Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 nov 2020 13:26


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 55 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2, 3  Næste

Hvilken (ikke-) trosretning tilhører du?
Kristendom 9%  9%  [ 5 ]
Buddhisme 13%  13%  [ 7 ]
Naturreligion (Shamanisme, Spiritualisme etc.) 7%  7%  [ 4 ]
Asatroende 2%  2%  [ 1 ]
Blandingsreligion (Teosofi, Rastafari, Sihkisme etc.) 0%  0%  [ 0 ]
Islam 2%  2%  [ 1 ]
Jødedom 0%  0%  [ 0 ]
Hinduisme 0%  0%  [ 0 ]
Agnosticisme/Ateisme 45%  45%  [ 25 ]
Andet 23%  23%  [ 13 ]
Afgivne stemmer : 56
Forfatter besked
Indlæg: 05 maj 2016 21:30 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
Jeg var rigtig glad for dit skriv Plejade, du er fantastisk velformuleret, men jeg vil alligevel kaste mig ud i den svære 2er, fordi jeg mener der er mere at blive sagt om den her oplevelse. På en måde, så er den som alt andet, umulig at sætte ord på uden en reference ramme hos afsender og modtager, men ligesom andet, så er den mulig at snakke om, og konceptualisere med en accept af at den skal findes mellem, og ikke i ordene, netop pga. den særegne gennemgribende karakter.

Kommer til at tænke på Alan Watts' "It's like normal living, but 2 inches off the ground"

Jeg ser en sammenhæng i oplevelse, de to gange det har været mest intenst, har været efter 5 dages gruppeterapi ophold, hvor jeg har fået åbnet op, og sat skub i nogle ting inden i mig der ellers har været i stilstand længe. Første gang, kom jeg fra buddhisme, og havde en idé om at oplevelsen altid måtte bringe lykke, og det gjorde at jeg ret hurtigt mistede det igen. Det fik mig til at tænke over at, man må være fleksibel for at beholde det "be like water" som Bruce Lee så fint sagde det. Hvis man vil beholde det, så må man møde sig selv i nuet, og gøre hvad der skal gøres. Det eneste valg man har, er om man vil gøre det eller ikke, hvis ikke, så dør det hurtigt ud.

Anden gang, lykkedes det mig at opretholde tilstanden i flere timer, endda på et restaurent besøg, og det var fantastisk. Stemningen af folk der sidder og små pibler, og hygger sig, giver så meget liv i luften, jeg kunne endda se det som bølger i luften, alt var magisk og meget meget virkeligt. Min angst var væk, vi sad og skræld grinte som små teenagepiger over hvor dum man gik rundt og var til hverdag, alt var bare fantastisk og lige i skabet, men det var altid med et meget vågent øje på ikke at afvige oplevelsen.

Min sandhed er nemlig at oplevelsen altid er der, men den kan blive aktivieret og forstærket af ting, hvilket gør at den for alvor træder frem, og sådan opdager man det. Lige for tiden forsøger jeg at holde fokus der altid, eller i det mindste vende tilbage hvis jeg har været smeltet sammen med noget som har fået mig til at glemme alt om alting (der er gode og dårlige dage bevares :P)

På det seneste har det været lykkedes mig at holde tilstanden i flere dage, men det ender altid når jeg får en opgave af mig selv, som jeg finder for angstprovokerende. Man er nødt til at have et brændende ønske om at være fri, på godt og ondt. Simpelthen fordi man er træt af sit ego, træt af at spænde ben for sig selv, og være underlagt den dualitet som et ego indebære. Samtidig må man også være klar på at gå igennem ilden, for det naturlige og frie liv der udspiller sig der, vil altid føre en til det man er mest angst for. Sjælen vil altid heles, man skal bare være villig til at lade det ske.

Heldigvis så kan man vende tilbage, hvis man har måtte sande at man ikke kunne klare noget, men igennem det, det skal man, hvis man vil være fri.

Problemer man ikke vil se i øjnene, og ikke at acceptere virkeligheden og en selv præcis som den/man er lige nu, kan ikke forenes med oplevelsen. Med det sagt, må man selvfølgelig gerne skubbe på for at ting ændres, helst med et glimt i øjet, her snakker jeg om den form for ikke-accept hvor man bare har bestemt at verden ikke er god, hvis det her er i den, og lader det ligge ved at være utilfreds med det.

Det er ikke ens eget, det er til låns, og derfor må man arbejde for at beholde det. Så et fokus på følelsen, i det mindste når man kommer til sig selv igen, og en vilje til at komme over sig selv, er hvad der skal til. Hvilket det også lyder til at du er godt igang med, så jeg håber ikke at det bare er old news. Bare klø på, det bliver nemmere og nemmere! :hjerte:

@baldr ;) :hjerte:

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2016 14:06 
Offline
Moderator

Tilmeldt: 16 jan 2013 20:33
Indlæg: 721
Geografisk sted: Messier 45
Hej Fritz. Nu har jeg læst din post igennem et par gange og tænkt over, hvordan jeg skulle besvare den. ;)
For det første skal jeg nævne, at mit første indlæg blev skrevet med en vis selvironi og bevidsthed om paradokset i mit udsagn. Jeg ytrer at have erfaret en erfaring, der ligger udenfor erfaringen. :lol: :lol: :lol: For et subjekt kan aldrig erfare at overskride sin subjektivitet siden alle oplevelser altid er efter-erfaringen, a posteriori. Jeg er altså klar over, at denne oplevelse må være lig med komplet selvbedrag. Samtidig holder jeg fast i, at det er denne 'udslukning' af subjektivitet som vores lyst/begær er efter. Det er naturligvis blevet kaldt mange forskellige ting til mange forskellige tider på mange forskellige steder (en buddhist, som du er (???) ville nok kalde det Nirvana).

Jeg er enig i, at vi kan tale omkring det med vished om, at det vi leder efter er i mellem ordene, men jeg finder det ikke synderligt givende eller nyttigt. For ordene cirkulerer blot omkring et tomrum. Det er dét, den symbolske orden kredser omkring. Altså, det er Jacques Lacan's 'objet petit a'. Sproget konstruerer altså tilsynekomsten af substans, men maskerer i virkeligheden manglen. Så sproget eller diskursen er altså et simulakrum.

Når du taler om en 'tilstand', som du forsøger at blive i, er det her vores forskellige syn på 'åndelighed' bliver eksplicit. En tilstand, der skal opnås, noget der skal lægges til subjektet og dermed transformere. Modsat mit syn på denne, der ser det som et projekt om at trække fra, subjektet skal overkomme sig selv. Addition modsat subtraktion. Mit udsagn er, at din oplevelse altid beror på din subjektivitet, der er historisk og socialt konstrueret og kontingent. Den er hverken ahistorisk eller asocial. Hvorfor den aldrig kan være udtryk for noget universelt eller essentielt. Så åndelighed eller 'dannelse' er altså ikke et spørgsmål om at 'finde sig selv', sit dybere jeg, sin essens.

Jeg kommer til at tænke på prologen til Således Talte Zarathustra, hvor Zarathustra kommer ned fra bjergene. Han har en pointe om at det ikke er sjælen, der skal befries fra kroppen, nej det er kroppen der skal befries fra sjælen. Altså med Guds død er sjælen, menneskets evige essens, der er fundamentet for moral, altså også død. Mennesket skal være 'jorden tro!' og Overmennesket skal være jordens sandhed.

Problemet er bare, at Guds død historisk kom til at betyde begyndelsen på et historisk kontingent modernitetsprojekt. Det betyder, at det åndelige projekt for mig altså ikke bliver et skabelsesprojekt om at 'opfinde' sig selv. Tanken hos Nietzsche (og i øvrigt også Crowley, når han lader Aiwass dræbe alle de gamle guder i Lovens Bog) er egentlig interessant, altså at man i gennem en 'selvæstetik' kan konstruere sig selv og sin egen moral. Men som Baudellaire påviser med hans undersøgelser af de engelske dandyer, så er denne selvskabelse det centrale i modernitetsbegrebet. Og bagved ligger der en humanisme, en tro på subjektets evne til at udvikle og skabe det ideelle. En forestilling der har bragt forfærdelser med sig: Zygmunt Baumans pointe om holocaust foreksempel. I moderniteten er der en iboende, immanent fare for katastrofe.

Samtidig er humanismen blot en ny konstrueret tanke omkring et indre væsen, eller indre fakulteter, en 'sjæl'. Som Foucault siger er sjælen installeret i kroppen gennem institutionelle magtpraksisser. Jeg lyder måske meget paranoid, men jeg tror der er en stor grad af sandhed heri. I dag tænker jeg, at denne forestilling om selvskabelse er den mest konforme der er. Det er i virkeligheden det, der er rationalen bag neoliberalismen og projektsamfundet. En økonomi, hvor vi i gennem forbrug kan skabe vores identitet, og et samfund der i gennem regeringen og disciplineringen af vores kroppe giver os redskaberne/kompetencerne til at blive arkitekterne af vores liv. Vi tror måske vi frigører vores subjektivitet, men i virkeligheden er vi komplet underkastede og regerbare. Vi selvdisciplinerer altså os selv. Ledet selvledelse. Og når 'tørsten' bliver disciplineret og ledet mod noget bestemt, betyder det også en tankens restriktion og et farvel til fremtiden som åben.

Så åndelighed er ikke i en erfaring af en fast dybere sandhed, men det er heller ikke i skabelsen af selv, sin egen moral og mening. Min pointe er så, at det handler om at give slip på sin subjektivitet, sin identitet. Det handler hverken om at finde sit indre selv, eller konstruere sit indre selv. Sjælen er altid konstrueret og kontingent. Det er altså ikke kun Gud der er død, men også Mennesket selv.

Det er i en subtil tilblivelsesproces, en evig transformation, at meningen er at finde. Og i denne ligger der også en afstandtagen eller distance. Det handler om, som jeg sagde i mit første indlæg, ikke at lade sin subjektivitet stagnere. Det handler om at udforske, spørge, undre sig. Stille spørgsmålstegn ved sig selv, sine egne rationaler, give slip på sig selv og lade sig evigt blive til. Det handler også om at udgrave arnestederne for rammerne for vores tænkning, og hvordan forskellige praksisser legitimerer sig selv og subjektiverer os som mennesker. Så samfundet også kan forblive dynamisk og fremtiden åben. På den måde kan man sige, at livskunsten / den rette livsførelse / vejen til 'frelse' ( :lol: ;) ) bliver filosofien. Hvad det så er for en størrelse, det skal jeg vist ikke til at udredde nu, men så hut jeg vidsker, så er der en god tråd om det her på forummet.

Hvis jeg skal være lidt selvrefleksiv mht. min egen tænkning, kan jeg se et skift fra det her mere essentialistiske Rudolf Otto'ske synspunkt, der siger at den 'numinøse' eller åndelige oplevelse, på baggrund af dens fænomenologi, dens radikale Andethed, der ikke kan ytres, må konkluderes at være et brud, og altså en erfaring af tingen-i-sig-selv. Så en tro på direkte indsigt i en dybere natur gennem mysticisme. Og samtidig et jungiansk strukturalistisk blik, der tror på muligheden for at decifrere en dybere natur i de gennemgående strukturer i myter, symboler og samfund. Og altså også troen på at kunne sige noget normativt om eksistens, den ideelle livsførelse og den ideelle stat. Man kan sige min tænkning har været i gennem en transformation fra strukturalisme til poststrukturalisme. Fra et synkront til diakront blik. Det betyder ikke, at jeg ikke stadig har de samme bekymringer og spørgsmål. Men jeg bruger andre redskaber og angriber dem fra andre vinkler nu. Nogle ville beskylde mig for at være nihilist, irrationalist, modoplyser og andre skældsord. :P Og jeg forstår det faktisk godt.

Håber det gav nogenlunde mening. Meget selvterapeutisk skrivning faktisk. :P :peace:

PS Jeg er ikke skolet filosof/tænker. Så plz be gentle, hvis nogle af jer derude vil rykke mine teser fra hinanden. :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 maj 2016 02:55 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 maj 2010 21:50
Indlæg: 128
Geografisk sted: Odense
Jeg er på ingen måder religiøs, men nok heller ikke decideret ateist selvom jeg nok deler de fleste ateisters syn på religion. Jeg tilslutter mig vel en romantiseret form for ateisme, panteisme eller panenteisme er nok den betegnelse der dækker det bedst. Virkeligheden skaber virkeligheden i virkelighedens billede, og vi er allesammen en del af dette billede og vi er også allesammen medskabere af billedet.

