Psychedelia.dk

Supernaut - ok der - du lyder meget sikker i din sag - lige en lille ting - du snakker om en anden verden - det vil altså sige at du ved hvordan man kommer ind i en anden virkelighed aight... Altså mener du at du kender vejen ind til en anden virkelighed som du kan tage os andre med ind i - altså give os de samme effekter som det givne drug giver dig... LIKE hold da kæft mand - det er fantasi det hele...........

Synd det er sådan - kunne være fedt på den anden måde - men det er bare ikke sådan - der er nok andre verdener med andre fysiske regler - men de ligger et sted ude i rummet og dem får vi først at se hvis 1: Der kommer nogle Aliens og henter os 2: Vi bygger en rumkajak der kan sejle derud...

Vi finder dem helt sikkert ikke ved at tage drugs - men sådan er det jo bare...

Til Elven Raver>

Jeg mener hvad jeg siger. Det er ikke fantasi, og jeg har snakket med flere andre der har oplevet samme evne til at dreamwalke, og fået samme indsigt som mig.
Hvorfor er du så overbevist om, at andre skal komme og vise os en anden verden, før vi kan opleve en anden verden? Så vidt jeg ved, bruger mennesket omkring 15% af deres hjerne, og det er til alm. ting som at male, se, spille fodbold, snakke osv.osv. Hvad med de sidste 85% af hjernen? De kan nemt indeholde sanser som er så langt ude for dem der ikke tror de er der, at man nægter at de kan være der.

Hvis jeg sagde til dig, at jeg har en evne til at heale andre ved at overføre energi til en anden person, så ville du ikke tro mig, fordi det er så langt ude for dig, at det ikke kan passe. Prøv at overvej, at der er sanser/evner du ikke tror kan eksistere, fordi du ikke forstår dem, og ved hvad de gør. Du begrænser din verden ved at tro du ved, at det overnaturlige ikke kan eksistere.

Prøv at søg på en søgemaskine efter "Hulebilledet" af Platon, og læs det. Det er ikke langt, men interessant, og omhandler hvordan folk opfatter ting og sager, og at nogen vil se virkeligheden når de har udviklet sin hjerne nok.

Jeg ville ønske jeg kunne forklare dig hvordan jeg ser på virkeligheden, men det kan jeg ikke, for ord er en begrebsverden der ikke indebærer det nødvendige fra min begrebsverden. Hvordan skal jeg forklare noget andre ikke forstår? Det er umuligt...
ok det er indviklet, men det er mere indviklet end du kan forestille dig......på en mærkelig måde. Men tro ik at jeg ser ned på dem der ikke har opdaget virkeligheden...jeg opdagde den først for ½ år sidenm og ved hvordan det er ikke at have opdaget den. Man tror man ved hvordan ting er, men nej, det gør man slet ikke. Hm..jeg føler ikke jeg får noget ud af at forklare. Læs hulebilledet...

Hvordan kan du sige, at det bare er fantasi, når jeg VED hvad jeg har oplevet, og VED at jeg fik en ven delvist med derind? Hvordan skulle jeg påvirke en anden med min fantasi, så han oplever noget han aldrig troede var muligt? Det er jo en evne så...
Jeg kan snakke med min ven om virkeligheden, fordi han selv lever i den. Vi kan sidde og vide præcis hvad hinanden taler om, selvom det for andre lyder fuldkommen gak i låget.

Jeg lyver ikke, Elven...gør dig selv den tjeneste at lade være med at udelukke alt det du ikke tror på.

Det er præcis indlæg som disse jeg havde i tankerne. Det er fedt at se at alle ikke bare tager drugz for sjov men til at se hvilke muligheder der gemmer sig i os alle. Forrewsten hvad er DREAM WALKING, det lyder fedt. Jeg har selv prøvet lidt ud af kroppen oplevelser men det er lidt svært.

Dreamwalking er en slags lille rejse ind i sine tanker. Nu har jeg jo kun prøvet det 1½ gang, så jeg ved ikke så meget igen, men som jeg oplevede det, var det på en måde lidt som at drømme i vågen tilstand, men uden at se billeder. Man skal dybere før man oplever at kunne se en anden verden, og der har jeg ikke været endnu.

