Psychedelia.dk

Jeg er en af de dovne unge.
Da jeg var barn var jeg meget nysgerrig efter viden, og blev af mange betragtet som begavet. Da jeg startede i skole lærte jeg hurtigt at læse og skrive og jeg havde generelt aldrig nogle problemer fagligt. Udover lektierne, der aldrig blev lavet. Jeg blev faktisk sendt til skolepsykolog fordi jeg konsekvent aldrig lavede mine lektier. Skolepsykologen fandt ikke noget galt med mig, og jeg fortsatte som altid.
Som mange andre mistede jeg med alderen mere og mere interessen for det boglige, og alle lærerer kendte mig som en doven elev.
Jeg var 5 år om at få min studenterhue, og fik taget min SU flere gange under vejs pga. fravær. Jeg endte faktisk med at blive smidt ud et halvt år før eksamen, men valgte så at gå op som selvstuderende.
I dag har jeg heldigvis min studentereksamen, og med et pænt snit. Men jeg kan stadigvæk ikke finde motivation til skole.Ved tavleundervisning fanger jeg mig selv gang på gang i ikke at høre efter. Når jeg går i gang med mine afleveringer, kan jeg aldrig bare sidde og lave den færdig, jeg har altid 1000 ting jeg lige skal midt i det hele.
Jeg kender rigtig mange på min alder der er på samme måde, og mange kan aldrig rigtig få færdiggjort en uddannelse.
Men hvordan kan det være? Hvad er det med min generation? Er vi bare forkælede, eller ligger der andre grunde bag?

Jeg har ikke noget formål med denne tråd, jeg kunne bare godt tænke mig at høre jeg tanker om emnet.
God aften
JuJu Monstah

Tror bare mange unge har fået printet tanken om "at det er nemt at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene penge" ind på hjernen.
Og så er undervisningen efter min mening også blevet alt for ens og langtrukken, og mængden af afleveringer alt for stor. 2-3 afleveringer om ugen på hver 3-5 timer kan hurtigt virke frustrerende for mange, hvis der også skal være tid til det sociale liv og andre interesser
Jeg går selv på gymnasiet (pt. 2.G), og jeg får ikke et snit der ligger på hverken 9 eller 10. Det har jeg indset. Og jeg vælger ihvertfald ikke den helt store faglige uddannelse efter gymnasiet! Men, jeg gør sku nu alligevel gymnasiet færdigt, for et snit på 5 - 7 på gymnasiet kan sku også bruges til noget fornuftigt i vores verden


Bambi

_________________
I wasn't born with enough middle fingers

Havde det lidt ligesom dig, jeg sørgede dog for lige nøjagtig at lave det allermest nødvendige, så jeg blev færdig til tiden og beholdte min SU. Så kom jeg ud på arbejdsmarkedet, og fandt hurtigt ud af at jeg kunne dovne den mere i skolen end på jobbet... Der er jo ikke mødepligt på universitetet

Men tror nu ikke at unge nu til dags er mere dovent anlagt end i gamle dage... er ret sikker på at det altid har været sådan. I dag kan man så måske slippe afsted med mere, fordi man ikke bliver disciplineret ligeså benhårdt som i gamle dage.

Mulige årsager:

1. Mange børn vokser i dag op uden en far. Enten er han der slet ikke, eller også er han fraværende. Hvis han er der, er han sandsynligvis meget blød og styret af feminin etik.

2. De manipulerer med mor eller far, der begge godt kan være alene og som de er venner med.

3. Børn ser for meget fjernsyn eller sidder foran computeren. De får ikke opmærksomhed og mange udvikler selv "opmærksomhedsproblemer".

4. Folkeskolen er for slatten og stiller ikke klare krav. Stiller den klare krav, så er der ingen eller svage sanktioner, hvis de ikke overholdes. "Jeg siger det kun tre gange til". Børn er ikke dumme og lærer hurtigt, at der ingen eller svage konsekvenser er. De lades i stikken og får først styr på det sent i livet, nogle aldrig. Det er synd.

Jeg har selv været sådan og var desværre langt forud for min tid, på de helt forkerte områder På trods af min høje alder, hører jeg således under kategorien "de dovne unge".