Jeg betragter universet/multiverset som et større levende væsen som jeg selv og alle andre og alting er en del af. Jeg er en del af en større symbiotisk organisme, planeten jorden, og mit liv slutter ikke kun ved min næsetip, men er betinget af resten af den symbiotiske organisme. Jeg indånder det som planterne udånder og udånder det som planterne indånder og jeg indtager organisk føde fra resten af symbiosen. Jeg har brug for at være forbundet til resten af den organisme jeg er en del af for at overleve, ligesom eksempelvis min hånd har brug for at sidde på resten af min krop for at overleve. Hvis min hånd blev hugget af ville jeg formentlig overleve, men hånden ville dø. På samme måde ville jeg også meget hurtigt dø hvis jeg blev skåret væk fra den organisme jeg er en del af, eksempelvis hvis jeg blev slynget ud i rummet uden ilt, vand og føde. Planeten jorden er en del af et solsystem og alt liv på jorden er direkte betinget af solens energi, uden solen ville resten af organismen dø, så solen er også en del af organismen, et livsgivende organ nærmest. Alt i virkeligheden/universet/multiverset er forbundet og der eksisterer kun en større virkelighed/eksistens som er hele det store alting som eksisterer. Det er muligvis et uendeligt bæst som altid har været i en eller anden form og altid vil være i en eller anden form. Vi kan i min mening sagtens vælge at kalde dette større uendelige levende væsen for Gud. Vi behøves ikke at gøre det, men vi kan sagtens vælge at gøre det og hvis vi gør det får vi muligvis ændret vores syn på og forståelse af hele gudebegrebet.

I og med at jeg tror at virkeligheden formentlig er uendelig så hælder jeg til dels også til at man lever uendeligt eller genopstår uendeligt. Dette fordi at vi trods alt er endelige væsner som udspringer af endelige molekyler, vores DNA, og hvis det store alting, universet eller multiverset, er uendeligt så vil disse endelige molekyler som vi udspringer fra muligvis genopstå uendeligt mange gange. Når vi kigger på simplere molekyler, eksempelvis vandmolekylet, kan vi jo også se at det allerede er opstået/genopstået utallige gange i dette univers. Det må så næsten gælde at jo mere komplekst molekylet bliver, jo længere går der mellem at man støder på det igen, men i en uendelig virkelighed er det vel garanteret at man støder på det igen før eller senere. Jeg tror at alting som kan eksistere skal eksistere, det er naturen i den uendelige eksistens.

I øvrigt tror jeg ikke på at vi decideret er vores kroppe og de atomer som vi består af. Hvis nu jeg havde spist en anden fransk hotdog i går end lige præcis den jeg spiste, så ville noget af mig bestå af nogle andre atomer, men det ville da stadig være mig. Jeg er den underliggende kode for den biokemiske reaktion som resulterer i den krop jeg forbinder med mig selv når jeg kigger i spejlet. Min krop og min hjerne er i øvrigt kun det medie jeg eksisterer i, snarere burde man forbinde sig selv med selve sindet eller bevidstheden som består af elektrokemiske signaler der suser rundt i centralnervesystemet, nogen gange helt op mod lysets hast i den elektriske form. Kroppen er snarere en slags astronaut-dragt som gør os i stand til at leve og opleve på den måde vi gør. Hvor sindet nærmest er helt vægtløst så giver kroppen os tyngde så vi kan stå på en planet og anatomisk form så vi bl.a kan samle ting op med vores hænder osv.

Jeg tror i øvrigt også at tiden er en slags illusion. Jeg tror ikke på at fortiden ophører med at eksistere og jeg tror allerede at fremtiden eksisterer. Når vi oplever tid som noget konstant opdaterende der hele tiden bevæger sig fra fortiden gennem nutiden og ind i fremtiden, så skyldes det at der ikke er andre måder vi kan opleve det på. Måske rejser universet også tilbage i tiden uden at vi har en mulighed for at opleve det. Hvis nu alle partikler i universet vendte om og rejste tilbage hvor de kom fra og universet begyndte at krympe sig sammen igen, måske hele vejen tilbage til big bang, men lad os for eksemplets skyld forestille os at det krympede tilbage i tiden til igår. Selv hvis det skete så ville vi ikke opdage det for alle partiklerne, signalerne og neuronerne i vores hjerner ville også rejse tilbage til igår og vores hukommelse om nogensinde at have befundet os i idag ville blive slettet igen. Vi kan altså kun opleve tiden ensrettet fra fortiden gennem nutiden og ind i fremtiden uanset hvordan den i virkeligheden bevæger sig, der er ingen anden måde for os at opleve det på. Tiden er en fjerde dimension. Eksempelvis er den nulte dimension er et punkt. Hvis man tager uendeligt mange punkter og forbinder til en linje kommer man til den første dimension som er en linje. Anden dimension får vi ved at forbinde eller stable uendeligt mange linjer ovenpå hinanden så det bliver et plan og tredje dimension ved at stable uendeligt mange planer så det bliver et rum. På samme måde kan man betragte tiden som en fjerde dimension hvor uendeligt mange rum stables ovenpå hinanden, hvert øjeblik i tiden er et nyt rum. Vi er i virkeligheden 4-dimensionelle væsner som er spredt ud som lange slanger i denne fjerde dimension som tiden skaber, slanger hvor vores foster ligger i den ene ende og vores døde korpus i den anden ende og hele vores liv inde imellem.

Der er i øvrigt ingen grund til at frygte døden. Der er meget større grund til at frygte livet, det er i livet at man kan opleve alt smerten. Ingen af os kommer nogensinde til at opleve andet end livet, vi kommer ikke til at opleve vores egen død for i det øjeblik at døden indtræffer er det slut med at opleve. Det eneste man bør frygte i forbindelse med døden er livet lige inden døden, hvis det eksempelvis er forbundet med smerte og lidelse som ved et langt sygdomsforløb.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 maj 2016 22:39 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 12 apr 2016 15:29
Indlæg: 3
baldr kan du anbefale nogle bøger til at begynde at dykke ned i gnosticisme? Jeg har læst bøger som biblen, koranen og bagavad ghita, men jeg kunne godt tænke mig at dykke længere ned.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 jun 2016 22:31 
Jeg har valgt naturreligion Shamanisme og spiritualisme. Det har jeg gjort af den grund, at jeg ikke tror på noget, jeg ikke ved eksisterer. Og det eneste jeg ved eksisterer, er Shamanisme og spiritualisme.
Men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er så meget inde i religion, som mange af jer andre. Nogle af begreberne forstår jeg ikke engang.

Det jeg forstår ved Shamanisme og naturreligion er, at energien (gud) ligger i os alle sammen, men at vi med viden og vilje, kan udvikle denne energi ved hjælp af alle mulige metoder. Meditation, åndedræt, ved at faste, hallucinogener osv.
Jeg ved, at vi kan udvikle denne energi sådan, at vi bliver vores egen gud, i vores eget lille univers. Denne kraft vi kan udvikle, kan blive så kraftig, at man i visse tilfælde kan udrette ellers umulige/guddommelige ting. Altså man bliver en Shaman.
Vi kan også lære os at udnytte den ellers meget stærke energi, der findes i naturen i forvejen som eksempelvis Svampe, Meskalin kaktusser, hampplanten, DMT, vand, ild, lyset, mørket og hvad der ellers indeholder kraftige energier.
Der er selvfølgelig mange andre metoder til at opnå høje og højere energier, ja der er uendeligt mange forskellige måder at gøre det på. Kun fantasien sætter grænser.

Altså jeg har min egen spiritualitet, der ikke er opbygget rundt omkring andre religioner/filosofier. Jeg er sådanset ikke blevet inspireret nogle steder fra, jeg har bare oplevet en masse forskelligt, som jeg så har lavet mine egne konklusioner udfra. Så min spiritualitet, er min helt egen, og jeg prøver ikke, at overbevise andre om, at min er den bedste for nogle andre, end mig selv.

Ved ikke om det giver mening, da jeg ikke har læst det store. Men det giver mening for mig, og det er det spiritualitet handler om, for mig.

Edit:
Jeg tror ikke på døden som ikke eksistens. Det er selvfølgelig bygget på erfaringer, og fysik videnskabens argument for, at energi ikke kan forsvinde, men kun omsættes. Jeg ser på døden som en kort oplevelse på ca 5-30min, hvor vi kommer til at opleve så meget, at vi ikke når at huske det, før vi igen bliver reinkarnerede, der hvor vi passer bedst.


Top
  
 
Indlæg: 07 jun 2016 21:52 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jul 2010 19:11
Indlæg: 146
hej.

Jeg har trykket Buddhisme, men jeg synes ikke at jeg kan definere mig selv som buddhist.
Jeg forsøger at være tilstede her og nu hele tiden, men det er tæt på umuligt som 8-16 arbejdende, med børn og gæld.
"Maksimal tilstedeværelse her og nu” er hvad jeg retter ind efter. Hvilket jeg også fornemmer at buddhismens hovedbudskab er. Men jeg må erkende at mit liv ikke er dedikeret til det.

Jeg tror at der er lige så mange forståelser af begrebet gud som der er mennesker.
Religion er at sætte menneskers virkelighedsopfattelse i kulturelt baseret bestemte rammer.

Jeg tror ikke på at det gavner at bruge energi på at finde ud af hvorfor og hvordan verden/virkeligheden/universet/oplevelsen er som den/det er.

Det kan sikkert være brugbart at have en form for interesse i menneskets historie og det moderne samfunds opbyggelse, for at forstå hvordan den astrofysiske, kemiske, antropologiske, geopolitiske og kulturelle udvikling har medvirket til at skabe vores sind, og dermed vores for- forståelse af alt hvad vi oplever her og nu.
Men det er lige så vigtigt at være i stand til at nulstille og nedbryde den påvirkning.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jul 2016 00:17 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 02 dec 2014 13:24
Indlæg: 26
Super fedt at læse andres tanker om det her.

Er selv 100% ateist, men ville til tider ønske at jeg var i stand til at være religiøs, har mødt mange inspirerende religiøse mennesker.
Er lige præcis kulturkristen nok til at jeg godt kan acceptere religion som et traditionsladet "sprog" vi kan bruge ved livets små og store hændelser, så ender nok også med kirkebryllup, barnedåb og kirke juleaften med mine børn hvis jeg får sådan nogle engang.

Synes allerede Plejadestjerne har beskrevet hvor smukt sammenholdet i religiøse forsamlinger kan være.
Dog tillægger jeg ikke denne følelse af samhørighed eller "oneness" nogen spirituel eller overnaturlig betydning.

Tror oprigtigt bare at det er en overvældende, positiv og frisættende oplevelse at opleve verden fri for kulturelt tillærte normer og identitetens begrænsninger, når man frivilligt og forberedt udsætter sig for det.
Synes den her gut beskriver hele egodøds-oplevelsen utrolig forståeligt og sagligt:
http://disregardeverythingisay.com/post ... edelic-and

Det er for mig nok til at forklare nogle af de "spirituelle" oplevelser jeg selv har haft, og har personligt ikke brug for at forstå det igennem en religions sprog og analogier. Men alle er forskellige og ingen tvivl om at mange religiøse tekster, ritualer, sange og sammenhold indeholder masser af poesi, brugbare forståelsesrammer og måske veje til at opnå den følelse af samhørighed.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 sep 2016 15:50 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 apr 2001 01:01
Indlæg: 1149
Har valgt 'andet', for nok er jeg synkretisk/sammenblandet, men jeg føler ikke at sikhisme eller rastafarianisme er blandingsreligioner, ejheller at de repræsenterer mig.

Jeg er i lære som shamanistisk healer, hvilket fordrer en tro på ånder i naturen og andre verdener, samt genfødsel. Samtidigt er jeg synkretisk kristen og praktiserende asatro.

_________________
Problemer med misbrug af stoffer? Giftlinje, hjælp osv. her.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 sep 2016 23:42 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2819
Geografisk sted: Jupiter
Havde alligevel ikke troet der var så mange på agnosticisme/ateisme.

Citat:
En ateist repræsenterer det ultimative udtryk for kosmisk humor. Det er en splittet enhed af guddommelig bevidsthed, der har viet sin kortvarige eksistens til en tragikomisk kamp for en tydeligvis umulig opgave. Den insisterer på og har besluttet sig for at bevise, at universet og den selv blot repræsenterer tilfældige ansamlinger af materie, og at skaberen ikke eksisterer. En ateist har fuldstændig glemt, at han eller hun er af guddommelig oprindelse, tror ikke på Guds eksistens, ja kan endog passioneret og voldsomt angribe alle troende. Sri Aurobindo beskrev en ateist som "Gud, der leger skjul med sig selv".