Jeg havde det som om min hjerne var konstant optaget af noget jeg ikke vidste hvad var. Som om den tænkte og tænkte på andre ting, end hvad jeg befalede den til. Ikke at jeg vidste hvad den tænkte på, men bare det at den tænkte på noget helt andet. Det kan være det føltes sådan, fordi jeg jo nok brugte en del af min hjere, jeg aldrig har brugt før, og derfor føles det som om den er optaget af noget uidentificeret.

Men de tanker jeg KUNNE identificere gik på at tænke over, at alt hvad jeg så med mine øjne, bare er noget jeg ser. Ikke at det ikke findes, men at det er ligegyldigt. Jeg kunne se med mine øjne, at den fysiske verden kun er et sted vi er fordi vi skal holde vores krop levende, så vi kan bruge den til at lære så meget som muligt inden vi dør.
Det er jo klart, at det er svært at læse en bog, hvis man ikke har en hånd til at bladre i bogens sider med. Ligesom vi ikke ville kunne læse en bog og lære af den uden vores krop, er der så mange andre ting vi heller ikke ville være i stand til at lære af, uden kroppen. Så jeg ser denne fysiske verden som et lærested for sjælen, men jeg er ikke helt sikker. Og når vi så dør, må vi bare håbe på at sjælen er så udlært at den kan forstå livet efter døden. Altså være bevidst efter kroppen er forsvundet.

Jeg ved ikke hvordan du kan komme til at opleve dreamwalking, men jeg kan jo fortælle hvordan jeg kunne. Jeg havde jo spist de svampe, og det hele var lidt underligt, men det var ikke et vildt trip. Jeg var stadig klar over at jeg bare trippede på svampe. Så satte jeg mig ned med en anden ven på svampe, og hørte The Beach soundtracket (meget beroligende og..hmmm...dejlig følelse af frihed), og så begyndte jeg at fortælle om mine tanker, og om virkeligheden. Så kom vi på et tidspunkt ind på, at vi måske bare lever i vores hjerner, men at fysikken er nødvændig for at vores krop kan være tilstede. Jeg snakkede om, at selvom en anden der sad lige ved siden af mig, også dreamwalkede, ville vi på ingen måde være knyttet til hinanden gennem andet end den fysiske verden. Det er altså en rejse inde i sit eget hovede. Man oplever samme følelse af at være centrum af universet. Det er en STOR følelse!
Vi snakkede om, at vi kunne holde kontakt gennem det fysiske, mens det psykiske var en helt anden verden hvor vi ikke ville kunne møde hinanden. (det tror jeg man kan, men ikke i det stadie af dreamwalking som jeg var i).

Hmm...altså....jeg kom derind bare ved at tænke og tænke over hvad det fysiske og psykiske betød for os, og vores sjæl. Jeg blev på en måde så opslugt af mine tanker om mine tanker, at jeg forsvandt ind i dem, selvom jeg stadig var tilstede i det fysiske.

Jeg kan kun anbefale dig at måske spise lidt svampe for at gøre dine tanker lidt mindre bundne til det fysiske, og så ellers snakke med en god ven der også interesserer sig for filosofi og okkultisme, om hvordan det fysiske og psykiske hænger sammen, eller ikke hænger sammen. Hvis du er en af dem, der ved at du lever i en anden virkelighed end de fleste andre, så er der nok en god chance for, at du pludselig kan mærke en følelse i kroppen af at forsvinde ind i dig selv. Det kan måske tage nogle timers snak...eller måske bare 10 min, nu når jeg har guidet dig lidt på vej.

Jeg anede intet om det da det skete for mig, og jeg blev så utrolig bange! Tanken om at jeg skulle leve resten af mit liv inde i mine tanker, skræmte mig helt utroligt. Men så faldt jeg jo i søvn efter lang tid, og vågnede op i den gamle verden hvor jeg igen kunne sætte pris på mine venner osv. Det var sådan en lettelse...

