Psychedelia.dk

Jeg kan ikke se nogen grund til at holde min mund, med mindre jeg gør andre mennesker ondt.

Fejl

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Der er ingen der har sagt at i ikke må skrive lige hvad der passer jer, men når i gør det på et offentligt debatforum må i da også forvente lidt modspil? Hvis du bliver så fornærmet over at folk går dig på klingen, så skulle du overveje at skrue ned for den nedladende og bedrevidende tone i dine egne indlæg.

Fejl

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Det vigtigt at vi stikker lidt til hinandens fastlaaste meninger engang i mellem..

Det var ikke en hentydning til at du skulle stoppe med at poste, tværtimod, men det er godt at være lidt tykhudet i diskussioner som denne.

Månens energi er for mig en dør til den astrale verden der findes i os og omkring os, jeg bliver altid fyldt med ærefrygt over dens gennemtrængende energi, et månebad for mig er ren healing, det er ikke noget der kan forklares videnskabeligt!

Angående debatten om hvorvidt man skal søge videnskabeligt bevis i alt o.l., vil jeg sige, at man ikke er videnskabelig, når man kategorisk afviser erfaring. Hvorfor snakker I om bevisbyrde? Det er, som jeg ser på det, totalt i modstrid med målet med videnskab: At skabe viden! Hvis man gerne vil skabe, bør man da være åbensindet og selv prøve at finde empiri, argumentere for potentielle sammenhænge og give et konkret bud på korrelationer.

Ja undskyld mig, men jeg er blevet træt af, når går al for meget a priori i den. Den nemmeste måde at kende slagkraften i hammer, er da at smadre den ned i bordet, ikke at sidde at mundhugges om det - eller er jeg bare alt for idealistisk?

Jo, i sammenhæng med måneenergi og alt det der, ville det, som jeg ser på det, da være fedt, hvis man ændrede sin attitude lidt. At man i stedet for at blankt at afvise, i det mindste at give lidt credit til, at folk føler, som folk gør.

Det jeg tror kunsten, mystikken, al det, der uvidenskabelige noget uden belæg-for-noget-som-helst er til for, er for at infomere videnskaben om nye fænomener. Man kan ikke afvise værdien i, at digtet, folk der snakker om måneenergi, kan gøre videnskaben opmærksom på ting, den ikke var opmærksom på før. Så lad da vær, med kategorisk at afvise.


EDIT:

Jeg synes selv fuldmåne er en helt speciel ting. For mig er det belysningen der gør al forskellen, der er kæmpe kontrast i ting, der er oplyste og fordunklede. Går man på en sti i en skov, er det helt latterligt dramatisk at kigge ind mellem træerne; man kan se hat, men stien er så lys som var det dag, agtig. Så jeg kommer da altid i et specielt humør de dage.

woord til de sidste 4 indlæg! ^^^^

jeg tripper max når der er fuldmåne, ja jeg gør så!

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!

Måske man skulle sige sin mening om emnet, istedet for om hinanden...

Personligt kan jeg mærke at jeg ofte har sværere ved at sove når der er fuldmåne.

Men jeg er ikke overtroisk, så jeg tænker at der må være en videnskabelig og/eller psykologisk grund til dette. F.eks at det er lysere når der er fuldmåne og at man derfor har en mindre produktion af Melatonin og derfor har sværere ved at falde i søvn.

_________________
Nihilistig

Åha sikke en tråd! Tribe jeg er sikker på jeg sagtens kunne holde af dig, men det er altså bare ikke noget man kan have en mening om. Jeg forstår at du føler månen har en virkning på dig, men når AL videnskab peger i en anden retning, hvorfor attribuerer du det så ikke til placebo? Hvis en eller anden fyr ligger og har et frontal lobe seizure hvor han føler han er gud, så tænker du jo også at han er langt ude. Det er altså det samme der foregår her, i mildere grad.

