Hehe, den her tråd bringer minder frem [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img].
Jeg husker stadig da min første "rigtige" kæreste droppede mig. Og det var ikke bare "Jeg synes måske at vi skal holde en pause, bla bla bla".. Nej, det var ligepå og hårdt, jeg var på ferie i Italien, og så ringede hun bare og sagde at hun havde altså fundet en anden, en 2.g`er, men håbede at vi kunne være venner. Ja, fuck dig(!).
Jeg holdt mig langt væk fra alt der ikke hed smøger, i en måned, og jeg var simpelthen ikke kommet videre end fra den dag hvor hun droppede mig. Så røg jeg mig bankelam, og drak mig pissestiv hver dag i en uge, og jeg kom bare ikke videre. Så fandt jeg en anden, og hey; det hjalp måske en lille smule, men ikke rigtigt. En dag var jeg lige ved at tage svampe for at se om dèt kunne hjælpe, men jeg lod "Heldigvis" være, for jeg tror det havde været en psykisk bombe af hvis karakter jeg slet ikke vil tænke på.
Jeg synes man skal passe meget på med at blande sorger og stoffer. Tiden læger alle sår; og selvom det måske er den langsommeste og mest ubehagelige måde at komme over kærestesorger tror jeg, trods alt, også på at det er den sundeste.
Selvfølgelig kan det være at der er nogen der har gavn af af gå i stof-terapi, bare husk, som Anima sagde om Heroin afhængighed:
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote
Citat:
det farlige er at det langsomt kommer snigende og har man mange problemer så finder man hurtigt ud af at det er den ultimative løsning på alle problemer, i dårligt humør? så er det ingen kunst at være ligeglad med problemerne hvis man har noget dope
.
Lad ikke stoffer være en dårlig undskyldning for at slippe fra problemer. Kærestesorger er en naturlig ting, og jeg synes ærlig talt ikke at det er noget man skal prøve at pille ved. [img]images/smiles/icon_sad.gif[/img]
Venlig hilsen
-Mathias