Jeg fik at vide, at jeg heldigvis var en af dem, der levede i en anden virkelighed, mens jeg dreamwalkede. Havde jeg ikke været det, var jeg nok fanget derinde for altid, og det havde gjort mig sindssyg. Så man skal nok passe på, hvis man ikke er sikker på, at man forstår andre virkeligheder end normalt.

Ikke sådan at man kan se ind i andre verdener, men bare at man har følelsen af at være oplyst, hvor andre går inde i deres skald af fordomme og konklusioner draget af deres viden om videnskabens beviser for, at man f.x. ikke kan svæve, eller møde en ånd. Man kan på en måde sige, at hvis man er en sand troende, så kender man til en anden virkelighed.

Men sæt dig ned og snak med en ven om det. Jeg kan selv blive ved og ved, fordi det interesserer mig så meget, så det er ikke noget man skal kæmpe sig igennem for at opnå. Det kommer af sig selv efter lidt tids interessant filosofering om den fysiske og psykiske verden. Snak om det jeg har skrevet. Snak om dreamwalking, så tror jeg du kommer til at opleve det af dig selv.

mvh ThokN

Til Framez>

jeg prøvede at sende en privat besked til dig om et community du måske ville finde interessant. nu ved jeg bare ikke hvordan de private messages virker, men ja...nu har jeg sendt en besked.

mvh ThokN

Supernaut: Først tak fordi du ikke så mit indlæg som et personligt angreb - dejligt at møde(øeh fuck hvor blæst) en som der kan tåle lidt diskution.....

Men back to the railwoadtrack *gg*

Det er ikke for langt ude for mig at forestille mig andre verdener og sådan - lød måske lidt som en typisk dansedreng på knalder i mit sidste indlæg - men det skulle helst ikke have været forstået sådan - men efter mit synspunkt er det at acceptere andre verdener det samme som at acceptere almægtige væsner såsom guder og dæmoner - hvilket jo engang havde meget at sige i den menneskelige kultur og er så småt begyndt på det igen - noget med at vi begynder at bruge gamle ritualer og sådan - indtager diverse stoffer som havde evnen til at sætte folk i "kontakt" med guderne førhen - men vi lever i en ny verden - meget ny - kan vi godt blive enige om - Her den anden nat havde jeg en drøm om en anden planet med nogle andre væsner - lavede faktisk en first contact til nogle rumvæsner sammen med et par kvinder som jeg havde bygget en rumjolle sammen med - søde væsner - var vel i den tidsalder som vi vil identificere som middelalderen - temmelig realistisk og detaljeret drøm - hænger ved endnu og jeg tænker meget over den - sådan virker MDMA på mig - open dreams - og jeg tror på at når man drømmer så forlader sjælen ens krop for at leve i en anden skal et andet sted - faktisk mange forskellige steder - og hvis man så har en drøm der brænder sig fast så er den anden skal meget tæt på - altså det er i et solsystem som ligger tæt på vores - aldrig på den samme planet - det er hvad jeg tror på - men det med at man som den ene skal kan gå ind i en anden skals verden er ikke realistisk i mine ører - den dag man møder en anden af sine skaller tror jeg så at man smelter sammen og bliver til an even more powerfull being - så på et tidspunkt når alle skaller aka livsformer er smeltet sammen og blevet til powerfull beings så åbner der sig et større univers for os som jeg ikke er helt sikker på hvordan er indrettet - men osse selvom jeg så det ville min hjerne ikke fatte noget så stort og enestående........ Men det er min ide om hvordan det store spil er bygget op - lyder måske meget op af din dreamwalking - men jeg vil hilse at sige at det er under eftervirkningerne af stoffer - aka - når man sover utroligt lang tid i træk at man får de drømme som sætter sig fast - vi har alle millionvis af soulmates som vi skal have fundet - engang når min menneskelige skal den dør ud så smelter den sammen med de andre af mine døde skaller og bliver til en kraftig energi som hjælper de andre stadigvæk levende skaller med at finde sammen og blive til dette enestående væsen..... Dette er min forståelse.....

Håber du kan forstå hvad jeg mener....

Der er andre verdener og virkeligheder - helt klart - men ingen af dem kan ses i åben tilstand fordi de ligger så langt fra vores egen - og hvis vi nogensinde kom til at kunne se det helt store univers ville vi dø fordi vores sanser vil overloade og sende så mange impulser igennem vores hjerner at vi ville dø af det... Shame it is......