Disclaimer: På nogle skoler tror jeg de har fattet det og har ændret stilen. Nogle steder overdriver de måske og går i den modsatte grøft, hvilket også er helt galt. Nogle enlige fædre og mødre er også klar over, at den er gal. Desværre kan det godt få dem til at overreagere, for at kompensere.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Der har altid været unge i tidligere generationer der ikke gjorde en uddannelse færdig. Men det er blevet mere almindeligt, endog nødvendigt, at tage en boglig uddannelse (her inkluderer jeg gymnasiale uddannelser) eller en uddannelse i det hele taget, og derfor er man formentlig mere opmærksom på problemstillingen nu. Hvorfor får et udsnit af befolkningen sig ikke en uddannelse? Jeg tror forklaringen er enkel: Det er røvsygt.

I dag skal det være sjovt og underholdende. Man gider ikke, hvis det ikke er sjovt. jeg tror det er pga. de faktorer jeg nævnte ovenfor.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Jeg kan anbefale folk at læse noget Thomas Ziehe hvis man finde denne problemsstilling interessant - 'Øer af intensitet i et hav af rutine' er en bog der netop forsøger at sætte fokus på de elementer i samfundet der bl.a. er med til at "informalisere" autoriteten til underviseren i disse dage. Hvordan de unge er identitetbelastede og overophedet i subjektiviteten - guf for en ægte pladderhumanist

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

http://videnskab.dk/teknologi/internettet-aendrer-din-hjerne
Artikel om hvordan man rent fysisk kan måle på hjernen at der sker ændringer i forbindelse med vores brug af elektronik.

Jeg tror bestemt også at elektronik har en del af "skylden".
Men jeg ser det nu ikke som et problem blandt de yngste generationer, nærmere et problem i undervisningen, der simpelthen ikke har tilpasset sig til de unge/børn i vores generation.
Hvis man har svært ved at holde koncentrationen på en ting i 5 minutter, er det nok heller ikke så let at skulle gøre det i 45-70 minutter i et klasseværelse med en tavle og kridt - Hvor du oven i købet kunne have lært det hele på 10-15 minutter hvis du fik lov at bestemme tempoet selv.
Har du brugt computer, spillekonsoller, eller i det hele taget elektronik meget i din opvækst?

_________________
Har festen varet for længe? Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm. Tryk på mig!

Mennesker er dovne af natur. Og vi ser konsekvenserne som noget der sker med en helt anden person-dit fremtidige jeg.

Derfor kan vi ikke møde op, for det passer os ikke lige at tage afsted. Men det går jo ikke udover mig - før i fremtiden.
Så det er nemt at gøre lige det vi har lyst til, og kun svagt anerkende samfundets regler. Men igen, hvis vi er begrænset af regler så er vi jo heller ikke frie mennesker.

Der er så mange meninger, teorier og bla bla bla. Men hver person burde vel finde sin egen værdi, og bruge den som udgangspunkt. Det er dine regler der gælder, ikke dem du påpresses.

Og heligvis vil vi fleste jo det bedste for os selv, således de rette valg træffes

_________________
I tried sniffing Coke once, but the ice cubes got stuck in my nose.  ~Author Unknown

Jeg tror bla. det er forestillingen om valgfrihed, der belaster identiteten. Kombinerer man det med utroværdige voksne, er individet ladt i stikken i det, der opleves som et uendeligt rum af muligheder, som reelt ikke er til stede. Men det opleves sådan og det er også det barnet får at vide. På den måde kan forældre, stat osv. lade være med at påtage sig ansvar og lægge det hele over på barnet.

Hurra for liberalismen og troen på det fantastiske individ. De jeg-svage individer knækker, når de finder ud af, at de ikke kan det de gerne vil og som de blev bildt ind, at de kunne. De stærke løber med det hele. De svage kan lide at høre, at de kan hvad de vil og stemmer på liberale partier (og liberale voksne), der i første omgang fjerner forbud og regler (hvad jo er rart). Først i næste omgang mærker det jeg-svage individ, at det er ladt i stikken, når det finder ud af, at mulighederne er stærkt begrænsede. De har ikke lært selvdisciplin, tåmodighed og udholdenhed og ikke er i stand til gennem vedholdenhed og disciplinering, at skabe sig en tilværelse, som de kan se sig selv i.

