Jeg har det på samme måde - Orakler har eksisteret i alle tider, men det det er blevet mere almindeligt at glemme.
Det sted vi lever i er en livs-lomme som kan understøtte tid og rum - det og det der ligger hinsides er lissom to sider af samme mønt dvs. Gud.
Jeg har brugt 22 år på at nå til den konklusion jeg er nået til, er født med et nysgerigt og søgende sind.
Det eneste det handler om at finde ud af, er ens egen placering i universet.
Man behøver heller ikke rum-fartøjer til at opdage om der findes liv andre steder det eneste man behøver er en selv, alt andet det er en misforståelse - fordi man glemte noget i farten, det er der nogen som mener også er til "hvores" eget bedste.
Kvinder og mænd er lissom sjæl og ånd, Ild og jord - efter samme princip som selve universet.
Ja mennesket har besluttet at udslette sig selv i et "helligt og kollektivt selv-ofrelses ritual)
Men når man prøver at finde en mening med universet så kan man bruge, alle de metafoer man vil. Man kan ikke beskrive verden i andet end begrebsmæssige modeller, så de behøver ikke at passe sammen for at kunne komplentere hinanden, den anden fortsætter hvor den anden gav op osv.
Egentligt er der sandhed i alt - man skal bare kunne placere det rigtigt i det store kosmiske puslespil.
Det er frygten for det ukendte der altid har fascineret mennesket til at søge efter det onde. Men ondskab er blot godhed på et forkert sted, dvs. for at det i sidste ende skal kunne gå op må man lære - hvor tingene har deres plads, derfor vil jeg også mene at videnskaben og samfundet nutildags ikke er sig selv værdige, da de ikke kender deres plads godt nok og heller ikke kunne sætte standart for rigtigt og forkert, godt og ondt osv. Men mennesket vil gerne mestre og indordne ting under sig, istedet finder de deres egen undergang - det onde.
Hvis du kunne se hele universet med et 360 graders synsfelt ville du kunne se dig selv fra alle vinkler, dvs. du ville kunne se med universets øjne, dvs. du er ikke længere begrænset til din krop hvilket vil være tilstrækkeligt til at se igennem den mur som kun er din egen nakke, som du endnu ikke kan se.
Mennesket leder efter svar på sin egen eksistens udfra den forestilling at det skulle stamme fra noget der ikke tilhørte stammen fra træet. Men Gud har skabt mennesket i sit billede, og æbler falder ikke så langt fra stammen, men det har man glemt.
Det tæppe du snakker om, er beskyttelse, vuggestue etc. - for dem som ikke er værdige til de andre stadier, for de andre - en skole og en legeplads.
En dag vil selv døden dø, det vil den den dag tiden stopper - begge dele er en illusion skabt til at kunne eksistere i denne midlertidige livs-lomme.
Sandheden er i dig selv - rigtigt nok, fordi du selv er sandheden i verden, en del af et puslespil som DU kan samle hvis du er dygtig nok, hvis ikke er du blot en skak-brik for den person der er vis nok til at kunne samle det.
For at finde sit indre - skal man være tro mod sig selv.
Mennesket lære først af historien, når det går grueligt galt og det gør det så længe at alt for mange mener at mennesket ikke skal gøres oplyste. Det store spørgsmål lyder; er vi værdige nok? og/eller vil vi gå hvores egen undergang i møde. Verden er styret af frygt! frygt for det ukendte.
Mennesket har travlt med at undgå at finde ud af hva det i virkeligheden er, men det indhenter i sidste ende sig selv.
Mennesket styres ud fra frygt, så hvorfor skulle de ikke også prøve at styre hinanden med frygt? så længe mennesket ikke lære sig selv at kende, vil det ikke ændre sig.
Menneske kend dig selv
/ Martin
P.L.U.R.
[ 27 2002: Besked ændret af: Anima Insania ]
|