Alt for denne gang - min æder kalder....

Fuck vild diskution, du virker sgu meget fornuftig Supernaut, fedt at ha dig på boardet.

Elven...

Det er fedt at høre at du tror på andre verdener, men jeg tror du tager fejl når du siger at de andre verdener ligger ude i rummet. Måske i et andet solsystem.
Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår dig ret...mener du, at de andre verdener er ligesom vores, bare et andet sted i universt og med andre væsener?

Som jeg ser det, så er liv på andre planeter den samme verden som vi lever i. Andre verdener i mine øjne, er noget helt andet end hvad man normalt tror er muligt. Videnskaben er så sikker på alt muligt, men jeg tror den tager fejl i mange ting.

Jeg har egentligt et billede i hovedet af hvordan den store verden ser ud. Kan prøve at forklare.
Prøv at forestil dig universet som det er nu, men at du kan se alle de ting der foregår mellem planeter og stjerner. Altså energier der flyver rundt f.x. Har du set en plasmalampe før? Sådan en glaskugle hvor der strømmer farvede stråler ud tik kanten af glasset fra en lille kugle i midten. Hvis du forestiller dig at kuglen indeni er vores jord, så kan farvestrålerne/energien der strømmer ud til kanten, være energi der kommer fra menneskene, og flyver ud i universet. Jeg tror også der er energi der flyver ind til os, men det kan man jo ikke se i en plasmalampe.

Så når der strømmer energi ud fra os, så påvirker det også andre steder i universet. Altså lidt som om der er energi over det hele, og at det flyver rundt omkring i universet og påvirker alting. Men den energi er ikke til at måle eller se, fordi den findes i enten det psykiske, eller en anden del af den fysiske verden, som mennesket ikke har lært at opfatte endnu. Vores sjæle er af den slags energi.
Når vi så tager stoffer, bliver vores hjerne aktiv på andre måder end normalt, og kan på den måde åbne for vores bevidsthed, så vi kan opfatte andre ting end det vi normalt tror er muligt. Altså kan nogle af vores halluer komme af, at vores hjerne er bevidst om den mærkelige energiform. Vores hjerne er under et trip, måske i stand til at 'aflæse' de energier der kommer til os. Det kan f.x. være sjæle. Så når vi tager stoffer kan vores sjæl måske forlade vores krop, og lade en anden sjæl komme ind. Måske bliver vores sjæl hos os, for at kommunikere med den anden sjæl.

Hvis ens sjæl forlader en (delvist måske) under et trip hvor man hallucinerer, så kan sjælen indtage en anden krop mens han tripper også, for så ville hans sjæl jo heller ikke være i hans krop, og det giver plads til din elelr min sjæl f.x. Ok...det er bare en tanke jeg lige fik. Ved ik om det er sådan, men jeg kan ikke udelukke det.

Jeg tror ikke vi vil dø, hvis vi engang oplever alting, på den måde du forklarede. Jeg tror kun vi kan opleve det hele, når vores hjerner har udviklet sig nok til at kunne forstå, at der er større verdener. Når hjernen er udviklet, vil den automatisk være i stand til at forstå de andre verdener,. Måske i mindre grad i starten, men man udvikler sig heletiden. Du skal jo tænke på, at hjernen ikke kan opfatte mere end den kan finde ud af at flytte rundt med. Ellers ville den være...hmm...virkelig utrolig. Man kan jo ikke tænke på noget, man først kommer til at tænke på om en måned. TROR jeg da ik...uh..tænk hvis man ku det.
Altså min pointe er, at jeg ikke tror hjernen kan få så meget input, at den ikke kn klare det, og derfor dør. Hvis der endelig skulle ske noget, så ville man måske bare få så mange underlige tanker, at man blev sindssyg fordi hjernen ikke kan genkende de signaler den får.

Det er også lidt derfor man nok ville blive sindssyg af at leve i dreamwalking heletiden, hvis ens hjerne ikke var forberedt på at komme derind. Den ville ikke kunne forstå signalerne, og så ville den give lidt op, men ikke dø. Giver den op, kan man ikke fungere rigtigt, og så er det jo at man er sindssyg.