- Stanislav Grof

Jeg føler at tro og dyrkning af tro er vigtigt og essentielt for mennesket. Det giver livet mening. Men fra mit perspektiv bliver det dyrket forkert i store dele af verden hvor fx katolicisme og islam bliver brugt som (hvad jeg vil kalde) undertrykkelse og manipulation gennem frygt, vrede og had.
Derfor kan jeg godt forstå mennesket der ser på alt den smerte fejlfortolkning eller ekstremistisk dyrkning af religion har forårsaget, og vælger at forkaste al religion. Udover jeg altid har følt mig draget af teorierne om reinkarnation og karma, så var jeg også overvejende ateist indtil for relativt kort tid siden. På daværende tidspunkt så jeg idéen om en 'Gud' som latterlig og følte nærmest at man skulle være hjerneskadet eller dybt manipuleret/hjernevasket for at tro på sådan noget vrøvl.

Gennem selvudforskning, et forløb jeg stadig er i den indledende fase af, har min tro ændret sig radikalt. Dét og så de bøger jeg har læst omhandlende emnet, der bl.a. tyder på at Stanislav Grofs forskning stemmer overens med østlige (indiske) og vestlige (indianer) religioners overbevisninger og erfaringer. Dét har indstillet mig på at man i "usædvanlige bevidsthedstilstande" kan få indsigt i alt, fortid, nutid, fremtid, andre verdener osv. osv. Jeg tror på genfødselshjulet og på at alt i sin sande essens er ét med den guddommelige Kilde/Skaberen/Gud/whatever you wanna call it. Jeg tror på at der er andre riger som ikke består af materie, gudernes riger, åndeverdener og den slags. Og jeg tror på vi kan lære meget om eksistensten ved at tappe ind i disse verdener. Desuden synes jeg det er vigtigt at plukke fra religioner eller andre systemer der appellerer til en, og danne sit eget unikke syn på Gud, universet, livet osv.. Jeg føler der er gode budskaber i alle religioner, og da verdensreligionerne udviser stor forskellighed alt efter geografisk placering, tidsperiode osv., så tror jeg ikke at én tro kan ramme plet på alle punkter.

- Jeg kan ikke andet end at tilslutte mig dette citat af Grof:
Citat:
When somebody is atheistic, this means that that person has not done enough in-depth self-exploration. He or she is operating primarily in the ordinary state of consciousness limited to a worldview based exclusively on observations of consensus reality. That person does not have any experiential reason to be spiritual. ..


Og dette:
Citat:
I see consciousness and the human psyche as expressions and reflections of a cosmic intelligence that permeates the entire universe and all of existence. We are not just highly evolved animals with biological computers embedded inside our skulls; we are also fields of consiousness without limits, transcending time, space, matter and linear causality.

_________________
Jeg har aldrig haft problemer med at ramme klimaks, i amfetamin-påvirket tilstand.. Tværtimod. Jeg har engang fået udløsning af at trække i skinkelynet 4 gange/dryppe den af, efter jeg havde pisset.
- Halose 2018


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 sep 2016 10:15 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 apr 2011 00:03
Indlæg: 1291
Som en af dem, der ligger i den agnostiske pulje, føler jeg et svar på sin plads.

Udtalelserne fra Stanislav forekommer mig, specielle. Argumentatorisk er de tomme; der præsenteres intet belæg men blot påstande som ikke kan vejes i forhold til noget andet - hans personlige holdning. Sikke en holdning, må jeg sige. Han tager samme vinkel som så mange andre indædt religiøse, at atheisten/agnosikeren simpelthen blot er blind overfor det guddommelige, at denne mangler indsigt og derfor insistere på at der ingen gud er og derfor fornægter sig selv at se "sandheden".
Det virkeligt komiske er naturligvis, at denne argumentation fungerer nøjagtig ligeså godt, hvis den vendes rundt mod den religiøse.

At nogen vægte den personlige oplevelse så højt, og argumentere at dét ikke at tro på noget guddommeligt er symptomatisk af manglende indsigt i verden eller i sig selv, finder jeg ret arrogant. Det ville svare til, at jeg lod mit argument være: "Rationalitet kan forklare, eller tilbyde forklaringer på, alt vi oplever. Det at søge mod guddommelighed må derfor være forsaget af uvidenhed og manglende kritisk sans."
Dette er næppe en interessant samtale, nærmere lyder det som endnu en Richard Dawkins versus en-eller-anden Redneck i 2 timers ubehøvlet religiøs diskussion.


Jeg synes at du rammer hovedet på sømmet her:
Citat:
Jeg føler der er gode budskaber i alle religioner, og da verdensreligionerne udviser stor forskellighed alt efter geografisk placering, tidsperiode osv., så tror jeg ikke at én tro kan ramme plet på alle punkter.

Hvordan harmonere det med Stanislavs ide om bevidsthed som et transcenderende felt? At alle religioner har forskellige bud og forklaringer om præcis de samme antropocentriske problemstillinger burde stride imod at der ved nok dyb selv indsigt opnås en eller anden grad af homogen definition på guddommelighed - at der er en objektiv sandhed gemt i udforskningen af guddommelighed. Det må da være tilfældet, at langt de fleste religioner har haft en form for religiøse vismænd, hvis rolle det var at granske sig selv og verden. Hvorfor har disse ikke universelt kunne finde Stanislavs "kosmiske bevidsthed der transcendere rum og tid"? Samtidig, hvis en sådan fandtes, ville det kunne testes. Man ville kunne vide ting, flytte information på en uforklarlig måde. Dette lader dog ikke til at være tilfældet.
Naturligvis vil der være subjektive sandheder, men det er for så vidt uinteressant da religionen så blot er en krykke til at nå disse personlige opdagelser og ikke et udtryk for noget i den objektive verden. Blot endnu et perceptions filter.
Citat:
I see consciousness and the human psyche as expressions and reflections of a cosmic intelligence that permeates the entire universe and all of existence. We are not just highly evolved animals with biological computers embedded inside our skulls; we are also fields of consiousness without limits, transcending time, space, matter and linear causality.

Han slynger for mig at se blot udefinerede ord rundt; hvad er en kosmisk intelligens - hvad forstår han ved det? Hele sætningen oser jo bare newage semi-mystiske "dybe" påstande. Hans sidste sætning minder mig om folk der tror på spøgelser - hvorfor er der kun menneske spøgelser? Der må da også være hunde-bevidsthed der krydser tid og rum - hvorfor er mennesker så specielle? Hvorfor er det så vigtig at mennesker er specielle, at de ikke "bare" er dyr.

Da Stanislav Grof er lidt synonym med 'transpersonal psychology', føler jeg dette opsummere min holdning til hans udtalelser:
Citat:
The field of Transpersonal psychology has also been criticized for lacking conceptual, evidentiary, and scientific rigor. In a review of criticisms of the field, Cunningham writes, "philosophers have criticized transpersonal psychology because its metaphysics is naive and epistemology is undeveloped. Multiplicity of definitions and lack of operationalization of many of its concepts has led to a conceptual confusion about the nature of transpersonal psychology itself (i.e., the concept is used differently by different theorists and means different things to different people). Biologists have criticized transpersonal psychology for its lack of attention to biological foundations of behavior and experience. Physicists have criticized transpersonal psychology for inappropriately accommodating physic concepts as explanations of consciousness.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 sep 2016 11:39 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2819
Geografisk sted: Jupiter
Randomname skrev:
Som en af dem, der ligger i den agnostiske pulje, føler jeg et svar på sin plads.

Udtalelserne fra Stanislav forekommer mig, specielle. Argumentatorisk er de tomme; der præsenteres intet belæg men blot påstande som ikke kan vejes i forhold til noget andet - hans personlige holdning. Sikke en holdning, må jeg sige. Han tager samme vinkel som så mange andre indædt religiøse, at atheisten/agnosikeren simpelthen blot er blind overfor det guddommelige, at denne mangler indsigt og derfor insistere på at der ingen gud er og derfor fornægter sig selv at se "sandheden".
Det virkeligt komiske er naturligvis, at denne argumentation fungerer nøjagtig ligeså godt, hvis den vendes rundt mod den religiøse.

At nogen vægte den personlige oplevelse så højt, og argumentere at dét ikke at tro på noget guddommeligt er symptomatisk af manglende indsigt i verden eller i sig selv, finder jeg ret arrogant. Det ville svare til, at jeg lod mit argument være: "Rationalitet kan forklare, eller tilbyde forklaringer på, alt vi oplever. Det at søge mod guddommelighed må derfor være forsaget af uvidenhed og manglende kritisk sans."
Dette er næppe en interessant samtale, nærmere lyder det som endnu en Richard Dawkins versus en-eller-anden Redneck i 2 timers ubehøvlet religiøs diskussion.


Haha. Vil indrømme jeg smed det første citat ind for at prikke lidt til jer agnostikere, og selve citatet er fra Grofs bog "Den kosmiske leg", det er en af hans patienter der engang formulerede det sådan. Sådan som jeg ser det, er der dog noget vigtigt at drage fra den 'samtale', nemlig at vi formes af vores miljø. Så i en del af verden, hvor materialistisk videnskab er førende og rationalitet (som du kalder det) kan forklare alt, vil en større andel af befolkningen gøre dét til sin tro. Altså troen på hvad der kan forklares med vestlig videnskab som værktøj, hvis jeg har forstået det korrekt. Ateisten forholder sig materien, som i min optik er en lille del af tilværelsen. Men samtidig er det en fornuftig beslutning når man er et menneske i den vestlige verden. Videnskaben fortæller os at vi kan finde en forklaring på ALT, og bliver i sig selv derfor et helt trossystem. Religion og spiritualitet bliver på én gang vigtigere for individet og ligegyldigt for samfundet. Som sagt, så var jeg selv overvejende ateist (hvilket Grof også var engang) indtil for noget tid siden, hvor jeg havde en serie af dybe spirituelle oplevelser, hvor jeg bl.a. mærkede en guddommelig tilstedeværelse i mig selv.
Jeg kan sagtens forstå ateisten der ser sig sur på religiøse 'fanatikere' med dén holdning du nævner, men lige Grof har arbejdet med og udforsket bevidstheden igennem 60 år - og er i al den tid kun blevet mere sikker i sin sag.

Men nu du nævner at rationalitet kan forklare alt vi oplever, hvordan vil du så, rationelt, forklare de utallige synkroniciteter, der især opstår ved folk der udfolder sig spirituelt/religiøst? Hvad med oplevelser af tidligere liv i fx børn, der husker detaljer såsom placering af modermærker på mennesker de aldrig har set? Hvad med stofinducerede fremtidssyn, indianerstammer bruger til jagt med nær 100% succesrate?


Citat:
Hvordan harmonere det med Stanislavs ide om bevidsthed som et transcenderende felt? At alle religioner har forskellige bud og forklaringer om præcis de samme antropocentriske problemstillinger burde stride imod at der ved nok dyb selv indsigt opnås en eller anden grad af homogen definition på guddommelighed - at der er en objektiv sandhed gemt i udforskningen af guddommelighed. Det må da være tilfældet, at langt de fleste religioner har haft en form for religiøse vismænd, hvis rolle det var at granske sig selv og verden. Hvorfor har disse ikke universelt kunne finde Stanislavs "kosmiske bevidsthed der transcendere rum og tid"? Samtidig, hvis en sådan fandtes, ville det kunne testes. Man ville kunne vide ting, flytte information på en uforklarlig måde. Dette lader dog ikke til at være tilfældet.
Naturligvis vil der være subjektive sandheder, men det er for så vidt uinteressant da religionen så blot er en krykke til at nå disse personlige opdagelser og ikke et udtryk for noget i den objektive verden. Blot endnu et perceptions filter.

