig selv " hold da kæft hvor har jeg lavet meget lort, men jeg har sku levet og jeg fortryder det ikke" er det vigtigeste for mig.
du kan ikke rigtig dø hvis du ikke rigtig har levet [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Men selv om jeg ikke fokuserer så meget på døden har jeg da også nogle forhåbninger til den, personligt håber jeg på at døden vil være en total uslukkelse, afsluttelsen af enhver form for eksistens, tankevirksomhed, opfattelse af alt i universet, kort sagt at når jeg er død så er jeg død og så er det det.
Finder tanken om en evig tid i himmelen eller helvede for at være lige skræmmende, hvad der sker med mig de steder er underordnet...det er at jeg skal tilbringe min tid der til evig tid der er noget lort [img]images/smiles/icon_sad.gif[/img]

Bøh out

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Bøh:

du kan ikke rigtig dø hvis du ikke rigtig har levet [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

<HR></BLOCKQUOTE>

Vise ord! [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

C_I

ja gid det var mig der havde fundet på dem :-) det er det jo desværre ikke...
men det er jo logisk, hvis døden er det modsatte af livet, så er man jo nød til at have levet for at kunne dø.
Og ikke bare ment rent fysisk eksisteret, men at have brugt sit liv og sig selv til noget andet end bare at side på sin flade og intet gøre, intet tænke, intet føle.

jeg har tænkt på at, måske er man død, men at man tror man lever?
vi tror at vi lever, og at vi en dag skal dø.
min stærkeste følelse af at jeg lever fik jeg igennem et tanke eksperiment, jeg forestillede mig at jeg ikke eksisterede og pludselig følte jeg mig lys vågen, der følte jeg at jeg virkelig var tilstede.
jeg tror at når man begynder at ta livet som en selvfølge glemmer man faktisk helt at føle livets nærvær.

Jeg tror heller ikke, at man ophører med at eksistere, når man dør. Det er alt for mange eksempler på nær-død oplevelser, hvor folk oplever at blive løsrevet fra kroppen og se ned på sit livløse legeme.
Der er efter min mening også alt for lidt forskning på det område, og det er bl.a. fordi psykedeliske stoffer har det dårlige rygte som det har + den måde det impiriske forskningssystem er bygget op. Der er ikke plads til "overnaturlige", eller åndelige som jeg ville vælge at kalde det, aspekter i den moderne vestlige verden, som det ser ud i dag [img]images/smiles/icon_sad.gif[/img]. Og derfor ved alle, som rives med i den vestlige verdens tankegang, ikke hvad de skal stille op med en ting så fjern som døden.

Nå, det var lige mit lille synspunkt på sagen [img]images/smiles/icon_rolleyes.gif[/img]

Dica Pirt/ Acid Trip >
tjae tror nu ikke vi skal stole alt for meget på folks oplevelser af at dø, som det før er blevet nævnt i en post så kan der jo meget vel være en stor forskel på at dø...og være død

just my point of view [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Prøv at læse noget af det her:
http://www.near-death.com

jeg tror at forsvarlig brug med psykedeliske stoffer kan gi os svar på mange af de spørgsmål vi render rundt og stiller os til dagligt, helt sikkert også omkring livet og døden. [img]images/smiles/icon_cool.gif[/img]

BøH > Du har regnet mit nick ud.. Thumbs up [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Heh, det havde jeg altså også opdaget, jeg synes bare det ville være dumt at lave en besked for at fortælle om det.. Men nu har jeg gjort det, så jeg stopper bare med at snakke om ingenting [img]images/smiles/icon_rolleyes.gif[/img]

Creatif > Hehe okay [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] Det beviser bare at drugs gør en smartere [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]. Der er sq ikke ret mange generelt der fatter det, før jeg fortæller dem det.

Hvis bevidstheden er skabt af hjernen, så må den også forsvinde når hjernen forsvinder. Men hvis bevidstheden bli'r opfanget af hjernen, ligesom en radio opfanger et signal, så er det ikke til at vide hvad der sker når man dør.

Jeg tror selv på at bevidstheden er skabt af hjernen og derfor forsvinder når hjernen ikke længere 'virker'.
Netop psykedeliske stoffer's ændring af ens bevidsthed tyder, for mig at se, på at bevidstheden kommer indefra og ikke udefra. Altså at den er skabt at hjernen og derfor må forsvinde, når den bli'r skadet eller 'slukker' helt.
Liv efter døden kan jeg derfor ikke se hvordan kan lade sig gøre.