Jeg har svært ved at tro at hjernen skal holde op med at virke, fordi der kommer overflod af tanker. Den ville blot blive meget forvirret og ikke kunne sætte ting på plads længere.

Forestil dig, at det fysiske liv er blevet sat på jorden for at bede til gud/(overføre energi til en anden verden.). Gud er ikke en person eller et væsen....det er noget der er overalt og ingen steder, som måske kun er der for at holde styr på verden. Eller...det kan man ikke sige. Gud er der, for at noget skal kunne eksistere. Ikke bare os fysiske væsener, men også energierne, tankerne, følelserne. Jeg tror gud er noget der bare er. Ej det er skide svært at forklare. Hvordan defineer man tid? Det er over det hele og ingensteder, men det skal være til før noget kan eksistere. Jeg ved ikke hvad tid er i forhold til gud, men det er udefinerbart på samme måde.

Forestil dig, at meget af det der står i bibelen er sandt, men at folk har misforstået det, så man går rundt og tror på noget der slet ikke var meningen. Gud er blevet gjort til en person fordi folk har næmmere ved at se ham sådan. Man kan jo ikke tro på noget man ikke kan forstå. Påstår man det, så lyver man. For at tro skal man også forstå.

Jeg tror, at dem der har skrevet bibelen, har haft indsigt i en anden verden, hvor de er blevet kontaktet af 'gud' for at skrive en bibel, så folk uden indsigt også kan få en idé om hvor de kommer fra, og hvorfor. Men det hjælper ikke at fortælle folk uden indsigt, hvordan det er at have indsigt. Det kan simpelthen ikke forstå det. Så de misforstår, og gør bibelen til alt muligt andet end den i virkeligheden er. De tager fuldkommen fejl af den, pga deres manglende indsigt.

Jeg tror dog stadig, ta en del i bibelen er fup, men jeg har ikke selv læst den endnu....det er jo ik så godt, når jeg tror den betyder mere end hvad mange superkristne kunne drømme om. Jeg har bare ikke tid til at læse den for tiden. Jeg er så optaget af filosofi og at udvikle min hjerne, at det må vente lidt.

Okay...nu har jeg skrevet en lang post...

du kan prøve at læse denne side: http://www.100megsfree4.com/farshores/scole.htm

det ville du sikkert synes er interessant. Det handler om et videnskabeligt experiment om at få kontakt med en anden verden, og det lykkes også. Læs det!

Nå...jeg håber denne diskution fortsætter lang tid endnu...jeg har i hvert fald stor interesse, og det kunne jo være andre ville få mere indsigt at at følge med herinde. Hehe =)

mvh ThokN

ps. Jensus> mange tak skal du da ha' [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

HMM - vi siger jo noget af det samme - det med at dø kan forklares sådan her - alt vores hjerne aktivitet er impulser - altså energier som der kan måles - hvilket vi osse er istand til nu - vi kan dog ikke måle alle de energier som vores hjerner udgiver fordi der er nogen af dem vi ikke engang selv kender - men forestil dig at du sender 100.000 volt igennem et stykke elektronik der kun kan klare 220 - det der sker er at det smelter sammen og holder op med at virke - aka - dør - det er det samme der vil ske med vores hjerne - hvis den ser det "rigtige" univers vil den modtage så mange impulser på engang at den vil smelte ned og selvdestruere - de fleste mennesker mener jo at vi kan - høre - se- røre - lugte - osv osv osv osv .... hvad nu hvis vi har omkring en 100 forskellige sanser men vores hjerne bare ikke kan definere dem pågrund af at vi ikke er "melted" sammen med nogle af den andre livsformer som jeg snakkede om før - det ville resultere i at vi lige pludselig skulle forsøge at tackle f.eks at kunne mærke andre skabningers følelser eller se verdenen i 7 dimensioner - vores hjerne vil slet ikke kunne klare sådan et pres..

