Plejadestjerne skrev:
Agamben! Virkelig spændende og original synes jeg. (men det gør alle, hans navn har vel efterhånden buzzword-karakter).
Coplestons filohistorie er et sindssygt gennemført stykke arbejde — mindes dog, at jeg fandt nogle af hans læsninger problematiske til tider. Specifikt tænker jeg på hans behandling af Augustin. Renæssancen er litterært og kunstnerisk rig, men filosofisk fattig ifht middelalderen — herhjemme har Schanz været en af dem, der i det mindste i de sidste år har gjort et stort stykke arbejde for at pege på det filosofisk rige i middelaldertænkningen (og for at fremhæve nogle af de mere marginaliserede skikkelser). Der er en god (dog kortfattet) fremstilling af en del af hans pointer i “Europæisk Idéhistorie”. Nu vi taler gamle filosofihistorier er Sløks gamle gymnasie-bind fra tredserne i øvrigt stadig god.
Ja, jeg er enig angående Agamben - nævn ham, så får du respekt
Angående Copleston: Ja, det er sikkert ikke alle læsninger der er lige gode (nu har jeg ikke læst hele historien), men jeg synes han har nogle gode gennemgange af mange, og skriver på en klar måde. En del af de undervisere jeg har snakket med foreslår ham, særlig til middelalderen - så sådan set er ethosen der på hans værk. Men når man skriver en så omfattende filosofihistorie får man nok ikke alt korrekt. Fuldstændig korrekthed er vel heller ikke et ideal man kan opnå, særlig ikke som begrænset menneske. Men det er jo det der gør filosofi fedt og interessant og til en evig proces.
Dog synes jeg Schanz er for kedelig og uinspirerende. Jeg har fulgt en del af hans forelæsninger og læst en del af hans bøger, og det bliver ret meget på overfladen, uden noget saft og kraft.
Europæisk Idehistorie af Sløk kan jeg skrive under på (jeg tror også jeg nævnte den tidligere i tråden, men husker det ikke).
The-red-pill: At kun ville læse moderne filosofi ud fra en form for evolutionstænkning om at det er bedre fordi det er nyere, lyder rimelig ufilosofisk. Moderne og nyt har helt sikkert enormt meget godt, men filosofien bør være idehistorisk og idehistorien bør være filosofisk. Spændet mellom nutid og fortid i ens møde med gamle tekster kan bringe nye forståelser både om tekster tidligere og for os i dag. Dette synes jeg særlig viser sig i den moderne dialogfilosofi, der gamle vestlige filosoffer tages op af asiatiske og belyses på en helt ny måde, der også har relevans for synet på samfund, selvet, mennesket etc. i dag. Men anyway, det kan blive en lang diskussion som jeg ikke har tid til lige nu. Ville bare ytre min uenighed