Måske er det en blanding, sådan at bevidstheden opstår i hjernen, men kun fordi 'rå-signalet' kommer 'udefra'. Men selv hvis dét er tilfældet, så er det at en ændring af hjernens funktioner også ændrer ens bevidsthed, bevis nok for mig på at bevidstheden er helt afhængig af hvordan hjernen virker. Og dermed må en så radikal ændring af hjernen, som døden jo er, også betyde en så radikal ændring af ens bevidsthed, at man ikke kan tale om liv efter døden.

Jeg ville da ikke ha' noget imod at man efter døden, vågnede op som om livet bare havde været en drøm, men jeg tror ikke det er sådan tingene er. Døden er det sted hvor alt ophører for det enkelte individ. Jeg tror ikke man ta'r noget med sig til 'efter-livet'. Alt man har lært osv, går tabt.
Det er både godt og skidt at tavlen bli'r hvisket ren. Godt hvis den er fuld af dårlige negative ting, men skidt hvis den er fuld af dejlige positive ting. Døden er neutral og ta'r ikke hensyn til om du har været et godt eller skidt menneske. Alle får samme behandling og bli'r udslettet på samme måde.

Grunden til at folk kan opleve nærdødsoplevelser, er formentlig fordi de fysiske processer i hjernen (og kroppen) ikke stopper præcis når døden indtræffer. De biologiske processer kan sikkert vare ved i flere timer efter døden. Kroppen eksisterer jo stadig. Det eneste der sker, er bare at den bli'r frataget ilt-atomer. Så måske kan hjernen virke på en anderledes facon i tiden inden den rådner helt...who knows? Only the dead people knows. Derfor vil jeg personligt ikke brændes når jeg engang dør, for tænk hvis man går glip af en vidunderlig døds-process som varer i flere timer efter at hjertet har stoppet sin aktivitet? (den kan selvfølgelig også risikere at være skrækkelig som det værste mareridt, eller slet ikke være der) Eller at man stadig kan opfatte smerte på en underlig måde, selvom man klinisk set er 'død'.
Jeg håber faktisk (måske lidt morbidt, men sådan er det) at jeg vil være 'heldig' nok til at ligge død i mindst 24 timer inden jeg bli'r fundet, når jeg en dag dør. Min værste skræk er faktisk at dø på et hospital og risikere at de fjerner organer til transplantation før man har været død i mindst 1 døgn (det er iøvrigt grunden til at jeg er imod organ-transplantation af mine organer og har sagt nej)

I virkeligheden oplever man sikkert ikke en skid når det kommer til stykket. En tur i dyb narkose er jo helt 'tom', så hvis døden minder om det på nogen måde, så er den for kedelig. Jeg håber da i det mindste på at den er en ordentlig slutning på det hele. Et ordentligt fyrværkeri, når man nu skal tvinges igennem den. Men på den anden side, ville det jo også være ondt hvis det bedste trip kom til sidst, når man var ved at dø og ikke ville vågne op mere. Jeg mener; hvad sku' man så bruge en så fantastisk oplevelse til?

Så jeg har meget blandede følelser omkring døden.
Et hjerteslag tror jeg er ret Ulækkert. At sove stille ind (er der virkelig nogen der gør det? Eller er de mon bevidste om at de skal dø, men bare ikke istand til at bevæge sig?) lyder som det bedste umiddelbart.
Et flystyrt er nok også en ok måde at gå på, for så smadrer man hjernen så hurtigt at den Umuligt kan nå at opfatte nogen smerte.

Nå...vi finder jo alle ud af det en dag...lige pludselig.

Noget helt andet er, at jeg tror det må være bedre at dø ung, end at blive gammel og mærke knoglerne begynde at svigte og svi, organerne gi' op, tænderne rådne, synet tone over i grå-hvid tåge, hørelsen blive til tinitus med konstant ringen...alt det er nok værre end at dø, når alt kommer til alt.