Det er forskellige fortolkninger og begreber, der bruges om det samme. Absolut Bevidsthed, Gud, Brahman, lyset for enden af tunnellen osv. Ikke alle hellige mænd har haft lige effektive metoder til at opnå genforening med Kilden, og langt fra alle er nået til det ultimative mål. At opnå genforening med den kosmiske bevidsthed der transcenderer rum og tid kan gøres på mange forskellige måder - målet er det samme, men der er tusindvis af forskellige metoder. Jeg tror på at når man genfinder forbindelsen, har man nået Moksha, Nirvana, nirvikalpa samadhi eller hvad man nu vil kalde det. Man må selv bedømme om man tror på at de hellige mænd, der når så langt, i sandhed kan udføre mirakler. Jeg kender en der har fået udført et healende mirakel. En tibetansk munk, der havde boet alene i mange år (15-20 ca.), og mediteret mange timer hver dag var blevet sendt ud af Kinas regering for at tjene penge til staten. Kan gå mere i detaljer i en pm hvis det er. Jeg var der ikke selv, men jeg har det fra en meget troværdig kilde, og har set mærket der var efterfølgende.

Dét jeg mente med at der var noget at hente i hver religion er, at jeg personligt har fundet noget godt i mange forskellige, i bund og grund er mange (ikke alle) religioner forskellige fortolkninger af samme historie, og at selv for en ateist er der gode budskaber. Sjovt er det dog, at ateister generelt er rare mennesker med god sans for etik og moral. I hvert fald dem jeg har mødt, hvor nogle religiøse opfører sig uetisk. Det ser jeg som et af problemerne ved blindt at tro på noget, fx vokse op i et kristent hjem og aldrig stille spørgsmål til sin tro, eller undersøge om andre trosretninger er mere passende for en. Det er selvfølgelig noget andet for fx en islamisk kvinde.


Citat:
Han slynger for mig at se blot udefinerede ord rundt; hvad er en kosmisk intelligens - hvad forstår han ved det? Hele sætningen oser jo bare newage semi-mystiske "dybe" påstande. Hans sidste sætning minder mig om folk der tror på spøgelser - hvorfor er der kun menneske spøgelser? Der må da også være hunde-bevidsthed der krydser tid og rum - hvorfor er mennesker så specielle? Hvorfor er det så vigtig at mennesker er specielle, at de ikke "bare" er dyr.

Det er paradoksalt, for det kan ikke forklares fyldestgørende med ord - Man må selv tolke på det og drage konklusioner. ALT er opstået af det samme, og er derfor i essensen det samme. Derfor siger man at vi alle er én, ikke fordi vi er mennesker, men fordi vi er forskellige 'enheder' af én oprindelse. Forresten så tror jeg også på spøgelser, men det er hverken mennesker eller dyr, de er spøgelser.. Det siger jo sig selv :P De er en del af hjulet, og i sin sande essens er de Ånd, ligesom menneskene, guderne, dæmonerne, dyr/planter og sådan.

Da Stanislav Grof er lidt synonym med 'transpersonal psychology', føler jeg dette opsummere min holdning til hans udtalelser:
Citat:
The field of Transpersonal psychology has also been criticized for lacking conceptual, evidentiary, and scientific rigor. In a review of criticisms of the field, Cunningham writes, "philosophers have criticized transpersonal psychology because its metaphysics is naive and epistemology is undeveloped. Multiplicity of definitions and lack of operationalization of many of its concepts has led to a conceptual confusion about the nature of transpersonal psychology itself (i.e., the concept is used differently by different theorists and means different things to different people). Biologists have criticized transpersonal psychology for its lack of attention to biological foundations of behavior and experience. Physicists have criticized transpersonal psychology for inappropriately accommodating physic concepts as explanations of consciousness.


Grof er meget mere end transpersonlig psykologi. Det er blot en del af hans forskning. Jeg har haft i hvert fald en transpersonlig oplevelse, så jeg har mit videnskabelige bevis :P

Jeg vil ikke træde dig over tæerne, men jeg synes dit indlæg skriger af en ubalance i indre/ydre udforskning - med en tydelig overvægt på den ydre side. Ligesom du nok synes mit oser af fanatisk new age bullshit. Sådan er vi forskellige, og det er bare skønt synes jeg :D

_________________
Jeg har aldrig haft problemer med at ramme klimaks, i amfetamin-påvirket tilstand.. Tværtimod. Jeg har engang fået udløsning af at trække i skinkelynet 4 gange/dryppe den af, efter jeg havde pisset.
- Halose 2018


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 sep 2016 12:57 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 apr 2011 00:03
Indlæg: 1291
Mr. Gone skrev:
Jeg vil ikke træde dig over tæerne, men jeg synes dit indlæg skriger af en ubalance i indre/ydre udforskning - med en tydelig overvægt på den ydre side. Ligesom du nok synes mit oser af fanatisk new age bullshit. Sådan er vi forskellige, og det er bare skønt synes jeg :D

Bare rolig, jeg har som oftest mine mentale sikkerheds sko på. Jeg synes ikke at "new age bullshit" nødvendigvis har meget med indre udforskning at gøre, så meget som idéen om indre udforskning. Det at man har nogle paradigmer og nogle ret klare retningslinjer tror jeg leder meget i den samme retning. Man følger en metode mod et mål og møder dette mål, men ville man møde målet alene via metoden, uden kendskab til målet?
Mr. Gone skrev:
Jeg kan sagtens forstå ateisten der ser sig sur på religiøse 'fanatikere' med dén holdning du nævner, men lige Grof har arbejdet med og udforsket bevidstheden igennem 60 år - og er i al den tid kun blevet mere sikker i sin sag.

Det betyder bare ikke, at han har det fjerneste begreb om det. Han er en interessant og intelligent person, men hans forskning fremstår dårlig og hans forsker karriere startede i en tid hvor psykologi for alvor var pseudovidenskab. Jeg ville vogte mig for, hvilke ubetingede sandheder han kan frembringe, når han intet konkret belæg kan fremføre.
Jeg siger ikke, at han ikke bidrager til den samlede videnspulje, jeg siger bare, at det at han forsker ikke betyder det hele ikke er forkert - eller i hvert fald at hans konklusioner er ufunderede.
Mr. Gone skrev:
Men nu du nævner at rationalitet kan forklare alt vi oplever, hvordan vil du så, rationelt, forklare de utallige synkroniciteter, der især opstår ved folk der udfolder sig spirituelt/religiøst? Hvad med oplevelser af tidligere liv i fx børn, der husker detaljer såsom placering af modermærker på mennesker de aldrig har set? Hvad med fremtidssyn, indianerstammer bruger til jagt med nær 100% succesrate?

Synkroniciteter er mening ud af tilfældighed, det er dét at huske når noget uventet sker - fx at du tænker på regn og ud af det blå regner det - uden at huske alle de gange dette ikke var tilfældet. Det er et eksempel på menneskets tendens til at skabe orden i kaos og finde mønstre og mening over alt. Det er svært at diskutere uden konkrete eksempler, og selv da er det tvivlsomt at udtale sig om. Jeg vil påstå at børn der husker tidligere liv er bedrag. Det kan forklares på mange måder: Børnene motivers til at digte af opmærksomhed, forældrene står bag det eller dem der bringer historien. Mig bekendt er det intet konkret bevis for dette, blot digtede historier eller historier med så mange muligheder for fusk, at det er meningsløst. Kom gerne med et konkret eksempel, hvis vi skal nå problemets kerne.
Jeg ved ikke hvilke indianer stammer du snakker om, eller hvad dokumentationen for det der er, mig bekendt er det ikke et fact. Burde fremtidssyn så ikke stadig være muligt? I så fald, hvorfor beviser ingen det så, det ville jo være direkte let..
Mr. Gone skrev:
Grof er meget mere end transpersonlig psykologi. Det er blot en del af hans forskning. Jeg har haft i hvert fald en transpersonlig oplevelse, så jeg har mit videnskabelige bevis :P

Det er jo per definition ikke videnskab. Jeg synes der er en vigtig ting at huske; den letteste person i verden at snyde, er dig selv. Man kan kalde det sin egen sandhed, hvis man vil, men ude i verden omkring én, skal der mere til. Du oplever noget, du ikke kan forklare - en transpersonlig oplevelse, spøgelser, fremtidssyn osv - og tilbyder en forklaring der ikke kan begrundes; guddommelighed. Det eneste jeg argumentere er, at jeg synes vi skal betragte hvad vi ved og ikke hvad vi håber. Det er okay at vi ikke endnu kan forklare kausaliteten af en begivenhed i mindste detalje, jeg synes ikke man behøver fylde det med ting der tvivlsomt bidrager med mere viden, når forklaringen: "Der må være noget vi ikke forstår her", eller "Det er svært at teste men disse teorier kan forklare det".
Vi kan så sige at en af disse teorier er spiritualitet eller guddommelighed, men hvilken forklaring bidrager denne teori helt præcis?

Hvis noget pegede mod spiritualitet som en valid ekstern ting, og ikke blot ideologi, skulle jeg gerne acceptere det. Jeg er ikke imod tanken om en skaber, det fremstår blot tvivlsomt - specielt som præsenteret i nogen menneskelig religion. Tror du, der findes intellgent liv på andre planeter?

Du er i øvrigt velkommen til at sende en PM, men jeg diskutere gerne her, skulle der være nogen der fandt dette interessant, udover os. :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 sep 2016 13:13 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 okt 2008 09:49
Indlæg: 1359
Geografisk sted: Wonderland
Jeg er selv agnostiker, så jeg står lidt med en fod i hver lejr. Jeg finder de sidste par indlæg meget interessante, så for min skyld skal I endelig fortsætte. :)
Jeg kan ikke selv finde ordene som ville bidrage med noget særligt til debatten, så jeg klapper bare i og læser videre.

_________________
Jo mere man ved; jo mere ved man, man ikke ved..

йети skrev:
Umiddelbart vil jeg tro at det generelt ikke er særligt udbredt at brænde sin kokain af. Hvorfor gør du det?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 sep 2016 14:28 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2819
Geografisk sted: Jupiter
Randomname skrev:
Bare rolig, jeg har som oftest mine mentale sikkerheds sko på. Jeg synes ikke at "new age bullshit" nødvendigvis har meget med indre udforskning at gøre, så meget som idéen om indre udforskning. Det at man har nogle paradigmer og nogle ret klare retningslinjer tror jeg leder meget i den samme retning. Man følger en metode mod et mål og møder dette mål, men ville man møde målet alene via metoden, uden kendskab til målet?


Det ultimative mål, frigørelsen/genforeningen, vil altid være det samme. Jeg tror nærmere forskellen ligger i hvordan man integrerer og fortolker det. Men jeg tror også der er mange andre tilstande man kan opnå, det er langt de færreste der udforsker sig selv, og langt de færreste af dem når det ultimative mål. Men det betyder ikke at de ikke når deres personlige mål, som fx kunne være konstant ekstase, lykke, fred i sjælen eller andet.

Randomname skrev:
Det betyder bare ikke, at han har det fjerneste begreb om det. Han er en interessant og intelligent person, men hans forskning fremstår dårlig og hans forsker karriere startede i en tid hvor psykologi for alvor var pseudovidenskab. Jeg ville vogte mig for, hvilke ubetingede sandheder han kan frembringe, når han intet konkret belæg kan fremføre.
Jeg siger ikke, at han ikke bidrager til den samlede videnspulje, jeg siger bare, at det at han forsker ikke betyder det hele ikke er forkert - eller i hvert fald at hans konklusioner er ufunderede.


Det har du ret i, for ligesom religionerne har Grof ikke ramt plet på alle punkter, og man kan altid udvikle videre på teorier, men jeg synes det er bemærkelsesværdigt at han selv blev dybt troende af sin forskning, selvom han har holdt fast i først og fremmest at være en videnskabsmand. Konkret belæg er jo relativt, men den materialistiske videnskab er mangelfuld, og jeg tror ikke der kommer til at være konkret belæg der lever op til dens standarder. Ikke hvis flere hundrede personers erfaringer ikke er nok. Personligt tror jeg vestlig videnskab og spiritualitet skal sammenkobles, og bliver det her i det 21. århundrede. Grof har fået sin holdning via udforskning af sig selv og andre subjekter, og hans observationer kommer fra mange tilfælde, med patienter, der har oplevet noget nær det samme om skabelsen, andre riger, transpersonlige oplevelser mm. Fx flere der bruger samme metafor for at forklare skabelsesprocessen.

