Psychedelia.dk

Jeg var på svampe og joint da jeg skrev dette, så tilgiv mig hvis den er en lam omgang lommeuld.

Hvad er kreativitet og hvad er natur?

Jeg maler, tegner, tager billeder og spiller musik, Jeg er som de fleste andre inspireret af mine oplevelser (findes der andre inspirationer?) både de psykedeliske og hverdagen. jeg har prøvet lidt forskellige tilgange:
- At genskabe det jeg ser eller hører .. direkte kopi af det oplevede. Det ender ofte ud i tilfældige lydoptagelser, fotografier eller naturalistiske tegninger/malerier som er forsøg på at direkte genskabe det sete
- At tage en form for matematisk tilgang til det .. at omforme det sete og det hørte, til former og lyde som er velkendte og forklarede, det ender typisk ud i mandalaer og mønstre
- At glemme alt hvad jeg er – og bare skabe. Typisk en ordentlig gang støj eller klatmaleri

Giver det nogen som helst mening at forsøge at genskabe naturen i kunst?
At forsøge på at genskabe en oplevelse går i konflikt med det oplevede
At forevige det evige giver lige så lidt mening som at koge vand der koger
Strider det imod naturen, eller er det naturens gang at genskabe sig selv?
… og ikke kun ved hjælp af samleje mellem artsfæller
Mennesker er unikke, vi har muligheden for at fravriste os den sete naturs natur
Vi burde i hvert fald have udviklet os til at være frie

Jeg er natur og jeg er ikke natur
Jeg ved at jeg kan være og skabe natur
Men natur er der under alle omstændigheder, om jeg forsøger at genskabe den eller ej
Det føles som en ligegyldig kamp, som om at man underkender naturen i forsøget på at genskabe den.
Am I not worthy?

Generelt er det at genskabe noget en temmelig latterlig beskæftigelse! ... eller?

Kan natur genskabes af et menneske?
Jeg snakker ikke om at lave børn...
Kan jeg nogensinde fravriste mig naturen?
Er alt natur?

Naturens natur er begrænset

Selvom den udvikler sig over tid, langsomt i min tidsopfattelse …
Så repeterer den sig selv
Stort og småt
Alt er ens

Er alt jeg gør en repetition af mig selv?
… Selvom jeg udvikler mig over tid, langsomt i min tidsopfattelse

Kan jeg hæve mig over min natur?

Nogen vil sige nej, du er for evig natur, kill or be killed
Andre vil sige ja, lige nu … sæt dig ned og mediter!
Magthavere vil være ligeglade, indtil der er nok der prøver

Burde jeg være ligeglad?

Mit svar er følgende, at kreativitet ER menneskets natur. Gennem kreativitet kommer vi i kontakt med et dybere plan i os selv. Det gælder alt indenfor kreativitet, da kreativitet er det højeste udtryk for betingelsesløs kærlighed.

Når vi genskaber det sete, kopiere vi den del af vores hukommelse vi vil kreere. I universets natur findes der ingen tid andet end nuet. Fortiden er ikke andet end hukommelse, når vi oplever noget, som vi husker, og derefter vil prøve at genskabe oplevelsen, ved at kreere mindet ud i den fysiske verden, hvor det oprindeligt blev skabt.
Vi genskaber og gør det til kunst, fordi vi har følelser bundet til mindet. I den forbindelse må vi huske på, at alt blot er atomer, som er universiel og kosmisk energi, og menneskets sanser ikke er udviklede nok til at kunne se verden i sin fulde natur: uendelig energi. Istedet bliver alting sammenlignet med hinanden, delt i kategorier og sat i kasser og overskuelige systemer. Genskabningen vil derfor være en genskabning af illusionen af den verden vi lever i, da man ikke ville kunne genskabe dens sande natur: uendelighed.

kort skrevet er universets natur (som også er vores natur, da vi i vores rene bevidsthed ER universet): Ubetinget kærlighed, væren og bevidsthed. Alt sammen i uendelighed.

Grundet en troll'er, så har jeg slettet nogle irrelevante indlæg fra, nu, mig selv

_________________

ALT, tak for dit input, du har sat tanker igang.

Jeg har ikke lyst til at forsøge at definere hvad kunsts rolle eller formål er, den snak har været oppe her på forummet tidligere, og den endte netop ud i en ørkenvandring af en diskussion om kategorier og kasser. Uden at glorificere kunstneren bilder jeg mig ind at EN DEL af kunstens motiv netop er at forsøge på at visualisere det uendelige ...
gøre det usete synligt. Jeg tror heller ikke at menneskets sanser er udviklede nok til at se verdens sande natur, men jeg tror bestemt at det er muligt at opleve det alligevel. Sanserne er ikke det eneste vi oplever med. Og hvis det kan opleves kan det vel genskabes.

Min tvivl startede da jeg arbejdede på et kvadratmeter maleri som er et forsøg på at gengive en kvadratmeter skovbund. Tvivlen handler om hvorvidt det giver mening at genskabe noget af det, både den åbenlyse og oplevelsen i sig selv. Oplevelsen vil til enhver tid overgå genskabelsen og derfor miste mening. Lidt ligesom at have 5 minutter i paradis og forsvinde bag et kamera for at tage billeder af det..
Jeg prøver nu at lave billeder og musik via improvisation, men der slipper man sgu heller ikke fra naturen, men måske kommer det tættere på det direkte oplevede, en smule mere fravristet mindet.
Mening er selvfølgeligt en subjektiv størrelse, så derfor giver det måske slet ikke mening at diskutere det her med andre end sig selv, så jeg beklager hvis det er for tåget det her.

Ja, jeg giver dig ret i, at det nok ikke nytter at diskutere det med andre end sig selv.

Men tag dine overvejelser som et tegn på en vigtig del af din selvudvikling, og spørg universet til råds <3

er der nogen der kender multiversteorien fra kvantefysikken?

hvis ikke så kommer et simpelt eksempel her: du slår en 6-sidet terning, der skabes 6 universer hvor du slår 1-6. Når du skriver en historie, novelle eller roman skaber du et univers med fortid og fremtid, og ikke bare skaber du et univers, men også et vindue til dette.

kunst og kreativitet er nøglen til at blive en almægtig gud, du skaber en natur hvor dine regler er gældende. Kunst og kreativitet kommer af naturen og begge skaber en cyklus der formerer sig.

grubl lidt på den og tænk over hvad det indebærer.... det er sandt uanset hvor skørt det lyder,bl.a. Star Wars er sket, den galakse er bare lidt længere væk end man umiddelbart tror

_________________
Define normality!

Hej Foxx.
Jeg kender meget lidt til multiversteorien.
..almægtig gud inde i ens eget hovede? Hvad skal man bruge det til?
Det er en farlig tankegang der kan vildlede.
Jeg tror at jeg forstår hvad du mener, men det er vel kun reelt hvis det bliver brugt udadvendt.