Når man tripper får man jo hallucinationer. Det der er med videnskab er, at det hele passer sammen. Det mesher sammen i et fint net. Det kan være man modbeviser en teori til fordel for en anden engang i mellem, men vi har altså nok grundlæggende på plads efterhånden, som bare ikke er til diskussion, fordi det kan observeres på et utal af måder. Hvordan kan man så stadig synes noget andet, som overhovedet ikke passer ind i det mest basale indenfor videnskaben, bare fordi man føler det? - især taget i betragtning placebo og hvor meget hjernen kan fucke up.

Og ja, det er selvfølgelig muligheden for at fuldmånens lys kan forhindre en i at sove mm., og jeg ved ikke om der er nogle fysiologiske processer der er timet efter månen.

Som bare ikke er til diskussion skriver du villanova junction... Er vi ikke alle guder? vores egne skaber og medskaber? Det tror jeg at vi er..

Jeg føler som jeg gør med den måne og har gjort det i mange år.. Jeg føler på samme måde når jeg ikke tripper.. For mig er det en realitet.


Jeg kunne helt sikkert også holde af dig Giver slip og kaster mig ud...Weee her har videnskaben ikke været

>villanova junction: Det du argumenterer for er, at vi kun kan godtage den viden, som er videnskabeligt bevist og at vi skal negligere personlig erfaring og ikke kan mene noget om årsagen, hvis den ikke er bevist videnskabeligt. Det er et forfejlet syn på videnskaben og hvad den kan bruges til.

Det forholder sig sådan fordi videnskaben uundgåeligt halter efter virkeligheden, i dens beskrivelse af virkeligheden, det er dens vilkår. Det kan ikke være anderledes. Det skal iagttages og bevises, før det kan hævdes som videnskabelig sandhed. Desuden er teori et reduceret udsnit af virkeligheden og kan ikke være andet.

Jeg kan på den anden side ikke hævde, at min oplevelse er 100% sikker og slet ikke, at årsagen til oplevelsen er det. Det er vilkårene som fejlbarligt menneske.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Nu er dette ikke myntet på nogen specifikt, men jeg bliver lidt irriteret over den videnskabsfjendtlighed, der tiltider kigger frem i tråden. De, der vender sig mod påstande om måneenergi og dennes psykologiske påvirkning hævder ikke, at man skal dokumentere alt videnskabeligt. De påpeger bare, at for så vidt månen har en indflydelse på vores psykologi, så er det jo faktisk et empirisk spørgsmål. Og i empiriske spørgsmål, så er det altså videnskaberne - her især psykologien - der har det sidste at skulle have sagt.

Der findes ingen førteoretiske grunde til at tro, at månen påvirker vores psykologiske konstitution. Derudover kan det heller ikke motiveres teoretisk. Intet i den krop af viden, vi har, peger på, at det skulle være tilfældet. Som et par stykker peger på, så har vi faktisk grund til at tro det modsatte. Der er intet ved månens kendte forhold til vores planet, der kan styrke påstande om, at den skulle have nogen som helst indflydelse på vores adfærd eller lignende - ikke i nogen mystisk eller overnaturlig forstand i hvertfald. Og når der nu engang ikke findes andet end "mavefornemmelser" som, hvis de stemmer, vender det vi ved på hovedet og efterlader et, for at sige det mildt, kaos, og da disse mavefornemmelser ikke ser ud til at spejle sig nævneværdigt i menneskers komplekse adfærd (ingen af de videnskaber, der beskæftiger sig med vores adfærd og natur trækker månen ind som mulig forklaring), så peger det hele altså på det modsatte.

Derfor kan det med rette kræves, at synspunktet skal bakkes op i det mindste med lidt teoretisk substans, udover hunches. Det er ikke specielt videnskabsdogmatisk. Det er ret nede på jorden. Det er i hvertfald min umiddelbare opfattelse af sagen.

Min kæreste er månebarn, som hun kalder det. Når det er fuldmåne, så får hun uro og kan ikke sove. Jeg har oplevet det mange gange.
Jeg sagde, en aften hvor fuldmånen stod klart og stor, at hun skulle kigge ud af vinduet for at se den flotte måne. Hun kiggede ud og sagde "Åh nej, nu kan jeg ikke sove, det fuld måne". Hun fik uro og kørte sig selv op. Jeg gik på nettet og sørme så, det var fuld måne. Jeg fortalte hende at hun skulle tag det med ro, for det var fuldmåne for 2 dage siden.

