Psychedelia.dk

Afsnittet "Death & Dying" i hans bog: http://www.organiclab.narod.ru/books/DM ... lecule.pdf

________________________________________________________________________________________________________


Min definition af egodød er i grove træk at føle man dør. Jeg har en idé om at det oftest sker når man forlader sin krop. Egentlig er "egodød" vel en lidt vag formulering og "tab af ego" ligeså, når det faktisk er kroppen man taber og egoet der fortsætter med at eksistere. Men igen, min opfattelse er også at det især sker ved høje doser hvor egoet bliver udfordret.

Hvad er din egen definition Big Jake?



Jeg har lidt svært ved at tyde hvad det er du præcis mener med ovenstående.. At svampe/lsd/meskalin har et "bedre" potentiale end dmt som ego-nedbryder?
Hvis formålet er at egoet skal nedbrydes, er det vel godt at trippet er orienteret imod og udfra ens ego..

Jeg har også haft samme typer oplevelser på f.eks svampe, som jeg har haft på DMT. Men på svampe, selv i høje doser, føler jeg ikke at mit ego bliver flået ud af min krop med vold, som jeg synes det kan føles med DMT. Man skal selvfgølgelig bare lade sig flyde med ellers kan det blive ret ubehageligt IMO

_________________

Egodød; kommer i tanke om at jeg har prøvet at miste mig selv totalt under et DMT-trip. Mine øjne var stadig åbne og jeg kunne kigge rundt i rummet, men det gav ingen mening. Jeg vidste ikke hvad noget var, og der var kun en følelse af hjælpeløshed eller ærgelse tilbage. Det er ikke det jeg vil kalde egodød, jeg ser det mere som en tilstand hvor man smelter sammen med kosmos. Hvor egoet forsvinder, og selvet bliver (frit). Jeg har dog ikke oplevet det, men jeg har da bevæget mig derhenaf

Hvis man nu prøver at ryge en lille dosis DMT, vil man muligvis kunne afgøre om man er klar på at slippe. Det har jeg prøvet en enkelt gang, hvor jeg følte mig meget velkommen, og der var en følelse af at jeg var på vej hjem. Min krop var til besvær, og åndedrættet gav en forfærdelig larm. Jeg havde dog ikke modet til at bryde igennem alligevel :-/ men det er jo noget I andre kan eksperimentere med!

Mht. entiteter, ja så strider det mod min verdensankuelse, men jeg ved det ikke. Kan det være arketyper? "In psychology, an archetype is a model of a person, personality, or behavior." Men sådan noget ved jeg slet ikke nok om.

Ja, og hvis du møder en entitet, så spørg dem om hvem gud er svaret går igen, og det med at være i tvivl om det nu også er en entitet kender jeg godt. Ordet entitet siger noget om noget, men hyperspace kan ikke beskrives. Sproget kommer til kort, som du selv er inde på

Og lige for at være sikker. Det jeg mente med at have intentionen, er ikke bare at flyde med, men at bede om at komme i kontakt med en entitet, før du ryger. Tag 5 min. før og bed om det. Du behøver ikke folde hænder eller sige det højt. Eller have en ide om en gud for den dags skyld. Det er vel et forsøg værd Det samme kan gøres under "almindelige" trips. Lige sige "hov den her vej vil jeg ikke, jeg vil hellere sådan og sådan", det har, i nogen grad, virket for mig.

Og så det med at synge: Du skriver at du begyndte at jamre, og jeg tror egentlig også det, der er meningen. At jamre skaber vibrationer i kroppen, og opløser spændinger, eller hvad nogle ville kalde "energier". Det er ret dyrisk, og er derfor noget vi er blevet opdraget til ikke at gøre. Måske derfor nogle vil synge istedet, for at opretholde, istedet for at slippe.