Fjernsyn og internet og konstante skift mellem sociale arenaer stiller krav om konstant tilpasningsdygtighed til skiftende situationer og massive mængder af information, der skal sorteres. Resultatet er forvirrede individer (scanner og zapper hjerner), som er uempatiske og ukoncentrerede og får "opmærksomhedsproblemer".

Individet bryder sammen.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Du er vokset op i en generation der både får gratis uddannelse OG penge for at studere af staten. Det underminerer incitamentet for rent faktisk at dukke op til timerne og lave sine ting, da man ikke har investeret noget i (altså betalt for) sin egen undervisning. Det er tankevækkende at Danmark er et af de lande i verden der bruger allerflest penge på de studerende og samtidig ikke engang er i top 10 over de mest veluddannede lande.

De lande der faktisk ligger i top 10 har både teknologi og faderløse børn, så jeg tror ikke rigtig på det som en forklaring. Derimod er jeg enig i at folkeskolerne formentlig sigter for lavt i undervisningen, men det største problem med den danske model er at når tingene bliver betalt af staten så er der ingen der føler at de har investeret noget, derfor behandler de tilbudene som om de var gratis og uforpligtende (hvilket de i princippet også er). Man kan udskifte uddannelse med overførselsindkomster og andre gratis glæder i DK og se samme mønster.

http://www.b.dk/globalt/her-bor-verdens-bedst-uddannede

Lad mig starte med at sige at jeg også er en af de dovne unge, men at emnet også er et der betager mig en del så jeg synes at det kunne være spændende at kortlægge årsager til "de dovne unges fødsel".

Personligt kan jeg sige at folkeskolens udformning i forhold til undervisningsmetoder bestemt har været en betydelig faktor i forhold til udviklingen af min dovenskab. Ligesom mange andre var jeg faktisk rigtig glad for at gå i skole lige fra dag ét, men den indstilling ændrede sig efter de første par år, da jeg langsomt men sikkert kom foran mine klassekammerater i stort set samtlige fag. Det faktum at jeg tilsyneladende havde en hurtigere indlæringsproces end mine klassekammerater, valgte mine lærere at gribe an ved at sætte mig til at hjælpe de andre med opgaverne, når jeg selv have løst dem. Og netop her føler jeg at folkeskolen fejlede for mit vedkommende, for resultatet blev at jeg bare sad og stirrede ud i luften meget af tiden fordi jeg på trods af at være foran på mange faglige områder, ikke havde et eneste begreb om hvordan man lærer fra sig (her snakker jeg om 4. klasse og fremefter). Dette betød at jeg ikke var i stand til rent faktisk at forklare opgaverne til mine klassekammerater på en måde der tillod dem at løse opgaverne selv som det jo er meningen - jeg kunne blot give et facit, så at sige. Samlet set var resultatet at jeg blev vænnet at skolen var et sted hvor man en stor del af tiden ikke lavede noget og derfor stoppede jeg delvist med at følge med i undervisningen.

Så vidt mit umiddelbare input.

I forhold til de ting andre har bragt på banen kan jeg da sige at jeg altid har brugt teknologi såsom pc, musikafspillere og telefoner. Men hvorvidt dette har noget at sige i forhold til min dovenskab vil jeg ikke udtale mig om, da det ikke ligefrem er et område jeg mener at være klog på, hvorimod uddannelsessystemet på mange måde er et hjertebarn for mig. I sammen skuffe skal jeg heller ikke kunne sige hvorvidt det faktum at min far har været fraværende i en stor del af min barndom grundet psykisk sygdom og at mine forældre siden er blevet skilt har haft indflydelse på udviklingen af min dovenskab.

> Jim Fear: Incitamentet skal være, at gøre ens forældre glade og stolte og undgå sanktioner fra skole og forældre.

Canada, som ligger højest på listen, har ikke stærkere incitamenter i stil med dem du efterlyser, end DK og andre skandinaviske lande har (hvad jeg ved af). Tværtimod ligner deres system vores.

Der er sikkert flere måder at motivere på, hvad din statistik også viser. Spørgsmålet er, hvad for et system man ønsker. Man kan lave et system som du beskriver, hvor de fattigste har ringest mulighed for social mobilitet (fx. USA), eller man kan lave et inddragende system som det canadiske (som beskyldes for at være socialister i USA og det er ikke ment som et kompliment, men deres metoder virker åbenbart fint). Canada er i det hele taget godt fremme i skoene på mange punkter også hvad angår resocialisering af kriminelle.