Der var ikke meget uro eller månebarn over hende, da vi lagde os i seng en halv time efter.

Tro kan flytte bjerge, ik månebørn?

>Paul Muad Dib: Du mener altså ikke, at man skal dokumentere alt videnskabeligt, men kræver samtidig "teoretisk substans"? Kan du nærmere definere det?

Så intet (absolut "intet") i den "krop af viden vi har", peger på, at menneskers psykologi påvirkes af månen? Altså bortset fra, at den fx. stabiliserer jordens rotation og derfor har indflydelse på årstiderne på jorden og muligvis er forudsætningen vores blotte eksistens?

Påvirker månen menneskets psykologi? At svare entydigt nej til det spørgsmål og udelukke mulige effekter, ville være lukket og uvidenskabeligt. Videnskaben kan slet ikke redegøre fyldestgørende for spørgsmålet, absolut ikke.

Jeg tror det handler om, at nogle prøver at bruge videnskaben som et facit, som de kan latterliggøre og banke andre på plads med. Ret meget lig den måde, som man har brugt religion, til at rette mennesker ind med i øvrigt.

Overnaturligt eller "mystisk" er vel enten hjernespind eller en effekt, som kobles til en årsag, uden at der kan påvises naturlige sammenhænge eller slet og ret det, som endnu ikke kan forklares "naturligt". Måske overser jeg andre muligheder.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Jeg mener ikke, at vi skal dokumentere alt videnskabeligt. F.eks. har jeg netop drukket kaffe. Det ved jeg, og hvis jeg sagde det til dig, kunne du roligt stole på det, også selvom der mangler videnskabelig dokumentation.

Min pointe er bare, at når i snakker om, at månen påvirker vores psykologiske tilstand, så er det faktisk et problem, der er empirisk tilgængeligt. I har endnu ikke sagt noget om, hvordan den påvirker den, men når nu ingen teorier nævner måneenergi eller overhovedet skænker månen en tanke, så tyder det på, at der ikke er en gennemtrængende månepåvirkning af vores psyke. Når nu videnskaben hidtil har været blind over for den påståede påvirkning, og når intet i vores formodede viden om astronomiske objekter giver støtte for, at der skulle findes en art himmellegemeenergi, der direkte går ind og påvirker primaters adfærdsdispositioner, og når ingen psykologisk teori nævner måneenergi el.lig. (og når sådanne forbindelser ser ud til at stride mod de lavereniveauvidenskaber, psykologien gerne skulle se som beskrivende mentale fænomeners grund), så har vi ikke teoretiske grunde til at tro, at månen påvirker psyken. Der ser heller ikke ud til at være nogle regelmæssige adfærdsmønstre, der styrker det. I hvert fald har jeg aldrig hørt tale om, at menneskeadfærd skulle følge månecykler eller lignende. Jeg mener, at hvis man vil tages seriøst, når man fremlægger sådan noget her, så skal man i det mindste pege på, at der er noget, der skal forklares, samt sige lidt om, hvordan man kunne forklare det i termer af det, man fremlægger.

I siger jo faktisk, at månen virker gennem nogle mekanismer, som videnskaben ikke arbejder med. Det er jo at foreslå en ret radikal omskrivning af, hvad der findes i verden, samt hvilke forhold fænomener i verden kan stå i til hinanden.

