Den er efterhånden ret omfattende, og jeg har egentligt aldrig skrevet noget ned. Den "låner" også elementer fra andres virkelighedsbeskrivelser (F.eks. Stanislav Grof, Martinus, Jung og meget andet). Men på den måde at jeg skal have haft personlige erfaringer, før jeg inkluderer det i modellen.
Jeg kan lige prøve at skitsere lidt, for jeg har ikke tid til det helt store lige nu. Og det virker faktisk temmeligt uoverskueligt at sætte modellen op på skrift.
På en måde eksisterer der kun et "væsen" indeholdene alt, men kun som ikke virkeligtgjorte muligheder. For dette væsen eksisterer tid også kun som en mulighed.
Dette væsen har så (måske på grund af metafysisk kedsomhed?) spaltet sig op i en uendelighed af delvæsener med selvstændige bevidsthed, som frit kan interagere.
Væsnerne har to grundlæggene behov. Det ene er at adskille sig fuldstændigt fra "guddommen" og fuldstændigt lade sig opsluge i konkurrencepræget interaktion med de andre væsner.
Når dette behov er ved at være mættet (væsnet har opnået DANKDAWG-bevidsthed), opstår behovet for at vende tilbage til den absolutte harmoni (d.v.s. opløsningen i guddommen igen).
(Har selv dyrket elitesport, og arbejdet som edbkonsulent af "jakkesættypen", men føler at mit behov for denne livsstil er mættet)
Det der forårsager skiftet er at de enkelte væsner opdager at det det gør mod andre, påfører væsnet sig selv. Hvis det ses over et enkelt liv er det ikke så tydeligt, men hvis det ses over flere liv bliver det klart. Det er det der kaldes karma. Har selv haft oplevelser af at karmaforløb blev "afspillet" for min bevidsthed (under mescalintrip). Det virkede meget overbevisende, selvom det jo på ingen måde er noget bevis.
Når der opstår kedsomhed i det (opløste) væsen kastes det ud i selvstændig eksistens igen. Men nu i en ny og mere kompleks verden, og som et mere komplekst væsen, hvor det skal finde sig til rette, måske udstyret med helt nye sanser. Opgaven går bl.a. ud på at opbygge intelligens på baggrund af erfaring, og at kæmpe for "lebensraum".
Denne hypotese hænger i øvrigt godt sammen med hypotesen om BIG BANG og at universet kun vil udvidde sig til et vist punkt, for så at trække sig sammen igen og forsvinde. (Er det i øvrigt stadig den "officielle" hypotese?) Universet kan så efter eget valg opfattes som guddommen eller som ét univers-væsen blandt mange.
Et væsen består af et "Selv", som eksistere uden for tid. Her opsamles oplevelser/erfaringer på tværs af inkarnationer. Og af et "jeg", som opsamler oplysninger/erfaringer inden for et enkelt liv.
Hvert liv skal tjene selvets interesse. Der skal opsamles ny viden, og denne viden skal prøves af i praksis. Hvis det aktuelle liv opfylder selvets interesse, opstår følelsen af "mening med livet". Hvis tiden spildes med at gentage tidligere livs erfaringer, (d.v.s. stilstand) opstår følelsen af "meningsløshed".
"Lykke" derimod tror jeg opstår når man opfylder jegets aktuelle behov enten efter kamp og sejr, eller efter "sammensmeltning" med andre væsner eller guddom.
Opdelingen mellem væsner er på en måde vilkårlig da "vi alle er én". Det kan udnyttes både til alvor og leg . Har haft følelser af at være et rovdyr, og kunne tænke og sanse som dem (konkret oplevede jeg deres smagssans). Det var ekstremt fremmedartet, og meget overbevisende. Igen ikke noget bevis, men det virkede virkeligt ikke som noget, der var produceret i min egen bevidsthed.
Det kan også udnyttes til at tilegne sig nyttig viden, som man ellers ikke ville kunne komme i besiddelse af.
En sublim oplevelse er at blive opløst i Gudens bevidsthed. Det er ikke uden grund at det er det alle de forskellige mystikertraditioner stræber efter. Det er ubeskriveligt.
(Jeg kender i øvrigt flere der har lignene oplevelser spontant, altså uden at have indtaget stoffer)
En anden nyttig ting er at kunne tage kontakt til Selvet. Så kan man opleve at få svar på hvad man skal gøre for at komme ud af en periode med meningsløshed. Og få del i de indsigter der ligger på dette niveau. Det giver "power" til jeget.
Man kan også få "hjælp" af væsner der er mere komplekse end en selv.
Jeg synes det bliver lidt "firkantet" af at blive skrevet ned. Men OK nu har jeg prøvet at give et lille indblik. Jeg ved ikke hvor revolutionerende det er. Men jeg føler selv at det er operationelt. (D.v.s. at jeg kan handle på baggrund af modellen).
Zannioy, jeg kan i øvrigt godt lide din fuldstændigt anarkistiske stil. Og jeg er enig med ham der sagde at der er guldkorn i blandt dine indlæg. [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]
Trips/oplevelser/viden, der styrker eller svækker modellen modtages gerne.
[ 01 November 2002: Besked ændret af: Felix ]
|