Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 nov 2020 15:44


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 48 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 22 nov 2015 20:43 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 okt 2015 22:00
Indlæg: 75
Geografisk sted: Verdens navle
Hey Psy,

Jeg vil gerne begynde at læse noget filosofi, men jeg ved ikke rigtigt hvor jeg skal starte.

Nogen idéer til bøger/forfattere, som alle burde kende, i følge jer?
Eller bare nogle i synes er fantastisk gode.
I må meget gerne skrive lidt om hvilken form for filosofi bogen indeholder, og hvad den overordnet beskæftiger sig med.

Mvh Psykemyggen

_________________
Hvad er ingenting? Hvis der ingenting er så er der jo stadig noget. Nemlig ingenting.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 nov 2015 21:02 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jun 2010 23:00
Indlæg: 1095
Geografisk sted: Køleskabet
Start med de oldgræske filosoffer. Jeg kan anbefale "Politikens bog om de store filosoffer". Den går ikke i dybden, men giver et overblik over de mest prominente filosoffer fra 500 år f.Kr til 1900-tallet. Den er rigtig nem at gå til, og du lærer filosofiens begreber og filosoffernes hovedværker at kende.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 nov 2015 21:22 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 apr 2011 00:03
Indlæg: 1291
Jeg har ikke sat mig meget ind i de klassiske filosoffer, men vil blot minde om, at der også findes filosofi inden for videnkskaben.

Fx kunne filosofi indenfor biologi være interessant, som et redskab til at identificere sig selv i verden. Filosofi om biologi må trods alt også være filosofi om mennesker. Wikipedia opsummerer fint hvad det går ud på, og Stanford har en kort introduktion med yderligere henvisninger (som måske / måske ikke er lidt tekniske hvis man ikke ved en smule om biologi).
Der er naturligvis mange andre udmærkede oversigter derinde, fx denne, der kommer ind på replikatorere og befordringsmidler (replicators and vehicles), en interessant evolutionær anskuelse populariseret af Richard Dawkins. Disse burde være et ok udgangspunkt for et lille selvstudie, hvis du/man finder det interessant.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 nov 2015 00:13 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 28 jan 2007 13:33
Indlæg: 688
Geografisk sted: Farveladeland
Det kommer meget an på, hvilke interesse områder du har. Jeg læser filosofi på universitet, og jeg synes at politisk filosofi er enormt spændende. Stort set alt politisk filosofi, er i en eller anden grad også filosofisk antropologi.

Hvis jeg skal anbefale et værk, som jeg selv finder uhyre interessant, så må det være "Leviathan" af Thomas Hobbes. Det handler om (meget groft skitseret) om, hvorfor menneskets natur, afføder en nødvendighed for en stat, der styrer mennesket med meget hård hånd.

Ellers er Descartes og Spinoza gode bud på interessante filosoffer.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 nov 2015 00:54 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 4912
@Randomname
Det er lidt "philosophy of" syndromet, og er lidt en idehistorisk misforståelse, at sige at der også findes filosofi indenfor videnskaben. Men ja selvfølgelig behandler filosofien mange at de samme emner som de specialiserede videnskaber også gør. Stanford Encyclopedia of Philosophy er dog en genial side, og god til at få et indblik i den diskussion der udfolder sig over forskellige emner.


Vil sige at Platons staten er et must-read, selvom jeg ikke er den største fan af Platon, er det et kerneværk og danner baggrund for en del nyere politisk filosofi. Ellers tror jeg ikke jeg ville beskæftige mig meget med antikkens filosofi hvis jeg var dig. En af de forfatterskaber jeg har fået mest ud af at læse er Hegel, men han er også svært tilgængelig, og nok ikke ligefrem nybegynder filosofi, jeg ville ikke starte med ham. Måske Kants Kritik af den rene fornuft er et godt sted at starte. Han skrev også Prolegomena som en kortere og mere almentilgængelig udgave, men den er markant dårligere imo. og slet ikke så systematisk og grundig, hvilket også gør den mindre forstålig. Af nyere soffer synes jeg især David Chalmers er værd at stifte bekendskab med.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 nov 2015 10:49 
Offline
Administrerende Direktør
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 nov 2001 02:01
Indlæg: 2033
Psylau skrev:
... Ellers er Descartes og Spinoza gode bud på interessante filosoffer.