Derimod ville en skabning som der er smeltet sammen af alle vores "linked" livsformer leve med alle disse forskellige sanse indtryk og nyde det 100% - jeg kunne forestille mig at vi bliver istand til at føle energier der strømmer ud af alle ting - at varme f.eks ville føles 10.000 gange mere intenst fordi at alle de følelser som ens hjerne normalt på et følelsmæssigt plan kunne forbinde med dette fænomæn - så forestil dig at uden denne forståelse at du en dag går forbi en radiator og lige pludselig kan du føle - ikke bare forbinde - men føle alle de aspekter som varme repræsentere - det ville være for vildt - men til at overleve - men så forestil dig at der er en lugt samtidig - og at der trækker lidt kulde ind på den anden side af dig - samtidig med at en anden person rører ved dig - tænk over hvor mange forskellige ting du kan sætte på alle disse ting på et følelsesmæssigt plan og så tænk dig til at du kan mærke det hele på en gang - det ville få ens sanser til at koge over og smadre ens hjerne - min måde at se det på........

Som sagt tidligere så tror jeg osse på at der er andre livsforme iblandt os som vi ikke kan se - og som vi først kommer til at se efter vi har "melted" med nogle andre væsner - de livsformer jeg snakker om er de rene energier fra ting som der er døde for længst - dinosaurer - forfædre - planter der engang var her men er visnet væk - alle disse ting ligger skjult for os af en simpel grund - vi magter ikke at overleve at se/føle alle disse ting - faktisk har vores hjerne sløret det psykisk for os - fordi den ved at den ikke kan klare det fysiske pres af impulser som der vil blive udgivet i dens forskellige centre - centre som der endnu ikke er aktive....

Well - er lige stået op - har 2 fridage - skal videre med at nyde dem..

P.L.U.R

Elven Raver

Hmm... lyder som om nogen har set Final Fantasy et par gange for meget... [img]images/smiles/icon_razz.gif[/img]

At final fantasy har en del af min livsfilosofi i sig viser bare at der er flere der mener det samme som mig *gg*

skal vist nok i biffen og se den på K2 skunk og psyller *gg*

Supernaut: Orgon (orgone på eng.) og "Æther" (altså ikke det lort man sniffer) er noget du bør tjekke ud, en form for videnskabelig magi med energier. læs : Orgone accumulator handbook af Wilhelm Reich og "Hinsides Vor Verden" af Paul Goos. Deri står bla. et eller andet med at vores opfattelse af dimensioner er helt fucked up... tag og læs de skide bøger, du vil kunne li' dem.

Elven...

hmmm...du skal jo tænke på, at for at sende 100.000 volt gennem et 220V apparat, skal man først producere 100.000V og så stoppe dem ind i 220V'eren. Altså der skal være noget der kan sende de sidste 99.780V før man kan modtage dem. Som jeg ser det, kan man sige at der er et uendeligt antal volt, og så afhænger det bare af hjernen selv, om den kan modtage 100V eller 50.000V. Jo bedre hjerne, jo mere information...er hjernen ikke god nok, kan den heller ikke indeholde mere end den er i stand til. Det du snakker om er jo, at metal smelter ved for høje tempeaturer. Skulle det samme ske i hjernen, skulle hjernens egne impulser eksplodere i mængde/kraft/hastighed, hvorefter de dele af hjernen der skal modtage det, koger over pga varme. Det tror jeg ikke en hjerne kan. Så skal den selv producere de 100.000V og sende dem til et sted i sig selv, der kun er beregnet til 220V, men da den del der er beregnet til 220V er modtagerdelen, kan den heller ikke modtage flere informationer end 220V kan indeholde. Skulle hjernen pludselig skabe 100.000V af sig selv, må de komme af ens egne tanker og forestillinger, og ikke af det der kommer udefra.

Har hjernen udviklet sig til at sende 100.000 informationer rundt i systemet, så må den også kunne modtage dem, for den KAN ikke modtage mere end den kan modtage. Hvis vi siger at du har ret i at den kan få en overflod af tanker som kan nedbryde sig selv, så må der være en stor sende-del og en lille modtager-del i hjernen, men jeg tror at hjernen fungerer ved at kunne sende begge veje. Idéer kommer ud fra gamle idéer, så de idéer den før har modtaget, kan den nu sende videre til andre steder der modtager dem, behandler dem og sender dem videre igen.

