|
WOOOOOOOW okay...... er lige kommet ud af det vildeste trip jeg aldrig har kunnet forestille mig. ½g hawaii. Selvom det jo ikke er så meget, så var trippet vildere end nogen hallu-trips jeg har prøvet.
Jeg skriver en trip rapport om det, og den bliver lang, men jeg kan lige skrive lidt kort om det her, for det omhandler livet i meget høj grad.
Jeg havde en minidisc på mig der kunne optage, og en tom minidisc og en god mrikrofon der kunne fange lyde et godt stykke væk, for at få det hele med. Vi var 2 der spiste ½g Hawaii hver. Vi planlagde at gå rundt i en park og optage hele trippet på minidisc, og det gjorde vi også. Vi prøvede at få et sjovt trip ved at finde åbne døre på en skole,men det lykkedes ikke. Til gengæld blev det hele MEGET galere af at vide at man optager alt hvad man laver. Vi begyndte at tænke over, at vi om bare nogle timer ville kunne høre vores trip igen i normal tilstand. Det var næsten ufatteligt at tænke på, for vi var faldet ind i vores egne tanker, og alt andet end os var fuldkommen ligemeget. Alle andre folk der ikke trippede var i deres blinde verden hvor de kun var i stand til at føle en brøkdel af hvad verden i virkeligheden er. Vi tænkte over, at næste gang vi hørte hvad vi optog, ville vi høre det i den normale verden, altså på en måde i vores normale dimensioner, men at disc'en var optaget i en anden dimension. Og tro mig eller lad være, den er fra en anden dimension. Bare det at den blev optaget mens vi var i andre dimensioner gjorde at den også blev en del af de andre dimensioner. Det var meningen med disc'en der fik den til at skifte verden. 'MENINGEN'!
Det er måske helt sort for jer, men det er fordi i læser det i den normale virkelighed, og ikke i den den blev optaget i. Vi oplevede at tiden snoede sig ind og ud af sig selv og var det samme fra start til slut. Fortiden og fremtiden var det modsatte og det samme samtidig.
Da vi til sidst kom ned i vores øvelokale ville vi høre hvad vi havde optaget. (vi havde optaget i mono så der var dobbelt så meget plads på disc'en og så vi kunne lytte til 1 øretelefon hver (i stereo er det kun den ene side der virker fordi det var en mono mikrofon)). Så vi lagde os ned og slukkede lyset og begyndte at lytte til de 2½ times trip vi havde gennemgået. Det var som at opleve det hele en gang til. Vi trippede i en anden virkelighed med at lytte til vores trip for at trippe ind i den samme virkelighed på et tidsligere tidspunt, men aligevel var det stadig det tidspunkt hvor vi lå og hørte trippet. Det var virkelig som om vi var 2 steder på en gang, og at vi kendte til fremtiden dengang vi optog disc'en. Det var som om vi hørte os selv fortælle om hvordan der var at ligge og høre vores trip.
I et øjeblik følte jeg at jeg kunne se tiden. Det var en uforudsigelig film hvor tiden var firkanter, cirkler, kugler, prikker, streger, huller, tunneller der gik ind og ud af hinanden på alle måder på en gang.
Nu har vi bege følelsen af at spise den røde(?) pille, ligesom i The Matrix. Vi har følelsen af at være ude i den virkelige verden. Jeg forstår slet ikke det hele, for der er SÅ meget nyt jeg ikke aner hvad jeg skal gøre af.
På en måde ville jeg ønke jeg aldrig havde spist de svampe og trippet på den måde vi gjorde. Det er en ensom følelse af, at min ven og mig er alene herude, og at alle andre og alt andet er ligegydligt. Noget der bare er der. Det er nok mest af alt tanken om, at jeg ikke kan føle mig forbundet med andre mennesker, fordi de lever i deres hjernefængsel, der skræmmer mig. Jeg er ude, og vil have andre med. Men om vi så bliver forbundet herude ved jeg heller ikke. Det hele er så langt ude.
Vi har det virkeligt sådan, at vi kan give andre chancen for at opleve virkeligheden, men de kan ikke komme tilbage. Det sætter sig fast i hjernen, at virkeligheden er meget større end man før har kunnet forestille sig. Det er ikke tankerne der gør at jeg har det sådan. Det er følelserne. Det er mine følelser der har taget over og kontrollerer alting.
Jeg ved selvfølgelig ikke om det vil virke hos andre, men hvis i er sikre på at i vil opleve virkeligheden, så gør som vi gjorde. Optag jeres trip, og trip over at i optager jeres trip. Det giver tanker i slet ikke havde foretillet jer.
Men man kan ikke vende tilbage.
Meningen med livet er meningsløs. Jeg tror der er en mening, men den er ligegyldig, for det er altings mening der er virkeligheden. Meningen er virkeligheden. Meningen er meningen med alt. Det kan ikke forklares så det er til at forstå for andre end dem der er ude. Jeg tager ikke pis på jer......
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
