Jeg er vokset op i et kristent frikirke miljø, og både gået på kristen privatskole. og gået i frikirke de første mange år af mit liv.
Må indrømme at jeg er nået frem til den overbevisning (i og med at jeg på Gud, skåret helt firkantet ud i pap) - at stoffer er her på Jorden af en årsag. Har mange gange debatteret med familien om netop dette emne. Og deres meninger hælder primært mod at "stofferne er her for at teste os" hvis man skal vælge mellem enten at stofferne er en gave, eller en test af vores sind.
Der mener jeg jo helt klart at der er en grund til at stoffer er her, og at der er en dybere bagvedliggende årsag - for dem der finder det interessant og spændende - at man kan udforske sit sind, og alt hvad dette indebærer som psykedeliske stoffer kan vise ens sind.
Alt andet virker mærkeligt. Det svarer i bund og grund lidt til at sige at der ikke er nogen mening med at lyssignalet i et lyskryds bare lyser uden at der er nogen grund til at det lyser.
For folk der vil have kørekort betyder lyssignalet jo noget, men for en der aldrig bevæger sig ud i lyskrydset, men altid holder sig på fortorvet uden at krydse andre veje, betyder lyssignalet jo ikke en skid.
Men som det jo generelt er med stoffer, og mere eller mindre alle andre ting, så er der to sider af samme sag. Personligt vælger jeg, at se misbrugs potentialet i stoffer som en slags mulighed for at lære os selv bedre at kende. Ja..., vel egentlig nærmest som en slags skole for sind og krop.