Den måde man måske ville kunne dø på, kan være at hjernen ville lbive så forvirret, at den ikke længere vidste hvordan den skal styre hjertet, lungerne osv....så ville vi måske dø, men ikke sådan at den direkte overloader og ødelægger sig selv.

Men ok, måske foregår det på en helt 3 måde fordi der også sker noget i den 9.dimension i vores hjerne, som vi ikke forstår...hehe

Er det den nye Final Fantasy film i snakker om? Den må jeg da se, hvis den deler nogle af de samme tanker.


Stonez> Okay. Mange tak for rådet...jeg vil helst sikkert undersøge det nærmere!

den deler et par af de samme tanker jo....

Jeg mener at hjernen er istand til at opfatte f.eks - 15 ting - hvis så der pludselig er 1500 ting der bliver opfattet så er det 100 gange så meget aktivitet - hjernen smelter ikke pågrund af varme - den holder bare op med at virke fordi den energi som der bliver lavet når en ´tanke flyver igennem hjernen har jo en hvis kraft - hvis den kraft bliver for stor så zaaaappppp ryger hjernens receptorer og den er ikke længere et med kroppen - altså - vores livsenergi løsriver sig hvis der kommer for stort et pres på vores hjerne - hvis den da ikke er udviklet til det - at se det som at dø er at se sort på ens eksistens - der er noget efter denne opfattelsevinkel - hvad det er - kan kun tiden vise.....

Btw, det var ikke for at gøre grin med topic'et at jeg skrev det med Final Fantasy... jeg har selv tanker i samme retning, men de er sgu svære at formulere!

Elven...

jeg tror ikke det kan lade sig gøre....men der kommer vi vel ikke videre.

en ting jeg følte idag er, at selv det at man tror på sjælen og at de lever i en verden for sig, er at være blind på en måde. jeg er ik sikker, men nu har jeg det som om alt kan lade sig gøre. virkelig alt.

forestil jer at the matrix er sandheden, men at den er ligeså falsk som vores verden. altså at the matrix også er en del af vores drøm nogen har proppet ind i vores hoveder. så er der en anden virkelighed uden om den virkelighed mange spiritister tror er den sande virkelighed. det behøver ikke lige være som i the matrix, men folk kan da ikke sige at de har oplevet virkeligheden ved at møde ånder fra en anden verden. det kan være noget vores hjerne har lavet for sig selv, eller noget der er stoppet derind for at åbne vores sind, men i virkeligheden er ånder, vores normale liv, og alt andet vi kan tænke os til bare en illussion, og at den VIRKELIGE virkelighed er at alt det uvirkelige også er virkeligt. så kan man ikke være sikker på noget som helst, og sådan har jeg det. lige nu i hvert fald.

andre tanker...hvis livet er ligesom the matrix, så kan maskinerne have manipuleret med vores tidsopfattelse så det vi tror er 100 år kun er 5 min. men hvis maskinernes tid er ligeså manipuleret som vores, osv.osv. hvor er vi så? så hænger intet og alting sammen på en virkelig måde der ikke er virkelig fordi alting ikke hænger sammen.

...kan i følge med? eller er jeg for langt væk i mine tanker? hehe

Hæ hvis jeg kunne skrive de tanker ned jeg havde på det ca. 300 mics 4 kex candyflip jeg var ude i, i weekenden - well - så ville jeg fandme være stolt - fordi damn - jeg har haft nogle tanker og har totalt forandret indstilling til nogle ting - og det ser jeg totalt som en fed positiv ting - blandt andet æder jeg ikke knalder mere - ved ikke hvorfor men syren fortalte eller viste mig noget jeg frygtede - at dø af PMA - det har jeg squ ikke lige lyst til - det er lidt for noieren - såeh - knalder away - syre og coke here i come - holder mig til de 2 ting fra nu af - coke er dyrt i know - men et frimærke og 1 gram coke er squ billigere end det hav af knalder jeg kan smovse på en nat - såeh - yeah - en ny dyster fremtid i møde *gg* vent til i ser mit nye tøj - det er SÅ ondt.........

supernaut> det kunne være at vi andre også ville finde det community interessant, kan du ikke poste det her også?