Randomname skrev:
Synkroniciteter er mening ud af tilfældighed, det er dét at huske når noget uventet sker - fx at du tænker på regn og ud af det blå regner det - uden at huske alle de gange dette ikke var tilfældet. Det er et eksempel på menneskets tendens til at skabe orden i kaos og finde mønstre og mening over alt. Det er svært at diskutere uden konkrete eksempler, og selv da er det tvivlsomt at udtale sig om. Jeg vil påstå at børn der husker tidligere liv er bedrag. Det kan forklares på mange måder: Børnene motivers til at digte af opmærksomhed, forældrene står bag det eller dem der bringer historien. Mig bekendt er det intet konkret bevis for dette, blot digtede historier eller historier med så mange muligheder for fusk, at det er meningsløst. Kom gerne med et konkret eksempel, hvis vi skal nå problemets kerne.
Jeg ved ikke hvilke indianer stammer du snakker om, eller hvad dokumentationen for det der er, mig bekendt er det ikke et fact. Burde fremtidssyn så ikke stadig være muligt? I så fald, hvorfor beviser ingen det så, det ville jo være direkte let..


Jeg synes slet ikke det er sådan nogle milde tilfælde man kan kalde synkronicitet, selvom det jo egentlig er det. For mig skal det være langt udover det sandsynlige. Som eksempel kan jeg bruge noget fra mit eget liv. Jeg havde ikke tænkt på, drømt om skrevet/snakket med eller på nogen anden måde haft associationer til en bestemt person i hvert fald i 6 mdr, da jeg en aftenen faldt hen i nogle tanker om hvordan mit liv var for nogle år siden, og de fejl jeg begik. Jeg besluttede mig for at rydde op i mine fejl og sige undskyld til dem jeg havde såret, hvoriblandt den person var øverst på listen. Jeg faldt i søvn ca. kl 00:45 og havde en meget mærkværdig drøm om personen. Da jeg vågnede næste morgen havde jeg fået en besked fra personen kl 01:32. Det KAN selvfølgelig bare være tilfældigt, men jeg synes det er lige lovlig ignorant at tro. Eller hvis du har læst Fannys trip i kanoen, der er også et meget godt eksempel på synkronicitet.

Mht. børn der kan huske tidligere liv: https://www.youtube.com/watch?v=PbWMEWubrk0
(sæt hastigheden til 1,25x)
Ian Stevenson undersøgte ca. 3000 tilfælde med børn der påstod de kunne huske tidligere liv. Han kasserede langt størstedelen, enten fordi børnene kunne have fået informationen på traditionel vis, eller fordi forældrene stod til at få økonomisk hjælp el. social status af situationen el. lign. Men jeg tror jeg har forstået det forkert: Det med modermærker er ikke at de kunne huske placering, det er en anden teori. Dét, de kunne huske var typisk familiemedlemmer, lokationer i by/landsby de nu engang var fra osv. Stevenson, der var en konservativt anlagt mand, kunne ikke finde andre mulige forklaringer på børnenes minder, udtryk, adfærd og oplevelser.

Fremtidssyn beskriver Peter Gorman i Sapo in my soul som jeg er ved at læse. Matsés indianerne brugte (nok ikke mere desværre) i 1985 rapé/nü-nü til at se hvor de skulle jage næste gang, og hvornår. Peter Gorman prøvede det selv, hvor han så en flok vildsvin løbe et bestemt sted i junglen, om morgenen. Så tog de derhen næste morgen og det skete. Han var stadig skeptisk i starten, men efter at have prøvet det igen og igen og set Matsés indianerne gøre det igen og igen, forsvandt al tvivl. Brug af sapo/kambo er lidt mere avanceret. Sapo er forresten sekretionen fra Phyllomedusa bicolor.
Jeg har også selv haft et fremtidssyn på Salvia divinorum. Jeg så i et trip et klip fra et simpsons afsnit, der først udkom noget tid efter trippet. Kunne tydeligt huske at jeg havde set det før og hvor.
Hvorfor der ikke er nogen der beviser det, det ved jeg ikke. Peter Gorman var den første vestlige man der dokumenterede sit brug af sapo, og der er ikke blevet forsket vildt meget i det siden.
Randomname skrev:
Det er jo per definition ikke videnskab. Jeg synes der er en vigtig ting at huske; den letteste person i verden at snyde, er dig selv. Man kan kalde det sin egen sandhed, hvis man vil, men ude i verden omkring én, skal der mere til. Du oplever noget, du ikke kan forklare - en transpersonlig oplevelse, spøgelser, fremtidssyn osv - og tilbyder en forklaring der ikke kan begrundes; guddommelighed. Det eneste jeg argumentere er, at jeg synes vi skal betragte hvad vi ved og ikke hvad vi håber. Det er okay at vi ikke endnu kan forklare kausaliteten af en begivenhed i mindste detalje, jeg synes ikke man behøver fylde det med ting der tvivlsomt bidrager med mere viden, når forklaringen: "Der må være noget vi ikke forstår her", eller "Det er svært at teste men disse teorier kan forklare det".
Vi kan så sige at en af disse teorier er spiritualitet eller guddommelighed, men hvilken forklaring bidrager denne teori helt præcis?

Jeg er uenig i at ude i verden skal der mere til. Det kommer helt an på den opfattende enhed, for som du siger så skal der mere til at overbevise dig - men ikke mig. Du vil gerne betragte hvad du ved - Hvad ved du virkelig? Engang troede man at jorden var flad og centrum af universet. Det griner vi af nu. Hvordan tror du ikke det ser ud om 1000 - næh - 100 år? Lidt et sidespor, men jeg er enig i at vi ikke har brug for at forstå alt lige nu og her, og det er nu heller ikke derfor jeg har min tro, den er kommet helt naturligt af de oplevelser jeg har haft og de tekster jeg har læst, der understøtter og forklarer de oplevelser, på en måde jeg kan relatere til. Men det er da ellers typisk for agnostikere, især videnskabsmænd, at have en umættelig appetit for at undersøge, 'vide' og kunne forklare alt synes jeg.

Randomname skrev:
Hvis noget pegede mod spiritualitet som en valid ekstern ting, og ikke blot ideologi, skulle jeg gerne acceptere det. Jeg er ikke imod tanken om en skaber, det fremstår blot tvivlsomt - specielt som præsenteret i nogen menneskelig religion. Tror du, der findes intellgent liv på andre planeter?

Det tror jeg helt bestemt der gør. Jeg synes det læner sig op af narcissistisk megalomani, at tro vi er de eneste intelligente væsener i universet - sorry hvis jeg støder nogen med den udtalelse. På vores lille søde planet er der millioner af forskellige arter, og selvom sandsynligheden for at have Jordens gode forhold er lille, så er universet jo ubegribelig stort. Det kan være der gælder forskellige 'regler' rundt omkring. Dunno, det er ikke så vigtigt for mig for at være ærlig.

Puha det blev langt.. Men dejlig debat :D

_________________
Jeg har aldrig haft problemer med at ramme klimaks, i amfetamin-påvirket tilstand.. Tværtimod. Jeg har engang fået udløsning af at trække i skinkelynet 4 gange/dryppe den af, efter jeg havde pisset.
- Halose 2018


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 sep 2016 18:02 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 apr 2011 00:03
Indlæg: 1291
Mr. Gone skrev:
Det ultimative mål, frigørelsen/genforeningen

Hvad vil det sige, i den fysiske verden? Hvad opnås, viden? I så fald, hvilke entiteter relatere denne viden til?
Mr. Gone skrev:
Det har du ret i, for ligesom religionerne har Grof ikke ramt plet på alle punkter, og man kan altid udvikle videre på teorier, men jeg synes det er bemærkelsesværdigt at han selv blev dybt troende af sin forskning, selvom han har holdt fast i først og fremmest at være en videnskabsmand. Konkret belæg er jo relativt, men den materialistiske videnskab er mangelfuld, og jeg tror ikke der kommer til at være konkret belæg der lever op til dens standarder. Ikke hvis flere hundrede personers erfaringer ikke er nok. Personligt tror jeg vestlig videnskab og spiritualitet skal sammenkobles, og bliver det her i det 21. århundrede. Grof har fået sin holdning via udforskning af sig selv og andre subjekter, og hans observationer kommer fra mange tilfælde, med patienter, der har oplevet noget nær det samme om skabelsen, andre riger, transpersonlige oplevelser mm. Fx flere der bruger samme metafor for at forklare skabelsesprocessen.

Naturligvis er videnskab mangelfuld, det er en langsom rigid samling af viden der testes og raffineres. Vil du påstå spiritualitet ikke er mangelfuldt? Forklaringsmæssigt er spiritualitet nil, det tilbyder ikke håndgribelige forklaringer på noget fysisk - på samme vis videnskab ikke tilbyder forklaringer på noget spirituelt, men derimod undersøger hvad der er muligt og hvad der ikke er. "Materialistisk videnskab" ved jeg ikke hvad er, enten er det videnskab eller også er det ikke. Der er kun én form for videnskab. Erfaringer er per definition ubrugelige til andet end at pege forskning i en retning. Folk lyver, tager fejl, snyder sig selv, husker dårligt og prøver at skabe mening ud af deres oplevelser. At Grof kan samle ligesindede og "studere" (høre deres beretning) er for mig én stor fejlkilde. De 100 beretninger om disse oplevelser har jo ikke mere vægt end de 100 millioner der aldrig oplever disse ting. At A siger at det finder sted og at B siger, at det ikke gør, tjener intet formål. Enten kan vi teste det objektivt, eller også kan vi snakke om holdninger og hypoteser. Fra retsvidenskab ved man, at øjenvidner ofte er elendige til at repræsentere givne hændelser korrekt, hvorfor skulle det være anderledes for spirituelle oplevelser?
Religion og spiritualitet bliver næppe en integral del af videnskab, da det intet rummer af værdi for videnskab og vice versa. Indtil nu, lever religion jo kun i de mørke områder, endnu ubelyst af videnskab. Der er intet målbart problem stillet i religions sprog, derfor er der intet for videnskab at arbejde med.
Mr. Gone skrev:
Jeg havde ikke tænkt på, drømt om skrevet/snakket med eller på nogen anden måde haft associationer til en bestemt person i hvert fald i 6 mdr, da jeg en aftenen faldt hen i nogle tanker om hvordan mit liv var for nogle år siden, og de fejl jeg begik. Jeg besluttede mig for at rydde op i mine fejl og sige undskyld til dem jeg havde såret, hvoriblandt den person var øverst på listen. Jeg faldt i søvn ca. kl 00:45 og havde en meget mærkværdig drøm om personen. Da jeg vågnede næste morgen havde jeg fået en besked fra personen kl 01:32. Det KAN selvfølgelig bare være tilfældigt, men jeg synes det er lige lovlig ignorant at tro. Eller hvis du har læst Fannys trip i kanoen, der er også et meget godt eksempel på synkronicitet.

Er det ikke omvendt ignorant at tro, at det ikke kunne være et tilfælde? Måske noget ved årstiden, et fælles minde, noget der havde været oppe og vende i medier / film fik jer begge på samme tanker? Måske havde du oftere tænkt på denne person, men du husker denne gang, fordi du fik SMS'en? Der er mange mulige, helt banale og sandsynlige forklaringer, selvom du nok afviser dem alle - som sagt, er man selv den letteste person af snyde. Jeg vil læse Fannys trip historie senere.

Ang Ian Stevenson ville jeg ikke ligefrem kalde ham konservativ. Studiet i genfødsel er nærmest hans livsværk. I de indledende minutter tænker jeg med det samme: Genetik! Hvis deformiteter eller modermærker følger gennem reinkarnationen, hvordan flyttes denne fysisk og målbare egenskab så? For ikke at nævne "sjælen". Vil man som fortaler påstå er genetik og personlighed intet til fælles har? Hvorfor skulle modermærker have noget med skudhuller at gøre? Det hele er baseret på beretninger og løse interviews, som ikke engang bliver optaget eller foreviget på anden vis end gennem noter fra interwieveren. Det er mildt sagt utroværdigt og uden skyggen af videnskab. Blot historier. Jeg synes om noget, at meget af hvad han fremfører svækker sagen for reinkarnation mere end det støtter. Her er i øvrigt lidt info om ham: http://skepdic.com/stevenson.html

Ang Matses folket kalder jeg ren BS, han lyver og pynter i sin bog for salg. Jeg kan finde ingen anden information om deres 'fremsyn', og han var bestemt ikke den første til at møde dem. En mindre moralsk person kunne måske joke, at de skulle have set de invasive mennesker komme, med deres fremsyn. Men som det jo typisk lader til at være, ser man kun ting man kan forestille sig ud fra sin egen reference ramme.
Mr.Gone skrev:
Jeg er uenig i at ude i verden skal der mere til. Det kommer helt an på den opfattende enhed, for som du siger så skal der mere til at overbevise dig - men ikke mig. Du vil gerne betragte hvad du ved - Hvad ved du virkelig? Engang troede man at jorden var flad og centrum af universet. Det griner vi af nu. Hvordan tror du ikke det ser ud om 1000 - næh - 100 år? Lidt et sidespor, men jeg er enig i at vi ikke har brug for at forstå alt lige nu og her, og det er nu heller ikke derfor jeg har min tro, den er kommet helt naturligt af de oplevelser jeg har haft og de tekster jeg har læst, der understøtter og forklarer de oplevelser, på en måde jeg kan relatere til. Men det er da ellers typisk for agnostikere, især videnskabsmænd, at have en umættelig appetit for at undersøge, 'vide' og kunne forklare alt synes jeg.