Edit: Jeg tror du undervurderer betydningen af skilsmisser og børn der mangler mandlige forbilleder. Det siger nærmest sig selv, at det giver problemer, med mindre man er fuldstændig kørt over af en feministisk forklaringsmodel, hvor det hele bare er sociale konstruktioner, mærkværdigt nok kombineret med en liberal forklaring om, at det handler om incitamenter og at det incitament er penge.

Det er jo ikke kun et spørgsmål om, at børn og unge er dovne, men om store og dybe problemer, der rammer samfundet og de enkelte individer på mange områder.

At du banaliserer problemstillingen ved at skrive, at de både har teknologi og faderløse børn, synes jeg er useriøst. Du går slet ikke ind i tankegangen, for du har allerede en færdig liberal fortolknings model, som du hiver ned som løsning på alle verdens problemer. Analysen er meget tidstypisk, bliver ganske overfladisk og penge bliver altid forklaringen.

Alle de vestlige samfund har de her problemer.

Man skal desuden være påpasselig med statistik.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Læs bogen, hvis du da kan lide at blive bekfræftet

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Aaarh, den køber jeg sgu ikke... Ethvert menneske har iboende lyst til at bidrage til fælleskabet, uanset om betalingen kommer i form af penge eller ej. At de fleste mennesker så bare er opdraget til kun at føle sig forpligtet af denne lyst når der er penge indblandet, det kan vi måske godt give staten en del af skylden for, men det er meget mere komplekst end som så - om faderløse børn spiller en rolle? Det gør de sikkert, men det er altsammen en del af en større krise IMO... En systemkrise, en fælles åndelig krise af en art - hele uddannelsessytemet bliver i disse år markedsgjort, pensum hedder nu ikke længere: "Hvad skal jeg kunne for at mestre det her fag" men: "Hvor god skal jeg være, for at kunne tjene penge på det her fag", et håndværk/fag bliver således et middel til at opnå et mål istedet for et mål i sig selv og det der jeg tror den virkelig krise opstår. Det hele skal kunne "betale sig" og det er da kvalmende at høre på i en tid med teknologisk overflod og praktisk talt INGEN hungersnød her til lands (inden finanskrisen at forstå)... Så om det bare er dovenskab, det tror jeg næppe...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Det gør det så ikke, da de betaler en del af deres uddannelse selv og ikke modtager SU. Hvilket netop betyder at de studerende føler at de har investeret noget i deres uddannelse og derfor er mere motiverede til at få det fulde udbytte af den. Deres skat er i øvrigt rundt regnet det halve af vores.

Jeg forstår virkelig ikke at du bliver ved med at trække skilsmisser og faderløse børn frem, der er da absolut ingenting der peger på at det skulle være årsagen - hvad med at du kom med et par gode argumenter eller kilder der peger i den retning i stedet for at blive sur over at jeg ikke køber din forklaring?

Snoezel> Mange mennesker tænker mest på sig selv og hvis de kan slippe for at lave noget ved at blive forsørget af det offentlige, så gør de det. Hvis i har svært ved at sluge den, så læs lidt længere oppe i tråden hvor en skriver at han valgte universitetet frem for arbejdsmarkedet da det var "nemmere at dovne den". Jeg kender personligt mange der er startet på uddannelser kun for at få SU i nogen måneder og så droppet ud igen fordi de ikke gad møde op om morgenen.

Grunden til at der er mere fokus på den økonomiske værdi af en uddannelse i dag er at vi tidligere uddannede ekstremt mange humanister der ikke kunne få jobs og endte som ufaglærte. Det har været meget dyrt da staten har måtte betale for både uddannelse, efterfølgende understøttelse og SU-lån der ikke har kunne betales tilbage.

Men spørgsmålet er så, om ethvert menneske føler sig som en del af fællesskabet Danmark, og har lyst til at bidrage til lige præcis dette fællesskab? De fleste foretrækker nok at bidrage til deres personlige fællesskab, som er deres familie og vennekreds, mens fællesskabet nok ikke er så stort mellem en jyde og en københavner, som aldrig har mødt hinanden og intet har tilfælles udover deres nationalitet.