Jeg ELSKER Spinozas Etik (der efter sigende skulle være genudgivet på dansk for et par år siden - jeg har kun læst den i tysk oversættelse). Hans opgør med de paradigmer som de monoteistiske religioner har lagt ned over al åndsvidenskab, er noget af det, der har ræsonneret klarest hos mig, når jeg engang imellem har prøvet at sætte ord på den dybe, psykedeliske oplevelse. Lige fra den indlejrede panteisme, den geometriske struktur værket er bygget op om, menneskets potentiale til at sublimere såkaldt "negative" emotionelle tilstande...

Jeg har ikke den helt store idéhistoriske referenceramme at sætte hverken Spinoza eller hans Etik ind i, så det er selvfølgelig en meget personlig læsning, men jeg vil ikke tøve med at sige, at det er en af de bøger, der har gjort størst indtryk på mig overhovedet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 nov 2015 15:21 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 07 maj 2010 19:11
Indlæg: 29
Psylau skrev:
Det kommer meget an på, hvilke interesse områder du har. Jeg læser filosofi på universitet, og jeg synes at politisk filosofi er enormt spændende. Stort set alt politisk filosofi, er i en eller anden grad også filosofisk antropologi.

Hvis jeg skal anbefale et værk, som jeg selv finder uhyre interessant, så må det være "Leviathan" af Thomas Hobbes. Det handler om (meget groft skitseret) om, hvorfor menneskets natur, afføder en nødvendighed for en stat, der styrer mennesket med meget hård hånd.

Ellers er Descartes og Spinoza gode bud på interessante filosoffer.


Det var da et uhyre ( ;) ) negativt sted at starte. Hobbes' analyse af samfundspagten tager sit udgangspunkt i noget nær den mest negative antropologi, man overhovedet kan finde. Rosseau, synes jeg, er et meget bedre sted at starte. Han befinder sig også i et interessant spændingsfelt, i og med hans tænkning foregår inden stregen imellem liberalisme/socialisme for alvor trækkes, hvorfor den ikke bærer præg af disses polære diskurser, men derimod inkluderer best of both worlds. Hvis man ellers er til politisk(/offentlig) tænkning...

Kant er en rigtig fed tænker, omend jeg synes kritikken af den rene fornuft er et grovt sted at starte. Omvendt er jeg ikke til systemtænkere i det hele taget, men jeg vil alligevel hellere anbefale hans Grundlæggelse af sædernes metafysisk. Den er meget kortere, mere letlæselig, og så er det jo noget mellemmenneskeligt, der danner rammen for værket, hvilket nu en gang er nemmere end det (primært) erkendelsesteoretiske. Ellers vil jeg lige tilknytte, at Hegel er mega træls at læse. Det er så kringlet et sprog han udfolder sig i, at det er mere frustrerende end givende at studere. Jeg sidder i hvert tilfælde altid med følelsen af, at det er gjort svært tilgængeligt, alene for at gøre det svært tilgængeligt, som ikke bidrager til nogen dybere forståelse, faktisk tværtimod.

Hvis du vil læse noget topmoderne, er sprogfilosoffen Richard Rorty et fint sted at starte. Han er let tilgængelig, og behandler mange ting i tråd med moderne opfattelser af disse. Alternativt kan du læse den sene Ludvig Wittgenstein (som imo virkelig rykker!!), omend han er lidt tidligere, og stadig tager det-vi-ikke-kan-tale-om seriøst.