"Man" troede ikke at jorden var flad og universtes centrum, religion tvang det nedover folk og viden blev glemt (Se evt: http://solar-center.stanford.edu/FAQ/Qsunasstar.html). Man har vidst at jorden var rund siden antikken og at den kredsede om solen siden mindst 1600-tallet. Den store forskel her er også, at disse er ting vi kan undersøge. Spiritualitet og paranormalitet kan ikke undersøges da det ikke lader sig undersøge, muligvis af god grund. Mange skeptiker-forsamlinger udlover store præmier til enhver da kan bevise, eller under kontrollerede forhold demonstrere, paranormalitet. Indtil nu har der kun været ydmygelse.
"Den opfattende enhed", er netop hvad jeg mener med videnskab. Det er en måde at anskue verden på, det opstiller målbare krav til viden. Det er umuligt at være videnskabsmand uden begær for viden, ellers er man ikke villig til at forsage alle de lokkende fejlslutninger man møder under vejs. Det handler ikke om summen af viden, men om at raffinere den. At kunne måle og veje den på en sådan måde, at man er absolut sikker i sin sag; at den opfylder alle opstillede kriterier og harmonere med alt andet der er definitivt kendt. Den slags viden er der meget lidt af og langt den meste viden er foranderlig. Det betyder dog ikke, at vi kan substituere hvad som helst i dens sted. Fx ved vi ikke alt om gener, men al ny viden skal dog stadig passe med nogle hårde fakta som vi ved om dem. At viden ikke er absolut betyder ikke, at det er komplet vilkårligt.
Spiritualitet, guddommelighed og paranormalitet kan kun findes i hovedet på mennesker, derfor kan den ikke undersøges på nogen meningsfyldt måde. Du kan synes at beretninger er nok for netop dig, at du er tilfreds med dette niveau af bevisførelse. Det gør det dog ikke til videnskab, det er i samme kategori som alle andre postulater.
Det er muligt at vi en dag får mulighed for at undersøge spiritualitet objektivt, at man opdager en type bølger mennesker kan detektere og udsende, udover dem vi kender (tryk- eller elektromagnetiskebølger), det ville være utroligt spændende. Men ind til den dag kommer, forholder jeg mig til spiritualitet som til al anden fiktion.
mr.gone skrev:
Det tror jeg helt bestemt der gør. Jeg synes det læner sig op af narcissistisk megalomani, at tro vi er de eneste intelligente væsener i universet - sorry hvis jeg støder nogen med den udtalelse. På vores lille søde planet er der millioner af forskellige arter, og selvom sandsynligheden for at have Jordens gode forhold er lille, så er universet jo ubegribelig stort. Det kan være der gælder forskellige 'regler' rundt omkring. Dunno, det er ikke så vigtigt for mig for at være ærlig.

Puha det blev langt.. Men dejlig debat :D

Jeg er enig. Jeg har bare svært ved at se spiritualitet harmonere med det billede. De fleste religioner er meget antropocentriske og aldrig har man hørt om en spirituel der fortalte astronomer om hverken ting i universet eller fysikere informationer om den fysiske verden. Altså, som også passede.

Jeg beklager, hvis mit indlæg fremstår lidt kantet. Lang dag og lavt blodsukker.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 sep 2016 16:16 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2819
Geografisk sted: Jupiter
Randomname skrev:
Hvad vil det sige, i den fysiske verden? Hvad opnås, viden? I så fald, hvilke entiteter relatere denne viden til?

Dunno, for at sige det lige ud. Det er en brik jeg ikke selv har fået lagt på plads, men jeg har ærligt heller ikke læst særlig meget om det, eller noget af det andet. Måske de 'over'naturlige evner, som munken der healede min ven havde hvis man dyrker det aspekt af tilværelsen, men jeg tror det er et kæmpe felt og så er det ikke så vigtigt (for mig) hvad man opnår i den fysiske verden, der kan 'bevise' det for andre. Jeg tror generelt dem der når så langt i selverkendelsen har det på den måde, men det skal jeg jo ikke kunne sige. Jeg tror ikke man automatisk bliver et bedre menneske, bare fordi man når langt i processen. Ligesom fra et godt trip skal indsigterne bearbejdes, integreres og udføres. [/quote]

Randomname skrev:
Naturligvis er videnskab mangelfuld, det er en langsom rigid samling af viden der testes og raffineres. Vil du påstå spiritualitet ikke er mangelfuldt? Forklaringsmæssigt er spiritualitet nil, det tilbyder ikke håndgribelige forklaringer på noget fysisk - på samme vis videnskab ikke tilbyder forklaringer på noget spirituelt, men derimod undersøger hvad der er muligt og hvad der ikke er. "Materialistisk videnskab" ved jeg ikke hvad er, enten er det videnskab eller også er det ikke. Der er kun én form for videnskab. Erfaringer er per definition ubrugelige til andet end at pege forskning i en retning. Folk lyver, tager fejl, snyder sig selv, husker dårligt og prøver at skabe mening ud af deres oplevelser.


Jeg kan godt se din pointe - objektivt set har du jo ret i hvad du skriver, der er kun én slags videnskab, men mit syn på det er, at den ene form i virkeligheden er bredere end den er nu. Jeg føler at der er vestlig/materialistisk (europæisk/amerikansk) videnskab, som bygger på forskning i det, der er tilgængeligt for det blotte øje/hverdagsbevidstheden. Og så er der den anden.. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde den - esoterisk videnskab måske? Herunder transpersonlig psykologi, arketyper, det guddommelige og andre indsigter vi kan få gennem usædvanlige bevidsthedstilstande. Denne videnskab kan vi bruge til forskning i alt hvad der ikke er tilgængeligt for det blotte øje, dvs. bevidsthedens oprindelse, transpersonlige oplevelser, fortiden og fremtiden mm. Jeg er enig i at folk vil lyve, tage fejl osv, for at finde en dybere mening i tingene, men den sande søger vil ikke lyve for sig selv. Jeg stoler på den rene menneskelige intuition, så når den fortæller mig at jeg midlertidigt flyder ud og bliver til objekter, jeg mærker 'guddommelig' energi i min bevidsthed el. lign. i de bevidsthedstilstande - så tror jeg på det.

Randomname skrev:
At Grof kan samle ligesindede og "studere" (høre deres beretning) er for mig én stor fejlkilde. De 100 beretninger om disse oplevelser har jo ikke mere vægt end de 100 millioner der aldrig oplever disse ting. At A siger at det finder sted og at B siger, at det ikke gør, tjener intet formål. Enten kan vi teste det objektivt, eller også kan vi snakke om holdninger og hypoteser. Fra retsvidenskab ved man, at øjenvidner ofte er elendige til at repræsentere givne hændelser korrekt, hvorfor skulle det være anderledes for spirituelle oplevelser?
Religion og spiritualitet bliver næppe en integral del af videnskab, da det intet rummer af værdi for videnskab og vice versa. Indtil nu, lever religion jo kun i de mørke områder, endnu ubelyst af videnskab. Der er intet målbart problem stillet i religions sprog, derfor er der intet for videnskab at arbejde med.


Det er nu heller ikke fordi han samler ligesindede og lytter til dem. Det har vel været subjekter med en eller anden form for psykospirituel, psykosomatisk eller psykotisk adfærd el. lign., som har været i LSD-psykoterapi eller holotropisk åndedrætsterapi hos Grof. Jeg tror ens opmærksomhed er på et helt andet (ophøjet) plan i fx en dyb LSD session, end når man er i hverdagsbevidstheden.

Som jeg skrev tror jeg der er én form for videnskab, men den er IMO slet ikke omfattende nok. At benægte spiritualitet giver i mit hoved ingen mening, det er det samme som at sige at ALT man kan opleve i et psykedelisk trip, meditation osv., er falskt. Jeg er helt sikker på at der er sandhed i det, og at når man fx møder gudinden i DMT hyperspace (som de kalder hende), så møder man rent faktisk en anden entitet. Og det kan du sgu ikke måle på eller forske i, med den 'videnskab' der bliver brugt i næsten hele verden i dag.

Randomname skrev:
Er det ikke omvendt ignorant at tro, at det ikke kunne være et tilfælde? Måske noget ved årstiden, et fælles minde, noget der havde været oppe og vende i medier / film fik jer begge på samme tanker? Måske havde du oftere tænkt på denne person, men du husker denne gang, fordi du fik SMS'en? Der er mange mulige, helt banale og sandsynlige forklaringer, selvom du nok afviser dem alle - som sagt, er man selv den letteste person af snyde. Jeg vil læse Fannys trip historie senere.

Det kan da godt være, men den følelse jeg havde i kroppen overbeviste mig, langt før jeg overhovedet vidste hvad 'synkronicitet' er for noget. Ærlig talt - så har jeg ikke engang behov for at hvad jeg tror på er sandt rent objektivt, bare det er sandt for mig. Hvis man kan 'snyde' sig selv på den måde, og min hjerne selv har skabt alle de overnaturlige oplevelser jeg har haft, så må den også kunne skabe en konstant tilstand af 'guddommelig' velvære. :wink:

Randomname skrev:
Ang Ian Stevenson ville jeg ikke ligefrem kalde ham konservativ. Studiet i genfødsel er nærmest hans livsværk. I de indledende minutter tænker jeg med det samme: Genetik! Hvis deformiteter eller modermærker følger gennem reinkarnationen, hvordan flyttes denne fysisk og målbare egenskab så? For ikke at nævne "sjælen". Vil man som fortaler påstå er genetik og personlighed intet til fælles har? Hvorfor skulle modermærker have noget med skudhuller at gøre? Det hele er baseret på beretninger og løse interviews, som ikke engang bliver optaget eller foreviget på anden vis end gennem noter fra interwieveren. Det er mildt sagt utroværdigt og uden skyggen af videnskab. Blot historier. Jeg synes om noget, at meget af hvad han fremfører svækker sagen for reinkarnation mere end det støtter. Her er i øvrigt lidt info om ham: http://skepdic.com/stevenson.html


Haha :D
Jeg ved heller ikke hvordan reinkarnation fungerer, det er svært at lægge alle brikkerne på plads, men selve idéen giver god mening for mig. Jeg tror ikke på Stevensons modermærke teori, men det er bemærkelsesværdigt at så mange verden over har oplevet, hvad de ville tolke som en oplevelse af et tidligere liv. Jeg tror helt bestemt den type oplevelser kommer nemmere hvis man er åben for idéen, men jeg tror samtidig at alle ville kunne få sådan en oplevelse i højdosis LSD psykoterapi fx.


Randomname skrev:
Ang Matses folket kalder jeg ren BS, han lyver og pynter i sin bog for salg. Jeg kan finde ingen anden information om deres 'fremsyn', og han var bestemt ikke den første til at møde dem. En mindre moralsk person kunne måske joke, at de skulle have set de invasive mennesker komme, med deres fremsyn. Men som det jo typisk lader til at være, ser man kun ting man kan forestille sig ud fra sin egen reference ramme.


Fair nok, du skal se det før du tror det. Og nej, Gorman var ikke den første til at møde dem. Han var den første der dokumenterede det, da antropologerne dengang ikke måtte deltage i aktiviteterne af folket, de studerede. Han lader til at være hudløs ærlig i sin bog, og det samme gør Grof i sin. Og nej, det er ikke noget med at de kan se hvad de ønsker af fremtiden - Matsés folket tror på at nü-nü lader deres anima (sjæl) kommunikere med dyrenes sjæle, eller noget i den stil.

Randomname skrev:
"Man" troede ikke at jorden var flad og universtes centrum, religion tvang det nedover folk og viden blev glemt (Se evt: http://solar-center.stanford.edu/FAQ/Qsunasstar.html). Man har vidst at jorden var rund siden antikken og at den kredsede om solen siden mindst 1600-tallet.