Det vil jeg give dig fuldstændig ret i, fællesskabet er blevet for stort til at vi kan rumme dem som individder, hvordan man lige løser det problem ved jeg ikke, måske noget med at opløse regionerne og give magten tilbage kommunerne? Folk skal føle at de har en indflydelse på de ting der foregår omkring dem, det har de ikke pt. hvor det er markederne/bankerne/landbruget der styrer slagets gang og den gængse borger betaler for den krise som førnævnte har bragt os i, med nedskæringer, sparepakker og fyrerunder osv.

Vi/jeg er måske kommet lidt off-topic, mener du at det ville skabe en større fællesskabsfølelse i Danmark hvis vi indførte brugerbetaling på uddannelse og ville det i sidste ende give mere motiverede og oprigtige studerende? Ville det ikke være mere gunstigt at satse på at styrke de små fællesskaber, end at sørge for at kun dem med penge kan være en del af det? Jyder og københavnere har en masse tilfælles, det er blot tidens trend at fremhæve vores forskelle IMO...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Snoezel: Det lyder godt Jeg har læst nogle af hans tidligere værker og han er ret god til at fange strømninger i tiden.

Jim Fear: I Canada kompenserer man for ulighed gennem en række sociale programmer og Canada betragtes som et velfærdssystem, men de bruger ikke de samme metoder til udligning, som man gør i DK. Dog skal det siges, at de ligesom alle andre steder har strammet op de seneste år. Der er dog stadigvæk tale om gennemgribende omfordelinger.

Hvis jeg kunne få dig til at forlade dit ideologiske skema for et øjeblik, vil du så anerkende, at der er andre måder at gøre det her på, end ved at kræve betaling? Det der irriterer mig, er jeres ideologisk, maskinelle svar på ethvert problem.

Jeg er faktisk med på tankegangen om, at det er motivation, som er problemet, men jeg mener man skal motivere på en anden måde, end du gør og mener det er noget andet end penge, som mangler.

Det er mit indtryk, at du af ideologiske årsager er uvillig til at søge andre eller komplimenterende årsags forklaringer. Det kan være fordi du er tilknyttet et parti og søger svar, som passer ind i det skema.

Og helt ærligt jim fear, prøv at tænk lidt logisk og spørg dig selv helt ærligt: Har vores levevis indflydelse på vores adfærd? Det mener du netop, når det handler om penge og motivation, men tilsyneladende ikke når det gælder mere komplekse forhold, som familiestruktur og teknologi. Mange er alene med deres børn og børnene bliver placeret foran fjernsyn eller computer, fordi det er svært at arbejde fuld tid og opdrage et barn alene.

Der er ingen tvivl om, at mange børn og unge (og voksne) bruger mange timer foran de her medier. Man kan diskutere hvordan de påvirkes af det (og det gør man), men det er svært at bevise den ene eller anden sammenhæng. Jeg var barn, da der kun var en kanal i fjernsynet og kan fortælle, at mennesker i dag generelt har "scanner hjerne" og problemer med at koncentrere sig, hvis der ikke er en hel del "bling, bling". Jeg er ikke den eneste, som mener det og hvis det er nyt for dig, så vil jeg anbefale dig at læse lidt om emnet.

Hvad med andre former for motivation? Tror du der er forskel på, hvordan børn udviklede sig i fx 1950'erne og i dag og evt. hvorfor?

I USA er pengene den samlende faktor. Jeg ønsker ikke sådan et samfund og vi er desværre godt på vej. Det kan lade sig gøre, at skabe samhørighed og fællesskab på andre måder (det er set før), men det kræver opdragelse og dannelse og at man påtager sig et ansvar, en pligt. Vi er ved at miste den samhørighed og dannelse og det er derfor man ser, at folk ikke kan finde ud af, at begå sig socialt, skider på love og regler og gør som det passer dem.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Det giver heller ikke rigtig mening at Canada ligger # 1 som mest veluddannet. Jeg ved f.eks. at en elektriker uddannelse kan tages på 8 måneder, over internettet, så er man altså udlært derover. Hvis det er standarden for de fleste uddannelser derover, er det da klart at de har flere uddannede unge.

_________________
lolton