Plejadestjerne skrev:
Ø Tripperen! skrev:
Jeg repræsenterer ikke Wu Wei Stjerne, jeg repræsenterer min egen filosofi/fortolkning af Karma, og bruger Platons model til at beskrive etikken, og Wu Wei til at illustrere, hvordan det udføres, og hvor det fører hen.
Hvis du læser det nøje, burde det være til at forstå. Jeg har mine egne tanker omkring universet, og refererer hverken det ene eller det andet. Jeg bruger bare disse modeller, til at fortolke og formidle mine egne tanker.
Det er også fint nok. Men når jeg siger du misrepræsenterer, så mener jeg, at du bruger begrebet i en kontekst, hvor det ikke giver nogen mening at bruge, hvis du vil bibeholde dets oprindelige indhold. Jeg mener, du udlægger en ren platonisk etik (og den er der som sådan intet nytænkt i) og siger slutteligt "den ender så i det daoisterne kalder wu wei".. øh, nå??
Ja, det kan du da godt skrive, men da må du forklare hvad du lægger i begrebet (da det tydeligvis ikke kan være hvad betydning det har båret gennem den flere tusind år lange tradition, den er indlejret i), og også hvorfor du insisterer på at bruge et kinesisk udtryk ude af kontekst til at betegne noget andet, end hvad det har båret af mening gennem flere tusind år.
Jeg mener, Wu Wei er jo et udtryk for en oprindelig spontanitet eller umiddelbarhed, der netop ikke er fortænkt eller villet. Det kan altså aldrig være resultatet af en eller anden praksis - det er at stryge selve begrebet mod hårene. Det er i langt højere grad et æstetisk begreb og ikke fordrende til noget på nogen vis. I den oprindelige, kinesiske betydning. Du kan selvfølgelig godt bruge det i en anden kontekst og med en anden betydning, men du må forklare hvorfor du gør det og hvorfor du insisterer på at gøre det.
Hvis du stod ved min side, ville jeg kramme dig, kysse dig på kinden og fortælle, at jeg elsker dig
Jeg mener, at hvis man kommer i Wu Wei, følger man helt ubevidst de absolutte normer. Er det svært at forstå? Derudover sagde jeg fra start "en tilstand LIGNENDE den daoismen kalder Wu Wei" netop for at undgå, at brugere som dig, skulle falde i en total misforståelse.
Du skal ikke bestemme, hvad jeg forstår ved Karma. Du må kunne forstå, at selvom du mener, at min forståelse af Wu Wei, Karma, Platons filosofi er ude af kontekst og har mistet sin betydning, behøver det ikke nødvendigvis at være sådan. Det kunne være, at du misforstod mig, eller måske begreberne ligeså meget, som jeg kan have gjort det.
Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad de forskellige begreber har af betydning, når man snakker spiritualitet. Fordi spiritualitet går ud på, hvad man selv føler og forstår ved det hele. Hvis du f.eks., skulle tolke biblen eller koranen direkte efter, hvad der står i den af tekst i de forskellige lignelser, ville jeg mene, at man meget hurtigt kom på afveje. Men hvem ved?
Jeg ved bare, at jeg ikke helt forstod betydningen af Wu Wei, efter at jeg havde læst den. Det var først efter at jeg selv havde været i tilstanden, og faldet af den igen, at jeg i virkeligheden forstod, hvor umuligt det egentlig er at beskrive, men hvor godt daoismen alligevel gør det. Giver det mening??
Og sådan har det været for mig hele vejen igennem den spirituelle/psykedeliske udviklingsprocess, død/genfødselsprocessen eller Shaman læren, kald det hvad du vil
Jeg går for det meste ind for Shamanismen, der sådanset ikke har nogle regler, love eller mål. Den har bare nogle teknikker, til at nå frem til den visdom og spitualitet som man nu engang søger. Også er det ligemeget om man kalder den Budha, Shiva, Allah, Dao, Jesus, den store ånd, kraftdyr osv.
Dvs. at jeg kan finde på at bruge alle de forskellige tekster jeg har læst, til at forklare mit synspunkt. Jeg blander dem også sammen, hvis jeg føler, at det giver mening, og jeg drager også paralleler, der hvor jeg synes, at jeg kan. Også imellem Platonisme og Daoisme.
Mr. Gone spurgte hvad vi forstår ved Karma, han spurgte ikke, hvad inderne præcis skrev om Karma. Det kan alle læse.
Jeg lever et liv, hvor jeg søger indsigt og renselse ved at læse lidt, men opleve ligeså meget/mere ved at kigge indad. Du går rigtig meget op i sprog, begreber og tekster. Det gør jeg ikke, så længe jeg har ord nok til at formidle mine erfaringer til ligesindede, er det rigeligt. Jeg lever i en virkelighed, hvor sproget kommer til kort rigtig ofte. Og det gør de høje mestre indenfor Budhismen, Hinduismen, Shamanismen osv. også.
Når du skriver: "Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi talte karma på dets egne præmisser i begrebets reelle sociale, historiske og kulturelle kontekst og med det indhold, som det har her. Ellers taler vi jo ikke om 'karma'-begrebet, men netop noget helt andet." Så sidder jeg og tænker, hvorfor du vil have kontrol over, hvad vi alle sammen taler om vedrørende Karma. Hvorfor snakker du ikke bare for dig selv, også lader mig snakke for min sag, og de andre for deres? Som om du vil sætte nogle normer for, hvordan diskussionen skal håndteres