Det vidste jeg ikke. Men det var nu også bare et eksempel, underordnet og irrelevant.

Randomname skrev:
Den store forskel her er også, at disse er ting vi kan undersøge. Spiritualitet og paranormalitet kan ikke undersøges da det ikke lader sig undersøge, muligvis af god grund. Mange skeptiker-forsamlinger udlover store præmier til enhver da kan bevise, eller under kontrollerede forhold demonstrere, paranormalitet. Indtil nu har der kun været ydmygelse.
Og hvordan skulle man demonstrere at man har mødt den kosmiske intelligens, eller DMT gudinden? De folk, der efter ønske kan udføre paranormale ting, går ikke op i verdslig succes, penge og den slags. Matsés indianerne er desuden ved at blive kommercialiseret, og de glemmer hurtigt svarene på junglens mysterier, og hvordan de plejede at leve.

Randomname skrev:
"Den opfattende enhed", er netop hvad jeg mener med videnskab. Det er en måde at anskue verden på, det opstiller målbare krav til viden. Det er umuligt at være videnskabsmand uden begær for viden, ellers er man ikke villig til at forsage alle de lokkende fejlslutninger man møder under vejs. Det handler ikke om summen af viden, men om at raffinere den. At kunne måle og veje den på en sådan måde, at man er absolut sikker i sin sag; at den opfylder alle opstillede kriterier og harmonere med alt andet der er definitivt kendt. Den slags viden er der meget lidt af og langt den meste viden er foranderlig. Det betyder dog ikke, at vi kan substituere hvad som helst i dens sted. Fx ved vi ikke alt om gener, men al ny viden skal dog stadig passe med nogle hårde fakta som vi ved om dem. At viden ikke er absolut betyder ikke, at det er komplet vilkårligt.
Spiritualitet, guddommelighed og paranormalitet kan kun findes i hovedet på mennesker, derfor kan den ikke undersøges på nogen meningsfyldt måde. Du kan synes at beretninger er nok for netop dig, at du er tilfreds med dette niveau af bevisførelse. Det gør det dog ikke til videnskab, det er i samme kategori som alle andre postulater.
Det er muligt at vi en dag får mulighed for at undersøge spiritualitet objektivt, at man opdager en type bølger mennesker kan detektere og udsende, udover dem vi kender (tryk- eller elektromagnetiskebølger), det ville være utroligt spændende. Men ind til den dag kommer, forholder jeg mig til spiritualitet som til al anden fiktion.

Nårh nej, det var såmænd heller ikke det jeg mente. Men viden er foranderlig, og derfor må videnskab også være det. Vi opdager hele tiden noget nyt og lærer at måle på det. Pludselig er der vendt op og ned på hvad man troede der var rigtigt, og sådan vil det formentlig være længe endnu, hvis videnskaben fortsætter på denne måde. Jeg tror absolut det er muligt at måle og koordinere hvad der sker i folks hoveder, selv spirituelle oplevelser, men jeg tror ikke det er muligt at sætte tal og ord på det - og derfor vil det ikke kunne lade sig gøre med denne videnskab.
Og ja, selvfølgelig gør du det, du er jo agnostiker. Men bare dét, at man kan føle og opleve nogle bestemte overnaturlige ting, gør for mig at det ikke er fiktion. Jeg tror ikke på at hjernen kan opspinde en oplevelse i DMT hyperspace, et sted hvor tid og rum ikke eksisterer som i den materielle verden. Hjernen har altid befundet sig her i denne verden, så det ville slet ikke give mening at den skulle kunne manipulere med tid og rum på den måde - det kan bevidstheden derimod.

Randomname skrev:
Jeg er enig. Jeg har bare svært ved at se spiritualitet harmonere med det billede. De fleste religioner er meget antropocentriske og aldrig har man hørt om en spirituel der fortalte astronomer om hverken ting i universet eller fysikere informationer om den fysiske verden. Altså, som også passede.
Jeg beklager, hvis mit indlæg fremstår lidt kantet. Lang dag og lavt blodsukker.

Det kan være du ikke har hørt en spirituel fortælle astronomer eller fysikere om det, men de gamle indiske Rishier (seere) vidste en masse om universet og naturlove, og de fik den information på utraditionel vis/gennem meditation. De har selvfølgelig fortolket det lidt anderledes, men jeg mener der er en del. Har ikke lige nogen kilde, så du må selv søge rundt hvis det er. Mener det er nogle gamle indiske skrifter ala upanishaderne eller lignende.

Og det skal du ikke tænke på. Det kræver en del koncentration at have sådan en debat her, det er jeg ikke lige vant til... Og det bliver kun længere og længere indlæg, selvom vi begge ved vi aldrig kommer til en overensstemmelse :roll:

_________________
Jeg har aldrig haft problemer med at ramme klimaks, i amfetamin-påvirket tilstand.. Tværtimod. Jeg har engang fået udløsning af at trække i skinkelynet 4 gange/dryppe den af, efter jeg havde pisset.
- Halose 2018


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 sep 2016 10:41 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 25 apr 2016 14:07
Indlæg: 34
Har sat kryds i andet.
Vil langt hen ad vejen kategorisere mig som agnostisk / skeptisk mht religion men det passer så ikke helt alligevel.
Oplevelser på psychedelia og ophold i diverse små/meget kultiske miljøer har givet mig en vished om at der er en spirituel dimension til vores eksistens.
Dog har der været så voldsomme huller og eller selvmodsigelser i de religiøse systemer jeg er stødt på indtil nu, at jeg er endt med at forkaste dem som "færdige pakker".

Jeg er heller ikke så opblæst at jeg vil påstå at sidde inde med en større portion af sandheden. Det har jeg har fået vished om er at vi er åndelige væsener og at bevidstheden er overordnet vor fysiske eksistens. Hvordan det så fungerer i detaljer og hvilke selvudviklingssystemer kan bringe en afgørende nærmere sandheden skal jeg lade være usagt. Jeg er som sagt indtil nu ikke stødt på noget jeg kan anbefale uden alvorlige forbehold.
Jeg forsøger efter bedste evne og med åbent og ydmygt sind at sætte mig ind i videnskab såvel som åndelige og religiøse retninger og praksisser og håber stadig at komme nærmere sandheden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 sep 2016 17:05 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 apr 2011 00:03
Indlæg: 1291
Mr. Gone skrev:
det bliver kun længere og længere indlæg, selvom vi begge ved vi aldrig kommer til en overensstemmelse :roll:

Men det må da være tilfældet, at hvert ord og hver sætning skrevet og læst, lader os begge bedre forstå en modsat position end vores egen. At vide hvad man ikke ved, eller tror på, er vel ligeså vigtig som at vide hvad man ved og tror på, hvis man skal kunne trække en grænse mellem de to. :)
Det at opnå en fælles enighed må være sekundært til det at opnå en gensidig forståelse. At jeg er skeptisk overfor de ting du præsentere, som jeg betragter som fundamentalt umulige (altså, ikke som i at det aldrig kunne være sandt, men som at det ikke i vores plads i tid og rum vil kunne påvises - heraf min agnostiske tilgang) betyder ikke, at disse ting ikke bidrager til min forståelse af både din og min egen viden.
Mr. Gone skrev:
Og hvordan skulle man demonstrere at man har mødt den kosmiske intelligens, eller DMT gudinden? De folk, der efter ønske kan udføre paranormale ting, går ikke op i verdslig succes, penge og den slags. Matsés indianerne er desuden ved at blive kommercialiseret, og de glemmer hurtigt svarene på junglens mysterier, og hvordan de plejede at leve.

Der har da aldrig været mangel på spåkoner, medier, exorcister, orakler og talerør for guderne, som søgte og søger verdslig rigdom. De personer, hvis bøger du læser, sælger vel heller ikke disse bøger til non-profit priser eller donerer overskuddet af deres youtube-kanaler til velgørenhed?
Man kunne i øvrigt demonstrere et møde med en kosmisk intelligens ved at have taget med fra dette møde, en viden man på ingen måde kunne have opnået på anden vis. Relatere denne viden alene til en selv, og ikke noget eksternt, må det være retfærdigt at sige, at denne viden nærmere stammer fra en projektion af noget underbevidst - en ny måde at tænke kendte tanker igennem - nærmere end egentlig ekstern kommunikation gennem tid og rum med en fjern intelligens.
Mr. Gone skrev:
Det kan være du ikke har hørt en spirituel fortælle astronomer eller fysikere om det, men de gamle indiske Rishier (seere) vidste en masse om universet og naturlove, og de fik den information på utraditionel vis/gennem meditation. De har selvfølgelig fortolket det lidt anderledes, men jeg mener der er en del. Har ikke lige nogen kilde, så du må selv søge rundt hvis det er. Mener det er nogle gamle indiske skrifter ala upanishaderne eller lignende.

Jeg har prøvet at læse lidt om det, men problemet er jo, at hvis man observere ting om verden og meditere over dem, for at nå en meningsfuld konklusion, stammer den viden fra observationen og ikke meditationen. På samme måde som man i antikken i vesten også deducerede ret store sandheder om verden, ud fra relativt ydmyge udgangspunkter. Klart er der en stor filosofisk viden i disse ting, men umiddelbart ikke noget mere forunderligt end rækkevidden af menneskelig tanke. (Hvilket også er meget!)
Mr. Gone skrev:
det er bemærkelsesværdigt at så mange verden over har oplevet, hvad de ville tolke som en oplevelse af et tidligere liv.

Er det? Tænk på hvor mange der, relativt set, rapporterer at have været bortført af aliens.

Det kunne også vises sig at have en banal psykologisk forklaring - igen er vi blot hæmmet af, at det er nær umuligt at lave egentlig, brugbar forskning omkring det. Min eneste påstand er, at der ikke er mere belæg for at det ikke passer, end at det passer - hvorfor den forklaring der passer bedst med vores forståelse af verden må blive "default"-forklaringen. Lige som regn er forsaget af kondensation i skyer - ikke grædende engle. (Blot et eksempel af spirituelle/religiøse forsøg på at forklare naturlige fænomener :P )
Mr. Gone skrev:
Som jeg skrev tror jeg der er én form for videnskab, men den er IMO slet ikke omfattende nok. At benægte spiritualitet giver i mit hoved ingen mening, det er det samme som at sige at ALT man kan opleve i et psykedelisk trip, meditation osv., er falskt. Jeg er helt sikker på at der er sandhed i det, og at når man fx møder gudinden i DMT hyperspace (som de kalder hende), så møder man rent faktisk en anden entitet. Og det kan du sgu ikke måle på eller forske i, med den 'videnskab' der bliver brugt i næsten hele verden i dag.

Jeg benægter bestemt ikke spiritualitet! Eller påstår at oplevelser på et trip eller via meditation er falske. Jeg har haft mange meget dybe oplevelser gennem psykedeliske ture og både opbygge og raffineret tanker, som jeg aldrig i løbe af mit korte liv var nået til uden dette værktøj.

Min pointe er blot, at de tanker er et produkt af, hvad der findes i mit hoved. De er ikke influeret af en kosmisk intelligens og selvom jeg under effekten føler en dybere sammenhørighed med verden (spiritualitet), er jeg klar over, at oplevelsen af denne sammenhørighed findes i kemien i min hjerne. Jeg er klar over, at jeg - som et barn der krammer og holder en fortvivlet og panisk kat fast - ikke får min følelse af sammenhørighed gengældt af verden, ligemeget hvor meget jeg selv føler den. Dette gør ikke oplevelserne eller følelserne falske, men det gør, at der er tale om en forståelse for hvordan jeg ser verden - ikke hvordan verden er. Det er filosofi, ikke videnskab. Det gør det ikke uvæsentlig eller ligegyldigt, men det gør det subjektivt frem for objektivt.
Derfor undviger det videnskaben, fordi det ikke kan adskilles fra subjektet. Det vil kunne påvises som en konfiguration af neuroner og koncentrationer af signal-stoffer, men det vil ikke kunne påvises som en fri og ekstern ting.
Disse oplevelser lever i idéernes verden, men jeg understreger igen, at det ikke gør dem uvæsentlige eller uvirkelige - så længe man huske, at de er idéer.