_________________
Seriøs leg.

Jamen, jeg tilslutter mig dine ord: "Egentlig er "egodød" vel en lidt vag (direkte forkert, imo. - B.J.) formulering og "tab af ego" ligeså, når det faktisk er kroppen man taber og egoet der fortsætter med at eksistere." Mht. det her er jeg mere i tvivl: "Men igen, min opfattelse er også at det især sker ved høje doser hvor egoet bliver udfordret." Ja, det er også min opfattelse - mht. LSD/psilocybin/mescalin, men som sagt ikke DMT. Og dog. Nu siger du udfordret og ikke opløst, og så kan jeg bedre tilslutte mig det udsagn. Under alle omstændigheder mener jeg, at egodød/tab/opløsning er et helt forskelligt fænomen fra astralrejser eller hvad vi nu skal kalde det, når ens sjæl (whatever) forlader ens krop. Man (ens ego) tror jo netop "kun", at ens krop er ved at dø eller rettere blive forladt. (I think the high dose is like a death trauma. It knocks you out of your body. - Ikke "out of your ego".) Du skriver også: "Jeg har lidt svært ved at tyde hvad det er du præcis mener med ovenstående.. At svampe/lsd/meskalin har et "bedre" potentiale end dmt som ego-nedbryder?" Ja, det er præcis det, jeg mener. Og videre: "Hvis formålet er at egoet skal nedbrydes, er det vel godt at trippet er orienteret imod og udfra ens ego.." Ja, igen. Bortset fra, at det ikke er mit personlige formål. Ikke endnu. Jeg har stadig meget at lære om den verden og mig selv, og som sagt er min ambition lige nu, at etablere om der virkelig findes en tilgængelig dimension med entiteter i. Mht. det sidste du skriver: "Jeg har også haft samme typer oplevelser på f.eks svampe, som jeg har haft på DMT. Men på svampe, selv i høje doser, føler jeg ikke at mit ego bliver flået ud af min krop med vold, som jeg synes det kan føles med DMT. Man skal selvfgølgelig bare lade sig flyde med ellers kan det blive ret ubehageligt IMO", er jeg igen helt enig. Har du forresten nogensinde taget ayahuasca?

_________________
"Turn on, tune in, listen carefully." - Simon G. Powell

Min første DMT oplevelse var med "ayahuasca"(p. harmala + m. hostilis), dog ikke specielt vellykket da jeg husker meget lidt fra selve trippet, som jeg vågnede fra og begyndte at spule gulvet med bræk

Så har jeg prøvet harmala isolater + DMT ("pharmahuasca") en enkelt gang indtil videre..
Og så DMT intranasalt og rektalt uden MAOi.

Måske har jeg ikke helt på samme måde følt at mit ego bliver flået ud af min krop på mine pharmahuasca og DMT-i-nummeren trips, men det tror jeg udelukkende er pga. den "lave" dose.. For jeg følte klart - især på 130mg plugged - at det var ret tæt på et gennembrud.

Modsat røget DMT hvor man bliver slynget hårdt og hurtigt ind i et andet univers(hvis man får nok selvf), var de 2 oplevelser mere som at være lige på kanten men konstant få kraftige prik/skub imod gennembrudet

Note to self: Må igang med at eksperimentere yderligere

_________________

Jeg tolker egodød som det stadie, hvor man ikke har en refleksiv selvbevidsthed. Hvor man mister begrebet om jeg, så ens "rusoplevelse" bliver en abstrakt blanding af indtryk og følelser, der aldrig refererer til en selv som person. Modsat f.eks. når man føler sig ude af den, skammer sig etc., som altid forudsætter en selvforståelse. Det er det stadie, jeg selv sigter mod, når jeg taler om egodød.

Nice one, PMD!

Jeg har grublet over et svar til Satori og blazR, og så kommer den her diamant af en definition. Grundlæggende mener vi nok allesammen det samme, men jeg har måske lagt lidt for meget i det. Jeg mener, der findes stadier udover egotab, som man bare ikke kan huske bagefter, og det var nok det, jeg mente. Men lad os fra nu af benytte os af PMD's diamantine definition for at mindske forvirringen. Så længe den inkluderer én eller anden form for (oplevende) subjekt - ikke et ego - som er i stand til at føle eksistentiel angst på et rent dyrisk niveau, såvel som at opløses i en gylden dyne af kosmisk kærlighedslys. Men OK, det siger vel ligesom sig selv, ellers var man jo bevidstløs/amnesiac. Jeg tror, vi har talt forbi hinanden på flere måder på den her tråd.