Når jeg siger, at månen ikke påvirker vores psyke, så mener jeg ikke i den trivielle (jaja, ikke helt trivielt, men det kræver ingen grundlagsbidrag til videnskaberne) forstand, at månen har påvirket livsbetingelserne, sådan at vi idag er, som vi er. F.eks. gennem dens påvirkning af tidevandet osv. Det er helt åbenlyst, at månen spiller en rolle i forhold til økosystemet - f.eks. påvirker den mange dyrs yngleperioder o.lig. Det jeg mener er, at månen ikke har nogen direkte kausal indvirkning på vores psyke. Jeg benægter ikke, at månen har en masse kausale krafter, der har betinget livet på jorden. Men alt dette behandles allerede fint indenfor vores teorier om arternes fremkomst og udvikling. Så du kan altså ikke beskytte dine mere eksotiske pointer ved at pege på, at månens adfærd som måne har effekter på jorden. Det er ikke mystisk på samme måde som begrebet om måneenergi. Månens påvirkning af insekters adfærd skal jo gives dels en historisk og dels en kognitionsteoretisk forklaring. 1) hvorfor har insekterne de kognitive apparater, de har? 2) Hvordan fungerer insekterne faktisk. På intet tidspunkt vil du nævne, at månen udsender en art energi, der betinger insekterne. Snarere vil du snakke om, at de er lyspåvirkelige, følger en art indre ur eller lignende. Det er noget helt andet end det, i påstår.

Så det korte af det lange er, at der ikke ser ud til at være noget ved vores adfærd, der kunne lede mistanker hen til nogen hidtil uudforsket måneenergi. Vores videnskaber har fint gang i forklaringsarbejdet. Der er en masse problemer, men at pege på månen skaber bare flere, og løser ingen. Jeg mener stadig ikke, at jeres private oplevelser bør tælle for noget i denne sammenhæng. Jeg lægger ingen moralsk vurdering i dette (bare så du ikke tror, at jeg prøver at nedgøre eller sådan noget).

Hvilke eksotiske pointer tænker du på?

Heldigvis kan ingen gøre sig til dommer over andres fornemmelser. At månen muligvis kan påvirke menneskets psyke er et åbent spørgsmål, som ikke er besvaret.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Det er selvfølgelig ikke besvaret videnskabeligt, men for mig at se, er det rationelt at nægte, at det er tilfældet.

"Dine" eksotiske pointer er bare de, der er fremført i trådstarten. Det var min opfattelse, at du er delvis enig. Jeg skrev også, at jeg ikke sigtede mod nogen specifikt, så jeg burde måske ikke have skrevet, at det var dine pointer. Du lod da til at køre et analogiargument (fra tidevand til måneenergi), som skulle sikre, at det ikke er utroligt, at månen påvirker vores psyke.

Sidst: at det ikke er umuligt, dvs. selvmodsigende, betyder ikke, at det er troværdigt eller rationelt acceptabelt at tro på. At det modsatte ikke er bevist, betyder heller ikke, at vi ikke kan have grund til at tro, at det ikke er tilfældet. Det er ikke bevist, at jordens kerne ikke er ost, der er omgivet af et materiale, sådan at alle hidtidige målinger er korrekte, men teorierne falske. En empirisk teoris falskhed er altid forenelig med evidensen for den. Dermed er modstridende synspunkter altid logisk mulige. Det er altså at stille for store krav, når du vil forsvare måneenergitro med udgangspunkt i, at dens falskhed ikke er bevist. Det bedste vi har er begrundet tro, og hvis vi har begrundet tro på, at psykologiske forklaringer skal kigge på sådan og sådan, og det ikke er måneenergi, så har vi en god sag for, at måneenergi af den form, der diskuteres i tråden, slet ikke findes.

Jeg kan ikke mærke en skid anderledes når det er fuldmåne - men det kan være utroligt smukt.

"Min kæreste er månebarn, som hun kalder det. Når det er fuldmåne, så får hun uro og kan ikke sove. Jeg har oplevet det mange gange.
Jeg sagde, en aften hvor fuldmånen stod klart og stor, at hun skulle kigge ud af vinduet for at se den flotte måne. Hun kiggede ud og sagde "Åh nej, nu kan jeg ikke sove, det fuld måne". Hun fik uro og kørte sig selv op. Jeg gik på nettet og sørme så, det var fuld måne. Jeg fortalte hende at hun skulle tag det med ro, for det var fuldmåne for 2 dage siden.

Der var ikke meget uro eller månebarn over hende, da vi lagde os i seng en halv time efter.

Tro kan flytte bjerge, ik månebørn?"

+ 1

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.