Det er i øvrigt ikke min tanke, at nogen skal konvertere fra en verdensopfattelse til en anden, af denne diskussion. Hvad formål tjener et verdensbillede dog, hvis ikke at blive udfordret og diskuteret?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 sep 2016 13:16 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 05 nov 2010 00:23
Indlæg: 2819
Geografisk sted: Jupiter
Randomname skrev:
Men det må da være tilfældet, at hvert ord og hver sætning skrevet og læst, lader os begge bedre forstå en modsat position end vores egen. At vide hvad man ikke ved, eller tror på, er vel ligeså vigtig som at vide hvad man ved og tror på, hvis man skal kunne trække en grænse mellem de to. :)
Det at opnå en fælles enighed må være sekundært til det at opnå en gensidig forståelse. At jeg er skeptisk overfor de ting du præsentere, som jeg betragter som fundamentalt umulige (altså, ikke som i at det aldrig kunne være sandt, men som at det ikke i vores plads i tid og rum vil kunne påvises - heraf min agnostiske tilgang) betyder ikke, at disse ting ikke bidrager til min forståelse af både din og min egen viden.

.....

Det er i øvrigt ikke min tanke, at nogen skal konvertere fra en verdensopfattelse til en anden, af denne diskussion. Hvad formål tjener et verdensbillede dog, hvis ikke at blive udfordret og diskuteret?


Enig. Fredelig debat om hvordan tingene hænger sammen, det var der nogen der kunne lære noget af. :P

Randomname skrev:
Der har da aldrig været mangel på spåkoner, medier, exorcister, orakler og talerør for guderne, som søgte og søger verdslig rigdom. De personer, hvis bøger du læser, sælger vel heller ikke disse bøger til non-profit priser eller donerer overskuddet af deres youtube-kanaler til velgørenhed?

Som udgangspunkt er jeg meget skeptisk overfor alt det der. Jeg ser langt størstedelen af dem der hævder den slags ting som fupmagere. Oftest føler jeg i hvert fald at det er nemt at mærke det på dem, men nogen er enormt dygtige til at sælge sig selv på den måde. Jeg ved ikke hvad jeg tror på af den slags, der er så meget at tage med i det store billede, men igen er det ikke relevant for min personlige filosofi, om de taler sandt eller ej.

Der er helt klart nogle der sælger til non-profit priser, eller har åbnet non-profit organisationer (fx Sadhgurus Isha Foundation) , og selv hvis der er overskud på kan det gå til slægtninge eller velgørende formål - Det tror jeg helt klart det gør ved de fleste af dem jeg personligt finder interessant. Desuden har alle brug for penge, så fra mit synspunkt er det okay at have personlig fortjeneste, så længe den er nogenlunde beskeden og ingen bliver røvrendt.


Randomname skrev:
Man kunne i øvrigt demonstrere et møde med en kosmisk intelligens ved at have taget med fra dette møde, en viden man på ingen måde kunne have opnået på anden vis. Relatere denne viden alene til en selv, og ikke noget eksternt, må det være retfærdigt at sige, at denne viden nærmere stammer fra en projektion af noget underbevidst - en ny måde at tænke kendte tanker igennem - nærmere end egentlig ekstern kommunikation gennem tid og rum med en fjern intelligens.


Det tror jeg da også mange har gjort, fx læste jeg om en gut der i et trip fik besøg af sin oldefar (eller sådan noget), og han gav ham en masse råd om livet og den slags - men det kan ikke bevises yderligere, for han kunne altid bare have fundet på det - hvilket han måske også har. I tilfælde af at han taler sandt, så vælger jeg at tro på at han rent faktisk har haft kontakt til en afdød slægtning, og at det ikke bare var hans hjerne der skabte oplevelsen. Om det er sandt eller ej, så skaber det en mening med livet at tro på den slags. Hvordan vil du forklare den oplevelse med videnskaben? Hvordan skulle hjernen kunne skabe scenarier, der er så langt væk fra de ting, den almindeligvis forholder sig til? Det tror jeg simpelthen bare ikke man kan svare på med videnskaben, for uanset hvor meget vi måler og gør ved på hjernen, kommer det ikke til at kunne forklare en tur i DMT hyperspace fx.
Jeg tror bare ikke man med videnskaben kan bevise noget som helst mystisk/spirituelt, før man godkender disse oplevelser som videnskabeligt grundlag og integrerer dem i vores måde at beskue verden. I det hele taget synes jeg videnskaben er som en verdensomspændende kult, der har taget TOTALT overhånd. Det er nok nærmere den måde videnskaben bliver brugt på, for i sig selv er det fint at undersøge ting - så længe vi ikke hæver os over dem. Og det må man sige at mennesket gør med videnskaben i dag, vi torturerer, manipulerer, masseproducerer og dræber dyr og planter, vi forurener luften, vandet og jorden som vi alle har brug for - vi fucker bogstavelig talt hver ENESTE af vores velsignelser op.
In the name of SCIENCE!
Intet mindre end forfærdeligt. Om shamanisme/spiritualisme/naturalisme/whatever man skal kalde det indeholder al den sandhed, jeg føler eller ej, er det vigtigere for mennesket i denne tidsalder end nogensinde før. For uden den slags tro, der bringer os i balance med naturen og universet igen, bliver vi vores egen undergang. Med mindre, selvfølgelig, at der bliver vedtaget en global lov om at alle ressourcer skal gå til bæredygtighed og miljøforbedrende enheder. I doubt it, når dem med penge er så fucking ligeglade med alt andet en dem selv og deres 'værdifulde' $$$. Kom vist lige ud på et sidespor der, beklager :P

Randomname skrev:
Jeg har prøvet at læse lidt om det, men problemet er jo, at hvis man observere ting om verden og meditere over dem, for at nå en meningsfuld konklusion, stammer den viden fra observationen og ikke meditationen. På samme måde som man i antikken i vesten også deducerede ret store sandheder om verden, ud fra relativt ydmyge udgangspunkter. Klart er der en stor filosofisk viden i disse ting, men umiddelbart ikke noget mere forunderligt end rækkevidden af menneskelig tanke. (Hvilket også er meget!)

Agh, jeg vil ikke sige at det kun er observationer der står til grund for Rishiernes indsigter. Jeg vil til gengæld heller ikke påstå at det var noget guddommeligt på spil.
Jeg er dog helt sikker på at man kan få nogen indsigter gennem de ualmindelige tilstande der, både indsigt i sig selv, men i den grad også i alt andet. Og det tror jeg ikke kan lade sig gøre, med mindre vi i vores sande essens er ét med alt andet.


Randomname skrev:
Er det? Tænk på hvor mange der, relativt set, rapporterer at have været bortført af aliens.

Hvordan ved du at de ikke ER blevet bortført af aliens? Måske ikke den fysiske krop, men det synes jeg ikke udelukker muligheden.

Randomname skrev:
Det kunne også vises sig at have en banal psykologisk forklaring - igen er vi blot hæmmet af, at det er nær umuligt at lave egentlig, brugbar forskning omkring det. Min eneste påstand er, at der ikke er mere belæg for at det ikke passer, end at det passer - hvorfor den forklaring der passer bedst med vores forståelse af verden må blive "default"-forklaringen. Lige som regn er forsaget af kondensation i skyer - ikke grædende engle. (Blot et eksempel af spirituelle/religiøse forsøg på at forklare naturlige fænomener :P )

Ja, regn er forårsaget af kondensation i skyer, men det udelukker ikke at det ikke også er grædende engle. Der kan sagtens være to (eller flere) forklaringer, der begge er lige sande. Nogen kan vi undersøge med videnskab, andre kan vi undersøge med usædvanlige bevidsthedstilstande.

Mr. Gone skrev:
Som jeg skrev tror jeg der er én form for videnskab

Det skrev jeg to gange, og jeg mente at der er én videnskab. Der er mange former/slags videnskab, matematik, fysik, kemi, biologi, psykologi osv., og alle dem kan deles yderligere op...

Randomname skrev:
Jeg benægter bestemt ikke spiritualitet! Eller påstår at oplevelser på et trip eller via meditation er falske. Jeg har haft mange meget dybe oplevelser gennem psykedeliske ture og både opbygge og raffineret tanker, som jeg aldrig i løbe af mit korte liv var nået til uden dette værktøj.

Men har du haft transpersonlige oplevelser? Oplevelser af at møde entiteter der forærer dig indsigt? Kommunikation med andre sjæle? Den slags sker for mig når jeg tager psykedelika, oftest får jeg indsigt i noget der ikke direkte omhandler mig selv (selvom alt omhandler mig og alt andet), og for mig giver det bare ikke mening at en skabning som et menneske skulle kunne opdigte det på egen hånd på den måde. Der må være en kosmisk drivkraft.

Randomname skrev:
Min pointe er blot, at de tanker er et produkt af, hvad der findes i mit hoved. De er ikke influeret af en kosmisk intelligens og selvom jeg under effekten føler en dybere sammenhørighed med verden (spiritualitet), er jeg klar over, at oplevelsen af denne sammenhørighed findes i kemien i min hjerne. Jeg er klar over, at jeg - som et barn der krammer og holder en fortvivlet og panisk kat fast - ikke får min følelse af sammenhørighed gengældt af verden, ligemeget hvor meget jeg selv føler den. Dette gør ikke oplevelserne eller følelserne falske, men det gør, at der er tale om en forståelse for hvordan jeg ser verden - ikke hvordan verden er. Det er filosofi, ikke videnskab. Det gør det ikke uvæsentlig eller ligegyldigt, men det gør det subjektivt frem for objektivt.
Derfor undviger det videnskaben, fordi det ikke kan adskilles fra subjektet. Det vil kunne påvises som en konfiguration af neuroner og koncentrationer af signal-stoffer, men det vil ikke kunne påvises som en fri og ekstern ting.

Hvis du erklærer at du ikke er influeret af en komisk intelligens - så bliver du det nok heller ikke. I hvert fald i væsentlig mindre grad end en der er åben overfor det ville. Jeg tror alle kan få de samme oplevelser, men de kommer selvfølgelig hyppigere til den der er modtagelig for dem. Jeg forstår din pointe omkring subjektiv/objektiv, men er filosofi ikke en gren indenfor videnskaben?

Randomname skrev:
Disse oplevelser lever i idéernes verden, men jeg understreger igen, at det ikke gør dem uvæsentlige eller uvirkelige - så længe man huske, at de er idéer.

Idéernes verden, det lyder som et vildt sted! :D
Er en idé, som ikke bliver ført ud i livet, ligeså virkelig som en idé, der gør?
Min idé (hehe) er, at det ikke 'bare' er idéer. Det er oplevelser af direkte kontakt med bevidstheder, der måske ikke lever på samme plan som os. Det er selvfølgelig noget subjektivt igen, da det ikke rigtig kan være andet indtil videre hvis nogensinde, men de gange jeg har haft sådan nogle oplevelser har jeg sgu ikke kunnet skelne dem fra denne fysiske virkelighed, de har i hvert fald været ligeså virkelige, hvis ikke mere. Hvem ved, måske har jeg ramt plet i min filosofi? Jeg tror i hvert fald ikke den fysiske virkelighed er noget absolut, og det samme gælder de andre virkeligheder. Jeg tror vi er forbundet til alle de andre verdener, ligesom vi alle er forbundet til jorden, os selv, hinanden, naturen og universet.

_________________
Jeg har aldrig haft problemer med at ramme klimaks, i amfetamin-påvirket tilstand.. Tværtimod. Jeg har engang fået udløsning af at trække i skinkelynet 4 gange/dryppe den af, efter jeg havde pisset.
- Halose 2018


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 sep 2016 22:48 
Jeg må indrømme, at jeg ikke har læst hele tråden igennem, da jeg synes, der er alt for meget tekst, der går op i meningsløshed. Prøver i at bevise, eller at modbevise Guddommelighed?

Jeg vil sige det sådan. Jeg kender ingen, der har røget tilstrækkeligt DMT, og fået gennembrudt gang på gang, eller der har drukket Ayahuasca, der er fullblown Ateister. Det går op i meningsløshed, efter man har været i Hyperspace ofte nok. At dette molekyle findes, og findes næsten overalt, bevidner om en Kosmisk intelligense, eller en slags universel Gudsbevidsthed.

Jeg selv, gider slet ikke at diskutere med Ateister, før de har sagt ja til at komme hjem til mig, og blive guidet en tur ind i Hyperspace. Bagefter kan vi snakke, det laver om på alting. Jeg var selv Ateist, før jeg blev inviteret af Gudinden ind i Hyperspace.

Håber i har det godt alle sammen, må Gudinden/Universet være med jer :hjerte:


Top
  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 55 indlæg ]  Gå til side Foregående  1, 2, 3  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team