Ellers er der eksistentialisterne, som jeg synes er langt de mest interessante (primært fordi de bruges privat, modsat de politiske tænkere). De er oftest ikke systemtænkere, hvilket kan gøre det mere bøvlet rent teknisk at gå til dem, men samtidig er de også langt mere underholdende! Og så handler deres filosofi jo eksklusivt om det levede liv, og det er da til at forholde sig til :) --- Kierkegaard og Nietzsche er mine favoritter. Den ene er kristen tænker og den anden (religions)kritiker, men de overlapper faktisk hinanden rigtigt, rigtigt meget. Enten-Eller er helt oplagt at starte med ift. Kierkegaard (og så faktisk bare fortsætte mere eller mindre kronologisk op i forfatterskabet -- i øvrigt er der en del opgør med Hegel igennem hans værker). Nietzsches Hinsides godt og ondt (hvori han peger på en eksistentiel skelnen mellem godt og slet overfor en moralsk skelnen mellem godt og ondt) er et godt sted, hvis man vil fortsætte i hans forfatterskab. Ellers er Afgudernes ragnarok eller Antikrist værker, man fint kan læse for sig, so to speak.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 nov 2015 20:31 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 okt 2015 22:00
Indlæg: 75
Geografisk sted: Verdens navle
Mange tak for svarene! Jeg kan ses at der er massere at give sig i kast med, så jeg smutter på biblioteket, så snart jeg kan. Det jeg kunne forestille mig at være mest interesseret i er nok eksistentialisme. Tro bare jeg låner lidt af hvert og ser hvad der fanger mig :)

_________________
Hvad er ingenting? Hvis der ingenting er så er der jo stadig noget. Nemlig ingenting.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 nov 2015 20:45 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 4912
Må indrømme at jeg godt kan finde eksistentialismen lidt navlepillende, selvom der bestemt også er interessante perspektiver at finde. Camus og Satre er også vigtige soffer indenfor genren. Kierkegaard skriver flot og man kan fordybe sig i hans nærmest skizofrene persongalleri, men jeg synes ikke jeg har fået noget væsentligt ud af at læse ham. Men det kan jo sagtens være at du finder ham mere interessant, det er der mange der gør.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2015 19:14 
Offline
Moderator

Tilmeldt: 16 jan 2013 20:33
Indlæg: 721
Geografisk sted: Messier 45
Synes nu, at der er god idé i at have en basal forståelse af antikkens filosoffer, i hvert fald Platon og Aristoteles. Da filosofien er lidt som en samtale, der har foregået i tusinder af år. Og filosoffer har altid responderet på deres forgængere med videreudvikling eller kritik og brud. Det idéhistoriske perspektiv er meget givende IMO.

Platoniske dialoger er et fantastisk sted at starte, da måden de er skrevet på tvinger læseren til at gå ned i de enkelte debattørers argumentationsformer og opfattelser.. Det er nemlig ikke altid, at Platon bruger Sokrates som talerør i dialogerne. Nogle gange siger han noget ren vrøvl. Det lærer læseren at tænke 'filosofisk'/logisk analyserende.

Kant og Hegel er ikke for begyndere efter min mening, da de er noget kringlede at læse.

+1 til Spinoza, han er ikke alt for svær at forstå og meget spændende (af hvad jeg har læst af uddrag fra politisk-teologisk traktat).

Hvis du vil læse Nietzsche, så lad være med at starte med Zarathustra som mange gør. Det er et meget allegorisk værk, og for en nybegynder ville et tidligere værk som Moralens Oprindelse være bedre.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 nov 2015 00:06 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 4912
Synes ikke Kant er så voldsomt utilgængelig, når bare man vender sig til de lange sætninger, og begynder at læse langsomt, så man bedre kan følge hans tænkerække, han er meget systematisk.