Jeg synes døden er en ond opfindelse, og jeg ville med glæde tæske ham der har fundet på den. Også hvis man ser den fra de efterladtes synspunkt; de står tilbage med følelsemæssig smerte. Hvor fedt er det? Nej, døden er squ for klam (selvom ideen med at få hvisket tavlen helt ren er logisk fornuftig nok, og sikkert også grunden til at genetisk nedarvet hukommelse ikke er en egenskab der ses i biologien. Nå, det er et andet emne [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] )

jeg tror din krop afgiver "det astrale legeme"
når døden indtræffer, det er videnskabelig bevist at kroppen mister lidt vægt lige på døds tidspunket. hvorefter man svæver rundt i den astrale verden i et stykke tid og derefter, hmm det er rimelig svært at forklare poster lige et link........

http://www.astralpulse.com/ , der kan i vel finde ud af hvad jeg taler om øhh, download treatise on projection, der er jeg læste det, det lyder rimelig sandsyneligt, men det kan også være som der var en der nævnte at man bare ophører med at eksistere, det er det mest logiske

Okay så lad os gå direkte til sagen, jeg ved godt at man egentligt ikke kan forklare dette emne fuldkomment uden også at forklarerer alt andet, hvilket også er gældende for alt andet, for når det kommer til stykket så er alt andet ingenting uden alt det andet f.eks. det store indeholder allerede sin skaber eller det bygningsmæssige fundament om man vil, inde i sig selv, se nu bare på det berømte spørgsmål, hvem kom først, hønen eller ægget? svaret er faktisk forbløffende, især for den umidelbart, læg mærke til umidelbart - logisk tænkende person, men de kom faktisk samtidigt, grunden til dette er netop at de ingenting ville være uden hinanden, men for virkelig at kunne forstå det grundlæggende så er vi nød til at gå ned til det helt fundamentale og hvorfor ikke tage udgangspunkt i det formidlingsmedie som jeg netop, sidder og forsøger at gøre mig forstålig i, den er faktisk opbygget af to grundlæggende principper, nemlig de elementer som danner det binære system, 0 og 1, tænd og sluk, liv og død, op og ned, ying og yang, vågen og søvn, lys og mørke, ind og udvendig etc.
Men lad os forestille os den fysiske verden, hvor netop de fornævnte principper er aktive som dualiteter, det 3 dimensionelle princip er sammensat af to punkter som tilsammen danner længde, hver punkt repræsenterer for det andet punkt en dualitet, til denne første dualitets par er der den næste som mellem de to punkter danner, højde, den tredje dimension er netop en sammensmeltning af de to fornævnte og danner derfra det vi kalder rum, vi kunne også kalde den første dimension i sig selv et uendlig tomrum som ikke har nogen fastlagt udstrækning. Det næste kan vi kalde et perfekt punkt som ikke har noget fastlagt sted, til sammen går det over i den 3 dimensionelle tilstand hvor det i samme process medfører en slags krystaliserings process hvor de forskellige elementer bliver diferentieret og aktualiseret. Igennem os som diferentierede individer sker der en stadig udviklende individualisering af den kosmiske bevidsthed som netop ikraft af os, opnår en stadig løbende udvikling, at vi så i dette stadie også ligger under for fejltagelser og ufuldkommenhed gør at døden er en nødvendig udligning af den ubalance som nødvendiggør en process hvor man for det første, udskiller de elementer som har vist sig degenerative (lidt lig med biprodukter i en fabriks produktion). Dernæst som en videre forarbejdning af den bevidsthed som vi har filtreret igennem hvores egen individualisering og derfra bestemmende for hvores videre udgangspunkt for at gentage processen, indtil den opnåede modenhedsgrad tillader at vi kan blomstre og gennemgå en ny fase som ligger på et endnu højere trin end hvad denne post kan bidrage med for idag, håber der er noget i kan bruge.

Men for lige at skære det lidt ud i pap, ingenting levende opstår af noget dødt, det døde har derimod været levende engang og fungere katalysator for endnu mere liv.

Eller som Goethe så smukt skriver: Naturen skabte døden for at have liv i overflod

[ 05 Marts 2003: Besked ændret af: Anima ]

vis jeg ikke skulle dø ville jeg for alvor væer på røven jeg kan kun leve i kraft af jeg ved at jeg skal dø og det må da være det mest ovede svediste super trip et meneske kan nå og man kun prøvde det engeang (der er ikke fortryelsearet) jeg elsker livet men mit rette element er er ikken i kroppen [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]