Interessant med din dreamwalking oplevelse. Selv føler jeg, at trips har åbnet døre for mig...meditationer er blevet meget dybere, end de var før. Det er blevet nemmere for mig at opleve andre dimensioner (puha svært at beskrive de her ting!) måske kunne man kalde det øget intuition?
elvenraver> vi skaber alle vores egen virkelighed.....det er vel op til enhver om man vil fylde den med aliens, ånder, had eller kærlighed?

knus
Linnea

Linnea> her er adressen: http://communities.msn.dk/SATANISMEOKKULTISMEVAMPYRERMAGI

man skal søge om medlemskab for at komme med. altså bare skrive til bestyreren hvorfor man gerne vil med i community'et...

Eliza: korrekt vi skaber vores egen virkelighed på trips og diverse - oplevelser og den slags - men man kan aldrig benægte den rigtige virkelighed - jeg ville have skrevet virkelige virkelighed - men så igen - hvad er virkeligt og hvad er ikke virkeligt - skal man stole på sine sanser - sin fornuft - sine følelser eller skal man se dem som illusioner for noget man endnu ikke har stiftet bekendtskab med - det er alle sammen spørgsmål som vi alle har forskellige svar på - men inderst inde ved vi godt at svaret er ens for dem alle - men hvilket svar er det rigtige?

So many ways - so much to choose
Its easy to win and even easier to loose

Vi kan jo blive ved i en uendelighed med at snakke om vores forskellige meninger - hvilket enten bekræfter at vi alle er genialer eller ufattelig snæversynede - jeg kender ikke svaret til dette men jeg ser mig selv som genial - så er der igen nogen der siger at det geniale tit grænser til det sindssyge - forstået sådan at folk ikke kan forstå den geniale og kalder ham sindssyg eller hvad med at vi siger at alle geniale mennesker er sindssyge som ovenstående defination egentlig siger - hvornår er det så iorden at spærre en sindsyg person inde - hvordan ser man forskel på genialitet og sindssyge - er det når at man gavner menneskeheden at man er genial og omvendt så er man sindssyg - så vil jeg så sige at jeg må betegnes som det sidste efter samfundets synspunkt men fra mit eget der er jeg genial - det er igen en måde at forklare tingene på men at sige at man skaber sin egen virkelighed er forkert - fordi så burde vi ikke kunne snakke med hinanden fordi vi var forskellige steder allesammen . direkte at sige at vi selv skal sørge for aliens og alt det der får jeg til at betyde at du ikke regner med at der er andet levende - og så igen - der er jo nogen der har forestillet sig at de blev bortført af rumvæsner - men der er jo bare sindssyge ikke - eller har de ret - fordi hvis nu der er en ting der ikke findes i min virkelighed - tag f.eks aliens - betyder det at når jeg møder en alien fra en andens virkelighed at jeg er istand til at snakke med den eller ville jeg bare ikke kunne se den - igen - hvad sker der hvis ens virkelighed pludselig bliver til en andens kan man så godt se dem - eller hvad nu hvis jeg overbeviser mig selv om at der ingen våben er i min virkelighed bliver jeg så usårlig - naaaaaaah - tror squ ikke at vi skaber vores egen virkelighed - det er lidt for fjernt - vi lever i den samme alle sammen - nogle af os opfatter den bare på en anden måde og har andre ideer - men betyder det at vi allesammen er sindssyge fordi vi ikke opfatter alt på samme måde - så er ingen jo normale - selvom mange betegner sig selv sådan - hvad nu hvis at normal er unormal og vice versa - er man normal fordi at man vil ligne de andre og unormal hvis man vil skille sig ud . korrekt - man afviger fra samfundest normer - og bliver til noget andet - men hvis nu at samfundet siger at man ikke må noget og man siger at det er mine virkelighed bliver man så frikendt - naaaaaah - så igen - vi lever i den samme virkelighed - vi skaber ikke noget andet end fysiske ting og sætter til tider psykiske ting i udvikling hos andre......

P.L.U.R