Det er rigtigt at de antikke grækkere er væsentlige at have med for at opnå en grundig idéhistorie baggrund, men denne vej er også noget lang, og tror mange løber panden mod muren, fordi det for mange synes uvedkommende og fyldt med arbitrære fejlslutninger og mærkelige postulater, der ses som selvfølgelige og derfor ikke bliver begrundet, så medmindre man sætter sig for at gå igennem et filosofi historisk forløb, mener jeg at man bør læse enkelte platon dialoger og så springe direkte til efter middelalderen. Platon/Sokrates bruger også de fleste kræfter på at fører sine dialog-partnere på afveje, hvilket kan være interessant nok men imo hurtigt bliver trættende hvis man kommer igennem tilpas mange Platon-dialoger.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 nov 2015 20:43 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 okt 2015 22:00
Indlæg: 75
Geografisk sted: Verdens navle
Jeg har lige været på biblioteket i dag og låne nogle bøger. "50 klassiske Filosoffer" af Edmund Jacoby og Ulrikke Braun. Tænkte det var en god introduktion, da jeg ikke kunne finde politikkens, så den vil jeg starte med at læse. Jeg lånte også "Moralens oprindelse" af Nietzsche og "Sartre" af Sartre. Jeg fandt også noget Spinoza og et par andre af jeres foreslåede titler, men kunne ikke have 10 kilo bøger på min cykel, så de må vente til næste omgang.

Jeg håber der er nogle andre filosofiske nybegyndere, som også kan få nytte af den her tråd.

_________________
Hvad er ingenting? Hvis der ingenting er så er der jo stadig noget. Nemlig ingenting.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 nov 2015 23:16 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 mar 2013 19:34
Indlæg: 390
Nogle af førsokraternes udødelige paradokser og ubegribelige logiske slutninger er klart værd at lade sætte ens virkelighedsopfattelse på prøve. Zenon og Parmenides er rigtig sjove.

_________________
Lov og ret er et net
med så sære masker i,
at de små hænger på
og de svære slipper fri.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 nov 2015 23:35 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
Det er måske en lidt anden boldgade, men bogen "Eksistentiel psykoterapi" af Yalom. Det er en sund bog om eksistentialisme, i brug som terapi form, hvor han giver indblik i nogle af sine egne sessioner med patienter, og samtidig forklare teorierne, så man er med på hvad der foregår løbende. Det er en af de bøger der har gjort størst indtryk på mig. Så er der også "De uelskedes sår" af Peter Schellenbaum, en fortælling om et liv med sårbarhed, men med en meget filosofisk akademisk vinkel, efter min mening går han lidt for meget i dybden med at læse sig ind i de gamle græske fortællinger, som godt kan være lidt højpandet, hvis man er ny, eller måske bare ikke til den slags. Til gengæld så er bogen spækket med guldkorn mellem hans ekskapader, aldrig har jeg følt mig så lidt alene med mine dybe komplekse menneskelige oplevelser, som jeg aldrig havde troet jeg helt skulle føle mig forstået på, og så af en bog.

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 nov 2015 09:14 
Offline
Moderator

Tilmeldt: 16 jan 2013 20:33
Indlæg: 721
Geografisk sted: Messier 45
Vil også gerne lige anbefale en god YouTube kanal af en amerikansk filosofiprofessor. Han gennemgår utallige værker (bl.a. rigtig mange af Platons dialoger) og har videoer om rigtig mange filosoffer. Det kan give dig hjælp, hvis der er en tekst du har brug for at få gennemgået eller for at få et overblik over en filosofs tanker.

Her er en video om at begynde på at læse filosofi:
phpBB [video]


Og så er der part 1 af en video om Moralens Oprindelse, nu da du har lånt den på bibleren:
phpBB [video]


God fornøjelse


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 19:34 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 aug 2002 01:01
Indlæg: 2651
Geografisk sted: I mulmehulen
Det her er et godt sted at starte. Lidt kedelig gennemgang nogle gange, men meget informativt: http://historyofphilosophy.net/.

Jeg har selvfølgelig mine præferanser, men vil istedet bare foreslå du finder et godt oversigtsværk, en filosofihistorisk gennemgang, og derfra begynder at undersøge ud fra det du selv synes er mest interessant.