Det var var så, foreløbig, egotab/død, men hvad med DMT space? Eksisterer det uafhængigt af min hjerne (whatever), eller er det en manifestation af den kollektive underbevidsthed (whatever)? Dennis McKenna, som virker noget mere sober end sin bror, Terence, tror (stadigvæk) fuldt og fast på det første. Han mener, som mange regnskovsindianere, at fx ayahuasca er en entitet i sig selv og en portal til en dimension fyldt med andre entiteter. På den anden side er der Martin W. Ball http://www.martinball.net/, som har sat sig for at dekonstruere Terences univers af UFOer og selvdriblende diamantæg. Han mener, at T. McKenna var for umoden til at sætte sig udover sin dualistiske opfattelse af DMT space, som Ball mener udelukkende udspiller sig i hin enkeltes "hjerne" (han ville slå mig ihjel for den her formulering, så tjek ham endelig ud selv). So which is it?

_________________
"Turn on, tune in, listen carefully." - Simon G. Powell

DMT'en ligger for mit vedkommende stadig i skuffen og venter på blive afprøvet på et godt tidspunkt
Det bliver uafværgeligt noget tåget og vrøvlende hvis jeg skal forsøge at beskrive mine tanker omkring egodød - og det bliver nok ikke bedre af at jeg forsøger under påvirkning af 4-HO-MiPT.
Min eneste oplevelse med hvad jeg vil beskrive som egodød bar mest præg af en total mistelse af evnen til at adskille nogen ting fra hinanden, hverken funktion, navn eller oprindelse af nogen objekter var forståelige for mig. Jeg vil ikke sige at jeg følte mig "i ét med omgivelserne" hverken i nogen lokal eller kosmisk forstand, men snarere at jeg blot ikke havde noget koncept af 'selv' men udmærket kunne observere mine omgivelser uden dog på nogen måde at forstå deres relation til 'mig'.
Min "egodøds"-oplevelse bar også præg af et totalt fravær af følelser, da jeg ikke forstod hvad verden bestod i, endsige at jeg på nogen måde havde mulighed for at mene eller føle noget om den. På den måde var det hverken behageligt eller ubehageligt. Stor forvirring opstod dog da tilstanden gled over i en lidt mere "almindelig" trip-tilstand. Det bør måske nævnes at oplevelsen var på en velvoksen dosis P. Cubensis (kan i dag ikke huske den præcise dosis).

Det er ikke helt klart for mig i hvilken grad det harmonerer med hvad andre forstår ved egodød .

Big Jake eller andre, har nogle erfaring med denne guide til psykedeliske oplevelser baseret på "the Tibetan Book of Death"

Jeg har læst det meste af guiden, dog ikke bogen den er baseret på - men jeg synes den virker ret spændende
Må have lokket min kæreste til at sætte sig ind i guiden og hjælpe mig

Igår tog jeg "pharmahuasca" @ 230mg harmin HCl + 180mg DMT - what a ride
Langtfra en skidt oplevelse, men heller ikke videre behageligt for det meste. Følte at min krop var i vejen eller til besvær. Selvom det selvfølgelig var både et skræmmende, udfordrende og vildt trip skal det gentages!

Jeg følte dog at jeg blev fanget i de "games" som guiden omtaler. Det mest underlige og skræmmende af de "games" var at jeg rendte ud for at brække mig, råbte som om jeg skulle brække mig men der kom kun små bløde klumper op - de næste par timer gik med at jeg var næsten overbevidst om at min mor var død og at det var årsagen til at jeg fik det som jeg fik det... Følte mig egentlig ret sindsyg på visse tidspunkter, men samtidig vidste jeg også at jeg ikke var det - tror jeg følte mig sindsyg mest fordi det næsten er uforklarligt det man oplever på DMT.

_________________

Yup en god defination fra PMD. Om den er abstrakt ved jeg dog ikke. Den er mere direkte?

_________________
Seriøs leg.