_________________
:roll:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 21:01 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 aug 2008 13:13
Indlæg: 687
Jeg tænker det også kommer lidt an på dine interesser, filosofi er et vidt begreb. Men for en helt basic introduktion tror jeg den her vil fungere: http://www.dba.dk/de-europaeiske-ideers-historie/id-1020160867/

Den her udkom også for et års tid siden: https://www.saxo.com/dk/det-filosofiske-blik_ole-thyssen_indbundet_9788775143283

_________________
”What hashish gives with one hand it takes away with the other: that is to say,
it gives you power of imagination and takes away the ability to profit by it”

(Baudelaire 1860).


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 21:13 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 aug 2002 01:01
Indlæg: 2651
Geografisk sted: I mulmehulen
De europæiske ideers historie kan varmt anbefales. Så den skriver jeg også under på. Den er lidt gammel, men bogen er en af de nemmere at læse, som også giver dybde og perspektiv. Og så kan du altid opdatere dig selv senere.

_________________
:roll:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 21:18 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 4912
@Odden
Smider du ikke nogle af dine præferencer? Det kunne være spændende at hører om, jeg har på fornemmelsen at du har bevæget dig ud i nogle krogeaf filosofien jeg i hvert fald ikke har gjort meget i. Indtil videre er forslagende meget klassisk, her i tråden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 nov 2015 21:34 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 aug 2002 01:01
Indlæg: 2651
Geografisk sted: I mulmehulen
Alright.
Jeg starter med den allermest udskældte, men som jeg mener man virkelig godt kan læse og få meget ud af: Rudolf Steiner - Filosofiens Gåder, samt hans værker Frihedens Filosofi og Tregrening. Steiner har lavet meget langhåret, men han er en ret skarp analytiker og formidler af vigtige filosofiske spørgsmål og udvikling af en egen filosofi centreret omkring friheden og samfundet.

Raimon Panikkar har en ny bog der hedder The Rhythm of Being, som er en ganske god filosoferen over religionsmøder og det at leve i en global, pluralistisk verden.

Dette er også noget Kyotoskolen gør, ikke reflekterende, men som mange af jer nok ved, så er dette en skole jeg har været interesseret i længe, og de går altså i dialog med vestlig filosofi og udvikler mange nye tanker med dette ud fra deres egen østlige baggrund.

Ramon Llull er en interessant kristen tænker fra 1200-tallet, som også skrev et værk om en dialog mellom en muslim, jøde og kristen, med en lidt interessant slutning.

Vladimir Solovyov er også spændende. Han tænker ud fra den russisk ortodokse tradition, og vil dræbe Gud, som Nietszche, men fylde tomrummet med ånd. Han har en tænkning om at religionen som samlende må "holdes i live" (lidt upræcist) af filosofien,som er individets påvirkning og udvikling af verden, og videnskaben må få en plads i systemet også. Hans to bøger "Lectures on Godmanhood" og "The Meaning of Love" er gode. Han har også skrevet et værk der hedder "The Crisis of Western Philosophy - Against the Positivists". Det er ikke positivismen han mener, men mere holdningen om at filosofien alene er nok.


Til sidst, i denne omgang, vil jeg også nævne den meget oversete danske filosof Johannes Hohlenberg. Han er inspireret af Steiner, men udvikler sine egne tanker, især omkring arbejdets betydning, borgerløn, og menneskets frihed. Uhyre interessant.
Og så.. hvis man er interesseret i en filosoferen, eller analyse, af kristendommen, så er Erik A. Nielsen virkelig interessant. Han har skrevet en serie af fire bøger, hvoraf tre er udkommet: Kristendommens retorik, som er grundanalysen, og to applikationer: Thomas Kingo og H.A. Brorson, og så dertil en leksikografi til biblen som ikke er udkommet endnu.
Han går bag kristendommens billedsprog og undersøger dybderne af den kristne tænkning på et højt semiotisk plan. Fantastisk præstation.

Dette er meget i det religionsfilosofiske... men interessant er det. Der er sikkert ikke så meget revolutionerende her egentlig. Meget har jeg gjort i i mange år, og dem der kender mig, vil genkende meget af dette.

Jeg synes der mangler en del.. men kan smide dem på med tiden. ;)

_________________
:roll:


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 48 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team